www.geus.dk > Publikationer > Siden her

GRUNDVANDSOVERVÅGNING

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
GEUS logo - link til forsiden

Grundvand. Status og udvikling 1989-2011.
Grundvand. Status og udvikling 1989-2010.
Grundvand. Status og udvikling 1989-2009.
Grundvand. Status og udvikling 1989-2008.
Grundvand. Status og udvikling 1989-2007.
Grundvand. Status og udvikling 1989-2006.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. (2005 rapporten)
Grundvandsovervågning 1998-2003 (2004 rapporten)
Grundvandsovervågning 2003
Grundvandsovervågning 2002
Grundvandsovervågning 2001
Grundvandsovervågning 2000
Grundvandsovervågning 1999
Grundvandsovervågning 1998

Organisation af grundvandsovervågningen
Tekniske anvisninger for grundvandsovervågning
Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse Arbejdsrapport under Grundvandsovervågningsprogrammet, maj 2002 - hjemtag Hovedrapport og bilag 5.
Renovering af overvågningsboringer i Roskilde Amt - aldersbestemmelse af grundvand ved CFC-metoden før og efter. Hjemtag notatet
Interkalibrering af grundvandsprøvetagningen 2007 NOVANA_final.pdf (500Kb)
Udvikling i overvågningen af nitrat og effekten af Nitratdirektivets indsatsplaner
Faglig vurdering af grundvandsboringer og pejleboringer i Landovervågningen (LOOP) 2010



Grundvandsovervågningen

Grundvandsovervågning Overvågningen af grundvandet i Danmark sker primært af hensyn til forsyningen med drikkevand, der i Danmark næsten udelukkende er baseret på grundvand. Der er derfor særlig grund til at beskytte og overvåge grundvandet. Grundvandets kvalitet er dog også af væsentlig betydning for vandkvaliteten i de ferske vande, specielt i vandløbene.

Grundvandet overvåges for det første af vandværkerne, idet der stilles krav om kemisk analyse af vandet fra de enkelte indvindingsboringer med jævne mellemrum(normalt 3-5 år), den såkaldte boringskontrol. Tilsvarende registreres de oppumpede vandmængder.

Grundvandet overvåges for det andet i et antal grundvandsovervågningsområder og landovervågningsoplande, i daglig omtale kaldet henholdsvis GRUMO og LOOP. Indsamlingen af disse data sker i Miljøcentrene.

Det kemiske analyseprogram i grundvandsovervågningen begyndte med vedtagelsen af vandmiljøplanens overvågningsprogram i 1987 og er siden blevet revideret regelmæssigt. Programmet er under revision for tiden, og en ny programperiode sættes i gang fra 2011-15.

Overvågningen af grundvandet skal sikre en løbende opbygning af viden om grundvandets kvalitet og grundvandets egnethed til produktion af drikkevand. Endvidere skal overvågningen af grundvand og drikkevand i Danmark være med til at sikre, at drikkevandet opfylder de sundhedsmæssigt og teknisk betingede krav til kvaliteten. Endelig skal overvågningen skaffe viden om, i hvilken grad grundvandets kvalitet medfører forurening af vandløb og andre vandområder, idet grundvandets kvalitet er af væsentlig betydning for vandkvaliteten i vandløb, der domineres af grundvandsafstrømning.

Overvågningen i grundvandsovervågningsområder og landovervågningsoplande skal endvidere sikre viden om grundvandets tilstand og udvikling med henblik på fremtidig justering af vandværkernes boringskontrol. Det skal derved bidrage til at sikre grundvandet i en mængde og af en kvalitet, der er egnet til produktion af drikkevand, som overholder de til enhver tid gældende kvalitetskrav.

Grundvandsovervågningen har således til formål at:

  • Fremskaffe den fornødne viden om status og udvikling i grundvandets kvalitet og kvantitet og om årsagerne til ændringer, så der i fremtiden vil være tilstrækkelige vandmængder i de rette kvaliteter til at dække både samfundets behov for vand-forsyning og samfundets behov for vand i naturen for at opnå de ønskede miljømål
  • Overordnet dokumentere effekten af vandmiljøplaner og andre foranstaltninger på grundvandsressourcens kvalitet og størrelse - herunder om målsætningen er nået og om udviklingen går i den ønskede retning
  • Opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivning, internationale konventioner og national lovgivning
  • Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til beskyttelse og udnyttelse af grundvandsressourcen, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer og tilvejebringe en bedre forståelse af sammenhængen mellem grundvand og overfladevand
  • Løbende formidle om grundvandets kvalitet og kvantitet, internationalt og nationalt

Status for grundvandsovervågningen er siden 1989 hvert år blevet præsenteret af GEUS i en publikation, fra 2005 dog udelukkende elektronisk (2006 rapporteringen blev aflyst af Miljøministeren grundet strukturreformen). Kontaktperson for grundvandsovervågningen ved GEUS er seniorrådgiver Lærke Thorling ( lts@geus.dk).



