Vi påvirker grundvandet

Grundvandet er ikke en uendelig stor ressource som kan bruges uden omtanke. Vi påvirker grundvandet når vi pumper det op, og når vi forurener fra industri og fra landbrug. I Danmark er der meget strenge krav til grundvandets kvalitet, fordi vi ikke renser det inden det forlader vandværkerne. Det er derfor vigtigt at overvåge og passe på grundvandet og kunne forudsige hvad der kunne blive morgendagens trusler mod vores drikkevand.

Vi pumper vandet op

Tidligere gravede man brønde for at få grundvandet op. Vandet blev taget op med spand eller pumpe. Der findes ikke så mange brønde i Danmark mere, og der bliver stadig færre. Det skyldes, at brøndene er sårbare over for forurening, da vand fra overfladen let kan sive ned i dem. Desuden var brøndene i mange tilfælde gravet ned til lokale, små magasiner af grundvand, tæt ved jordoverfladen. Derfor kunne de ikke yde tilstrækkeligt vand til det vandforbrug vi har i dag.

I dag henter vi i de fleste tilfælde vandet længere nede i jorden, i grundvandets hovedmagasin. At grave dybe brønde er besværligt, farligt og dyrt. Derfor vælger man i dag at lave vandforsynings-boringer ned i jorden.

Under borearbejdet presses et stålrør med ned i hullet. Stålrøret skal hindre at hullet falder sammen under borearbejdet, og det bliver fjernet når boringen er færdig. Når man har nået den dybde, man vil ned til, sætter man et mindre rør - et såkaldt forerør - inden i stålrøret. I forerøret er der nederst skåret et stort antal riller. Rillerne er så smalle, at grus og groft sand ikke kan komme igennem. Denne del af forerøret kaldes filteret.

Når forerøret med filteret nederst er sat på plads, begynder brøndboreren at trække det store stålrør op. Mens han gør det, hælder han groft sand ned mellem de to rør. På den måde kommer der til at ligge groft filtersand udenfor rillerne i filtret. Det grove sand hindrer finkornet sand fra jorden udenom boringen i at komme hen og stoppe rillerne til.

For at få vandet op til jordoverfladen, sænker man en elektrisk pumpe ned i boringen. Når pumpen bliver startet vil grundvand strømme ind i forerøret gennem rillerne i filtret. Ude i jorden udenom vil vandet strømme hen imod boringen. Når der pumpes vand op vil grundvandsspejlet sænke sig omkring boringen; mest tæt ved boringen og mindre udefter. Grundvandsspejlet vil blive tragtformet omkring boringen. Det kaldes en sænkningstragt. Tragtens størrelse vil afhænge af, hvor meget vand vi pumper op, og hvor hurtigt vandet strømmer hen til boringen.

Hvor meget vi kan pumpe op fra en boring, er afhængig af i hvilken type jord filteret sidder. En boring yder generelt meget hvis filtret sidder i en jordart som groft grus eller i den knuste kalk i toppen af kalklagene i Øst- og Norddanmark. Modsat yder en boring dårligt, når filteret sidder i finkornet materiale som fint sand eller ler.

Brøndborerens viden og erfaring er vigtig og indgår i vurderingen af, hvor en boring til vandforsyning skal placeres, og hvor dybt det er nødvendigt at bore ned. Men ofte bistår geologerne brøndboreren i denne vurdering. GEUS- geologer samler oplysninger fra hele landet om, hvordan lagene af de forskellige jordarter er placeret, og hvad de består af.

Desuden samler GEUS oplysninger om hvor dybt grundvandsspejlet ligger, og hvor meget vand de vandførende lag kan yde. Ved hjælp af disse mange oplysninger kan man tegne kort over grundvandsspejlets højdeforhold, og i hvilke retninger grundvandet strømmer. På denne måde kan myndighederne vurdere, hvor store mængder af grundvand, der findes i jorden.

Geologi og grundvand: Læs on-line

[Til top]

En gammel brønd med vandpumpe, som her i Dragør, var stedet hvor man hentede vand før i tiden, lidt ligesom man gør mange steder i den tredie verden i dag.
[Foto: C.E.Thuesen, GEUS]

Tidligere gravede man brønde for at finde vand, men i dag foregår det ved hjælp af boringer.

Vandet kommer ind i filterrøret gennem rillerne i filtret. Pumpen som består af en stabel skovlhjul der er placeret oven på hinanden, drives af en elektromotor som sidder længst nede. [stor udgave].
Kilde: Kort Fortalt - Grundvandet i Danmark, GEUS 1998.
[Illustration: © Carsten Egestal Thuesen, GEUS].

Hvor meget vand bruger vi?

Vandforsyningen i Danmark er næsten udelukkende baseret på grundvand. Overfladevand bliver kun brugt i Københavnsområdet. Vandet hentes her fra rene søer på Midtsjælland, og som regel kun i perioder om sommeren når der er tørke.

Vandindvinding i Danmark (mill. m3/år) fordelt på indvindingskategorier baseret på indberetninger til GEUS og oplysninger fra amternes overvågningsrapporter for perioden 1989-2004, for 2005 udelukkende på elektroniske indberetninger til GEUS. Der er ingen opgørelse af indvinding af overfladevand før 1997.

I starten af 1980erne nåede danskernes vandforbrug helt op på 1200 millioner kubikmeter pr år. Men det er faldet væsentligt siden da. Med brochurer, udstillinger og omtale i pressen er der givet mange oplysninger om miljøforhold til befolkningen. Det har gjort at bevidstheden om grundvand, drikkevand og forurening er blevet stor. Endvidere er de stigende afgifter på forbrug og afledning af vand steget voldsomt de senere år på grund af "grønne" afgifter på drikkevand og spildevand, hvilket har ført til at vandforbruget i dag ser ud til at stabilisere sig omkring i alt 600 mill. m³/år.

Der er ca. 2.600 vandværker i Danmark, med i alt omkring 10.000 tilknyttede boringer, og de leverer drikkevand til 92 pct. af alle husstande. De sidste otte procent af husstandene har ofte egen vandforsyning i form af privat brønd eller boring, og de fleste af disse husstande ligger på landet.

