Overskrifter
Afdeling for Grundvandslægning ved GEUS
Grundvandskortlægning
opgaver og roller
Hent (download) VAND & DATA Nr 8, marts 2007
vd_08.pdf (~240 kB, kræver pdf-læser f.eks Acrobat Reader, GSview el.lign.).

|
Afdeling for Grundvandskortlægning
ved GEUS
Åbnet i Århus
GEUS har åbnet en Afdeling for Grundvandskortlægning i Århus. Hermed sætter GEUS yderligere fokus på den grundvandskortlægning, som Miljøministeriet i de kommende år skal gennemføre. Opgaven løses i et tæt samarbejde med Miljøministeriets Miljøcentre, der også har ansvaret for at gennemføre vandplanlægningen efter Miljømålsloven. Afdelingen har til huse i den tidligere Århus Amtsgård sammen med Miljøcenter Århus.
Hovedopgave
Afdelingens hovedopgave er at rådgive og vejlede de syv
Miljøcentre, indgå i tværgående samarbejde med forskningsinstitutioner og rådgivende virksomheder samt
opsamle og formidle den viden, der bliver skabt.
Metoder, standarder og modeller
Afdelingen skal udvikle, koordinere, optimere og implementere metodegrundlaget for løsning af de gebyrfinansierede kortlægnings- og planlægningsopgaver:
- bistå med at opstille og kvalitetssikre geologiske mod
eller og vedligeholde disse
- udvikle metoder og fastholde standarder for kortlægning og data
- opdatere og drive de databaser i GEUS, der anvendes
i kortlægningen, så den ajourførte viden kan danne
grundlag for fælles videndeling mellem Miljøcentre,
kommuner, regioner, vandværker og andre brugere
- udvikle og sikre implementering af nye metoder i
kortlægningen med spidskompetencer indenfor geofysik
og geologisk modellering
- iværksætte udviklingsprojekter, ERFA og kursusarbejde
rettet mod Miljøcentrenes medarbejdere, rådgivende
firmaer og andre der arbejder med kortlægningsopgaver
- initere og understøtte udviklingsaftaler mellem
Miljøcentre, forskningsinstitutioner og universiteter
- bistå Miljøcentrene i forbindelse med udvælgelse
af tilbud
Andre opgaver
Afdelingen har projektledelsen af GEUS´ arbejde med
grundvandsovervågning og ansvaret for den årlige rapportering af overvågningens resultater.
Ledelse og organisering
Afdeling for Grundvandskortlægning består af 16 medarbejdere, med statsgeolog Richard Thomsen som afdelingsleder. Afdelingen er en fuldt integreret faglig afdeling i GEUS, og kontakt sker gennem GEUS eller ved
direkte henvendelse.
Adresse
GEUS
Afdeling for Grundvandskortlægning
Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg
Tlf. 3814 2000
|

|
Grundvandskortlægning opgaver og roller
Den gebyrfinansierede grundvandskortlægning blev iværksat i 1999 som opfølgning på Drikkevandsudvalgets betænkning og forliget om VandMiljøPlan II, og opgaven blev forankret i de nu nedlagte amter.
Kortlægningen skulle udgøre det geologiske grundlag for indsatsplanlægningen i områder med særlige drikkevandsinteresser, samt i indvindingsområder til almene vandforsyninger uden for disse. Kortlægningen såvel som indsatsplanlægningen er finansieret via et gebyr på vandindvindingstilladelser. I forbindelse med implementeringen
af Vandrammedirektivet blev det formelle grundlag for kortlægningen og den overordnede planlægning overført fra Vandforsyningsloven til Miljømålsloven, mens indsatsplanlægningen fortsat følger af bestemmelserne i Vandforsyningsloven.
Økonomi
Der er ifølge Miljøstyrelsen i 1999-2004 blevet opkrævet 588 millioner
kr. i gebyr, hvoraf hovedparten er gået til den hydrogeologiske kortlægning. Amterne har, ifølge Miljøstyrelsen, oplyst, at de forventede at
være færdige med kortlægningen i 2012, enkelte først i 2015.
Den samlede gebyropgave blev af amterne oplyst til at koste
forventeligt 1,6 milliarder kr.
Til dækning af de statslige udgifter til kortlægningen i 2007 opkræves et
gebyr på 20,5 øre pr. m3
vand (tilladt indvindingsmængde), svarende til en
samlet gebyrindtægt på ca. 130,3 mio. kr.
