Genoptryk af bladet Geoviden nr. 2, 2005: De seneste 150.000 år i Danmark

10-02-2006

På grund af stor efterspørgsel på Geoviden nummer to fra 2005 bliver det nu genoptrykt. Det handler om vores billede af Danmarks historie igennem de sidste 150.000 år, svarende til slutningen af forrige istid.

Efterspørgselen af Geoviden nr. 2, 2005: "De seneste 150.000 år i Danmark" har været enorm. Skolerne har bestilt klassesæt efter klassesæt og ret hurtigt blev nummeret udsolgt. Efterfølgende er bestillingerne fortsat med at tikke ind, og vi har ekstraordinært besluttet at genoptrykke dette nummer af Geoviden.

Bladet fortæller om, hvordan det danske istidslandskab blev til, og hvordan naturen har udviklet sig. Bladet indeholder palæogeografiske kort, der viser en serie tidsbilleder af, hvordan is, land, hav og miljøet har været fordelt i de sidste 140.000 år, og det gennemgår, hvordan dannelsen af istidslandskabet kan aflæses.

Geoviden henvender sig til undervisere i geologi og geografi og til andre interesserede i naturen og menneskers udnyttelse af Jorden. Geoviden udgives af Geocenter København, der omfatter Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og de tre institutioner ved København Universitet: Geologisk Institut, Geografisk Institut og Geologisk Museum.

Læs bladet on-line eller bestil gratis abonnement på den trykte udgave:
De seneste 150.000 år i Danmark - Istidslandskabet og naturens udvikling.
Geoviden - geologi og geografi nr. 2, 2005.
geocenter.dk/publikationer/geoviden/index.html