GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2003

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2003 købes hos:

GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K
Tlf.: 38 14 21 00, e-post: bogsalg@geus.dk

Pris: Kr. 160 incl. moms, excl. forsendelse

"Grundvandsovervågning 2003" bygger på oplysninger fra grundvandsovervågningen, landovervågningen og vandværkernes boringskontrol og giver dermed et omfattende kvalitativt billede af grundvandets kemiske og forureningsmæssige tilstand.

Størstedelen af det grundvand der overvåges, er dannet før 1990, og det er derfor ikke muligt at konstatere nogen overordnet ændring af nitratindhold i grundvandet begrundet i implementeringen af Vandmiljøplanen i 1987 og senere tiltag. Men der ses en begyndende tendens til et fald i indholdet af nitrat i det unge grundvand i de 2 sandede landovervågningsoplande - et fald, der måske kan tilskrives ændringer i landbrugets dyrkningspraksis siden vedtagelsen af Vandmiljøplanen. Det skal dog bemærkes, at det gennemsnitlige indhold de fleste år ligger over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l.

I år er det muligt at følge udviklingen i nitratindholdet i 39 indtag med ungt grundvand dannet efter vedtagelsen af Vandmiljøplanen. Disse viser varierende udviklingstendenser, men det vurderes, at 1/3-del viser faldende nitratindhold.

I grundvandsovervågningen indeholder ca. 16% af indtagene nitrat over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l, hvilket stort set er det samme som de 2 forudgående år. Kun 1,1% af vandværksboringerne indeholder nitrat over grænseværdien. Det lave tal for vandværksboringer skyldes, at boringer med et for højt nitratindhold typisk lukkes og erstattes af dybere boringer, således at den forurenede del af grundvandet fravælges. Ca. 50% af indtagene i grundvandsovervågningen og ca. 75% af vandforsyningsboringerne er nitratfrie (dvs. nitratindhold mindre end eller lig 1 mg/l).

Uorganiske sporstoffer er naturligt forekommende i dansk grundvand. I grundvand med lav pH kan der forekomme høje indhold af eksempelvis aluminium, mens der i iltfrit grundvand kan forekomme særskilt høje indhold af arsen. Forekomster af uorganiske sporstoffer nær grænseværdierne for drikkevand kan også skyldes samfundsmæssige aktiviteter, som forurening, vandspejlssænkning eller anden påvirkning.

Der er konstateret høje indhold af bl.a. nikkel, bly og arsen i det allerøverste grundvand i landovervågningsoplandene, og disse stoffer må antages at kunne spredes til hele vandmiljøet. Generelt kan høje indhold af uorganiske sporstoffer i grundvandet påvirke kilder, vandløb og søer gennem tilstrømning af grundvand.

Antallet af vandværksboringer med et nikkelindhold, hvor grænseværdien for drikkevand er overskredet i samtlige analyser, er steget. Det forhøjede nikkelindhold udgør derfor et stigende problem for vandværkerne.

Som forventet stiger antallet af analyser for arsen efter at analysekravet blev indført i boringskontrollen i 2001. Analyseresultaterne er dog stadig fordelt ujævnt over landet, men der ses en tendens til overskridelser primært i områder med tertiært marint ler i undergrunden eller oparbejdet i morænedækket. Yngre marine aflejringer kan dog også udgøre en kilde til arsen.

I større vandværker med vandbehandling og velfungerende sandfiltre tilbageholdes uorganiske sporstoffer i nogen grad, hvorfor overskridelser af grænseværdierne i grundvandet ikke nødvendigvis medfører en problematisk drikkevandskvalitet. For enkeltforsyninger og små fælles vandforsyninger uden vandbehandling kan sporstofferne derimod udgøre et kvalitetsproblem.

Ses der bort fra de anioniske detergenter (pga. manglende specifik analysemetode) er der fundet organiske mikroforureninger mindst én gang i perioden i 59% af overvågningsboringerne. Data viser, at mange af stofferne kan trænge dybt ned i jordlagene. De fleste fund koncentrerer sig dog i intervallet fra overfladen og ned til 40 m under terræn.

I vandværksboringer er der fundet organiske mikroforureninger i godt hver 5. boring (excl. anioniske detergenter). Fælles for langt de fleste fund i både vandværksboringer og i grundvandsovervågningen er, at de er under grænseværdien for drikkevand.

Andelen af indtag med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen har stabiliseret sig på ca. 27% i 2001 og 2002, mens andelen af indtag med fund over grænseværdien begge år var 8,5%. I perioden 1990-2002 er der nu fundet pesticider i mere end 40% af de undersøgte indtag.

Der er især fundet BAM, triaziner og triazinnedbrydningsprodukter, og ikke mindst deethylisopropylatrazin findes i stadigt stigende omfang. Stoffet er nu fundet i 8,4% af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. I landovervågningen er deethylisopropylatrazin fundet i mere end 30% af det undersøgte højtliggende, unge grundvand, dannet under marker med landbrugsmæssig anvendelse. I vandværkernes kontrol af boringer er stoffet fundet i ca. 3% af de analyserede boringer. Stoffet er dog kun analyseret i små 200 vandindvindingsboringer, og det må forventes, at vandværkerne fremover vil finde stoffet hyppigere.

Vandværkernes boringer er stadig påvirket af pesticider. Andelen af boringer med fund har gennem perioden 1997-2002 været omkring ca. 30%. I samme periode er andelen af vandværksboringer med fund over grænseværdien faldet fra ca. 10% til ca. 7%. I opgørelsen medtages kun vandværksboringer, hvorfra der er indvundet grundvand i en periode på 5 år før 2002. I 2002 blev der fundet pesticider i mere end 50% af det højtliggende grundvand i intervallet 0-20 meter under terræn, og antallet af fund bliver som i grundvandsovervågningen mindre med tiltagende dybde.

En opgørelse af vandindvindingen i 2002 fra de boringer, der er undersøgt for pesticider viser, at der blev indvundet grundvand med pesticider svarede til 36,7% af den samlede indvinding. Grænseværdien på 0,1 µg/l for drikkevand er i 2002 kun overskredet i 4,2% af de undersøgte boringer, hvilket viser, at vandværkerne har lukket mange boringer med fund over grænseværdien.

I overvågningsperioden 1989-2002 er der målt store variationer i grundvandstanden . I 1994- 95 og igen 2000-02 var grundvandstanden høj. De meget store nedbørmængder, som faldt i januar og især i februar 2002, har betydet, at grundvandsstanden mange steder ved afslutningen af vinteren 2001/02 var på højde med den højeste grundvandstand registreret i den forudgående 20-årige periode. Tilsvarende betød de meget nedbørsfattige vintre 1995/96 og 1996/97, at grundvandstanden faldt til et niveau svarende til det lavest målte i den forudgående 20-årige periode.

Det kan fortsat konstateres, at der i mange områder i landet indvindes mere vand end vurderet bæredygtigt i NOVA-2003 temarapporten om Ferskvandets Kredsløb. På landsplan er ressourcen rigelig i forhold til oppumpningen i 2002, men der er problemer med den regionale fordeling, idet vandindvindingen for en række områder på Sjælland, Fyn og i Østjylland enten er tæt på den bæredygtige mængde eller endog i visse områder væsentligt overskrider denne grænse. Hermed forøges risikoen for en forringet grundvands- og/eller vandløbskvalitet som følge af den intensive vandindvinding.