Programbeskrivelse og organisering af grundvandsovervågningen
Grundvandsovervågningen varetages af Miljøministeriet, ved Naturstyrelsen, hvor de lokale enheder står for den praktiske gennemførsel af programmet
Programbeskrivelsen for grundvandsovervågningen 2001-2015 fremgår af NOVANA_del1endelig1.pdf og NOVANA_2del-grundvandpdf.pdf

GEUS er fagdatacenter for grundvand og boringer, hvilket betyder at GEUS leverer overvågningsfaglig rådgivning til overvågningen, herunder udarbejder og vedligeholder de tekniske anvisninger. GEUS udarbejder ligeledes den årlige statusrapport, der kan downloades fra denne hjemmeside. Projektleder er seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling. Grundvandsovervågningen indgår som en del af det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen, NOVANA.

Det samlede overvågningsprogram har sin egen hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national_naturbeskyttelse/overvaagning_af_vand_og_natur
Den samlede programbeskrivelse for hele vand og naturovervågningen kan findes ved dette link:
www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Overvaagning_af_vand_og_natur/Nyt_overvaagningsprogram/nyt_overvaagningsprogram.htm



Tekniske anvisninger for grundvandsovervågning
Formålet med en teknisk anvisning er at angive entydige anvisninger for gennemførelsen af prøvetagning, analyser, kvalitetssikring og overførsel af data. En teknisk anvisning er bindende for programmets deltagere. Målgruppen for denne tekniske anvisning er de personer og institutioner, der skal forestå etablering, prøvetagning, analyse, kvalitetssikring og dataoverførsel. Samtidig tjener anvisningen som teknisk dokumentation for de vilkår, hvorunder grundvandsovervågningen er foregået. Den tekniske anvisning for prøvetagning og pejling af grundvandsspejl er revideret og ligger i helt nye versioner fra 2012. Den tekniske anvisning for etablering af stationsnet, mangler opdatering, og her gælder fortsat den gamle Tekniske anvisning fra 2004.

Der arbejdes pt, med udarbejdelse af tekniske anvisninger fra datahåndteringe for pejledata, vandanalyser og boringsdata. Disse vil blive lagt på nettet i takt med at de færdiggøres, der henvises indtil videre til JUPITER hjemmesiden.

Foreløbig teknisk anvisning på etablering af boringer (fra 2003) - Hjemtag(download) pdf-fil: midlertidig_anvisning_2003.pdf (75 Kb)
Prøvetagning af grundvandsprøver - Hjemtag(download) pdf-fil: g02_prøvetagning.pdf (850 Kb)
Pumpeskemaer - Hjemtag(download) pdf-fil: pumpeskema_dyk_2012.pdf - Hjemtag(download) pdf-fil: pumpeskema_montejus_2012.pdf
Pejlinger af grundvandsstanden i felten - Hjemtag(download) pdf-fil: g03_pejlinger.pdf (1000 Kb)
Grundvandsboringer, Århus Amt 1991 - Hjemtag(download) pdf-fil: grundvandsbor-aarhusamt.pdf (3Mb)
Revideret teknisk anvisning for hydrologisk modellering i NOVANA - Hjemtag(download) pdf-fil: ta_hydrologisk_modellering_marts2006.pdf



Engelske udgaver af tekniske anvisninger/Techincal Guidences in English

Groundwater sampling - Hjemtag(download) pdf-fil: go2_provetagning-okt12_uk.pdf (680 Kb)
Measurement of Groundwater Levels - a Field Guide - Hjemtag(download) pdf-fil: go3_pejlinger_uk.pdf (1050 Kb)
Sounding - Hjemtag(download) pdf-fil: dataloggerskema_uk.pdf
Field tables used for sampling - Hjemtag(download) pdf-fil: pumpeskema_dyk_2012_uk.pdf - pumpeskema_montejus_2012_uk.pdf



