Da Narsaq fik en ny vej

Eftersøgningen af uran i Kvanefjeldet førte til forsøgsminedrift i perioderne 1958–1962 og 1978–1981.

I alt blev 4700 tons malm transporteret til Risø, hvor der blev bygget store ­autoklaver til uranudvinding via udludning under højt tryk og høje temperaturer.

I Grønland var der ingen begejstring for projektet, og ganske som i Danmark skabte selv den mindste risiko for at blive udsat for ioniserende stråling en frygt i befolkningen, som ikke altid var rationelt begrundet.

Modstanden var også stærk i havnebyen Narsaq i Sydgrønland, hvorfra uranmalmen skulle udskibes.

Derfor rejste grønlandsminister Jørgen Peder Hansen (S) til Narsaq, hvor han holdt et møde med borgmester Agnete Nielsen, som ikke ville acceptere, at last­bilerne skulle køre forbi en af byens børne­institutioner. Hun ville have anlagt en ny vej, som gik langt uden om institutionen – og det fik hun.