I 2005 brugte vi i alt 640 millioner kubikmeter grundvand. Heraf udgjorde vandværkernes forsyning til husholdningerne og industri  413 millioner kubikmeter. Erhversvanding til hhv. gartnerier, landbrug (markvanding) og dambrug brugte 166 millioner kubikmeter, mens virksomheder med egen vandindvinding brugte 61 millioner kubikmeter. Endelig blev der i 2005 indvundet 18 millioner kubikmeter overfladevand. Indvindingen af grundvand fra vandværkerne er faldet med 35 pct. fra 1989 til 2000.

Mængden af vand, der bliver indvundet, svinger fra år til år. Det skyldes først og fremmest at en meget stor del af vandet bruges til vanding af markerne. Hvor meget vand det er nødvendigt at anvende til markvanding, er afhængigt af hvor meget det regner og de typer af afgrøde der er på markerne. Hvis vi ser på forbruget af vand til markvanding over en årrække er der ikke sket nogen formindskelse.

Forbruget af vand fra landets virksomheder kan også svinge. F.eks. udgjorde grundvandssænkningen, i forbindelse med metrobyggeriet i København, knap otte procent af den samlede indvinding af vand fra alle virksomheder i Danmark da byggeriet var på sit højeste.

Der er uden tvivl stor forskel på, hvad vi bruger vandet til i de enkelte familier. Vaner og traditioner spiller en stor rolle, men også boligens indretning har betydning. I nogle ældre lejligheder i de store byer er der stadig ikke bad, mens det er almindeligt med karbad i nyere bebyggelse. Det er et forhold af væsentlig betydning for vandforbruget. Også typen af de hårde hvidevarer, folk bruger, har indflydelse på vandforbruget og tøjvask spiller en stor rolle. Hos familier med børn, hvor man vasker meget tøj, bliver der f.eks. brugt meget vand, og her har det stor betydning hvor meget vand ens vaskemaskine bruger pr. vask. I gennemsnit bruger hver person i dag 114 liter vand pr. døgn. Det er en væsentlig forbedring i forhold til i 1985, hvor forbruget var på 174 liter pr døgn.

Foreningen af vandværker i Danmark: Læs on-line Grundvandsovervågningen under GEUS: Læs on-line

[Til top]

Markvanding.



Rengøring i slagteri.



Mange ældre lejligheder som her ved Nyboder i København blev opført uden bad. [Foto: C.E.Thuesen, GEUS]



I nyere bebyggelser er det mere almindeligt med både karbad og brusenieche.



Hos familier med børn, hvor man vasker meget tøj, bliver der f.eks. brugt meget vand, og her har det stor betydning hvor meget vand ens vaskemaskine bruger pr. vask.
[Foto: H.K. Pedersen, GEUS]

Kosmetisk behandling på vandværket

Boringer og brønde på gårde på landet forsyner almindeligvis kun en enkelt husholdning med vand, mens et vandværk sørger for vandforsyningen til mange husholdninger. Vandværket må have mere vand end enkeltvandforsyningen. Derfor hentes vandet tit op fra flere forskellige boringer.

På mange vandværker sker der en behandling af vandet på følgende måde:
Først luftes vandet ved at lade det risle ned over en trappeformet opbygning. Det gør man for at ilte det jern og mangan, der ofte er i vandet. Ved luftningen fjerner man samtidigt eventuelle luftarter som metan og svovlbrinte, der giver vandet en rådden smag. Ved luftningen bliver vandet grumset, fordi jern- og manganforbindelserne danner små fnug.

Dernæst filtreres vandet gennem sandfiltre, der er store bassiner fyldt med sand. I sandfiltrene opfanges fnuggene, og vandet bliver klart igen.

Efter denne enkle behandling har vandet fået en frisk smag og er langt de fleste steder i landet nu klar til at blive sendt ud til forbrugerne som drikkevand.

I nogle områder er grundvandet surt eller indeholder stoffer, der giver drikkevandet en ubehagelig smag, farve eller lugt. På vandværket foretages da en mere kompliceret vandbehandling.

Ulykkeligvis er det blevet sådan mange steder, at grundvandet fra en eller flere af et vandværks boringer indeholder forurenende stoffer. Det kan være organiske opløsningsmidler, pesticider eller nitrat. Nogle vandværker vælger at lukke de forurenede boringer. Andre vandværker fortynder det forurenede vand med ikke-forurenet vand fra andre boringer. På den måde kan mængden af det eller de forurenende stoffer i drikkevandet holdes under grænseværdierne. Grænseværdien for et stof er den højest tilladte mængde af stoffet i drikkevandet. Indeholder drikkevandet mere end grænseværdien, anses det for at kunne skade menneskers og dyrs sundhed.

Fra vandværket pumpes vandet op i store tanke. Tankene ligger ofte i et vandtårn, der er placeret på toppen af en bakke. Ved at pumpe vandet herop får man det tryk i vandrørene, som driver vandet ud til vandhanerne. På nogle vandværker styres vandtrykket dog direkte af pumper.

Det er kommunen, der kontrollerer kvaliteten af drikkevandet. Kommunen har lavet et kontrolprogram for hvert enkelt vandværk, som regel i samarbejde med vandværket selv. Vandet bliver kontrolleret tre steder:
I boringen (råvandet), på vandværket og ved udvalgte forbrugeres vandhaner.

Grundvandsovervågningen ved GEUS: Læs on-line Check kvaliteten af dit drikkevand: Læs on-line Foreningen af Vandværker i Danmark: Læs on-line

[Til top]

Iltning af grundvand på et vandværk i Tranebjerg



Filtreringsanlæg ved Østerbyværket vandværk i Tranebjerg.



Vandtårn.



Her styres vandtrykket direkte af vandpumper.

Forurening truer grundvandet

Det rene grundvand er truet. Frem til og med 2005 er der lukket over 1300 vandforsyningsboringer på grund af menneskeskabt forurening, og ca. 100 nye boringer lukkes hvert år. Man taler sædvanligvis om at forurening af grundvandet sker på tre måder; fladeforurening, punktforurening og linjeforurening.

Fladeforurening
Cirka 90 pct. af Danmarks areal er åbne områder, der ikke er bebyggede. Landbrugsjord udgør omkring 60 pct., medens skove, gartnerier, haver og parker dækker de resterende 30 pct.

Landmænd tilfører gødning til jorden for at fremme deres planters vækst. Gødningen kan være staldgødning eller gylle fra dyrene, kunstgødning eller flydende ammoniak. Gødningen indeholder stoffer, der er vigtige for at planterne kan trives og give et stort udbytte.