Interkalibrering af feltanalyser
For at sikre at kvaliteten af feltarbejdet har samme ensartede kvalitet er der afhold en interkalibrering af feltanalyserne. Alle Miljøcentre deltog i interkalibreringen og resultaterne er afrapporteret i nedenstående rapport. Resultaterne fra interkalibreringen indarbejdes i de tekniske anvisninger i forbindelse med revisionerne heraf.
Interkalibrering af grundvandsprøvetagningen 2007 NOVANA_final.pdf (500Kb)



Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse
En arbejdsgruppe bestående af amtsrepræsentanter og GEUS gennemføre i 2001-2 en praktisk vurdering af alle aktive grundvandsovervågningsboringer.
Hoveddokumentet - Hjemtag (download) pdf-fil: a-rapport-maj-2002.pdf (4500 Kb)
Bilag 5 - Hjemtag (download) pdf-fil: a-rap-maj-2002-bilag5.pdf (1000 Kb)




Renovering af overvågningsboringer i Roskilde Amt - aldersbestemmelse af grundvand ved CFC-metoden før og efter.
Som opfølgning på ovenstående arbejdsrapport har bl.a. Roskilde Amt iværksat en nærmere undersøgelser af overvågningsboringer, der evt. måtte være utætte. Resultatet af undersøgelsen kan læses her:
GEUS-notat - Hjemtag (download) pdf-fil: geus-notat-05-va-02-07.pdf (330Kb)



Udvikling i overvågningen af nitrat og effekten af Nitratdirektivets indsatsplaner.
Redegørelse for overvågningen af nitrat i grundvand og overfladevand i Nordeuropa og de virkemidler der er anvendt for at opfylde kravene i nitratdirektivet.
Medlemsstaterne i EU er forpligtigede til at overvåge indholdet af nitrat i overfladevand og grundvand og effekten af deres indsatsplaner/vandmiljøplaner. Resultaterne af overvågningen skal rapporteres til EU kommissionen. Resultaterne fra en international workshop viste, at landene har deres egne fortolkning af, hvorledes overvågningen skal gennemføres, idet der ikke er nogen retningslinjer for, hvorledes overvågningen skal udføres, hverken i direktivet eller i EU-guidelines. En anden konklusion var, at de fleste lande havde øget deres overvågningsindsats over for vandkvaliteten de sidste 10 15 år. Denne forøgelse er en konsekvens af diskussioner mellem medlemsstaterne og EU kommissionen om hvorledes de politiske reguleringer skulle fastsættes, herunder fx harmonikravene. Medlemsstaterne prøver at verificere deres synspunkter ved hjælp af resultaterne fra en ekstra overvågningsindsats. Et andet incitament for en øget overvågning er at de medlemsstater, der for nylig har tilsluttet sig EU, har haft et behov for at tilpasse deres overvågningssystemer ifht. relevante EU direktiver.

Det hollandske overvågningsinstitut, RIVM, organiserede denne workshop sammen med DMU, Århus Universitet og GEUS, begge fra Danmark, samt landbrugsøkonomisk institut LEI, der er en del af Wageningen Universitet i 2009. Tolv lande fra Nordvest - og Centraleuropa var involveret i den 2. 'MonNO3' workshop. Fokus var især på udveksling af viden og fakta om overvågningen af effekten af den førte politik i de forskellige lande. Derudover blev der fokuseret på brugen af overvågningsdata til andre formål end at skaffe viden om status og trends for vandkvaliteten, for eksempel data der kan understøtte valget af indsatsprogrammer.

Hjemtag (download) final_monNO3_rapportv20110520.pdf (pdf-fil: 28 mb)
Læs også rapport fra den første nitrat-workshop juni 2003, monno3_rapport_500003007.pdf (pdf-fil: ~13 mb)



Faglig vurdering af grundvandsboringer og pejleboringer i Landovervågningen (LOOP) 2010
GEUS har i samarbejde med Naturstyrelsen, Miljøministeriet udarbejdet en GEUS-rapport, som indeholder en faglig vurdering af grundvandsboringer og pejleboringer i Landovervågningen (LOOP).


[Til top]   Sidst ændret: 12. februar 2013 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: Lærke Thorling


*