Konkurrerende lande samarbejder i kontinentalsokkelprojektet

Undersøgelserne startede i 2006 i samarbejde med canadierne, som i de følgende år stillede militærstationen Alert i det nordligste Canada til rådighed for de canadiske og danske forskere fra GEUS gennem seks uger i det tidlige forår, hvor Polhavet er dækket af solid havis, men hvor sollyset er vendt tilbage efter den mørke arktiske vinter.

I det hele taget er det bemærkelsesværdigt i hvor høj grad, de konkurrerende lande hjælper hinanden på civiliseret vis, hvilket har sparet en masse penge.

Fra Alert blev geologerne fløjet ud på havisen, hvor de med mellemrum på 32 km borede huller ned gennem isen og installerede seismiske instrumenter. Derpå blev kraftige sprængladninger sænket gennem hullerne og 100 meter ned i havet, hvorefter ladningerne blev sprængt en efter en.

De reflekterede lydbølger blev registreret af de seismiske instrumenter, hvilket gør det muligt at danne sig et billede af undergrundens sammensætning.

Langt de fleste seismiske undersøgelser er dog lavet fra skibe i sommermånederne.  Skibet trækker lange kabler efter sig med luftkanoner og seismiske instrumenter, og arbejdet er helt afhængigt af isbryderstøtte. Men isbrydere er ingen garanti.

På det første LOMROG-togt i 2007 måtte geologerne opgive måleprogrammet, fordi havisen var så kompakt, at det var umuligt at holde en tilstrækkelig lang rende åben.

Derfor blev der udviklet nye metoder og strategier. En af dem er at finde huller i havisen, der er store nok til, at skibet kan rotere og udføre dybdemålinger til havbunden i alle retninger ved hjælp af ekkolodning.

Dataindsamlingen i Polhavet blev afsluttet i 2012. Undersøgelserne har vist, at den dybe kontinentskorpe af gamle bjergarter i Nordgrønland hænger sammen med Lomonosov Ryggen, samt at de overliggende aflejringer rækker langt ud på havbunden fra den undersøiske bjergkæde.