Der findes et stof i gødning, som giver store problemer i forhold til grundvandet. Det er kvælstof. Kvælstof findes på flere former i jorden, nitrat (NO₃), ammoniak (NH₄) og indbygget i organisk stof. Hvis planterne ikke har opbrugt overskuddet af kvælstof, når vækstsæsonen er forbi, vil overskuddet sive med vandet ned gennem jorden - dette vil ske i form af nitrat.

Insekt- og svampeangreb kan nedsætte udbyttet og i værste fald ødelægge afgrøderne. Ukrudt konkurrerer med nytteplanterne om næring og plads. For at give afgrøderne de bedste vilkår sprøjtes markerne med plantebeskyttelses-midler også kaldet pesticider. Det er gifte, der hæmmer eller udrydder de skadelige insekter og svampe og begrænser væksten af ukrudtsplanterne uden at skade selve afgrøden. Giftene er opløst sammen med nogle hjælpestoffer, som bl.a. sørger for at pesticiderne trænger ind i planterne.

De aktive stoffer (pesticiderne) og hjælpestofferne i sprøjtemidlerne kan følge med det nedsivende vand og nå ned til grundvandet, hvis der ikke sker en tilstrækkelig nedbrydning. Indtil slutningen af 1980erne anså man ikke sprøjtemidlerne for et problem i forhold til grundvandet. I midten af 80'erne begyndte man at finde pesticider i grundvandet.

Siden er der gjort mange fund og det viser at der ikke kun er tale om lokale forureninger som for eksempel nedgravede dunke. Den almindelige landbrugs- og gartneridrift hvor store arealer sprøjtes er en af årsagen til fundene af pesticider i grundvandet.

Pesticider har også været anvendt til bekæmpelse af ukrudt i skov, parker og på fortove. Denne anvendelse formodes også at have resulteret i en betydelig forurening af vores grundvand. Fx har pesticidet dichlobenil været anvendt til ukrudtsbekæmpelse på sådanne arealer i mange byområder. Nedbrydningsproduktet fra dette pesticid - BAM, er det mest hyppigt fundne nedbrydningsprodukt i dansk grundvand.

Sprøjtning af mark.

Punktforurening
Ud over landet er tusinder af gamle grus-, ler- og mergelgrave gennem årtier blevet brugt som lossepladser for affald. På gamle industrigrunde kan man finde nedgravede dunke, tromler og lignende med forskellige kemiske stoffer. Jorden kan også være gennemvædet af kemiske stoffer som et resultat af et almindeligt spild ved den tidligere produktion. På tankstationer kan der være sket spild, eller tanke i jorden kan have været utætte. Utætte tanke med fyringsolie ved parcelhuse forekommer også nu og da. Disse afgrænsede steder betegnes som punktkilder for forurening.

Igennem 1950erne, 60erne og 70erne var man ikke bevidst om faren ved forurening af miljøet på disse områder. Det var den almindelige opfattelse, at når blot materialerne var gemt ned under jordoverfladen, var der ingen fare. Det var i øvrigt ikke i strid med lovgivningen at grave affaldet ned, og ofte stod det på emballagen at man kunne bortskaffe den ved at grave den ned. Men myndighederne, industrien, landbruget og forbrugerne har siden fået en større viden, og i dag er der meget strammere regler for, hvorledes affald og udslip skal håndteres.

Vandet, der siver ned gennem det nedgravede affald kan opløse eller transportere stoffer, som vi absolut ikke ønsker at finde i grundvandet. Myndighederne er derfor nu i gang med at rydde op på de forurenede grunde og kemikaliedepoter og fjerne det gamle affald; et meget stort og bekosteligt arbejde som fortsætter løbende.

Nogle steder er forureningen så omfattende, at det vil være nødvendigt at foretage yderligere oprensning. Det forurenede vand vil følge den almindelige strømning i grundvandet. Af hensyn til vandindvindingen eller dyre- og planteliv i vandløb, søer og fjorde kan det være nødvendigt at forhindre det forurenede grundvand i at komme frem.

Fra forureningskilden breder forureningen sig vifteformet i grundvandsstrømmen. For at afskære spredningen udfører man tværs over spredningsviften (eller forureningsfanen) en række boringer. Det er boringer af samme type som vandforsyningsboringer. Fra boringerne kan det forurenede vand pumpes op. Sådanne boringer kaldes afværgeboringer. De afværger at forureningen breder sig yderligere. Det oppumpede vand renses som regel på stedet til et forsvarligt niveau, inden det ledes ud i et vandløb eller tilbage i jorden.

Punktforurening ved gammel nedgravet benzintank undersøges.



I dag afleveres brugte kemikalier ved et kemikaliedepot for at forhindre yderligere forurening.

Linjeforurening
Denne type af forurening adskiller sig kun fra de to andre ved, at de forurenende stoffer bliver spredt langs linjer i landskabet. Det kan være langs veje og jernbaner. En særlig type forurening sker fra utætte kloakledninger.

Et i pressen meget omtalt eksempel på linjeforurening indtraf ved Ejstrupholm i Midtjylland i 1994. Sprøjtegiften atrazin til ukrudtsbekæmpelse var blevet brugt på en banestrækning. Boringerne efter drikkevand i området var ikke ret dybe. Da der oven i købet skete en hurtig nedsivning i områdets meget sandede aflejringer, viste giften sig hurtigt i grundvandet og i drikkevandet. Samtidig med fundene af pesticidrester i grundvandet blev der konstateret en forøget forekomst af børn med medfødte misdannelser, som efterfølgende undersøgelser dog ikke kunne relatere til pesticidresterne i drikkevandet. Denne hændelse satte gang i diskussionen om brugen af giftstoffer til bekæmpelse af ukrudt og var medvirkende til at Staten og mange amter og kommuner ophørte med at sprøjte pesticider på deres arealer.

I mange byområder kan der være problemer med utætte kloakledninger. Forvitring og planterødder kan skade rørene. I kloakvandet er der blandt andet bakterier, som vi bliver syge af. Under uheldige omstændigheder kan kloakvand komme ind i drikkevandsforsyningen gennem grundvandet eller via overfladevand som løber ned i en boring. Det er alvorligt, og det er derfor nødvendigt at lukke boringer eller et vandværk indtil skaden er udbedret, og der er foretaget en rensning af vandværkets rørsystem.

