Klima - Klimaproblematikken og kulstofkredsløbet

25-07-2006

Klimaproblematikken udgør rammen for store dele af miljø- og energipolitikken, og den har skabt grundlag for en klimarelateret forskning med fokus på drivhusgasserne. Her er et overblik.

Det er titlen på det populærvidenskabelige blad Geoviden nr. 2/2006, der netop er udkommet. Bladet præsenterer den grænseoverskridende klimaproblematik med fokus på kulstoffets kredsløb og fortæller om nogle af de videnskabelige udfordringer og politiske tiltag for at nedbringe udslippet af CO2 til atmosfæren. Nummeret beskriver baggrunden for FN´s klimakonvention og indholdet af Kyoto-protokollen og sætter fokus på Danmarks udfordringer. Afslutningsvis gives der eksempler på, hvordan man opgør CO2-budgettet for Øresundsregionen, og hvordan arealanvendelsen spiller ind på kulstofpuljerne i U-lande.

Overskrifter

  • Drivhuseffekten
  • CO 2 -regnskabet
  • De globale kulstofpuljer
  • Klimaproblematikkens udvikling
  • Klimakonventionen og Kyoto-protekollen
  • Danmarks Kyotoudfordringer
  • Kulstof i dansk jord
  • CO 2 -budget for Øresundsregionen
  • Arealanvendelse og kulstofpuljer i Ulande

Geoviden henvender sig til undervisere i geologi og geografi og til andre interesserede i naturen og menneskers udnyttelse af Jorden. Geoviden udgives af Geocenter København, der omfatter Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og de tre institutioner ved København Universitet: Geologisk Institut, Geografisk Institut og Geologisk Museum.

Læs bladet on-line eller bestil gratis abonnement på den trykte udgave:

Klima - Klimaproblematikken og kulstofkredsløbet
Geoviden - geologi og geografi nr. 2, 2006.

Yderligere læsning:
Der forskes i mange metoder til nedbringelse af CO2 udslippet til atmosfæren. En af mulighederne er lagring af CO2 i undergrunden. Læs om forskningen og metoderne i:

Geologisk lagring af CO2 - et bidrag til fremtidens klimapolitik
Geologi - Nyt fra GEUS nr. 2, 2004.
http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi042.htm