Aflejringer i lag som stablede pandekager

Helikopterne gjorde det muligt at kortlæg­ge de forrevne fjelde i bunden af fjorden fra luften. Fjeldene hedder Stauning Alper og med god grund, for de spidse tinder er umulige at forcere, med mindre man er professionel bjergbestiger og i besiddelse af fuld alpin udrustning.

I sedimentområderne på Jameson Land kunne geologerne bevæge sig rundt til fods, men på det videnskabelige plan frembød de gamle havaflejringer et problem. GGU manglede nemlig sedimentologer og palæontologer med forstand på fossiler. Derfor indledte man et samarbejde med professor Tove Birkelund fra Københavns Universitet, som sammen med den senere statsgeolog og professor Finn Surlyk samt en række geologer og studerende fra Geologisk Institut tog sig af området.

Skrænterne ud til kysten består af mange lag af aflejringer, der ligger oven på hinanden som pandekager i en stabel. Lagene blev fotograferet og opmålt og hvert lag blev aldersbestemt via dets indhold af fossiler, og stenprøver blev analyseret hjemme i laboratoriet. Indsatsen mundede ud i en samlet forståelse af, hvordan fjeldene blev dannet, og hvordan de har udviklet sig gennem millioner af år.

Efter de intensive sommersæsoner under midnatssolen vendte geologerne hjem til Danmark med deres last af sten, som blev analyseret i laboratoriet. En af de vigtigste metoder er mikroskopi af ganske tynde skiver af bjergarterne, monteret på et objektglas. Disse tyndslib er så tynde, at man kan se tværs gennem stenen og bestemme dens indhold af forskellige mineraler. Mikroskopien kan også vise i hvor høj grad stenen er blevet omdannet af geologiske processer – såsom et dyk ned i smeltediglen i Jordens indre – siden det oprindelige fjeld blev dannet fx som aflejringer på havbunden.

En anden central metode er kemiske analyser, som afslører stenens indhold af grundstoffer. Endelig er det afgørende med en pålidelig aldersdatering. Det opnås ved at måle mængdeforholdet mellem bestemte radioaktive stoffer og deres henfaldsprodukter, hvilket afslører stenens alder.

I vinterperioden gennemgik geologerne desuden alle fotos, optegnelser og registreringer for at opdage eventuelle huller i undersøgelserne inden den næste feltsæson, hvor man så kunne indhente det forsømte. Det gælder om at være vaks ved havelågen. I Grønland får man sædvanligvis kun én chance for at genbesøge et allerede kortlagt sted i løbet af et projektforløb over nogle år.

Omkring halvdelen af GGU’s ekspeditionsdeltagere kom fra kollegainstitutioner i hele verden. De bearbejdede deres indsamlede data og prøver på deres respektive forskningsinstitutioner og publicerede resultaterne i GGU’s publikationer eller i andre internationale tidsskrifter.

Danmark fik på denne måde udført et meget betydeligt forskningsarbejde ‘gratis’ som led i et internationalt samarbejde.

 

Læs også Stereosyn fra luften