Dynen

I Frederikshavn findes Dynen, der på sine 270 tons er Jyllands tredje største sten. Vægten blev anslået da Dynen i 1975 blev flyttet fra vandet til sin nuværende plads nær ved det gamle Krudttårn.

Dynen består af bjergarten Larvikit. Larvikit findes som faststående fjeld omkring Larvik ved Oslofjorden. Dynen er med andre ord en ledeblok, fordi vi kender udgangspunktet for rejsen, som indlandsisen tog den med på. Larvikit brydes og sælges som facadesten, bordplader og anvendes som smykkesten. Når lys brydes i feldspatkrystallernes tvillingelameller fremkommer et blåligt perlemorsagtigt skær. Det kaldes at labradorisere.

Larvikits sammensætning

Larvikit og rhombeporfyr er bror og søster blandt bjergarter. De har samme kemiske sammensætning, hvis man opløser dem til grundstoffer. Og de stammer fra samme vulkan, der eksisterede i Karbon- og Permtiden for 300-700 mio. år siden. Men medens larvikitten størknede langsomt i dybet og udviklede store krystaller, boblede rhombeporfyren ovenud af vulkanen som lava og størknede langt hurtigere.

Larvikit består af op til 90% feldspatkrystaller, der er 2-4 cm store. Feldspat inddeles i hovedtyperne kalifeldspat med Kalium og plagioklas med Natrium og Calcium. Larvikittens feldspat er helt særlig, idet den består af en blanding af de to typer og indeholder derfor både Kalium, Natrium og Calcium. En sådan treholdig feldspat kaldes ternær. Mellem feldspatkrystallerne findes et lille indhold af sorte mineraler men ingen kvarts. Førhen klassificeredes bjergarten som en anorthoklas-syenit. I den nyeste internationale klassifikation henføres Larvikit til bjergarten monzonit.