Uvurderlige prøver fra dybet

Helt uden værdi var al den aktivitet, som oliejagten havde udløst, nu ikke. DGU og dermed den danske stat havde nemlig på den måde sikret sig prøver fra den dybe undergrund en lang række steder.

Prøver og dermed viden, som det ville have været utænkeligt at opnå gennem offentlige bevillinger.

Desuden havde oprustningen af inspektionsarbejdet betydet, at en hel generation af geologistuderende havde fået indsigt i såkaldt stratigrafiske undersøgelser, hvor man bestemmer alderen og typen af de geologiske lag.

Kombinationen af gode, endnu sparsomt analyserede prøver og talentfulde unge geologer udløste en livlig forskningsaktivitet.

Under ledelse af en erfaren geolog, Theodor Sorgenfrei, oprettede DGU en arbejdsgruppe bestående af otte unge geologer med hvert sit speciale. Gruppen gik i gang med at arbejde sig systematisk igennem prøvematerialet.

Tanken var, at DGU på den måde kunne opbygge en unik viden, som ville komme organisationen – og landet – til gode, når der senere skulle ledes efter olie igen. For i DGU var man overbevist om, at der var grundlag for yderligere efterforskning.

Det skulle vise sig at holde stik. Dog kom den næste oliejagt først nogle år senere og ikke, som man troede, med hovedvægt på boringer til lands.

Læs også Konsulenter for brobyggere

Uvurderlig viden

Det skulle i øvrigt vise sig, at prøverne fra de tidlige boringer og den opbyggede viden også var uvurderlige i mange langt senere projekter.

Eksempler er efterforskning efter varme i undergrunden, såkaldt geotermisk energi, udpegning af egnede steder til at lagre gas udvundet fra Nordsøen, eftersøgning af skifergas samt egnede steder til lagring af drivhusgassen CO2.