Røjle Klint

Kan man vaske hænder i ler?

Ler så fedt og blødt som smør. Silkespat så glat som en barnekind. En hajtand så skarp som en kniv. Klare sukkende kildevæld og "falsk guld" som kan forblænde. Røjle Klint har i århundreder været genstand for konger og grevers bevågenhed. For man mente, at klintens lag indeholdt både sølv og guld. Og i middelalderen brugte man ler fra klinten som medicin.

Under 2. Verdenskrig ændredes mange ting. Man nøjedes da med at bruge det som håndsæbe. Røjle Klint indeholder lag, der fortæller ikke mindre end 50 millioner år af Danmarks geologiske historie.

Hvor
Røjle Klint ligger godt 8 km nordøst for Middelfart.

Koordinater
55.55199, 9.806714