Hvad er en ‘naturlig’ tilstand?

Efter at forskergruppen omkring Johannes Iversen både før og efter 2. verdenskrig havde skrevet internationalt set enestående beskrivelser af Danmarks vegetationsudvikling efter sidste istid, begyndte ‘mosegeologer­ne’ også at se på andre forhold.

Bl.a. beskrev Svend Thorkild Andersen vegetationsudviklingen i de forudgående mellemistider på basis af fossile moser, der var bevaret mellem lagene fra de forskellige istider.

Svend Thorkild Andersen (Høsterkøb)
Her flankeret af Henner Bahnson (tv) og daværende DGU direktør Hans Henrik Scheibel Nielsen.
Foto: Peter Warna-Moors, GEUS.

Dette havde ligesom Iversens undersøgelser stor international betydning for at forstå de miljømæssige konsekvenser af større klimatiske ændringer.

Yngre forskere, f.eks. Peter Rasmussen og Peter Friis Møller samt de senere professorer Bent Åby og Bent Odgaard, kastede sig i øvrigt langt senere, i 1980’erne og 90’erne, over, hvad moser, søer og skove kunne fortælle om hvordan landets opdyrkning havde påvirket og stadig påvirker miljøet.

Der er også bevaret vidnesbyrd om virkningerne af bilismens store blynedfald i moser og på søers bund. Og selvfølgelig også hvordan det moderne landbrug og industrialiseringen har påvirket miljøet.

En vigtig side af formålet med alle disse undersøgelser er, at man med videnskabeligt belæg kan udtale sig om, hvad en ’naturlig tilstand’ er, ikke alene her i Danmark, men også i det øvrige Nordvesteuropa. Spørgsmålet er blandt andet påtrængende, når man ønsker at foretage ‘naturgenopreting’. 

 

Læs også Mergel og brunkul