Spændinger mellem geologerne

DGU’s to første geologer, Kristian Rørdam og Knud J. V. Steenstrup, begyndte deres undersøgelser nærmest fra hver sin ende af landet. Rørdam tog fat på det nordligste Nordsjælland, mens Steenstrup valgte Vendsyssel som arbejdsfelt.

Kristian Rørdam nåede først i mål med det første danske geologiske kortblad i målestokken 1:100.000, nemlig Hillerød-bladet, der den dag i dag har tallet 1. Han stoppede ikke her. På blot syv år lykkedes det Rørdam at kortlægge 2/3 af Sjælland.