Grundvandsovervågning ved GEUS: Læs on-line

[Til top]

Sprøjter man mod ukrudt langs jernbanelinier fører det til linieforurening. [Foto: C.E.Thuesen, GEUS]

Grundvandsovervågning

Miljøcentrene overvåger grundvandet i hele landet. Det foregår under et program der kaldes GRUMO. Programmet er en del af den nationale overvågning af hele vandmiljøet, NOVANA, der startede som del af Vandmiljøplanen i 1987. GRUMO programmet omfatter omkring 900 boringer, der er ligger i 74 overvågningsområder spredt over hele landet.

Grundvandsovervågningen i Danmark omfatter 74 grundvandsovervågningsområder (GRUMO) og 5 landovervågningsoplande (LOOP). Hvilende områder er markeret med kursiv. I 6 er der yderligere etableret en redoxboring til overvågning af de kemiske forhold omkring redoxzonerne. Landovervågningsoplandene består af tre ler-oplande (Horndrup Bæk, Lillebæk og Højvads Rende) og to sand-oplande (Odderbæk og Bolbro Bæk). [stor udgave]

Igennem overvågningsprogrammet følges udviklingen i grundvandets kvalitet og mængde

Man måler bl.a. vandets indhold af nitrat, fosfor, tungmetaller, opløsningsmidler og pesticider. I begyndelsen målte man indholdet af bare otte pesticider, men i dag indgår der 24 stoffer.

Principskitse for et Grundvandsovervågningsområde.

Vandværkerne følger også udviklingen i grundvandets kvalitet. Det sker ved den såkaldte boringskontrol, hvor man undersøger om vandet fra vandværkernes indvindingsboringer indeholder forurening. Vandværkerne og miljøcentrene kortlægger også kilderne til forurening i de områder, hvorfra grundvandet strømmer ind mod indvindingsboringen, den såkaldte risikoanalyse.

Boringerne i GRUMO programmet bruges ikke til indvinding af vand, men kun til overvågning af vandkvaliteten. Målingerne viser hvilke stoffer, der er i grundvandet på det sted, og i den dybde, hvor boringens filter er åbent for indstrømning af vand. Disse målinger giver et reelt øjebliksbillede af grundvandets kvalitet på stedet.  I mange boringer har der været målt en eller flere gange om året gennem mange år. Derved opbygges tidsserier, som viser udviklingen i grundvandets kvalitet.

Målingerne fra vandværkernes boringer giver derimod et gennemsnit af vandets indhold af stoffer i et langt større område, fordi man fra disse boringer pumper så meget vand op, at grundvandet strømmer ind mod boringens filter både oppefra, nedefra og fra siderne. Derved blandes vand fra forskellige dybder og muligvis endda fra forskellige grundvands­magasiner. Hvis grundvandet er for forurenet lukker vandværket boringen. Vandværket må så evt. bore på ny for at nå det dybere grundvand som er bedre beskyttet. Tidsserier fra vandværkernes indvindingsboringer, standser derfor ofte når vandet bliver forurenet, mens tidsserier fra overvågningsboringerne fortsætter uafhængigt af forureningsgraden.

De præcise målinger fra GRUMO programmet og fra vandværkernes boringer samles hos GEUS, der hvert år udgiver en rapport. Den hedder "Grundvandsovervågning" og beskriver hvordan det står til med vores grundvand på landsplan.

Overvågningen af mængden af grundvand består dels i indsamling af oplysninger om oppumpede vandmængder fra vandværker, markvandingsanlæg mv. så den samlede oppumpning fra grundvandet kendes. Der indsamles også data om grundvandsstanden i det nationale pejlenet, hvor daglige pejlinger foretages automatisk i ca. 200 boringer.

I modelberegninger i den såkaldte NOVANA model, beregnes vandbalancen, så evt. overudnyttelse af grundvandsressourcen på regional skala kan identificeres.

Grundvandsovervågningen ved GEUS: Læs on-line

[Til top]

Ved Gl. Lejre på Sjælland ligger flere af grundvandsboringerne i den smukke ådal der snoer sig gennem landskabet. [Foto: C.E.Thuesen, GEUS]

Nitrat

For at fremme planternes vækst gøder vi jorden med kvælstof (N). Det stof er livsvigtigt for planter. Det bringes ud på markerne som gylle eller kunstgødning. Mens kunstgødning bliver optaget meget hurtigt af planterne, går det kun langsomt med gylle. Bakterier i jorden omdanner gyllen til nitrat (NO₃), som planterne let kan optage. Bakterierne danner nitrat så længe temperaturen i jorden er over fire-fem grader. Nitrat dannes derfor længe efter høst, hvor der ikke er flere planter på markerne, som kan optage den. Overskuddet af nitrat vil sive med vandet ned gennem jorden og eventuelt ende i grundvandet, medmindre det bliver nedbrudt af andre bakterier undervejs.

Hvor meget der siver ned er afhængigt af hvor meget nitrat der er i det øverste jordlag. Også nedbøren og temperaturen i løbet af efteråret og vinteren spiller en vigtig rolle. Jo mere det regner og jo mildere vinteren er, jo mere nitrat vil der sive ned mod grundvandet. Består jorden tilmed af sand og grus vil vandet strømme let. Her kan udvaskningen til grundvandet gå stærkt.

Nu er der heldigvis hjælp at hente dybere nede i jorden, for her er der ingen ilt. Her kan andre bakterier nedbryde nitraten til uskadeligt kvælstof. Den kan også blive nedbrudt med naturlig kemi. Enten ved kemiske reaktioner med lermineraler, eller ved iltning af pyrit, også kaldet svovlkis. Når vand og nitrat er sivet igennem et iltfrit lag, er nitraten normalt væk.

Koncentrationen af nitrat i vandværksboringer for perioden 2003-2007. Der må højest være 50 milligram nitrat pr. liter (mg/l), i drikkevand. [ stor udgave ]

Nitratsårbarhed
Når man taler om områder der er sårbare overfor nitrat, så taler man i virkeligheden om hvor vidt grundvandet er sårbart. Den faktor der afgør dette, er hvor højt grundvandsspejlet ligger i forhold til redoxgrænsen, som er grænsen mellem de iltholdige og de iltfri lag i jorden. Redoxgrænsen er også den zone hvor nitraten nedbrydes. Hvis grundvandsspejlet ligger under redoxzonen, når nitratet slet ikke ned til grundvandet, og grundvandsmagasinet er derfor nitratfrit. Hvis redoxzonen derimod befinder sig i niveau med grundvandsmagasinet, bliver nitratet frigivet til grundvandet.

