www.geus.dk > Publikationer > Kort fortalt > Siden her

OLIE OG GAS I DANMARK

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
GEUS logo - link til forsiden

Ib Marcussen og Stefan Hultberg


Olie og gas i Danmark Som olie- og gasproducerende nation har Danmark ikke nogen lang tradition. På 20 år er vi gået fra en situation, hvor så godt som alle energiråstoffer blev importeret, til en situation, hvor vi er selvforsynende med hensyn til olie og gas - ja endog eksporterende af naturgas. Den intensive efterforskning har bragt nye metoder og tankegange til landet, og har i væsentlig grad forøget vor viden om undergrundens opbygning og om den geologiske udvikling. Det skyldes i meget høj grad et frugtbart samarbejde mellem de kommercielle efterforskningsselskaber og DGU. En af frugterne af dette samarbejde har været, at danske geologer har fået mulighed for, gennem studieophold hos firmaerne, at blive bekendt med og trænet i de nyeste geologiske og geofysiske metoder.

Det kan være vanskeligt at danne sig et overblik over emnet olie og naturgas. Fagligt dækkes det af en række specialer inden for geologi, geofysik, kemi, matematik og ingeniørvidenskab og teknisk kunnen. Da der selvsagt er store erhvervsinteresser knyttet til energiråstofferne, er området omgærdet af en høj grad af fortrolighed.

Det er hensigten med denne bog at beskrive det geologiske billede, der i dag tegner sig af Danmarks olie-gasfelter i Nordsøen, samt at give en oversigt over den viden, vi har om dannelsen af olie og gas, og de undersøgelsesmetoder, der benyttes for at finde forekomsterne. Bogens rammer giver kun mulighed for kortfattet at beskrive nogle facetter af emnerne, men vi håber, at læseren vil kunne finde henvisninger i litteraturlisten til egne fortsatte studier.

Ved udarbejdelsen af bogen har flere af vore kolleger været behjælpelige med råd og vejledning, og det har vi været taknemmelige for. Arne Dinesen, DGU og Flemming Ole Rasmussen, Energistyrelsen har gennemlæst manuskriptet og har på meget værdifuld måde forbedret det. De bringes vores varmeste tak. Den grafiske tilrettelæggelse af bogen er foretaget af Henrik Klinge Pedersen, og vi takker for et inspirerende samarbejde.

Olie og gas i Danmark

Olie og gas i Danmark
Indhold:

Forord

Indledning

Nordsøens geologiske historie
De dybeste og ældste dannelser
Bunden går ud af Nordsøen
Havet trænger ind
Hvor kommer olien og gassen ind i historien?

Kulstoffets historie
Kulstoffet i naturen
Kulstoffets kredsløb
Det grønne kredsløb
Det hvide kredsløb

Olie- og gasdannelsen
Sedimentationen i havet
Sedimenterne begraves
De kemiske omdannelser
Olie eller gas?
Olien vandrer
Olien i stenen
Den hvide og den brune kalk

Hvordan finder man olie og gas?
Seismiske undersøgelser
Naturlige og kunstige jordskælv
Udførelsen af seismiske undersøgelser
Resultaterne
Seismiske kort
Boringer
 Boreteknikken
 Prøver
Borehulslogging
 Hvordan "ser" hullet ud?
 Målingerne i borehullet

Den geologiske historie stykkes sammen
Lagenes aldersforhold, stratigrafi
Det litostratigrafiske profil
Det biostratigrafiske profil
Det kronostratigrafiske profil
Aflejringsmiljøerne
Hvordan ligger lagene?

Reservoirkortlægning
Reservoirets form og størrelse
Fysiske forhold i reservoiret

Olie- og gasforekomster i Danmark
Indvindingen
Samfundet og olie-gas forekomsterne

Olie- og gasfelter i Nordsøen

Illustrationskilder

Benyttet litteratur

Litteratur til videre læsning

OLIE OG GAS I DANMARK kan købes hos:
GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K
Tlf.: 38 14 21 00, e-post: bogsalg@geus.dk

Pris: Kr. 70 excl. moms og forsendelse


[Til top]   Sidst ændret: 19. februar 2009 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: webredaktøren


*