1. Hvor findes grundvandet i jorden? a. Det findes i store huler i jorden. b. Det findes i små hulrum mellem jordens mineralkorn. c. Det er bundet inden i sandkornene.
2. Hvad er grundvandsspejlet? a. Et spejl som vandværkerne bruger til at undersøge vandboringer med. b. Grænsen i jorden, hvor under alle hulrum er fyldt op med vand. c. Navnet på en roman, der første gang beskriver grundvandet i Danmark.
3. Hvor i Danmark dannes der mest grundvand? a. I Jylland. b. På Sjælland. c. På Fyn.
4. Hvordan får vi grundvandet op? a. Med spande, der sænkes ned i huler i jorden. b. Vi pumper det op fra boringer. c. Ved hjælp af trykluft, der pumpes ned i brønde.
5. Hvad sker der med grundvandet på vandværket? a. De gemmer det i store beholdere, så sand og grus bundfælles. b. De pumper det direkte ud til forbrugerne. c. De lufter og filtrerer det.
6. Hvordan overvåger vi grundvandets kvalitet? a. Vi måler vandets indhold af kemiske stoffer i boringer. b. Eksperter smager på vandet og siger god for det. c. Amterne overvåger om der siver brunt vand ud af klinterne ved kysten.
7. Hvad er en grundvandsmodel? a. En computermodel der styrer pumperne på vandværket. b. En matematisk beskrivelse af, hvordan vandet strømmer i jorden. c. En lermodel af vandguden, der pryder indgangen til mange vandværker.