Den store kortlægning af grundvandet

At amterne skulle kortlægge deres grundvand var besluttet ved lov i Folketinget. Men i DGU var begejstringen over beslutningen til at overse.

Her mente man ubeskedent, at Borearkivet og hydrogeologisk afdeling tilsammen lå inde med landets højeste ekspertise og derfor kunne have løst opgaven bedre.

Det varede da heller ikke længe, før amternes medarbejdere måtte sande, at det svære ikke så meget var at samle en stor mængde data om grundvandet ind, sådan som loven foreskrev.

Den virkelige udfordring var at fortolke data, så de blev brugbare i planlægningen af vandforsyningen.

Da amterne samtidig havde mange andre nye opgaver, de også skulle løse, valgte flertallet af dem at lægge kortlægningen af deres grundvand i hænderne på DGU.

Dermed blev kortlægningen snart en meget stor konsulentopgave. DGU satsede fra starten på at lægge de mange data, som blev indhentet om grundvandet, ind i en elektronisk database.

Dengang var computere endnu langt fra hvermandseje, men blandt andet hos virksomheden Regnecentralen var det muligt at få sine data lagret i form af hulkort.

Senere blev Sten Troelstrup ansat som EDB-chef, han kom fra Regnecentralen.

 

Læs også Høje ambitioner i Aarhus