Danmarks mest nitrat-forurenede magasiner af grundvand kaldes for nitrat-bæltet. De ligger i et område mellem byerne Grenå, Silkeborg, Viborg, Nykøbing Mors, Løgstør og Aalborg. Forureningen skyldes, at egnens jordlag mest består af sand og grus, som dækker et lag af kalk med sprækker i. Her kan vand med nitrat let sive ned og hurtigt bevæge sig i sprækker ned mod grundvandszonen.

For meget nitrat i drikkevandet er sundhedsfarligt, især for spædbørn. Babyer kan blive blå i huden hvis de drikker vand med nitrat. Nitrat hæmmer nemlig kroppens evne til at optage ilt. Der må højest være 50 milligram nitrat pr. liter (mg/l), i drikkevand.

Frem til 2005 er omkring 228 danske drikkevandsboringer blevet lukket på grund af nitratforurening. Grundvandets indhold af nitrat begyndte for alvor at vokse efter 1960. Her steg landbrugets forbrug af kunstgødning kraftigt. Forbruget af gødning toppede omkring 1990. Siden er det faldet med en tredjedel. Men der kan gå mange år inden vi ser gavnlige virkninger i naturen af landbrugets mindre brug af gødning. Det vand vi drikker i dag er typisk faldet som regn for 30-40-50 år siden.

Det er ikke kun vores drikkevand, der er truet af for meget nitrat. Grundvand med nitrat kan strømme fra undergrunden direkte ud i søer, vandløb og fjorde. Strømmer der ekstra meget gødning ud i en fjord, kan det være medvirkende til at algerne i vandet blomstrer voldsomt op. Alger bruger så løs af ilten i vandet til stor skade for dyr og planter. Fjorden er ramt af iltsvind, siger man. Derfor er det vigtigt at vide hvor grundvandsmagasinerne er ekstra sårbare overfor nitrattilførsel, så man kan begrænse forureningen i de områder, og undgå skader på det økologiske vandkredsløb.

Grundvandsovervågningen ved GEUS: Læs on-line Geologisk Nyt - Nitratreduktion: Hent pdf fil Geologisk Nyt - Ny jordbundskortlægning: Hent pdf fil Principper for beregning af nitratreduktion i jordlagene under rodzonen: Læs on-line Nitratreduktion i den umættede zone: Læs on-line

[Til top]

Nitrat kan sive ud i vandløb, søer og fjorde. Det kan medvirke til øget vækst af alger som giver iltsvind og skader dyr og planter.

Moderne gyllebeholder med dæksegl.
[Foto: C.E.Thuesen, GEUS]

Efter høst vil overskuddet af nitrat sive med vandet ned gennem jorden og eventuelt ende i grundvandet.

Det er ikke kun drikkevandet der er truet af for meget nitrat. Grundvand med nitrat kan strømme fra undergrunden ud i vores vandløb, søer og fjorde.

Fosfor

I forbindelse med at produktionen i landbruget intensiveredes op gennem sidste århundrede, er fosforforbruget steget betydeligt. I år 1900 brugte man ca. 10.000 tons fosfor pr år. I midten af firserne var dette tal steget til 100.000 tons pr år, hvorefter det, omkring årtusindskiftet, var bragt ned på ca. 71.000 tons pr år. Selvom tallet er faldet noget, foregår der stadig i dag en ophobning af fosfor i jorden.

Koncentrationen af fosfor i vandværksboringer for perioden 1990-2004. Der må højest være 0,15 milligram fosfor pr. liter (mg/l), i drikkevand. [ stor udgave ]

Fosfor og nitrat
Ligesom nitrat, er fosfor et vigtigt næringsstof for afgrøderne på markerne. Der er dog den store forskel på de to næringsstoffer, at hvor nitrat skaber flest problemer for vandkvaliteten, når det udsættes for ilt, så udgør fosfor et større problem i iltfattige miljøer. Det skyldes at jernoxider i jorden, frigiver deres indhold af fosfor under iltfattige forhold. Men når nitrat og fosfor udvaskes til fjorde og søer har de samme effekt og fører til forøget algevækst. Udover at algerne gør vandet uklart, og forhindrer lyset i at nå ned til bundplanterne, kan de også forårsage iltsvind. Begge dele giver dårlige livsbetingelser for det resterende dyre- og planteliv i søer og fjorde.

Fosforkilder
På nuværende tidspunkt bliver der, nationalt set, gødsket med langt mere fosfor end afgrøderne kan optage. Den fosfor der tilføres, kommer primært i form af husdyrgødning og handelsgødning. Derudover findes fosfor naturligt i jorden fra forskellige fosforholdige mineraler. Tilførslen af fosfor er ikke førhen blevet set som et problem, fordi jorden har en naturlig evne til at holde på det fosfor der tilføres. Det har nu vist sig at jorden kan blive mættet med fosfor i en grad så den ikke længere kan tilbageholde den tilførte mængde fosfor, som derfor udvaskes til søer og fjorde.

Lokale forskelle
Der er store lokale forskelle på tilførslen af fosfor, såvel som jordens evne til at tilbageholde stoffet. Mængden af fosfor i jorden er ikke den eneste betydende faktor for om fosforen når ud i søer og fjorde. Lerjorde, som i Danmark typisk findes på Sjælland og i Østjylland, kan tilbageholde mere fosfor på lermineralernes overflade, end sandjorde kan. Sandjorde findes primært i Nord- og Vestjylland. Jordens evne, til at tilbageholde fosfor, stiger betragteligt hvis der er kalk i undergrunden. Fosfor binder sig til calcium fra kalken og danner mineralet apatit, som er svært opløseligt. I Danmark finder man kalk i undergrunden på store dele af Sjælland, samt på Lolland, Falster, Møn, Djursland, Himmerland og Hanherred.

Tilstedeværelsen at marint ler, har også stor indflydelse på fosforindholdet i jorden. Her betyder det bare at fosforindholdet i grundvandet stiger fordi den type ler indeholder fosforrige mineraler og organisk bundet fosfor. Sådanne områder findes i Danmark i Nordjylland, Sønderjylland, Als, Ærø og Langeland. Det er afgørende for lerjordens evne til at binde fosfor, at der ikke er mange sprækkesystemer i jorden, da vandet ellers løber igennem sprækkerne uden at reagere med mineralerne i jorden.

