Bejler til brøndgraverne

En værdifuld kilde til viden om undergrunden var brøndboringer. Især geologen Vilhelm Milthers, der havde været med fra DGU’s barndom, indså, at der ville åbne sig en guldgrube af information, hvis man kun­ne få de brøndgravere og vandværksfolk, som stod for boringerne, til at sende jordprøver og observationer ind til DGU.

Allerede i 1903 skrev Milthers i et let forståeligt sprog en lille bog om sammenhængen mellem geologi og forekomster af grundvand. Set med nutidens øjne var bogen et tidligt eksempel på vellykket strategisk kommunikation.

Bogen gjorde brøndgrave­re og vandværker opmærksom på, at de havde en fælles interesse med DGU i at forstå Danmarks undergrund bedre.

Milthers sendte også skemaer ud, som han bad modtagerne sende ind til DGU sammen med prøver af de gennemborede lag.

I følgeskrivelsen står:

I et Sletteland som Danmark, hvor disse Lag kun sjældent kommer til Syne over Jordoverfladen, maa et saadant Kendskab for en stor Del bygges paa det Materiale, der kan skaffes til Veje ved Boringer foretagne med praktiske Formaal for Øje, ved Prøver af de forskellige Lag, igennem hvilke der bores, samt ved omhyggeligt førte Borejournaler med Oplysninger om Lagenes Mægtighed og Vandføring (…) For at dette Materiale kan udnyttes paa tilstrækkelig frugtbringende Maade, er det tillige nødvendigt, at det samles paa saadanne Steder, hvor det kan gøres til Genstand for planmæssig Bearbejdelse.

Vilhelm Milthers talte ikke for døve øren, og i 1919 kunne han udgive bogen ‘Brøndboringer og artesisk Grundvand i det sydlige Sjælland’, hvor en stor del af datamaterialet kom fra brøndboringer.

Bogen gav et for den tid enestående godt indblik i de geologiske forhold og forekomsterne af grundvand i området.

Læs også 1926: System i tingene.