Hvissingestenen

Hvissingestenen blev fundet engang i 1960’erne. Den lå i vejen for udgravning til en kloakledning halvanden meter under overfladen. Den var nær blevet sprængt, men blev alligevel reddet, fredet og flyttet 150 m til sin nuværende placering, hvor den ligger flot til skue på en eng i Vestskoven. Hvissingestenen består af granit, og på dens flade overside ses skurestriber og parabelformede brud fra sin rejse med indlandsisen.

Hvissingestenen består af omtrent lige dele alkalifeldspat, plagioklas og kvarts. Det gør den til en granit. Den er enskornet og homogen. På afstand er den grå, men tæt på træder de røde alkalifeldspatkorn frem og gør granitten rødlig.

Bjergarten er størknet langsomt under afkøling dybt i jordskorpen. Mineralkornene er sammenvoksede i et for granit karakteristisk puslespilsmønster. På overfladen ses sejlformede brud. Det er trykmærker, der dannes, når stenen sidder fastfrossen i indlandsisens sål og trækkes af isen hen over overfladen.

Hvissingestenen blev fundet indkapslet i moræneler, som geologerne ved, er aflejret af et isfremstød fra sydøst og Østersøegnene. Så Østersøegnenes granitiske grundfjeld er det mest oplagte sted at søge efter Hvissingestenens oprindelse.