Salt-råstoffet på Læsø skyldtes naturlig inddampning af havvand, men kunne der være muligheder andre steder i landet? Allerede i 1923 havde Hilmar Ødum, dengang som menig geolog, offentliggjort en artikel om en speciel forekomst af planter nord for Næstved.
Det drejede sig om planter, der normalt kun trives i områder tæt ved havet, hvor jorden har høj saltholdighed. Ødum påviste, at forekomsten skyldtes salt grundvand.
Han mente, at saltet måtte stamme fra lag i den dybe undergrund. Det vil sige dybere end de lag fra istiden og nyere tid – i fagsproget kvartærlagene – som dækker stort set hele Danmark.
Senere stod det klart, at Hilmar Ødums antagelse var korrekt, men dengang kunne DGU ikke skaffe penge til de kostbare boringer til stor dybde, som var nødvendige for at bekræfte sammenhængen.
Læs også Ansporet af tyske oliefund