Med kommunalreformen er den gebyrfinansierede grundvandskortlægning overgået til Miljøministeriet, der står for den overordnede indsats
planlægning, mens kommunerne står for udmøntningen i form af lokale
indsatsplaner/handleplaner. Grundvandskortlægningen indgår fremover
i statens opgaver som overordnet Vanddistriktsmyndighed.
I forbindelse med arbejdets organisering blev det besluttet at oprette
en GEUS afdeling i Århus, Afdeling for Grundvandskortlægning.
Styregruppen for grundvandskortlægning
Den overordnede koordination af kortlægningsopgaven
foretages af en styregruppe med medlemmer fra
Miljøministeriet syv Miljøcentre, Miljøstyrelsen og GEUS.
GEUS varetager formandskab og sekretariatsfunktion for
styregruppen. Formandskabet for gruppen vedrørende
gebyr varetages af Miljøstyrelsen, mens formandskab i
hver af de faglige undergrupper, f.eks. modellering, kemi
og geofysik, varetages af medarbejdere fra Miljøcentrene
subsidiært fra GEUS.
Årsprogram for grundvandskortlægning
Årsprogram for grundvandskortlægningen i det enkelte
Miljøcenter koordineres med GEUS. Man drøfter, hvilke
problemstillinger der skal løses, og hvilket geologisk og
hydrologisk grundlag der vurderes nødvendigt samt
behovet for konsulentbistand.
Overblik og status som grundlag for udbud
For at opgøre behovet for kortlægning i et givet område
udarbejdes en status, der giver et overblik over det
eksisterende datagrundlag. Miljøcentrene har ansvaret for,
at der sammenstilles en fase 1 rapport for de områder,
som skal kortlægges. Den udarbejdede status indgår som
en del af grundlaget for den/de efterfølgende udbud af
supplerende kortlægninger og modelleringer.
Opgaveløsning
Fase 1 rapporten er grundlag for Miljø-centrets forslag til
kortlægningsprogram som drøftes med GEUS og justeres.
Kortlægningsprogrammet udbydes af Miljøcentrene
i overensstemmelse med gældende anbefalinger og
vejledninger.
GEUS kan i dialog med Miljøcentrene fastsætte generelle
minimumskrav til kortlægningsprogrammerne på basis af
GEUS´ forskningsbaserede viden og erfaringer fra tidligere
kortlægninger.
GEUS fastlægger formater, standarder og rapporteringskrav
til data, der skal lægges ind i GEUS´ databaser og i Miljøportalen, i takt med at databaserne bliver en del heraf.
Miljøcentret udvælger rådgiver med bistand fra GEUS,
der også bistår med vurderinger og kvalitetssikring af
løsningen af opgaven.
Opdatering af geologiske modeller og kort
Data indlægges i GEUS´ databaser, der udgør det fælles
grundlag for ministeriet. Grundlaget indgår i Miljøportalen
i takt med at databaserne bliver en del af denne.
Databaserne er:
- Gerda-databasen for geofysiske data
- Modeldatabasen for geologiske modeller
- Jupiter, database for boringer og grundvandskemi m.m.
De nye data lagres både som data og som de modeller,
der er kommet ud af de enkelte kortlægninger og undersøgelser. Den model, der udgjorde grundlaget for udbuddet, vil gennem undersøgelsen være blevet forbedret og
forandret. Som konsekvens af den nye viden, skal der laves
en opdateret/ny syntese af beskrivelsen af de geologiske
forhold i form af kort og en digital geologisk model.
Endvidere vil undersøgelsen ofte lappe ind over naboområder eller på anden vis have indflydelse på, hvad man
ved i naboområderne, hvorfor opdatering her også er formålstjenlig. Da opgaven med opdatering kan blive omfattende, er det nødvendigt at omfanget og ambitionen
aftales som led i det årlige arbejdsprogram mellem
Miljøcentret og GEUS. Nogle opgaver vil få karakter af
regional sammenstilling, f.eks. saltvandets udbredelse på
Midtsjælland.
Opdatering af database
for hydrologiske modeller
GEUS har opbygget en National Vandressource Model,
som kan danne rammen for de mere forfinede grundvandsmodeller, der vil være nødvendige i mange sammenhænge. GEUS har desuden en database for grundvandsmodeller.
GEUS udfører i disse år en vandressource-modelleringsopgave i forbindelse med grundvandsovervågningen
(NOVANA) på kontrakt for Miljøcentrene. En række
andre grundvandsmodelleringsopgaver må forventes løst
gennem en udlicitering, men en indlægning af resultaterne
i den nationale database vil være nødvendig for at sikre en
bred adgang til data og den nye viden.
