Dammestenen

Dammestenen

Dette er Danmarks største kendte sten. Den vejer anslået 1000 ton. Den er så stor, at kong Christian den VIII lod den udgrave på den nordøstlige side, angiveligt for at afklare, om der var tale om faststående grundfjeld. På trods for sin størrelse skulle Dammestenen ifølge sagnet være kastet af en dame fra Langeland. Det betvivles dog i andre sagn, der mener, at den voksede efter landingen, når stenen lugtede nybagt brød.

Dammestenens geologiske rejse

Dammestenens geologiske historie begynder dybt i jordskorpen, hvor en lys rødliggrå mellemkornet granit udkrystalliserede fra en smeltet stenmasse i et magmakammer. Granitten, der blev en del af det svenske grundfjeld, sprækkede senere op, og ind i sprækkerne trængte en mørk lava, der blev til mørkegrå finkornede diabasgange.

Nedslidning af bjergkæden over milliarder af år bragte granitten op til overfladen, og her blev Dammestenen sammen med andre vandreblokke vristet fri fra grundfjeldet af indlandsisen og transporteret fra Sverige til Danmark. Under transporten bliver den skuret og afrundet. Ved Hesselager ramte kæmpestenen underlaget og frøs fast. Indlandsisen fortsatte henover, og andre indefrosne sten, sand og grus sleb den sydøst vendte stødside glat og lavede skurestriber, der viser, at isbevægelsen var fra sydøst mod nordvest.

På nordvest siden ses en plukkeside, hvor isen har plukket og trukket stumper af stenen. Dammestenen er sandsynligvis samlet op og bragt til Østfyn af Det Ungbaltiske Isfremstød eller Bælthavfremstødet, der begge kom fra Østersø egnene og Sydsverige, der af samme grund er det mest oplagte sted at lede efter vandreblokkens oprindelsessted. Det Ungbaltiske Isfremstød fortsatte hen over Fyn til den Østjyske Israndslinje for 19 til 18 tusind år siden.

Hekse og Duften af nybagt brød

En dame, der boede i Hou på Langeland, blev forbitret over, at spiret på Svinninge Kirke tjente de søfarende for godt, og derfor kastede hun i vrede stenen, der blev til Dammestenen, mod kirkespiret. Til trods for, at damen havde mange kræfter og sigtede godt, nåede stenen kun to tredjedele af vejen.

Andre sagn nævner troldkvinde, jættekvinde, gammel heks, jomfru, trold og jætte som stenkaster, og at der er brugt strømpebånd, hosebånd eller hårbånd som hjælpemiddel.

Nogle har dog betvivlet jættekvindernes og troldenes kæmpekræfter og mener, at Dammestenen først efter flyveturen er vokset til nuværende størrelse, da sten som bekendt vokser ved lugten af nybagt brød.

Dammestenen

Foto: Henrik J. Granat

Undersøgelser af Stenen

Stenen beskrives første gang i 1623 i en præsteindberetning: Udi i den nørre Mark til Hesselager By ligger en stor stenklippe efter den skikkelse, som en Tagside paa et Hus, hvorudi er midt paa et Slag fra øverst og ned til forneden ligesom en Gangsti og kaldes samme klippe Damesten, dog ingen ved, hvoraf det haver bekommet sit Navn.

Dammestenens størrelse tiltrak sig geologers interesse. I 1840 blev den undersøgt af Danmarks på det tidspunkt førende geolog professor J.G. Forchhammer. På det tidspunkt var teorien om istider og indlandsis som landskabsdanner endnu ikke nået til Danmark. I 1846 blev Dammestenen fredet og skænket til staten. Kong Christian VIII befalede stenen frigravet, muligvis for at afklare om der var tale om toppen af grundfjeld, der stak op af den fynske muld. Kammerherre E. Vedel blev sat på opgaven, og han kunne senere meddele Forchhammer, at der var tale om en løs blok, da siderne gik indad for neden.

Damestenen eller Dammestenen?

Damestenen eller Dammestenen! Det er spørgsmålet. Svaret blafrer blidt i brisen mellem bløde bakker i det Østfynske morænelandskab.

Damestenen står der på alle vejviserskilte fra Hesselager ved landevejen til Damestensvej, der fører hen til kæmpestenen. 1-0 til Damestenen!

Den nuværende infotavle ved stenen har Damestenen som overskrift. I slutningen af tavlens tekst fortælles skrønen om damen, der kastede stenen, og teksten slutter med ”Skrønen kan forklare de ellers lidt mærkelige navne Damestenen eller Dammestenen (madamme)”. Men i en grøn folder fra Fyns Amt 2003 slås det ligeledes fast i første sætning, at ”Navnet på stenen er Dammestenen og ikke fejlagtigt Damestenen, som den er blevet kaldt lokalt.” Et point til hver!

På de to fredningshjemmesider hælder ”Det fredelige Danmarkskort” fra Danmarks Naturfredningsforening til Damestenen, medens ”Fund og Fortidsminder” fra Slots- og Kulturstyrelsen kalder stenen Dammestenen. Et point til hver!

I fredningsnævnets maskinskrevne fredningskendelse fra 1941 og efterfølgende dispensation fra 2003 står der Damestenen 5 gange og Dammestenen 5 gange. Igen et point til hver!

