Udskriftsvenlig | Udskriftsvenlig | |
Grundvand. Status og udvikling 1989-2007. Grundvand. Status og udvikling 1989-2006. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. (2005 rapporten) Grundvandsovervågning 1998-2003 (2004 rapporten) Grundvandsovervågning 2003 Grundvandsovervågning 2002 Grundvandsovervågning 2001 Grundvandsovervågning 2000 Grundvandsovervågning 1999 Grundvandsovervågning 1998 Organisation af grundvandsovervågningen Teknisk Anvisning for Grundvandsovervågning Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse Arbejdsrapport under Grundvandsovervågningsprogrammet, maj 2002 - hjemtag Hovedrapport og bilag 5. Renovering af overvågningsboringer i Roskilde Amt - aldersbestemmelse af grundvand ved CFC-metoden før og efter. Hjemtag notatet Interkalibrering af grundvandsprøvetagningen 2007 NOVANA_final.pdf (500Kb) Grundvandsovervågningen 
Overvågningen af grundvandet i Danmark sker primært af hensyn til forsyningen med drikkevand, der i Danmark næsten udelukkende er baseret på grundvand. Der er derfor særlig grund til at beskytte og overvåge grundvandet. Grundvandets kvalitet er dog også af væsentlig betydning for vandkvaliteten i de ferske vande, specielt i vandløbene.
Grundvandet overvåges for det første af vandværkerne, idet der stilles krav om kemisk analyse af vandet fra de enkelte indvindingsboringer med jævne mellemrum(normalt 3-5 år), den såkaldte boringskontrol. Tilsvarende registreres de oppumpede vandmængder. Grundvandet overvåges for det andet i et antal grundvandsovervågningsområder og landovervågningsoplande, i daglig omtale kaldet henholdsvis GRUMO og LOOP. Indsamlingen af disse data sker i Miljøcentrene. Det kemiske analyseprogram i grundvandsovervågningen begyndte med vedtagelsen af vandmiljøplanens overvågningsprogram i 1987 og er siden blevet revideret regelmæssigt. Programmet er under revision for tiden, og en ny programperiode sættes i gang fra 2011-15. Overvågningen af grundvandet skal sikre en løbende opbygning af viden om grundvandets kvalitet og grundvandets egnethed til produktion af drikkevand. Endvidere skal overvågningen af grundvand og drikkevand i Danmark være med til at sikre, at drikkevandet opfylder de sundhedsmæssigt og teknisk betingede krav til kvaliteten. Endelig skal overvågningen skaffe viden om, i hvilken grad grundvandets kvalitet medfører forurening af vandløb og andre vandområder, idet grundvandets kvalitet er af væsentlig betydning for vandkvaliteten i vandløb, der domineres af grundvandsafstrømning. Overvågningen i grundvandsovervågningsområder og landovervågningsoplande skal endvidere sikre viden om grundvandets tilstand og udvikling med henblik på fremtidig justering af vandværkernes boringskontrol. Det skal derved bidrage til at sikre grundvandet i en mængde og af en kvalitet, der er egnet til produktion af drikkevand, som overholder de til enhver tid gældende kvalitetskrav. Grundvandsovervågningen har således til formål at:
Status for grundvandsovervågningen er siden 1989 hvert år blevet præsenteret af GEUS i en publikation, fra 2005 dog udelukkende elektronisk (2006 rapporteringen blev aflyst af Miljøministeren grundet strukturreformen). Kontaktperson for grundvandsovervågningen ved GEUS er seniorrådgiver Lærke Thorling (
lts@geus.dk).
Grundvandsovervågningen varetages af Miljøministeriet, ved Naturstyrelsen, hvor miljøcentrene står for den praktiske gennemførsel af programmet
Det samlede overvågningsprogram har sin egen hjemmeside:
Teknisk Anvisning for Grundvandsovervågning
Interkalibrering af feltanalyser For at sikre at kvaliteten af feltarbejdet har samme ensartede kvalitet er der afhold en interkalibrering af feltanalyserne. Alle Miljøcentre deltog i interkalibreringen og resultaterne er afrapporteret i nedenstående rapport. Resultaterne fra interkalibreringen indarbejdes i de tekniske anvisninger i forbindelse med revisionerne heraf. Interkalibrering af grundvandsprøvetagningen 2007 NOVANA_final.pdf (500Kb)
Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse
|
