Geoturisme

Fra vores geologiske forskning ved vi, at fedtsten har sit eget 'fingeraftryk'. Derfor er det muligt at bevise, om en figur eller et køkkenredskab i fedtsten stammer fra Nuuk-området, selvom den måske ad gamle handelsveje er havnet i Norge. Tag på sejlture i Godthåbsfjorden og lær om den spændende geologi og historie på forskellige lokaliteter.

I Nuuk-området er fedtstenen gennem 3000 år blevet brugt til lamper, vandkar og gryder. Fedtsten af høj kvalitet findes i klipper, som er op til 3,7 mia. år gamle, og som er nogle af verdens ældste sten. Disse sten har ofte en stribet udseende med grålig farve og er markeret med teksten orthognejs ca. 3,7-3,6 mia. år” på det geologiske kort nedenfor.

Arkæologiske udgravninger viser, at de tidligste kulturer, der var bosat i området, byttede fedtsten for skind, sandsten, drivtømmer og hvalbarder. Man kan sige, at fedstensbruddene var Grønlands første miner.

For turisme-operatører er der et stort potentiale i at vise den spændende geologi og historie frem på sejlture i Godthåbsfjorden. På kortet herunder kan du se, hvor de historiske og aktive brud ligger.

Fedtsten findes i Nuuk-området som talrige små forekomster. Områder markeret med en grøn firkant er kulturarv og må ikke bruges til minedrift. Klik på billedet for stor udgave.

Aftryk på de særlige destinationer

Når man sejler i Nuup Kangerlua/Godthåbsfjorden, kan man besøge lokaliteter, hvor der er aftryk fra udtagning i fedtsten fra forskellige kulturer. 

Typen af aftryk afslører ofte hvilken anvendelse og hvem der har udtaget fedtsten på stedet. F.eks. afslører små runde eller ovale aftryk med en udtagningsteknik der ligner en vifte de tidligste Inuit-kulturers udtagninger til lamper. Lidt større ovale eller runde aftryk til gryder eller større lamper kan være tegn på en senere kultur såsom Tidlig og Sen Thule-kultur.

Tranlamper, tidlig Thule-kultur

Tranlamper. Øverst en halvmåneformet tranlampe fra tidlig Thule-kultur. Venstre skål: Dorset-kultur. De to skåle til højre: Saqqaq-kultur. Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.

Tranlampe, sen Thulekultur

Tranlampe, sen Thulekultur. Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.

Nordboerne havde en anden teknik til udtagning, der minder om et sildebensmønster i stenene, og udtagninger i fedtstenen var ofte i større blokke og blev bl.a. anvendt til vandkar og til husfacader. I dag kan man stadig se disse aftryk i fedtstensforekomster i fjorden. De er nogle steder ret spektakulære f.eks. på Uummannaq-øens nedlagte boplads i Nuup Kangerlua, hvor der er spor efter 2-300 små lampeaftryk i en fedtstensknold tæt på den nedlagte bygd.

Aftryk fra Nordbo-minedrift af fedtsten

Aftryk fra Nordbo-minedrift af fedtsten. Aftrykket viser en mere sildebensformet teknik end Thule-kulturens.

Aftryk af udtag til tranlampe eller gryde fra Thule-kulturen

Aftryk af udtag til tranlampe eller gryde fra Thule-kulturen, Uummannaq Ø. Aftrykket viser en cirkulær teknik til udtagning.

En anden lokalitet er Kuussuaq overfor Kapisillit, hvor Nordboere har udtømt en fedtstensforekomst og aftrykkene i stenene har efterladt, hvad der ligner et nordbo-ansigt, og den udtømte forekomst danner et hul, der minder om et badekar, hvoraf navnet ’Nordboernes badekar’ kommer. Disse lokaliteter er særligt egnede til destinationer for turister, hvor man kan fortælle om den geologiske historie i området, den kulturelle historie og fedtstensbruddene og deres aftryk.

Orthognejs

Orthognejs
Ultramafisk bjergart
Glimmerskifer
Granit
Anorthosit