Studerende bliver ‘tårn-geologer’

Med Gulfs overtagelse af koncessionen kom der skred i eftersøgningen. Den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 satte ganske vist arbejdet i bero, men straks efter befrielsen blev det genoptaget.

Gulf havde tidligt indført den tilgang, som alle olieselskaber i dag gør brug af. Først screener man sit område ved hjælp af billige teknikker som tyngdemåling, derefter undersøger man de mest interessante områder nærmere ved hjælp af seismiske undersøgelser, og endelig borer man de steder, hvor man har et begrundet håb om at gøre fund.

Helt siden DAPCo’s start havde DGU haft til opgave at føre tilsyn med boringerne. I 1950 blev tilsynet trappet op fra lejlighedsvise inspektioner til at have medarbejdere fast udstationeret ved den enkelte boring.

Boretårn, Tønder i 1952

Boretårn ved DAPCo9´s Tønder-2 boring i 1952, da der første gang rejste sig en omsiggribende forventning om en dansk olieproduktion.      Foto: Sigurd Hansen, DGU.

Medarbejderne blev kaldt ‘tårn-geologer’, fordi de arbejdede ved boretårnene. Typisk var de studerende i geologi. En af deres opgaver var at sikre sig boreprøver, som blev sendt til DGU. Efter nærmere analyse blev prøverne opbevaret i Borearkivet.

Den dansk-amerikanske efterforskning ledte ikke til fund af olie, der kunne udvindes. I 1957 solgte Gulf DAPCo. Køberen, Standard Oil of New Jersey, fortsatte aktiviteten i yderligere to år, men måtte så give op uden at kunne finde en ny køber.

 

Læs også Uvurderlige prøver fra dybet