Alt i alt sørger de geologiske forhold i Danmarks undergrund for, at store dele af Jylland har det højeste indhold af fosfor i grundvandet, mens der er mindst fosfor i grundvandet på Sjælland. Da der samtidigt er færre husdyr på Sjælland end i Jylland, er bidraget af fosfor fra husdyrgødning derfor også mindre på Sjælland og nogle steder er det nødvendigt at tilføre fosfor i form af handelsgødning til de områder, hvor der er intensive planteavlsbrug.

Grundvandsovervågningen ved GEUS: Læs on-line

[Til top]

Spildevand.



Fosfor et vigtigt næringsstof for afgrøderne på markerne. Den fosfor der tilføres, kommer primært i form af husdyrgødning og handelsgødning.
[Foto: C.E.Thuesen, GEUS]



Marint ler med muslingeskaller og andet organisk matriale er rig på arsen. [Foto: C.E.Thuesen, GEUS]



Algevækst i et lavvandet vandhul. Sten og bund er dækket med et tæppe af hurtigvoksende alger.
[Foto: C.E.Thuesen, GEUS]

Pesticider

Pesticider i jorden
Pesticider er kemiske stoffer der bruges til at bekæmpe ukrudt, insekter og svampe med - plantebeskyttelsesmidler kaldes de. Det moderne og intensive industrielle landbrug bruger store mængder pesticider. Men stofferne bruges også i gartnerier, langs veje og jernbaner og i private haver. Pesticider er ofte giftige for mennesker og dyr. Pesticider kan med nedbøren sive ned til grundvandet og forurene vores drikkevand, hvis de ikke nedbrydes i tilstrækkeligt omfang eller bindes til jordpartiklernes overflade.

Det øverste jordlag har en naturlig evne til at nedbryde de pesticider der i dag anvendes. Nedbrydning foregår bedst i muldlaget, hvor der er masser af mikroorganismer (bakterier og svampe) og ilt til stede. Nogle pesticider når at blive helt nedbrudt, andre kun delvist. Herved dannes der såkaldte nedbrydningsprodukter, altså helt nye kemiske forbindelser. Disse stoffer kan nogle gange være mere giftige end de oprindelige giftstoffer i sprøjtemidlerne var.

Hvor meget af pesticiderne der bliver bundet af jorden afhænger af to ting: Jordens indhold af organisk stof og indholdet af lermineraler. De fleste pesticider bindes til det organiske stof i jorden, mens andre bindes til overfladen af lermineralerne. At pesticiderne eller nedbrydningsprodukterne bindes til jorden betyder ikke at de for altid vil blive siddende. De vil langsomt kunne blive opløst i jordvandet. Det betyder at bindingen mest af alt forsinker en evt. udvaskning.

Kraftige regnskyl og naturlige sprækker i lerjord kan få pesticiderne til at sive meget hurtigt ned til grundvandet - så hurtigt, at de ikke når at blive nedbrudt i jorden. I de øverste jordlag kan stofferne sive igennem ormegange og huller lavet af rødder eller sprækker, opstået under tørke. Nede i de dybere jordlag kan det være i sprækker i de massive lerlag - sprækker der er opstået på grund af det enorme tryk fra isen under istiderne.

Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværksboringer i perioden 1993-2004. Der er især fundet mange pesticider og nedbrydningsprodukter ved de større byer. Grænseværdien for pesticider i drikkevand er 0,1 µg/l. Det svarer til et gram pesticid i ti millioner liter vand. [ stor udgave ]

Forurening med pesticider
I de sidste ti år hvor vandværkerne og kommunerne (tidligere amterne) har overvåget grundvandets indhold af pesticider er der fundet flere og flere boringer forurenet med sprøjtemidler. I perioden fra 1993 til 2006 er der påvist pesticider eller nedbrydningsprodukter i over en fjerdedel af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen.

Den højest tilladte mængde pesticid i grundvandet kaldes grænseværdien. Den er overskredet i mere end hver tiende boring. Grænseværdien for pesticider i drikkevand er 0,1 µg/l. Det svarer til et gram pesticid i ti millioner liter vand og det er en meget lav værdi. Årsagen til at myndighederne holder fast i den lave grænseværdi er enkel:

Eksperterne kender ikke alle pesticidernes skadelige virkninger på mennesker og miljø. Frem til og med 2005 har vandværkerne lukket over 1300 boringer på grund af pesticider eller deres nedbrydningsprodukter.

Pesticiderne findes især i det unge grundvand. Antallet af fund falder jævnt, jo dybere vandprøverne er taget, og jo ældre vandet er. Men der findes pesticider ned til 80 meters dybde og i enkelte tilfælde endda væsentligt dybere. Omkring halvdelen af det grundvand der er dannet indenfor de seneste 25 år er forurenet med pesticider. I de fleste tilfælde er der dog tale om fund under grænseværdien for drikkevand.

Til trods for stramningerne i godkendelsesordningen for pesticider gennem de sidst 10 år, er der ingen grund til at tro, at fundene i drikkevandet vil falde - tværtimod. Regnvand er lang tid om at sive ned igennem jorden til grundvandet. Det vand vi drikker i dag er typisk faldet som regn for 30-40-50 år siden. Forureningen af drikkevandet i dag skyldes i vidt omfang landmænds og privates brug af pesticider i perioden fra 1950-1970. Siden dengang er brugen af pesticider vokset meget op igennem 1980erne, men andelen af udvaskelige pesticider er dog heldigvis også faldet..

I løbet af en række år må vi forvente at regnvandet fra denne periode når frem til de magasiner af grundvand som vi pumper fra i dag. Når det sker, vil vi finde endnu flere pesticider i drikkevandet. Fortidens synder er der ikke noget at gøre ved. Visse grundvandsmagasiner vil ganske enkelt være forurenet i en lang periode.

Mange steder kan man løse problemet ved at bore dybere og hente vandet fra bedre beskyttet og ældre grundvand. Og hvor det ikke kan lade sig gøre på grund af geologien må drikkevandet renses. Rensning af drikkevandet fjerner dog ikke truslen fra pesticider mod Danmarks vandmiljø som sådan. En del af grundvandet ender før eller siden i vandløb og søer. Og her kan et for stort indhold af pesticider også skade plante- og dyrelivet.

