Stereosyn fra luften

Polarskibene var populære, men rasende dyre, så derfor måtte GGU endnu engang ændre konceptet for den systematiske geologiske kortlægning.

Forsyningerne og personalet blev fløjet ind til Mestersvig flyveplads med chartrede transportfly. Derfra fordelte et lille propelfly brændstofdepoter i kortlægningsområdet for at give helikopterne den fornødne rækkevidde, når geologerne og deres udstyr skulle transporteres rundt til feltlejrene.

Brændstofdepoterne blev nedkastet fra luften på steder, hvor helikopterne kunne lande. Senere fortsatte den systematiske kortlægning i skalaen 1:500.000 i Nordgrønland og det nordlige Østgrønland. Her blev ekspeditionerne transporteret ind i området af Flyvevåbnets Hercules-fly, der hvert år også medbragte over 100.000 liter brændstof til helikopterne. 

Hercules-fly

Hercules-fly transporterede i 1980 ekspeditionsdeltagerne hjem fra Station Nord efter en lang feltsæson.
For de fleste uden barbering og klipning.           
Foto: Jakob Lautrup, GEUS.

Under arbejdet i det nordligste Grønland i 1970’erne forfinede geologerne den fotografiske flykortlægning i en region, der er som skabt til formålet med mange lagdelte og nøgne fjelde uden bevoksning. Det nye system var baseret på sammenkøring af to lodrette luftfotos af bjergene i et givet område.

Billederne blev taget kort efter hinanden på samme flyverute, hvorved man opnåede et stereografisk syn, som gør det muligt at bestemme afstande og højder. Man kan sammenligne det med mennesket, som opfatter afstande ved at kombinere synsindtrykkene fra venstre og højre øje.