En ny rolle til DGU

I betragtning af medarbejderstabens størrelse og de mange nye opgaver, som efterhånden var kommet til, stod det klart, at DGU var noget andet og mere end det midlertidige kortlægningsprojekt, som lovgiverne havde forestillet sig i 1888.

Den oprindelige status som et vedhæng til Københavns Universitet med professoren i mineralogi som leder var da også for længst historie. Men hvad var DGU’s rolle egentlig?

På den ene side havde samfundet brug for DGU’s viden, når man for eksempel planlagde et nyt større anlægsprojekt. På den anden side ville ethvert nyt anlægsprojekt også indbringe ny værdifuld viden om landets undergrund.

Selv de bedste seismiske data kunne trods alt ikke konkurrere med information fra boringer og gravearbejde, som fortsat var så dyre, at DGU kun undtagelsesvis kunne være med. Derfor gjaldt det om at være vågen, når nogen begyndte at bore eller grave et sted i Danmark.