Uventet skaktræk fra Atomenergikommissionen

Efter en række indledende forpostfægtninger blev Atomenergikommissionen og GGU enige om et arbejdsprogram for perioden 1957–1961, hvor GGU’s almindelige karteringsarbejde skulle kombineres med prospektering for uran i hele Sydgrønland.

Professor Niels Bohr ved talerstolen

Professor Niels Bohr (ved talerstolen) blev gjort til æresborger i Narsaq i 1957, da det så ud til at området kunne levere uranmalm til forsøgsreaktoren på Risø.        Foto GEUS arkiv.

De deltagende geologer blev udstyret med geigertællere, så de kunne registrere radioaktive mineraler.

Men allerede i efteråret 1957 ansøgte Atom­energikommisionen Folketingets finansudvalg om 2 millioner kr. til indkøb af en tovbane og boregrej til udboring af prøver i Kvanefjeldet. Det skete på et tidspunkt, hvor sæsonens geologiske feltarbejde stadig var i gang, og hvor det indsamlede materiale endnu ikke var blevet analyseret.

Dette uventede skaktræk fra Atomenergikommissionens side bragte sindene i kog på GGU, og der udbrød en regulær magtkamp om boreprogrammet.

Striden kulminerede på et møde mellem Knud Ellitsgaard-Rasmussen, Arne Noe-Nygaard og departementschef Hans Henrik Koch fra Atomenergikommissionen, hvor der røg mange knubbede og belærende ord hen over bordet.

Noe-Nygaard påpegede, at det er en alvorlig skavank, når folk, som ikke forstår sig på geologisk ræsonnement, blander sig i, hvordan en geologisk opgave skal løses. Men det mente Koch var noget vrøvl. For hvis man vil have svar på, hvor stor uranforekomsten er, så kan man vel bare bore los!

Feltlejr ved Kvanefjeld i Sydgrønland

GGU´s feltlejr af militære telte ved Kvanefjeld i Sydgrønland. Der blev i tidsrummet mellem 1958 og 1981 udført 10 kilometer kerneboringer ved Kvanefjeldet for at undersøge indholdet af uran.        Foto: Jan Bondam, GGU.

 

Læs også Da Narsaq fik en ny vej