Geologisk lagring af CO₂ - Carbon Capture Storage (CCS)

Udledning af CO₂ fra menneskelig aktivitet er en vigtig årsag til drivhuseffekten, som påvirker Jordens klima. Fangst og lagring af CO₂ anbefales af FN’s klimapanel og det danske klimaråd som et væsentligt bidrag til at opnå de CO₂-reduktioner, der er nødvendige for at bremse klimaforandringerne. På engelsk betegnes dette Carbon Capture and Storage (CCS).

GEUS har i mange år forsket i mulighederne for geologisk lagring af CO₂ og deltaget i internationale netværk for at styrke Europas videnskabelige og teknologiske position inden for området. Arbejdet omfatter hele værdikæden fra fangst over transport til lagring, men vores fokus er på at fremskaffe viden om de geologiske forhold og hvordan CO2 lagres i undergrunden.

For at lagre CO₂ har man brug for egnede geologiske formationer i undergrunden. Selve lageret skal ligge på mindst 800 meter dybde og kan bestå af porøse geologiske lag – f.eks. lag af sandsten eller kalk. For at sikre, at CO₂ ikke bevæger sig opad og slipper ud til atmosfæren, skal lageret være forseglet af et tæt lag, som f.eks. et lerlag. Geologisk lagring af CO2 er en teknik som har været anvendt i titals år og som allerede sker mange steder rundt om i verden, f.eks. i Nordsøen. I den danske undergrund findes en række velegnede formationer, som kan rumme store mængder CO₂.

GEUS har særligt fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter af CO2-lagring, herunder hvilke moniteringsmetoder man kan bruge for at kortlægge udbredelsen af CO2 i et geologisk lager i undergrunden, samt sikre at man kan opdage og forhindre eventuelle udslip.

Nye data til CO2-lagring

I de seneste år har GEUS lavet et omfattende arbejde med at kortlægge potentialet for CO2-lagring i den danske undergrund. Danmarks CCS-strategi fra 2021 inkluderede midler til undersøgelser af relevante og potentielle lagringsmuligheder i den danske undergrund gennem tæt inddragelse af relevante kommuner, borgere mv. I perioden 2022-2024 gennemfører GEUS forundersøgelser af otte områder i Danmark, som potentielt er velegnede til CO2-lagring. I forbindelse med undersøgelserne indsamles der bl.a. nye seismiske data, som bruges til at kortlægge de dybere geologiske strukturer i undergrunden. Se listen over tilgængelige data her.

Sådan lagres CO₂ i undergrunden

Spørgsmål og svar om CO2-lagring

Her finder du korte og simple svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om lagrind af CO2.

Mange af svarene kan du finde i længere og teknisk tungere version her på siden.

CO2-lagring er helt kort fortalt, når mennesker indsamler CO2 fra de kilder, hvor det bliver udledt, og putter det i undergrunden.

I Danmark har vi to vigtige ting der skal til, for at kunne lagre CO2:

  1. I Danmark har vi egnet undergrund til CO2-lagring. For at kunne lagre CO2 i undergrunden, kræver det, at man kan bore langt nok ned, at der er egnet reservoirer i undergrunden, og at der er noget over, der kan fungere som segl.
  2. I Danmark har vi god erfaring med lagring i undergrunden, fordi vi allerede lagrer naturgas.

Måske har du hørt om, at vi også importerer CO2 til lagring i den danske undergrund. Det vil vi gerne, fordi klimaet ikke kender landegrænser, og ved at bidrage til at fjerne CO2 fra andre lande bidrager vi i Danmark til at reducere det samlede klimaregnskab.

Derudover kan det også være en god forretning både for hele Danmark og for de områder, der er særligt egnede til CO2-lagring.

Geologisk lagring af CO2 svarer til den måde, som olie og gas har været lagret i undergrunden naturligt i millioner af år.

 Når CO2 der i undergrunden, vil det PROCES PROCES PROCES!

CO2 bliver fragtet til et egnet reservoir. Her bliver det pumpet ned i undergrunden. Anlægget over jorden vil ikke syne af meget og vil være på størrelse med en almindelig garage. Omkring bygningen vil der være en sikkerhedszone på størrelse med en fodboldbane.

I undergrunden sker der en række processer over tid, hvor CO2 vil gå i reaktioner med vand og omkringliggende 

Reservoiret skal ligge i en dybde på mere end 800 m, da CO2’en på grund af højt tryk og temperatur fylder ca. 300 gange mindre i den dybde. På den måde kan der lagres meget større mængder CO2 end på overfladen.

Reservoiret skal ligge i en dybde på mere end 800 m, da CO2’en på grund af højt tryk og temperatur fylder ca. 300 gange mindre i den dybde. På den måde kan der lagres meget større mængder CO2 end på overfladen.

Ekspertliste

Statsgeolog Nina Skaarup

Tlf.: 22 22 16 76
E-mail: nsk@geus.dk

Marie Keiding

Charlotta Jenny Lüthje <chal@geus.dk>

Tlf: 9133XXXX

Seneste nyt om CCS

Kort om CO₂-lagring

Læs den nye minifolder om CO2-lagring.

testbillede

 

Geoviden om CO₂-lagring

Læs mere om CO2-lagring i det populærvidenskabelige blad Geoviden.

Forside til Geoviden nummer 1, 2020