Marin overfladenær geologisk historie

http://geus.gobasic.org/umbraco/#tab333

Maringeologisk Afdeling (MG) arbejder med den palæogeografiske udvikling af det danske havområde, med fokus på tiden efter sidste istid. Ud fra seismiske data udvælges borepositioner, hvor vi indsamler borekerner, som regel med afdelingens vibrocorer. Vi kan indsamle op til 6 m lange borekerner, som giver os mulighed for at udføre detaljerede beskrivelser af de gennemborede sedimenter. Desuden kan vi udtage prøver til analyser af plante- og dyrerester med henblik på at fastslå, om sedimenterne er aflejrede i havvand, brakvand, søer, moser eller floder.

Plante- og dyrerester kan endvidere anvendes til kulstof-14 dateringer. Det er vigtigt at identificere, hvad der dateres for at få pålidelige resultater. Maringeologisk afdeling råder over ekspertise i arbejdet med at artsbestemme plante- og dyrerester. De forskellige data anvendes til at sammenstille palæogeografiske kort, som viser fordelingen af is, land, hav, søer, moser og floder til udvalgte tider. Desuden bruger vi data til at opstille kurver for strandforskydningen.

 Kort


Kort til venstre: Eksempel på palæogeografisk kort der viser geografien for omkring 16000 år siden. Gletsjeren dækkede Skåne og fortsatte syd på ud i den nuværende Østersø, hvor Gletsjerranden lå vest for Bornholm og den Baltiske Issø var opdæmmet foran isranden. Issøen blev dræneret til Kattegat.


Kort til højre: Ancylus Søen nåede sit maksimum for omkring 10200 år siden, hvor kun en snæver flod drænede gennem Storebælt til den sydlige del af Kattegat. Hvor floden strømmede ud i Kattegat forårsagede havniveaustigning (transgression) dannelse af en stor lagune med et estuarie, der delvist var afskærmet fra havet af sandede oddesystemer.

Nyttiggørelse

De palæogeografiske kort kan sammen med geologiske modeller anvendes i mange forskellige sammenhænge, bl.a til lokalisere kystnære sandede og grusede aflejringer, som kan anvendes til råstofindvinding. Kortene kan desuden bruges af biologer, til at forstå arternes indvandring til Danmark og Skandinavien efter istiden samt af arkæologer, der leder efter submarine bopladser af forskellige aldre.

Et eksempel på en gennemført arkæologisk baggrundsundersøgelse er gennemført i SASMAP projektet ved Tudsehage, hvor der er fundet helt usædvanligt velbevarede fiskeredskaber. En kombination af satellit data og multibeam data afslørede her morænebund og sandbanker, der ved seismiske undersøgelser og boringer viste sig at være en moræneknold, som for 6800 år siden var omkranset af en sandet kyst. På basis af undersøgelserne har det været muligt at rekonstruere landskabet gennem de sidste 9000 år og rekonstruere havets skiftende vandstand, hvilket hjælper arkæologerne til at fokusere deres eftersøgning af druknede bopladser.

Kort over sandbakker
Lokalisering af sandbanker på orthofoto med lokalisering af nedenstående seismisk tværprofil.
Kystsedimenter
Seismisk profil og boringer, på tværs af druknede sandede kystsedimenter. Kystsedimenterne i boringerne er kulstof-14 daterede til at være ca. 6800 år gamle.

Klima og miljø

Klima projekter har stor bevågenhed på GEUS og Maringeologisk afdeling deltager løbende i en række klimarelaterede projekter både nationalt og internationalt. Blandt andet har MG deltaget i to EU projekter henholdsvis METROL og Baltic Gas, der fokuserede på kortlægning af drivhusgassen metan i havbundens sedimenter, de geo- og bio-kemiske processer, samt den mulige udstrømning til atmosfæren. GEUS’ rolle var her ud over de geokemiske processer, at foretage maringeologisk kortlægning af Østersøens sedimenter med henblik på tolkning af den geologiske udvikling.

Vi har gennem de sidste 10 år deltaget i forberedelse, udførelse og tolkning af et Østersø IODP projekt (IODP 347), med multidisciplinært fokus på den geologiske, mikrobiologiske og klimatiske udvikling siden sidste istids maksimum.

IODP projektet er fulgt op med geocenter projekterne Dan-IODP-SEIS (2014 – 2016), som beskæftiger sig med Kattegats tidlige Holocæne udvikling og senest af SEDITRAPS (2016 – 2018), som beskæftiger sig med detaljerede bassinstudier af bl.a. de danske IODP boresteder. Dette med henblik på at udrede den geologiske udviklingshistorie, miljøændringerne og de klimamæssige ændringer, som kan læses i bassinernes sedimentarkiv.

Jørn Bo Jensen

Statsgeolog
Maringeologi
Telefon: 91333825

Ole Bennike

Seniorforsker
Maringeologi
Telefon: 91333527

Niels Nørgaard-Pedersen

Seniorforsker
Maringeologi
Telefon: 91333835