Olie, olie!

I 1965 begyndte et nyt selskab, Dansk Undergrunds Consortium (DUC), at bore efter olie i Danmark. Tanken var, at konsortiet med deltagelse af A.P. Møller – Mærsk skulle fortsætte ad samme spor, som de dansk-amerikanske forsøg på at finde olie havde fulgt.

DUC’s første boringer fandt da også sted på land i Jylland – ved Rønde og Nøvling – men i 1966 skiftede fokus fuldstændigt. Det skete, da den første boring, som blev foretaget i den danske del af Nordsøen, stødte på olie!

Fundet var samtidig det første i hele Nordsøen. Det var nærmest gjort på trods af alle odds. Grundlaget for at udpege positionen for boringen var nemlig yderst spinkelt sammenlignet med de boringer, der var foretaget på land, hvor man i forvejen havde anvendt magnetiske, seismiske og tyngdemålinger i stort omfang.

Helt uventet blev fundet gjort i skrivekridt. Man havde ikke forestillet sig, at det ekstremt finkornede skrivekridt kunne fungere som reservoir for olie, og heller ikke at man ville kunne indvinde olie fra dette teknisk set meget vanskelige materiale. I første omgang vurderede DUC derfor, at oliefeltet var for lille og vanskeligt til, at en udvinding kunne betale sig.