Pesticider og de private vandforsyninger
Ca. 70.000 danske husstande får deres vand fra små vandforsyninger - de såkaldte enkeltvandsforsyninger. Disse små vandforsyninger er ikke underlagt den samme kvalitetskontrol som de almene vandværker, men en stikprøveundersøgelse, foretaget i 2004 af 628 små vandforsyninger, viste at mange små vandværker har store problemer med vandkvaliteten. Vandet overskrider ofte grænseværdierne for pesticider, nitrat og bakterier i vandet.

En del af de pesticider der er fundet ved disse undersøgelser, er tidligere blevet påvist at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, samt at kunne medføre medfødte misdannelser. Undersøgelserne viste dog ikke nogen sammenhæng mellem kræfttilfælde og vandforsyningstype - altså om der var flere kræfttilfælde hvis man fik sit drikkevand fra en enkeltvandsboring. Til gengæld var der i langt flere tilfælde mødre der fødte nyfødte drengebørn, hvis testikler ikke var sunket ned i pungen ved fødslen, i områder med enkeltvandsforsyninger.

Grundvand og pesticider: Læs on-line Overvågning af pesticider i grundvand: Læs on-line Udpegning af pesticidfølsomme arealer, KUPA: Læs on-line Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger: Hent pdf fil Pesticidforurening: Læs on-line Geologisk Nyt - Himmerlands kilder: Hent pdf fil Projekt om pesticider og forurening (PESTICON): Læs on-line

[Til top]

Nedbrydning af pesrtcider foregår bedst i muldlaget, hvor der er masser af mikroorganismer (bakterier og svampe) og ilt til stede.

Et kraftigt regnskyl som her ved Kisserup på Sjælland, kan få pesticider til a sive så hurtigt ned til grundvandet at de ikke kan nå at blive nedbrudt. [Foto: C.E.Thuesen, GEUS]

Varslingssystem for pesticider

Det stigende antal fund af pesticider eller deres nedbrydningsprodukter i grundvandet har vakt bekymring. I dag er det kun tilladt at bruge pesticider, som ikke siver ned til grundvandet. Miljøstyrelsen er den myndighed der godkender hvilke pesticider vi må anvende.

Pesticiders evne til at sive ned til grundvandet afhænger i høj grad af egenskaberne af det enkelte pesticid. Nogle pesticider bindes godt til jorden og nedbrydes hurtigt. Andre gør ikke, og så er der alle dem, der ligger midt imellem. Derudover betyder det også meget hvordan landmanden anvender pesticidet. Nedsivning er også afhængig af hvor store mængder man bruger, om man sprøjter på bar mark og på hvilken årstid der sprøjtes.

Miljøstyrelsen undersøger alle disse forskellige forhold nøje. Så vurderer styrelsen om den forventer at et pesticid kan sive ned i grundvandet.

Firmaerne bruger standardiserede forsøg i laboratoriet, for at vise hvordan et pesticid arter sig. Når et kemi-firma vil have godkendt et nyt pesticid skal firmaet indlevere en ansøgning til Miljøstyrelsen. Resultaterne af firmaets egne undersøgelser skal fremgå af ansøgningen. Men der kan være uoverensstemmelse mellem laboratorieforsøgene og hvad der foregår når stoffet bliver brugt i naturen.

Vi ved i dag så meget om nedsivning, at vi ikke ønsker, at pesticider siver ned til grundvandet i større mængder. For at sikre dette blev der i 1998 opbygget et avanceret varslingssystem. Det måler udvaskningen af pesticider fra en række marker fordelt over hele landet.

Systemet bliver drevet i et samarbejde mellem GEUS, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Miljøstyrelsen. Formålet med systemet er at undersøge hvordan godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter opfører sig. Siver de ned til grundvandet i mængder over grænseværdien, når de bruges i de tilladte doser? Sker det, skal resultaterne fra varslingssystemet kunne bruges til endnu engang at vurdere, om det overhovedet skal være tilladt at bruge pesticiderne.

Varslingssystemet omfatter i dag fem marker i egne med yderst forskellige typer geologi. Markerne drives helt som almindeligt landbrug med hensyn til sædskifte og jordbehandling. I alt måles der for 36 forskellige pesticider og deres nedbrydningsprodukter. De er udvalgt dels efter hvor meget de bruges herhjemme, og dels efter mistanken om at der sker en stor udvaskning af det pågældende stof. Endelig undersøges stoffer hvor den tilladte dosis er blevet sat ned inden for de sidste år.

Resultaterne viser, at kun 8 af de 36 benyttede pesticider, slet ikke blev udvasket i perioden 1999-2007. Ved 18 af pesticiderne sås udvaskning med årlige gennemsnitsværdier på under 0,1 µg/l. Ved 10 af de 36 pesticider viste resultaterne desuden at markante mængder af stoffet blev udvasket fra rodzonen (1 m under terræn) i gennemsnitlige mængder på over 0,1 µg/l.

Disse resultater har indtil videre ført til at pesticidet metribuzin er blevet forbudt og nu bliver målt i den almindelige grundvandsovervågning (GRUMO), og at tebuthylazin er blevet kraftigt reguleret hvad angår den tilladte mængde. Derudover forventes det, at Miljøstyrelsen vil beslutte at pesticidet rimsulfuron også vil blive reguleret ved lov.

Overvågning af pesticider i grundvand: Læs on-line Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand: Læs on-line KUPA: Læs on-line

[Til top]

Landbrug på en forsøgmark.



Prøvetagning ved samme forsøgsmark.



Pløjning af en ganske almindelig mark.

Fremtidens forurening - et kig i krystalkuglen

Nye industrielle kemikalier eller ændret brug af kendte stoffer kan måske føre til uønsket forurening af grundvandet. I Danmark ønsker vi fortsat at have adgang til rent grundvand, og GEUS har derfor for Miljøstyrelsen kigget i krystalkuglen for at se, hvilke stoffer man i andre lande har fundet kan true grundvandet. Arbejdet har omfattet en søgning i den internationale litteratur og kontakt til videnscentre i Europa og USA, der arbejder med kvaliteten af grundvand, for at finde ud af hvad man internationalt vurderer som fremtidens mulige grundvandsforureningskilder.

Fremtidige forureninger af grundvandet omfatter ikke kun nye stoffer, som man er begyndt at bruge, men kan også omfatte stoffer eller mikroorganismer, man ikke tidligere har været i stand til at måle for, eller stoffer hvor brugen og forekomst i produkter hidtil var ukendt. De stoffer og organismer, der udgør sandsynlige fremtidige forureninger, og som man ikke undersøger for i de nationale overvågningsprogrammer, omfatter nye nedbrydningsprodukter fra pesticider, naturligt østrogen fra husdyrbesætninger, sygdomsfremkaldende virus, bakterier og encellede dyr, lægemidler og antibakterielle midler og visse syntetiske musk-produkter.