Hvad så på Danmarkskortet? På det høje målebordsblad fra anden halvdel af 1800-tallet og det lave målebordsblad fra første halvdel af 1900-tallet står der Damesten og FM for fredet fortidsminde på begge. Derefter skifter det. På de efterfølgende topografiske 4-cm-kort fra midten af 1900-tallet og frem til det nutidige digitale sømløse DTK/Kort25, står der Dammestenen. Se download.kortforsyningen.dk. Også her: Et point til hver!

Ligeledes i den litteratur, som står listet under Kilder nederst på denne side, synes Damestenen brugt i den ældre geologiske litteratur, hvorefter Dammestenen overtager. Et point til hver!

I værket ”Danmarks kæmpesten i folkeoverleveringen” fra 1932 af August F. Schmidt kaldes stenen Dammestenen eller Hesselagerstenen. Der står: ”I Egnens Udtale kaldes Stenen Dammestenen; Navnet Damestenen, som er anvendt ikke mindst i den geologiske Litteratur 1837-1902 om Stenen grunder sig sikkert på slet etymologi …” (slet=dårlig; etymologi = læren om ords oprindelse). Klart point til Dammestenen, og vi ender på uafgjort 6-6.

I denne samling af 127 kæmpesten er navnene fra bogen ”Danmarks kæmpesten i folkeoverleveringen” brugt næsten konsekvent, fordi de synes mest originale. Således også for Dammestenen vel vidende, at både Damestenen og Hesselagerstenen er lige så rigtige. Som forklaring bliver på ”Damme” er nævnt dæmning, samt at dam betyder lille sø eller eventuelt agerjord med vandløb.

Som forsøg på forklaring af ”Damme” nævnes ordet dæmning i litteraturen, samt at dam betyder lille sø eller eventuelt agerjord med vandløb. Kæmpestenen ligger på terræn, der skråner ned mod Stokkebæk nordfor.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

 

Henrik J. Granat, GEUS

Svendborg Kommune m.fl.: Damestenen. Informationstavle ved stenen.

Fyns Amts Avis (2018): Svenskerne kræver Damestenen retur.

Groth, L. (2013): Store sten i Danmark. Forlaget Meloni, 1. udgave, 1. oplag. Fokus-serien. 32 sider.

TV2FYN (2011): Svendborg vil sælge Damestenen.

Holm, L. og Larsen, G. (2006): Mennesket, jorden og landskabet. Afsnit 19 i Larsen, G.: Naturen i Danmark – Geologien. Gyldendal. Side 491.

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Fyns Amt (2003): Dammestenen. Folder, 2 A4 sider, dansk, engelsk og tysk tekst.

Larsen, G. (2002): Geologisk set, Fyn og Øerne. Nationalt geologisk interesseområde nr. 203.

www.strand-und-steine.de – Gesteine - Findlinge

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, Løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 16.

Kronborg, C. (1997): Hvad vejer Danmarks største sten? Geologisk Nyt 1997/3, side 6.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, side 153.

Nielsen, A.V. (1991): Store sten i Danmark. DGU-information 1991/2, side 1-3.

Smed, P. og Nielsen, A.V. (1963): Ekskursion til Fyn 8.-10.august 1962. Medd. Dansk Geol. Foren. 15, side 255-256.

Hansen, S. m.fl. (1949): Ekskursion til Sydfyn og Langeland 2.-4. juli 1949. Medd. Dansk Geol. Foren. 11, side 495.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten, side 209-211.

Sarauw, G.F.L. (1912): Vore store sten (vandreblokke), deres registrering og fredning. Medd. Dansk Geologisk Foren. 4, side 111-112.

Madsen V. (1902): Beskrivelse til Kortbladet Nyborg. Danm. Geol. Unders. 1. rk. nr. 9, side 33-38.

Dammestenen består af granit

Foto, venstre: Carsten E. Thuesen.
Foto, højre: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Dammestenen

Den måler 46 m i omkreds og er 10 m høj. Ud fra formen anslås volumen til 370 m3, hvilket giver en vægt på knap 1000 ton, hvilket er tre gange så meget som nummer to Mørupstenen ved Herning og Elverhøj på Bornholm som nummer tre. 370 kubikmeter svarer omtrent til en terning på 7x7x7 m. Eller et lille hus i to etager!

Dammestenen blev underkastet fredning ved kongelig resolution den 8. april 1846. Denne fredning blev stadfæstet til gældende lov i 1941 af Fredningsnævnet, som siden i 2003 gav dispensation fra sin egen fredningskendelse ved at tillade frigravning og anlæggelse af parkeringsplads.

Fund og fortidsminder

Det fredelige Danmarkskort

Dammestenen har 6 skåltegn på toppen. På stenens sydøstlige side ses 3 skåltegn, og på stenens sydside findes yderligere 3 skåltegn. De er fra Bronzealderen.

Besøg Dammestenen

Dammestenen kan findes i Hesselager Sogn, Svendborg Kommune, hvor der er offentlig adgang til stenen.

Der er skilte til Damestenen helt fra Hesselager mellem Nyborg og Svendborg og frem. Drej fra landevej 163 ved Hesselager Kro. Passér Hesselager Kirke. For enden af Damestensvej ligger Danmarks største kendte sten. Ved kæmpestenen findes parkeringsmulighed i vejkanten, borde/bænke sæt og en meget informativ informationstavle.