For meget nitrat giver blå spædbørn

Samme år, i 1981, besluttede Miljøstyrelsen at få undersøgt prøver af vand fra danske vandværker for nitrat. Det skete, fordi man havde fundet stoffet i grundvandet i England.

For meget nitrat i drikkevandet er sundhedsfarligt. Nitrat hæmmer kroppens evne til at optage ilt. Det betyder, at man kan blive blå i huden – fænomenet er særlig farligt for spædbørn.

Allerede de første stikprøver viste, at problemet var mindst lige så stort i Danmark som i England.

Nitrat indeholder kvælstof, og det var ikke svært at se, hvor det måtte komme fra. Da byernes spildevand blev ledt ud i åerne og havet, måtte kilden til nitrat i grundvandet langt overvejende være kvælstof fra landbruget.

Siden 2. verdenskrig var dansk landbrugs produktion skudt kraftigt i vejret. En vigtig indikator var det såkaldte kvælstofoverskud. Det vil sige den mængde af kvælstof, som ikke bruges af planterne og som derfor kan blive udvasket og i princippet havne i grundvandet, i søerne og i havet.

I 1950 havde kvælstofoverskuddet i landbruget været 60 kg N per hektar. I 1981 var overskuddet oppe på 180 kg N per hektar. Der var især to årsager til stigningen. Dels øget forbrug af kunstgødning på markerne, dels at dyrene i langt højere grad blev fodret med importeret foder – for eksempel sojabønner – i stedet for kun at spise græs.

En ting er kvælstofoverskuddet, en anden ting er imidlertid, hvor meget af det overskydende kvælstof, som rent faktisk havner i grundvandet i form af nitrat. Det afhænger i høj grad af de lokale geologiske og hydrogeologiske forhold.

Det viste sig hurtigt, at især et område i Jylland er stærkt udsat. Området, som også kaldes ‘nitratbæltet’, ligger mellem Grenå, Silkeborg, Viborg, Nykøbing Mors, Løgstør og Aalborg. Egnens jordlag består mest af sand og grus, som dækker et lag af kalk med sprækker i. Dermed er der mulighed for, at nitratholdigt vand fra overfladen siver hurtigt mod grundvandet. 

I 1987 fik Danmark sin første Vandmiljøplan. Planen satte hurtigt ind over for byernes forurening gennem nye krav til spildevandsrensning. Landbruget fik derimod længere snor. Først og fremmest skulle erhvervet vejledes bedre i, hvordan forbruget af kunstgødning kunne holdes nede. Senere har Vandmiljøplan II i 1998 og Vandmiljøplan III i 2004 dog strammet kravene til landbruget betydeligt.

En yderligere virkning af den første Vandmiljøplan var, at både udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget og indholdet i grundvandet skulle overvåges langt bedre end tidligere. Lige siden har det været en stor aktivitet for DGU og senere GEUS at overvåge grundvandets indhold af især nitrat, men også andre stoffer.