Integration med andre plangrundlag
Miljøcentret anvender den udførte grundvandskortlægning
i sin vandområdeplanlægning og indsatsplanlægning, hvor
den indgår sammen med andet plangrundlag til et indsatsprogram, som danner rammen for kommunernes handleplaner.
Udviklingssamarbejder
Løsning af opgaverne vil opfatte en udvikling af nye fælles
værktøjer, metoder og databaser m.m. Det vil foregå i et
samarbejde med forskningsinstitutioner eller private konsulenter. Som eksempler kan nævnes samarbejdet mellem
Miljøcentrene og Århus Universitet på geofysikområdet
og samarbejdet mellem Miljøcentrene og GEUS på geologi
og modelleringsområdet. Fremover koordinerer den nye
styregruppe sådanne fælles udviklingssamarbejder og
projekter.
Kurser og temadage
For at sikre en høj faglig kvalitet i opgaveløsningen vil der
løbende blive tilrettelagt faglig efteruddannelse for medarbejderne i Miljøcentrene og GEUS samt rådgivende
virksomheder og andre der arbejder med kortlægningsopgaven. Som eksempel kan nævnes kurser vedrørende:
- geofysik sammen med Århus Universitet
- modellering samme med GEUS og Københavns
Universitet, der også omfatter udarbejdelse af en
håndbog i grundvandsmodellering
- kemi sammen med GEUS og Danmarks Tekniske
Universitet.
Den fortsatte koordinering og udvikling af kurser og
temadage varetages af styregruppen i samarbejde med de
relevante videncentre. Det er styregruppens ansvar at
sikre en vedvarende læring, udvikling og løbende tilpasning
til effektiv løsning af kortlægningsopgaven.
Beskyttelse af grundvandet gennem arealregulering
Med kommunalreformen er kortlægningen af grundvandet
og den overordnede vandplanlægning overgået til staten,
mens kommunerne skal udarbejde indsatsplaner i
overensstemmelse med den overordnede vandplanlægning, drive lokale koordinationsfora og administrere gebyrordningen.
Kortlægningen er en forudsætning for, at beskyttelsen af
grundvandet kan gennemføres så målrettet og præcist
som muligt. På baggrund af kortlægningen udarbejder
kommunerne indsatsplaner, som beskriver de tiltag, der
skal beskytte grundvandet, f.eks. frivillige aftaler om nedbringelse af nitratudvaskning. Hvis frivillige aftaler ikke
kan opnås, og der er udarbejdet en indsatsplan, kan kommunerne pålægge grundejeren rådighedsindskrænkninger
mod erstatning.
Formålet med gebyrkortlægningen er at lave en detaljeret
og præcis kortlægning af grundvandsressourcen. Den skal
være så solid, at den kan bruges som grundlag for beskyttelse af grundvandet mod fremtidige forureninger (udpegning af beskyttelseszoner mv.) og som grundlag for at afhjælpe følgerne af tidligere forureninger gennem arealmæssige reguleringer og andre konkrete tiltag.
Et væsentligt led i beskyttelsesindsatsen er rettet mod
oplande til vandværkernes kildepladser og indvindingsboringer.
Erfaringer fra amternes kortlægning viser, at den geologiske forståelse og opstillingen af geologiske modeller er
meget vigtig for at kunne bestemme udstrækningen af
vandværkernes indvindingsoplande og den geologiske
beskyttelse i disse.
I 2006 har amterne sammen med de rådgivende firmaer
udarbejdet forslag til anbefalinger om opstilling af geologiske modeller til grundvandskortlægningen. GEUS var
rådgiver på denne opgave, og institutionen har taget initiativ til, at udviklingen bliver videreført, så anbefalingerne
kan blive indarbejdet i kortlægningen.
3D visualisering
I 2006 tog amterne initiativ til at igangsætte udviklingen af
værktøjsprogrammer, der vil kunne benyttes til 3D-tolkning og visualisering af geologiske data. Programmerne er
udviklet af I-GIS i samarbejde med amterne.
Programmerne har vist sig at være særdeles anvendelige
i forbindelse med tolkning og kvalitetssikring af de geologiske modeller, og især er de effektive til at formidle
geologiske kortlægningsresultater. Med 3D vil den fælles
viden i databaserne mere effektivt kunne anvendes i
grundvandskortlægningen og administrationen af vandressourcerne. GEUS vil fortsætte initiativet til at dette 3D
værktøj udvikles.
|

DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE (GEUS)
Øster Voldgade 10 · DK-1350 København K · Danmark
Tel: +45 38 14 20 00 · Fax: +45 38 14 20 50 · e-post: geus@geus.dk · hjemmeside: www.geus.dk
Sidst ændret: 23. marts 2007 © GEUS
|