Sammenfatning:
Det er i årets rapport valgt at lægge hovedvægt på perioden fra
1998 til 2003
, hvor overvågningsprogrammet NOVA 2003 har været gældende. Dette sikrer at sammenligninger kan drages og tidslige udviklinger betragtes på baggrund af et konsistent analyseprogram.
Rapporten bygger som de foregående år på oplysninger fra grundvandsovervågningen, landovervågningen og vandværkernes boringskontrol og giver dermed et omfattende kvalitativt billede af grundvandets kemiske og forureningsmæssige tilstand.
En meget stor andel af det grundvand der overvåges, er ældre end Vandmiljøplanens igangsættelse og det er derfor ikke muligt at konstatere nogen overordnet ændring af grundvandet nitratindhold begrundet i implementeringen af Vandmiljøplanen i 1987 og senere tiltag. Men der ses en tendens til et fald i indholdet af
nitrat
i det yngste grundvand - et fald, der måske kan tilskrives ændringer i landbrugets dyrkningspraksis siden vedtagelsen af Vandmiljøplanen. Da det gennemsnitlige indhold de fleste år ligger over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l må konkluderes, at det går den rigtige vej med nitratindholdet, men også at de hidtil iværksatte tiltag ikke nødvendigvis er fyldestgørende til at reducere nitratindholdet i grundvandet i tilstrækkelig grad. Samtidig viser en undersøgelse af små private vandforsyninger i 4 amter, at det øverste grundvand er nitratbelastet, idet over 20% af de undersøgte boringer og brønde indeholdt nitrat over grænseværdien. En andel af disse overskridelser kan dog skyldes uhensigtsmæssig boringskonstruktion eller -placering.
De indberettede data for NOVA perioden viser, at ca. 16% af indtagene i grundvandsovervågningen indeholder nitrat over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l. Kun 1,1% af vandværksboringerne overskrider grænseværdien hvilket skyldes, at boringer med et for højt nitratindhold typisk lukkes og erstattes af dybere boringer, således at den forurenede del af grundvandet fravælges. Godt 40% af indtagene i grundvandsovervågningen og ca. 75% af vandforsyningsboringerne er nitratfrie (dvs. nitratindhold
1 mg/l).
Der er som forventet ikke konstateret ændringer af betydning i grundvandets indhold af opløst
fosfor
gennem perioden 1998-2003. I dele af landet måles et geologisk betinget fosforindhold, der er over den højst tilladelige værdi for drikkevand på 0,15 mg/l. Dette ses især i de dybere reducerede grundvandsmagasiner, hvor grundvandets sammensætning er præget af interglaciale, lerede marine aflejringer. Høje fosforindhold giver dog ingen problemer i drikkevandsproduktionen, da fosfor normalt fjernes ved almindelig vandbehandling på vandværkerne. Stoffet kan dog være problematisk i enkeltforsyninger uden vandbehandling.
Generelt ses der for
uorganiske sporstoffer
overskridelser af grænseværdierne for drikkevand i alle måleprogrammerne. I grundvandsovervågningen er der således fundet overskridelser af grænseværdierne for et eller flere uorganiske sporstoffer i 32% af indtagene i perioden 1998-2003. Landovervågningen, hvor der overvåges terrænnært grundvand i områder med intensiv landbrugsdrift, skiller sig klart ud med overskridelser for især nikkel, zink, bly og arsen. I grundvandsovervågningen og i vandværkernes boringskontrol er det især arsen, der overskrider grænseværdien. Arsen og andre sporstoffer tilbageholdes dog til en vis grad i vandværkernes sandfiltre og udgør derfor sjældent et problem for drikkevandskvalitet i den almene vandforsyning. For enkeltforsyninger og små fælles vandforsyninger uden vandbehandling kan sporstofferne derimod udgøre et kvalitetsproblem
I perioden 1993-2003 er der i 92% af grundvandsovervågningens indtag fundet én eller flere
organiske mikroforureninger
mindst én gang. De fleste stammer fra anioniske detergenter, men da analysemetoden ikke er specifik kan en del af disse resultater skyldes andre naturligt forekommende stoffer. Ses der bort fra de anioniske detergenter var der mindst én gang i perioden fund i 63% af indtagene.
