En spartansk diæt

Feltarbejdet i fjeldene blev planlagt ud fra geodætiske kort og flyfotos, og hele kyststrækningen, inklusive alle fjordene, blev undersøgt fra joller og kuttere, som også fragtede geologerne hen til de steder, hvorfra de startede deres ture ind i ødemarken.

I den sydlige del af Vestgrønland, som i de følgende årtier blev dækket med detaljerede geologiske kort i forholdet 1:100.000, er alle områder blevet under-
søgt til fods med en tæthed på 300-1000 meter mellem observationslinjerne.

Geologerne arbejdede i tomandshold, og undervejs på traverserne hakkede de prøver af fjeldene med hammer og mejsel. Alle prøverne blev pertentligt registreret, så man senere præcist kunne redegøre for hver enkelt stenprøves oprindelsessted.

I de første år bar geologerne deres udstyr ­på ryggen op i fjeldene, hvor de boede i spartanske lejre og levede af proviant, som de selv sammensatte. Det vigtigste udvælgelseskriterium for maden var, at den ikke måtte veje mere end højst nødvendigt. Der skulle jo være plads til de tunge stenprøver i rygsækken. Derfor var dåser ikke populære, mens bacon, ris, spaghetti, posesupper, tørmælk, brød og pålæg stod højt på hitlisten.

Nugssuaq 1946

Nuussuaq, 1946
I efterforskningens spæde start foregik transporten til fods. Alt blev båret frem til lejrene, indtil man fik anskaffet en jeep, der med omtrent lige så stor besvær kunne køre telte og proviant ind i landet. Foto: Geologisk Museum

Nogle lod sig inspirere af inuitterne og fremstillede selv deres egen pemmikan, en inddampet stuvning med kød og ris, som kan opblødes med kildevand og for­tæres som aftensmad – samme nærende ret aften efter aften.

Læs også Helikoptere udvider rækkevidden

Geologer som pionerer

Pionerer blandt fastansatte geologer var især den første statsgeolog og senere professor Asger Berthelsen, der blev assisteret af kollegaen Jan Bondam, som i en årrække forestod kortlægningsarbejdet og de praktiske geologiske opgaver med råstofudnyttelse.

Som en særlig opgave fik Bondam overdraget ansvaret for en del af undersøgelserne ved Kvanefjeldet i Sydgrønland og den mulige uranholdige malm på stedet.