Stenrøret

Stenrøret

Der hviler en aura af mystik og uhygge over den lille lund i skoven, hvor Stenrøret ligger. Forræderi, en levende begravet og talløse synder indgår i de historier, der fortælles om stenen. Stenen er næsten 8 meter lang og 1,7 milliarder år gammel.
Og så er den lige til at gå til! På en lille times tid på en kortlagt rundtur i Rutsker Højlyng kommer du forbi Stenrøret samt en håndfuld andre imponerende stenblokke, som indlandsisen i sin tid har vristet løs og lagt til skue oven på grundfjeldet.

Stenrøret i Rutsker Højlyng består af bornholmsk gnejs. Farven er grålig, hvilket skyldes kalifeldspat, og sortstribet med mørke mineraler af biotit og hornblende. Øvrige mineraler er kvarts og plagioklas. Fordelingen er omtrent en tredjedel til hver af de tre hovedmineraler kalifeldspat, plagioklas og kvarts, men med overvægt af kalifeldspat. Stribningen, eller foliationen, som geologerne kalder det, er det kendetegn, som adskiller gnejs fra de mere homogene granitter. Den bornholmske gnejs hører til de ældre bjergarter på Bornholm med en alder omkring 1,7 milliarder år.

Rutsker Højlyng ligger i det bornholmske gnejsområde, så Stenrøret er en lokal ledeblok. Den er med andre ord ikke flyttet langt, da indlandsisen regerede. Den afrundede overside er slebet af indlandsisen, og stenens form minder om en rundklippe med glatpoleret stødside og en abrupt plukkeside.

Fotos: Henrik J. Granat

Syndere og de levende begravede

Ifølge sagnet blev røsen (se forklaring på ordet til højre under 'Stenens navn') til, da to karle rømte fra en gård med en meget streng husbond. Karlene tog sølvtøjet med, men kom op at skændes om byttet. Den ene af karlene løb med tyvekosterne og gemte sig under kæmpestenen. Den anden karl angav ham til naboerne, der fyldte deres vogne med sten og læssede dem af omkring stenen, hvorunder den ulykkelige tyveknægt gemte sig. Så han blev levende begravet, og røsen blev skabt.

I en anden overlevering fortælles, at røsen blev skabt lidt efter lidt, sten for sten, idet syndere lagde sten i røsen. Størrelsen af stenene, der blev bragt, afhang af syndens størrelse. Små sten for en lille synd og store sten for de virkelig slemme.

Forsamling af store vandreblokke

Rutsker Højlyng blev fredet i 1930. Begrundelsen for fredningen var blandt andet at sikre "de på arealerne beliggende store sten fra at blive fjernet, flyttet, kløvet eller på anden måde gjort til genstand for angreb, der kunne påvirke den naturtilstand, hvori de hidtil havde ligget".

Rutsker Højlyng fremviser Bornholms største forsamling af store vandreblokke. På en times rundtur når du ud over Stenrøret og Rutskers Rokkesten også disse imponerende blokke:

Rutsker 1
Rutsker 1: Fabeldyret. Foto: Henrik J. Granat.

Rutsker 1 / Fabeldyret: 55°12.803'N 14°50.822'Ø
4,2 x 2,0 m og 2,2 m høj. Formen er rektangulær med et hjørne på par kubikmeter slået af. Den består af bornholmsk gnejs ligesom undergrunden på stedet.

Rutsker 2
Rutsker 2. Foto: Henrik J. Granat.

Rutsker 2: 55°12.803'N 14°50.643'Ø
4,2 x 3,0 m og 1,9 m høj på højeste sted faldende til 1,6 m på de laveste. En nærmest rektangulær legoklods med bølget glacialt slebet overside. Den består af Bornholmsk Gnejs som undergrunden på stedet. 

Rutsker 3
Rutsker 3. Foto: Henrik J. Granat.

Rutsker 3: 55°12.618'N 14°50.630'Ø
4,5 x 2,5 m og 2,5 m høj. Formen er irregulær med plane flader, der nok følger de sprækkesystemer, der fandtes i det grundfjeld, hvorfra indlandsisen plukkede den op. Stenen består af bornholmsk gnejs ligesom undergrunden på stedet.

 

 

Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de Bornholm – Gesteinsliste – Bornholm-Gneis

Hansen, F. (2010): www.367ture.dk, 367 ture i Bornholms natur: Stenrøret – Lærredsmyr - Fredensborg.

Butzbach, J. (2000): Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 88 sider. Side 29-31.

Gravesen, P. (1996): Geologisk Set, Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion Steen Andersen, Skov- og Naturstyrelsen og Geografforlaget, 208 sider. Side 13-14 og 62-63.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 273 sider + kort. Side 119.

Kjøller, F. (1942): Fra Rutsker Højlyng. Jul på Bornholm, Colbergs Eft. Bogtrykkeri, Rønne. Side 21-25.

Stenrøret består af Bornholmsk Gnejs

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Stenrøret

Stenrøret måler 7,7 x 4,6 og er 1,2 m høj over røsen. En imponerende sten. Og det er kun det, vi kan se. Røsens højde er omkring 1 m over det omkringliggende terræn. Antager vi, at stenens højde er 2 m samlet set, og bruger formlen for en omdrejningsellipsoide, fås en volumen på 37 m3, hvilket giver en vægt på 100 tons ved brug af en vægtfyldekonstant på 2,7 tons/m3.

Ordet 'rør' bruges i Sydsverige, på Øland og Gotland om begravelsespladser fra jernalderen. I Danmark kalder vi det stenrøser.

Fund og fortidsminder

Stenrøret ligger sammen med Store Rokkesten, Lille Rokkesten og Fabeldyret uden for fredningsgrænsen til Rutsker Højlyng og Spelling Mose, men turbeskrivelsen til området fortæller om stenene. Se Det fredelige Danmarkskort.

Besøg Stenrøret

Stenrøret kan findes i Rutsker Højlyng, Rutsker Sogn, Bornholm. Rutsker Højlyng ligger mellem Sandvig, Gudhjem og Klemensker på den norlige del af Bornholm. Et godt udgangspunkt for en gåtur finder du i p-pladsen ved Lynggårdsvej, hvor denne snor sig gennem skoven. Her finder du en informationstavle med kort, der viser en rundtur, der passerer Stenrøret og mange af skovens øvrige store sten.

Cykelrute 26 kommer forbi samme p-plads.

Rutsker Højlyng er vist kommunal skov med offentlig adgang døgnet rundt.