Hormoner og steroider
Indenfor de sidste 10-15 år har der været en øget interesse for at undersøge om hormonlignende forbindelser, der kan påvirke mennesker, dyr og plantelivet, kan forurene vores grundvand. Erfaringer fra USA viser at der er både naturligt forekommende og syntetiske hormoner til stede i vandet i små mængder. Men selvom det er små mængder, så skal fundene tages meget alvorligt, da stofferne kun behøver at være til stede i meget små mængder for at have indflydelse på levende organismers endokrine system. Det endokrine system er det system af kirtler der bruger hormoner til at sende beskeder rundt til de indre organer. Derudover kan kombinationen af flere svage hormonlignende stoffer øge deres effekt med op til 1.000 gange.

Vi har i mange år vidst, at udbringning af gylle på markerne kan belaste vandmiljøet med næringsstoffer, men det er ikke tidligere blevet undersøgt om hormonstoffer i husdyrgødningen også kan være en belastning. Søer og orner har en naturlig produktion af kønshormonet østrogen, som de udskiller i gyllen. Hidtil har man regnet med, at østrogenerne blev bundet til jorden eller nedbrudt. I 2006 præsenterede GEUS nye resultater, der viser, at østrogen fra udbragt gylle kan udvaskes til vandmiljøet.

På to forsøgsmarker med moræneler i Jylland blev der nedfældet gylle som en del af den almindelige landbrugsdrift. På begge marker blev det senere målt, at østrogen udvaskes til vandmiljøet, i koncentrationer, der kan føre til tvekønnethed hos fisk. Op til tre og syv måneder efter udbringning blev østrogen stadig fundet i høje koncentrationer i drænvandet fra markerne. Det er første gang, at man under reelle feltforhold har påvist, at nedfældning af gylle kan være en kilde til forurening af vandmiljøet med hormonstoffer.

Jordsøjler på taget af GEUS.

Fabrikker/industri.

Naturligt forekommende giftstoffer
Mange planter, svampe og jordbakterier producerer naturlige giftstoffer og hvis disse stoffer er mobile, og oveni er giftige for mennesker, udgør de en potentiel trussel for grundvandet. Mange af giftstofferne nedbrydes let og produceres kun i små mængder, så det er derfor kun de færreste naturligt forekommende giftstoffer der kan påvirke vores vandkvalitet.

Et af de giftstoffer der forskes i, er Ptaquilosider som findes i bregner og er giftige for mennesker. Det er fundet i koncentrationer på 4 til 6 µg/l i prøver fra højtliggende grundvandsmagasiner. Til sammenligning er der fundet koncentrationer på op til 45 µg/l i prøver fra høje grundvandsmagasiner i Sverige.

De fleste afgrøder fra landbruget producerer ikke giftstoffer, men der er enkelte undtagelser. F.eks. producerer kartoffelplanter solanin, som er giftigt og muligvis kan nedvaskes til grundvandet.

Indenfor de sidste 10-15 år er der kommet flere genetisk modificerede afgrøder til, som har evnen til selv at producere stoffer med pesticid-lignende effekt, så man undgår at skulle sprøjte afgrøderne. De pesticid-lignende stoffer som produceres af planterne kan muligvis sive ned til grundvandet og skabe en ny type forurening. I det hele taget er der begrænset viden om hvordan stoffer, der produceres af gensplejsede afgrøder, påvirker omgivelserne.

Bregner indeholder giftstoffet Ptaquilosider der er giftige for mennesker. [Foto: C.E.Thuesen, GEUS]

Lægemidler og antibiotika
Denne klasse af stoffer dækker over en stor og meget varieret gruppe, som primært udledes gennem spredning af gylle og slam på markerne, samt læk i kloaksystemer. Mange af disse stoffer er vandopløselige og optages kun i ringe grad af det øverste jordlag. Derudover er de muligvis meget langsomt nedbrydelige i både jord og grundvand.

Der er begrænset viden om hvilken effekt disse stoffer har på det biologiske liv i naturen, da der er frigivet oplysninger til offentligheden om mindre end 1 % af lægemidlerne i den sammenhæng. På samme måde er stoffernes mobilitet og nedbrydelighed i jord og grundvand på nuværende tidspunkt meget dårligt belyst. Man ved dog at de naturligt forekommende jordbakterier bliver påvirket af udledningen af antibiotika. Det forhindrer så igen omdannelsen af stoffer, som bakterierne normalt ville nedbryde.

Mikroorganismer
Forsøg med jordsøjler placeret udendørs viser, at forskellige smitstoffer (bakterier, virus og parasitter), som tilføres jord med gylle, transporteres gennem lerjord allerede efter én dag og endda i store mængder for nogle af smitstoffernes vedkommende. Tidligere troede man, at smitstoffer tilført jorden med gylle eller beskidt vand blev fanget og tilbageholdt i jordens øverste lag, og at de derefter døde hurtigt. Undersøgelser i samarbejde mellem GEUS og Århus Universitet har vist, at smitstoffer hurtigt transporteres med vandet igennem lerjord, men ikke gennem sandjord. Det er sikkert lerjordenes naturlige revner, sprækker og gravegange, der gør at smitstofferne transporteres hurtigt og måske når helt ned til grundvandet.

PATHOS
GEUS starter i 2008 forskningsprojektet PATHOS i samarbejde med Københavns Universitet og Århus Universitet. Projektet skal klarlægge hvordan forskellige gylleseperationsmetoder kan reducere forureningen af overflade- og grundvand. Den forurening der er fokus på, er griseøstrogen og forskellige mikroorganismer. Projektet vil samtidigt klarlægge hvordan forskellige jordtyper påvirker griseøstrogen og forskellige mikroorganismers transport og levetid. Udover at forbedre de metoder der allerede eksisterer, er målet at udvikle nye metoder som kan bruges kommercielt. Samtidigt skal projektet på sigt gerne munde ud i at dansk knowhow, på grundvandsområdet, kan bruges i udlandet.

Gylle truer grundvandet: Læs on-line Mikrobiologi og geologi - et ekspanderende forskningsområde: Læs on-line Emerging contaminants in Danish groundwater: Læs on-line

[Til top]