Der er i landovervågningsoplandene fund i 57% af indtagene (56% hvis der ses bort fra de anioniske detergenter). I lidt over 1/3 af vandværkernes indvindingsboringer er der fundet mindst ét miljøfremmed stof, oftest anioniske detergenter - ses der bort fra disse er det godt hver 5. boring. Fælles for langt de fleste fund er, at de er under det niveau som angives i grænseværdier for drikkevand.
Andelen af indtag med fund af
pesticider og nedbrydningsprodukter
i grundvandsovervågningen har stabiliseret sig på ca. 27% i 2001, 2002 og 2003. Andelen af indtag med fund over grænseværdien på 0,1 mg/l steg fra 8,5% i de to foregående år til 10% i 2003. I perioden 1998-2003 er der fundet pesticider i mere end 40% af de undersøgte indtag, og andelen af indtag i grundvandsovervågningen, som i samme periode en eller flere gange har været påvirket af pesticider over grænseværdien (ca. 15%) er svagt stigende.
Der er hyppigt fundet BAM, triaziner og triazinnedbrydningsprodukter, hvor særligt deethylisopropylatrazin findes i stadigt stigende omfang. Deethylisopropylatrazin er nu fundet i 9 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. I LOOP er nedbrydningsproduktet fundet i ca. 30% af det undersøgte højtliggende og unge grundvand, som er dannet under marker med landbrugsmæssig anvendelse. I vandværkernes boringskontrol er stoffet fundet i ca. 3% af de analyserede boringer. Der er dog kun analyseret ca. 200 boringer frem til og med 2003 hvorfor andelen forventes at stige.
I vandværkernes boringskontrol er der i perioden 1998 til 2003 fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i ca. 26% og godt 6% overskred grænseværdien. Andelen med fund var i 2003 ca. 27%. Fra 1998 til 2003 er den årlige andel af vandværksboringer med fund over grænseværdien faldet fra ca. 10 % til ca. 5%.
Det er stadig BAM, atrazin og triazinnedbrydningsprodukter samt mechlorprop og dichlorprop, som findes hyppigst i indvindingsvandet. I perioden 1998 til 2003 blev der fundet pesticider i ca. 50% af det højtliggende grundvand i intervallet 0-20 meter under terræn, og antallet af fund falder som i grundvandsovervågningen med tiltagende dybde.
BAM forekommer hyppigt sammen med andre pesticider og nedbrydningsprodukter i højtliggende grundvandsmagasiner og stoffet kan derfor anvendes som indikator for andre pesticider i f.eks. små vandforsyningsanlæg, der ofte indvinder grundvand fra disse.
I overvågningsperioden 1998-2003 er der målt store variationer i
grundvandstanden
. I 2000-02 var grundvandstanden høj på grund af nedbørsmængder over normalen. Grundvandsstanden er ved afslutningen af vinteren 2003/04 tæt på det for årstiden normale niveau.
Den samlede
vandindvinding
i 2003 på vandværkerne var på 403 mio. m3 mod 640 mio. m3 i 1989, et fald på 37%. Sammenlignes indenfor perioden er faldet i mængde fra 1998 til 2003 14%. Indvindingen til markvanding var i 2003 på 141 mio. m3, hvilket er en af de lavest registrerede indvindinger til dette formål i overvågningsperioden.
Grundvandsmodeller
og hydrologiske modeller bruges i stigende omfang til at vurdere grundvandsdannelsen og afgrænse indvindingsoplande. Amterne har nu opstillet strømningsmodeller for 84% af grundvandsovervågningsområderne, og dette har for omkring halvdelen givet anledning til revision af områdernes oplandsafgrænsning.
|
Udskriftsvenlig 
