Vegetationsudvikling

Danmarks natur har undergået store forandringer i perioden efter seneste istid - i takt med blandt andet arternes indvandring og indbyrdes samspil og konkurrence, klima- og miljøændringer, jordbundsudvikling og i stigende grad påvirkninger fra mennesket.

GEUS har arbejdet med emnet siden oprettelsen som DGU (Danmarks Geologiske Undersøgelse) i 1888.

Vegetationshistorie

Vegetationshistorie har fokus på plantevækstens, dvs. træernes og de øvrige planters indvandring, etablering og udvikling i Danmark - i samspil med bl.a. klimaforhold, jordbund, dyreliv og ikke mindst mennesket. Det er blandt andet skovenes, søernes, mosernes, hedernes og sammensætning og udvikling gennem tiden.

I begyndelsen byggede man på fund af makrofossiler, dvs. større plante- og dyrerester som træstammer, bark, frø, blade, knogler, muslinger og lignende. Senere, fra omkring 1918 blev den dengang helt nye pollenanalyse taget i brug. Ved pollenanalyse tegnes billedet på baggrund af undersøgelser af lagenes indhold af pollen (blomsterstøv), sporer, trækulstøv og andre mikroskopiske rester. Op gennem 1900-tallet er metoderne og dateringen med især kulstof14 blevet stærkt forbedrede. Tilsvarende undersøges søers og havområders forhistorie og udvikling på grundlag af mikroskopiske alger og diatomeer.

Der udføres kun i begrænset omfang diatomé- og pollenanalyser på GEUS.

Skovudvikling

I 1948 indledte GEUS (dengang DGU) en række undersøgelser i Draved Skov og Mose i Sønderjylland. Formålet var at øge kendskabet til naturlige skoves økologi og dynamik, forbedre tolkningen af pollendiagrammerne og dermed øge kendskabet til vor naturs udvikling.

Draved Skov rummer uforstyrrede jordbunde med tykke morlag og varierede bevoksninger af bl.a. småbladet lind, rødel, stilkeg, bøg, birk, hassel og kristtorn. I 1969 blev lignende undersøgelser igangsat i en 9 ha stor bevoksning af bøg og vintereg i Løvenholmskovene på Djursland. 
Undersøgelserne omfatter kortlægning af bevoksningerne og løbende overvågning af bl.a. træernes tilvækst, trivsel (og død og nedbrydning) og foryngelse samt af bl.a. urteflora og jordbund. Desuden overvåges det årlige nedfald af pollen i særlige pollenfælder. 

Overvågningen af skovbevoksningerne i forening med geologiske undersøgelser af skovenes årtusindgamle, uforstyrrede aflejringer suppleret med granskning af de sidste århundreders historiske kildemateriale har givet enestående muligheder for at sammenkæde fortid og nutid i skovene. 

Undersøgelserne har bl.a. skaffet grundlag for korrigere for forskellene i træarternes pollenproduktion, således at pollendiagrammerne nu viser de enkelte træarters andel af skoven. Men de usædvanligt lange måleserier har også kunnet belyse andre forhold, bl.a. indvirkning af luftforurening på jordbund og vegetation samt klimaændringer.

På grundlag af bl.a. mange års vegetationshistoriske og skovøkologiske forskning har GEUS ydet rådgivning vedrørende bl.a. naturbeskyttelse og sikring af biodiversitet, navnlig i skov:

  • Biodiversitet i naturlig skov i Danmark.
  • Naturlig dynamik i urørte skove.
  • Kortlægning og forvaltning af ’naturmæssigt særlig værdifuld skov’
  • Indfasning (omstilling) af skov til biodiversitetsformål
  • Genoprettelse af naturlig hydrologi i skov
  • Forvaltning af særlige skovtyper, bl.a. egekrat
  • Naturgenopretning af søer, moser og andre naturtyper
  • Klarlæggelse af naturområders forhistorie

Peter Friis Møller

Seniorrådgiver
Glaciologi og Klima
Telefon: 91333837

Læs mere

Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
GEUS rapport 2018/28 udarbejdet for Naturstyrelsen

Geologi i skoven
- Draved skov – et dansk forskningsprojekt gennem mere end 50 år
- Naturskovsforskning og geologi fortid - nutid - fremtid
Geologi Nyt fra GEUS nr 4, december 2001