Konsulenter kontra ekspeditions-romantikere

En ting er imidlertid at have et godt rationelt grundlag for en fusion, en anden at få medarbejderne til at føle samhørighed.

Både i erhvervslivet og i offentlige organisationer er der talrige eksempler på, at tilsyneladende oplagte fusioner er slået fejl. Og selvom der var store faglige berøringsflader, var det trods alt to forskellige kulturer, der stødte sammen i GEUS’ tilfælde.

For eksempel var arbejdssproget i GGU både dansk og engelsk. Det skyldtes dels, at en stor andel af organisationens geologer var briter, dels at et stort antal geologer fra hele verden hvert år kommer til Grønland. GGU stod for at organisere feltarbejdet – og kunne desuden ofte plukke eftertragtede, udenlandske kandidater til ledige stillinger i GGU.

Illustration af Klaus Delauran

”Konsulent-geologerne” fra DGU skulle til at arbejde sammen med ”ekspeditions-romantikerne” fra GGU, da GEUS blev en realitet efter fusionen af de to institutioner.      Illustration: Klaus Delauran.

En anden kulturforskel var, at mange af DGU’s geologer havde været nødt til at tilpasse sig livet på de bonede gulve, når de skulle til møder med det internationale erhvervsliv og med myndighederne, mens mange af GGU-geologerne omvendt havde kontorer, der kunne minde om teltlejre med stenkasser og soveposer i stedet for møbler.