Åbnet i Århus
GEUS har åbnet en Afdeling for Grundvandskortlægning i Århus. Hermed sætter GEUS yderligere fokus på den grundvandskortlægning, som Miljøministeriet i de kommende år skal gennemføre. Opgaven løses i et tæt samarbejde med Miljøministeriets Miljøcentre, der også har ansvaret for at gennemføre vandplanlægningen efter Miljømålsloven. Afdelingen har til huse i den tidligere Århus Amtsgård sammen med Miljøcenter Århus.

Hovedopgave
Afdelingens hovedopgave er at rådgive og vejlede de syv Miljøcentre, indgå i tværgående samarbejde med forskningsinstitutioner og rådgivende virksomheder samt opsamle og formidle den viden, der bliver skabt.

Metoder, standarder og modeller
Afdelingen skal udvikle, koordinere, optimere og implementere metodegrundlaget for løsning af de gebyrfinansierede kortlægnings- og planlægningsopgaver:

• bistå med at opstille og kvalitetssikre geologiske mod eller og vedligeholde disse
• udvikle metoder og fastholde standarder for kortlægning og data
• opdatere og drive de databaser i GEUS, der anvendes i kortlægningen, så den ajourførte viden kan danne grundlag for fælles videndeling mellem Miljøcentre, kommuner, regioner, vandværker og andre brugere
• udvikle og sikre implementering af nye metoder i kortlægningen med spidskompetencer indenfor geofysik og geologisk modellering
• iværksætte udviklingsprojekter, ERFA og kursusarbejde rettet mod Miljøcentrenes medarbejdere, rådgivende firmaer og andre der arbejder med kortlægningsopgaver
• initere og understøtte udviklingsaftaler mellem Miljøcentre, forskningsinstitutioner og universiteter
• bistå Miljøcentrene i forbindelse med udvælgelse af tilbud

Den gebyrfinansierede grundvandskortlægning blev iværksat i 1999 som opfølgning på Drikkevandsudvalgets betænkning og forliget om VandMiljøPlan II, og opgaven blev forankret i de nu nedlagte amter. Kortlægningen skulle udgøre det geologiske grundlag for indsatsplanlægningen i områder med særlige drikkevandsinteresser, samt i indvindingsområder til almene vandforsyninger uden for disse. Kortlægningen såvel som indsatsplanlægningen er finansieret via et gebyr på vandindvindingstilladelser. I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet blev det formelle grundlag for kortlægningen og den overordnede planlægning overført fra Vandforsyningsloven til Miljømålsloven, mens indsatsplanlægningen fortsat følger af bestemmelserne i Vandforsyningsloven.

Økonomi
Der er ifølge Miljøstyrelsen i 1999-2004 blevet opkrævet 588 millioner kr. i gebyr, hvoraf hovedparten er gået til den hydrogeologiske kortlægning. Amterne har, ifølge Miljøstyrelsen, oplyst, at de forventede at være færdige med kortlægningen i 2012, enkelte først i 2015. Den samlede gebyropgave blev af amterne oplyst til at koste forventeligt 1,6 milliarder kr.
Til dækning af de statslige udgifter til kortlægningen i 2007 opkræves et gebyr på 20,5 øre pr. m³ vand (tilladt indvindingsmængde), svarende til en samlet gebyrindtægt på ca. 130,3 mio. kr.

Med kommunalreformen er den gebyrfinansierede grundvandskortlægning overgået til Miljøministeriet, der står for den overordnede indsats planlægning, mens kommunerne står for udmøntningen i form af lokale indsatsplaner/handleplaner. Grundvandskortlægningen indgår fremover i statens opgaver som overordnet Vanddistriktsmyndighed.
I forbindelse med arbejdets organisering blev det besluttet at oprette en GEUS afdeling i Århus, Afdeling for Grundvandskortlægning.

Styregruppen for grundvandskortlægning
Den overordnede koordination af kortlægningsopgaven foretages af en styregruppe med medlemmer fra Miljøministeriet syv Miljøcentre, Miljøstyrelsen og GEUS. GEUS varetager formandskab og sekretariatsfunktion for styregruppen. Formandskabet for gruppen vedrørende gebyr varetages af Miljøstyrelsen, mens formandskab i hver af de faglige undergrupper, f.eks. modellering, kemi og geofysik, varetages af medarbejdere fra Miljøcentrene subsidiært fra GEUS.

Årsprogram for grundvandskortlægning
Årsprogram for grundvandskortlægningen i det enkelte Miljøcenter koordineres med GEUS. Man drøfter, hvilke problemstillinger der skal løses, og hvilket geologisk og hydrologisk grundlag der vurderes nødvendigt samt behovet for konsulentbistand.

Overblik og status som grundlag for udbud
For at opgøre behovet for kortlægning i et givet område udarbejdes en status, der giver et overblik over det eksisterende datagrundlag. Miljøcentrene har ansvaret for, at der sammenstilles en fase 1 rapport for de områder, som skal kortlægges. Den udarbejdede status indgår som en del af grundlaget for den/de efterfølgende udbud af supplerende kortlægninger og modelleringer.

Opgaveløsning
Fase 1 rapporten er grundlag for Miljø-centrets forslag til kortlægningsprogram som drøftes med GEUS og justeres.

Kortlægningsprogrammet udbydes af Miljøcentrene i overensstemmelse med gældende anbefalinger og vejledninger.

GEUS kan i dialog med Miljøcentrene fastsætte generelle minimumskrav til kortlægningsprogrammerne på basis af GEUS´ forskningsbaserede viden og erfaringer fra tidligere kortlægninger.

GEUS fastlægger formater, standarder og rapporteringskrav til data, der skal lægges ind i GEUS´ databaser og i Miljøportalen, i takt med at databaserne bliver en del heraf.

Miljøcentret udvælger rådgiver med bistand fra GEUS, der også bistår med vurderinger og kvalitetssikring af løsningen af opgaven.

Opdatering af geologiske modeller og kort
Data indlægges i GEUS´ databaser, der udgør det fælles grundlag for ministeriet. Grundlaget indgår i Miljøportalen i takt med at databaserne bliver en del af denne.
Databaserne er:

• Gerda-databasen for geofysiske data
• Modeldatabasen for geologiske modeller
• Jupiter, database for boringer og grundvandskemi m.m.

• geofysik sammen med Århus Universitet
• modellering samme med GEUS og Københavns Universitet, der også omfatter udarbejdelse af en håndbog i grundvandsmodellering
• kemi sammen med GEUS og Danmarks Tekniske Universitet.