En praktisk gris i overhalingsbanen

Efter at have skabt alliancer indenfor grundvandsområdet gik den nye direktør Ole Winther Christensen i gang med at etablere alliancer på olie/gas-området, først og fremmest med DTU, men også med norske Oljedirektoratet og forskningsinstitutioner i Norge og med forskellige private konsulentvirksomheder.

Efter indledende fægtninger med Energistyrelsen om det faglige ansvar for den såkaldte reservoirgeologi – altså geologien i områder med indvinding af olie og gas – blev Energistyrelsen glad for initiativerne og udnævnte Ole Winther Christensen til formand for energiforskningsprogrammets kulbrinteområde.

På olie/gas-området førte forskningsalliancerne dog til en noget anden udvikling end på grundvandsområdet, idet markedet for privat finansiering her var væsentligt større. I 1990’erne udviklede DGU sig derfor i høj grad til leverandør af forskningsbaserede opgaver til private aktører på olie/gas-området.

Alt i alt satte den nyudnævnte direktion alle sejl til for at bringe DGU ind i en ny rolle, hvor der ville blive lagt mere vægt på internationalisering, forskning og forskeruddannelse på DGU’s to største arbejdsområder: grundvandet og olien.

Velvidende, at mange dengang så DGU som geologiens praktiske gris, definerede Ole Winther Christensen den nye rolle på et af sine første personalemøder: