73
Grundvandsressourcen og hydrologisk
modellering
Grundvandspotentiale
Regelmæssige målinger af grundvandsstanden giver mulighed for at vurdere ændringer i
mængden af grundvand. Variationen i nedbør og fordampning hen over året gør, at grund-
vandsstanden ligeledes varierer naturligt hen over året med maksimum omkring april måned
og minimum omkring oktober. På få år kan grundvandsstanden dog ændre sig betydeligt i for-
hold til den normale årsvariation, enten som følge af ændringer i nedbørsmængden eller i
grundvandsoppumpningen eller en kombination af ændringer i begge forhold.
Udover at tjene som en metode til overvågning af den kvantitative udvikling i grundvandsres-
sourcens størrelse, udgør tidsserier over variationer i grundvandsstanden i forskellige grund-
vandsmagasiner et meget vigtigt datainput til grundvandsmodeller.
2002 blev et usædvanligt nedbørsrigt år. Nedbøren blev i gennemsnit for hele landet langt over
det normale med 862 mm (normal 712 mm), og året blev dermed det 3. nedbørsrigeste, der er
registreret i Danmark. Det mest nedbørsrige år var 1999 med 905 mm (DMI, 2002).
Vinternedbør København 1890/91-2002/03 og
Grundvandsstand Midtjylland og Sydfyn 1955-2003
0
100
200
300
400
500
Vinternedbør (mm)
Vandstand
(kote i meter)
1890
1900
1910
1920
1930
1940
1950
1960
1970
1980
1990
2000
47
46
45
30
28
26
24
Vinternedbør
3-års glidende middel
Vinternedbør
(oktober-marts)
Grundvandsstand i Midtjylland
Grundvandsstand på Sydfyn
Figur 6.1
Grundvandsstanden er nu igen normal efter rigelig nedbør i vintrene 1997/98-
2001/02. Baggrundskurven viser vinternedbøren i København i en årrække, mens de stiplede
kurver viser udviklingen i grundvandsstanden to steder i landet.
74
I februar måned 2002 blev nedbøren målt til 109 mm mod normalt 38 mm. I juni og juli faldt
næsten den dobbelt mængde nedbør i forhold til normalen, hvorimod der i december 2002 kun
blev registreret 30 mm nedbør mod normalt 66 mm. Nedbøren har i årene 1998 til 2002 været
på mellem 743 og 905 mm for landet som helhed, hvilket er op til 27% over det normale
(DMI, 2002).
Figur 6.1 viser vinternedbøren i København for perioden 1890/91 til 2002/03. Vinternedbøren
beregnes som den nedbør, der falder fra oktober til og med marts; den periode hvor hovedpar-
ten af grundvandsdannelsen finder sted. I 4 af seneste 6 vintre fra 1997/98 til 2002/03 har vin-
ternedbøren været over det normale. Den gennemsnitlige vinternedbør for København har i
perioden 1961 til 1990 været på 308 mm.
I overvågningsperioden 1989-2002 er der målt store variationer i grundvandstanden. I 1994-95
og igen 2000-02 var grundvandstanden høj. De meget store nedbørmængder, som faldt i januar
og især i februar 2002, hvor der flere steder i landet faldt mere end tre gange den normale ned-
bør for februar måned, har betydet, at grundvandsstanden mange steder ved afslutningen af
vinteren 2001/02 var på højde med eller højere end den højest registreret i den forudgående
20-årige periode. Tilsvarende betød de meget nedbørsfattige vintre 1995/96 og 1996/97, at
grundvandstanden faldt til et niveau svarende til det lavest målte i den forudgående 20-årige
periode (figur 6.2).
En analyse af de regionale sammenhænge mellem nedbør/fordampning, grundvandsstand og
grundvandsindvinding præsenteres i hovedparten af årets grundvandsrapporter fra amterne.
Nedbøren er baseret på DMI's 10 km grid, og fordampningen på DMI's 20 km grid data.
Bornholm (Bornholms Regionskommune, 2003), Nordjylland (Nordjyllands Amt, 2003) og
Vejle (Vejle Amt, 2003) med flere viser eksempler på en markant effekt på grundvandsstanden
af ændret grundvandsoppumpningen. For andre overvågningsområder sløres ændringer iop-
pumpningen i nedbørsvariationerne (Roskilde Amt, 2003). Disse forhold kan belyses nærmere
gennem modelstudier (se senere afsnit).
I Viborg (Viborg Amt, 2003) vises eksempler på den direkte sammenhæng mellem ned-
bør/vinternedbør og variationer i grundvandsstanden for boringer, som ikke er påvirket af
grundvandsindvinding.
Vestsjælland (Vestsjællands Amt, 2003) og Århus (Århus Amt, 2003) påpeger, at nedgangen i
antal grundvandsprøvetagninger i forbindelse med tidligere revisioner af overvågningspro-
grammet har reduceret antal af pejlinger i de enkelte boringer tilsvarende, og med dermed for-
ringet mulighederne for at analyser korttidsvariationer i grundvandsstanden. Dette kompense-
res der for ved i stigende omfang at opsætte dataloggere til automatisk registrering af grund-
vandsstanden i udvalgte boringer.
Grundvandspejlinger anvendes også til analyse af målte variationer i grundvandskemi (Århus
Amt, 2003).
Nedbørsrige år, med deraf følgende mindre behov for markvanding, har en særlig gunstig ef-
fekt på grundvandsressourcens størrelse i det syd- og vestjyske område, hvor oppumpning til
markvanding visse steder udgør mere end halvdelen af den samlede grundvandsindvinding (se
næste afsnit).
75
Karup--Midtjylland
Vandstand (kote i meter)
Vejstrup--Sydøstfyn
1955
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Villingerød--Nordsjælland
5,0
5,5
6,0
6,5
7,0
44.5
45.0
45.5
46.0
46.5
47.0
47.5
24
25
26
27
28
29
30
Grundvandsstand for 3 pejlestationer
Figur 6.2
Grundvandstand for tre pejlestationer fra GEUS's nationale pejlestationsnet (Ka-
rup i Midtjylland, Vejstrup på Sydøstfyn og Villingerød i Nordsjælland.
Vandindvinding
Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 98% af van-
det hentes fra grundvandsmagasiner. Fra Haraldsted Sø nord for Ringsted og på Christiansø
anvendes også en beskeden mængde overfladevand i vandforsyningen. Drikkevandsforsynin-
76
gen i Danmark er bygget op omkring en decentral struktur med 2.740 almene vandforsyninger,
hvoraf 165 er kommunalt ejede (Vandforsyningsstatistik 2001). Derudover findes en række
lokale vandforsyninger til bl.a. industri, institutioner, markvanding, sportspladser, gartneri og
dambrug samt såkaldte enkelt-vandforsyninger, som hver forsyner 1-9 til husstande.
De indvundne grundvandsmængder i 2002 er opgjort i følgende 10 kategorier:
1. offentlige almene vandværker,
2. private almene vandværker,
3. små ikke almene anlæg (1-9 hustande),
4. institutioner med egen indvinding,
5. erhverv/industri med egen indvinding,
6. oppumpning af vand til markvanding og gartneri,
7. oppumpning af vand til dambrug,
8. grundvandssænkninger,
9. afværgepumpninger,
10. anden indvinding.
De indvundne vandmængder fra "små ikke almene anlæg (1-9 hustande)", kategori 3, er ofte
skønnede. Flere amter gør desuden opmærksom på, at der kan ligge skøn til grund for den
samlede markvandingsmængde, da der ofte mangler indberetninger om aktuel markvanding fra
en mindre del af de givne tilladelser på opgørelsestidspunktet. Desuden skal det bemærkes, at
kategorierne ikke er helt entydige, f.eks. forsynes mange industrier fra almene vandværker. I
Vandforsyningsstatistik 2001 vurderes, at 61% af den udpumpede vandmængde fra almene
vandværker går til husholdningsforbrug, 26% bruges i erhverv, 7% i institutioner og at tab i
vandledninger mv. er 6%.
Offentlige vandværker
Private vandværker
Små anlæg 1-9 husstande
Institutioner
Erhverv og Industri m.v.
Markvanding og gartneri
Dambrug
Grundvandssænkning
Afværgeboringer
Anden indvinding
Figur 6.3
Indvundne vandmængder i Danmark i 2002 fordelt på 10 indvindingskategorier.
Indvinding af overfladevand er så vidt muligt også indberettet opdelt på ovenstående kategori-
er, men er her præsenteret som en samlet indvinding af overfladevand for hvert amt. Indvin-
ding af overfladevand er dog ikke oplyst af alle amter, hvorfor opgørelsen kun er et udtryk for
størrelsesordenen af anvendelsen af overfladevand. Overfladevand anvendes hovedsageligt til
vanding og industriformål, og kun en meget lille del anvendes til drikkevand.
77
Grundvands-
indvinding 2002
Va ndværker
Erhvervs-
vanding
Industri mv.
Overfladevand
mio. m
3
mio. m
3
mio. m
3
mio. m
3
Københavns og
Fr.berg komm.
1.819
0
2.717
i.o.
Københavns Amt
35.890
0.053
7.015
0.002
Frederiksborg
39.630
0.898
1.822
0
Roskilde
37.100
0.580
6.436
0.038
Vestsjælland
32.613
0.780
2.171
5.459
Storstrøm
18.025
0.885
2.436
2.546
Bornholm
3.828
0.036
0.020
0.23
Fyn
32.609
0.403
9.363
1.008
Sønderjylland
19.923
12.792
4.770
0.096
Ribe
20.820
29.350
5.594
0.274
Ve jle
28.300
15.451
15.510
0.117
Ringkjøbing
29.933
63.453
5.865
2.776
Århus
47.223
4.692
4.467
0.828
Viborg
20.815
6.260
4.573
0.354
Nordjylland
41.130
21.988
12.686
0.133
Hele landet
409.658
157.621
85
13.861
.439
Tabel 6.1
Grundvandsindvinding i 2002 fordelt på 4 hovedkategorier baseret på amternes
grundvandsrapporter og elektroniske dataindberetning for 2002. Den samlede grundvands-
indvinding i Danmark var i 2002 på 653 mio. m
3
. (i.o. = ingen oplysninger)
Indvindingen fra vandværker, den almene vandforsyning, udgør 63% af den samlede indvin-
ding. Oppumpning af grundvand til markvanding, gartneri og dambrug tegner sig for 24% af
grundvandsindvindingen i Danmark i 2002 (figur 6.3). I bilag 6.1 er vandindvindingen opgjort
på de 10 kategorier samt overfladevand for hvert amt.
På grundlag af amtsrapporter og indberettede data er der foretaget en opgørelse for hele landet
på fire hovedkategorier (tabel 6.1 og figur 6.4):
1. Almene vandværker: offentlige og private enkeltanlæg.
2. Erhvervsvanding: markvanding, gartneri og dambrug.
3. Industri mv.: erhverv, industri, institutioner, afværgepumpninger, grundvands-
sænkninger, enkeltindvindinger til husholdninger og anden grundvandsindvinding.
4. Overfladevand.
Det er ikke alle amter, der indberetter indvindingsdata for samtlige kategorier til GEUS på
elektronisk form. Tallene i tabel 6.1, figur 6.3, figur 6.4 og bilag 6.1 er derfor baseret på såvel
amternes rapporter som de elektronisk indberettede indvindingsdata.
I figur 6.4 er vist vandindvindingen opgjort på fire hovedkategorier for perioden 1989-2002.
Den totale grundvandsindvinding i 2002 var på 653 mill. m
3
og indvindingen af overfladevand
var 14 mill. m
3
. Skønsmæssigt anvendes lidt under 5 mill. m
3
overfladevand i den almene
vandforsyning, og henholdsvis 6 og 4 mill. m
3
overfladevand til markvanding og industrielle
formål.
Særligt i Ringkjøbing og Ribe amter er der en stor grundvandsindvinding til markvanding. Den
udgjorde henholdsvis 61% og 39% af den samlede grundvandsindvinding i 2002. I 2002 blev
26% af den totale grundvandsindvinding i Nordjyllands Amt brugt i dambrugserhvervet.
78
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
0
100
200
300
400
500
600
700
mill. m3/år
Vandindvinding i Danmark
Figur 6.4
Vandindvinding i Danmark (mill. m
3
/år) fordelt på indvindingskategorier baseret
på indberetninger til GEUS og oplysninger fra amternes overvågningsrapporter for perioden
1989-2002. Der er ingen opgørelse af indvinding af overfladevand før 1997.
Faldet i de almene vandværkers vandindvinding stagnerede i 2000 i forhold til de foregående
år. For perioden som helhed fra 1989 til 2002 er der sket et fald på 36% i denne indvin-
dingskategori. Tilsvarende er den samlede grundvandsindvinding faldet 37% i perioden 1989
til 2002 (figur 6.5).
Vandforbruget til markvanding og gartneri har de seneste 5 år været markant lavere end i den
forudgående periode fra 1989 til 1997. Dette skyldes den større og tidsmæssigt gunstige ned-
bør i vandingssæsonen maj til juni i de senere år. I juni og juli 2002 faldt der på landsplan næ-
sten dobbelt så meget nedbør i juni og juli måneder som normalt (DMI, 2002). I 2002 er op-
gjort det laveste vandforbrug til markvanding for perioden 1989-2002.
79
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Millioner m
3
/år
Total årlig grundvandsindvinding
Figur 6.5
Den samlede grundvandsindvinding i Danmark (mill. m
3
/år) baseret på indberet-
ninger til GEUS og oplysninger fra amternes overvågningsrapporter for perioden 1989-2002.
Aktuel udnyttelse af grundvandsressourcen
I NOVA temarapporten
Ferskvandets kredsløb
(Henriksen og Sonnenborg, 2003) er den ud-
nyttelige grundvandsressource opgjort med udgangspunkt i en modelsimulering af det hydro-
logiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model). Opgørelse viser,
at ressourcen i forhold til den seneste landsdækkende opgørelse for 11 år siden (Vandrådet,
1992), vurderes at være ca. halveret, fra 1,8 mia. m
3
/år til 1,0 mia. m
3
/år.
Grænserne for påvirkning af vandløbenes sommervandføring i forhold til gældende recipient-
målsætninger udgør den største begrænsning i ressourcen i de fleste områder, men også ind-
regningen af klimavariationer og forurening af grundvandet med bl.a. pesticider, nikkel og
kvælstof bidrager til nedskrivningen af grundvandsressourcens størrelse i forhold til Vandrå-
dets opgørelse fra 1992.
Vurderingen af ressourcens størrelse i
Ferskvandets kredsløb
omfattede den mængde rent
grundvand, som vil være til rådighed selv efter en serie tørre år (svarende til en hundrede års
hændelse) og med en vandindvindingstruktur (fordeling af oppumpningen på vandværker, in-
dustri og erhverv), som gældende i år 2000. I forbindelse med vurdering af udnyttelsesgrader
(dvs. hvormeget der pumpes i forhold til den bæredygtige mængde, angivet i %) blev der for
vandværker og industri anvendt de faktiske indvindinger i år 2000, mens der for markvandin-
ger blev anvendt tilladte mængder (selv om den faktiske indvinding til markvanding i år 2000
udgjorde ca. 1/3 af de tilladte mængder).
80
Den aktuelle udnyttelse af grundvandsressourcen baseret på de faktisk oppumpede vand-
mængder til både vandværker, industri og markvanding for år 2002 er nedenfor vist for de 48
underområder, hvori der er foretaget ressourcevurdering i
Ferskvandets kredsløb
. Simuleringer
af ressourcen med model for Bornholm er endnu ikke afsluttede, så i øjeblikket foreligger der
ikke tal for de sidste 2 underområder på Bornholm (i alt 50 underområder).
I DK-modellen indgår kun vandindvindinger større end 25.000 m
3
/år. Tal for 2002 for samtlige
48 underområder viser, at indvindingen fra små vandindvindinger
<25.000 m
3
/år på landsplan
samlet udgør mindre end ca. 5% af den samlede indvinding. 95 % af den samlede vandindvin-
ding er således repræsenteret i DK-modellen.
For Ringkjøbing Amt modtager GEUS kun indberettede oppumpninger for vandværker, mens
der ikke for år 2002 er indberettet tal for de enkelte markvandingsanlæg m.m. Det samlede tal
for 2002 for Ringkjøbing Amt for markvanding og erhverv/industri er i alt ca. 70 mill. m
3
/år,
som er fordelt ud på delområderne JSV-Esbjerg, JSV-Skjern, JVE-Storå, JVE-Ringkøbing,
JVE-Karup, JVE-Mors og JVE-Salling svarende til fordelingen af tilladt vandmængde til
markvanding mellem de pågældende underområder.
Et større antal indberettede vandindvindinger til Jupiter databasen i 2002 er ikke koordi-
natsatte. Det betyder, at der er foretaget en tilnærmelsesvis fordeling af en samlet indvinding
på ca. 38 mill. m
3
/år på underområder på baggrund af en stedidentifikation på kommunebasis.
I alt er indvindingen for 2002 opsummeret til 628 mio. m
3
/år, hvilket er i rimelig overens-
stemmelse med tallene i amternes rapporter og STANDAT-indberetning, og opgørelsen af
vandindvindingen for landet som helhed på i alt 653 mio. m
3
/år (afvigelse ca. 5%). Der mang-
ler således indvindinger beliggende udenfor de 48 underområder (fra Bornholm og en række
mindre øer bl.a. Langeland, Ærø, Samsø, Læsø).
For en række underområder i SJV-Vestsjælland, JSY-Sydvestjylland og JVE-Vestjylland er
der foretaget en mindre opjustering af skønnet af den udnyttelige grundvandsressource i for-
hold til den angivne i
Ferskvandets kredsløb.
Dette skyldes, at beregningerne med den dyna-
miske model (indikator 4: udnyttelig ressource vurderet i forhold til reduktion af sommer-
vandføringen jf. recipientmålsætninger for vandløb) i disse 3 deloplande faktisk har været
foretaget med en lidt større oppumpning end indregnet i rapporten, som har været baseret på
den stationære model (denne forskel fremgår i øvrigt af bilag i
Ferskvandets kredsløb
Denne justering af ressourceskønnet for de underområder, hvor indikator 4 i øvrigt giver den
største begrænsning i udnyttelig ressource, giver imidlertid ikke anledning til en "samlet" æn-
dring i skønnet af ressourcen på landsplan, der fortsat vurderes til i alt 1,0 mia. m
3
/år (+/- 10%).
Usikkerheden på forudsætningerne vurderes til sammenligning hermed til +/- 30%. Hermed
menes den usikkerhed, der er forbundet med fastsættelsen af "bæredygtigheds-%" for indikator
1 og 2, som beskriver hvilken %-del af grundvandsdannelsen til de dybere magasiner i 30-50
m's dybde ved henholdsvis en situation
uden
oppumpning (indikator 1: bæredygtig oppump-
ning= max. 35% af grundvandsdannelse uden oppumpning) og
med
oppumpning (indikator 2:
bæredygtig oppumpning = 30% af grundvandsdannelse med år en oppumpning som i 2000).
For indikator 3 antages det, at middelvandføringen maksimalt kan reduceres med ca. 10% for
underområdet som helhed. Endelig angiver indikator 4, at minimumsvandføringen maksimalt
kan reduceres som følge af oppumpning med henholdsvis 5, 10, 15, 25 og 50% for respektive
recipientmålsætningskategorier for A (særlige naturvidenskabelige interesseområder), B1 (gy-
de- og opvækstområder for laksefisk), B2 (laksefiskevand), B3 (karpefiskevand) og C-E
(vandløbsstrækninger med lempet målsætning).
81
0
10
20
30
40
50
Bæredygtig ressource
Vandindvinding
mm/år
Udnyttelsesgrad (%)
<30
30-50
50-75
75-90
90-110
110-150
150-250
250
Oplandsgrænser
0
50 km
Figur 6.6
Udnyttelsesgrader for år 2002 for 48 underområder i (faktisk oppumpning i % af
vurderet bæredygtig ressource jf. Henriksen og Sonnenborg (2003). Søjler viser udnyttelig
ressource og faktisk vandindvinding i år 2002 akkumuleret for 10 deloplande svarende til DK-
modellen.
Udnyttelsesgraden i år 2002 er opgjort i tabel 6.2 og fremgår af figur 6.6 for de 48 underområ-
der. Det fremgår heraf, at ressourcen er stærkt overudnyttet, idet der pumpes mere end 3 gange
den vurderede udnyttelige ressource i Hovedstadsområdet i underområderne Søndersødal og
København. I underområderne Odense og Næstved pumpes der 2-3 gange for meget. I områ-
derne Svendborg, Kalundborg, Slagelse, Hillerød, Fakse, Falster, Lolland og Århus pumpes
der 1-2 gange for meget. For de øvrige underområder blev der i 2002 indvundet mindre vand
end skønnet bæredygtigt jf. den udnyttelige vandressource.
Indvindingen til markvanding var i 2002 ret begrænset, og det betyder, at udnyttelsesgraden for
de markvandingstunge underområder i Sønderjylland, Ribe og Ringkjøbing amter lå et pænt
stykke under 100%. I Jylland havde underområder med megen markvanding som Vidå, Brede
å, Ribe å og Karup å udnyttelsesgrader på omkring 30%. Underområderne Konge å, Holsted,
Varde, Ringkøbing og Storå havde udnyttelsesgrader på ca. 40% af udnyttelig ressource, mens
82
Skjern å underområdet havde en udnyttelsesgrad på ca. 50%. Udnyttelsesgraderne i disse op-
lande vil i et tørt og markvandingskrævende år stige væsentligt (ca. en faktor 3).
Underområde
Indvinding 2002
Udnyttelig ressource
udnyttelse
mill. m
3
mill. m
3
FYN-Svendborg
4,0
4,0
101
FYN-Assens
1,7
3,8
46
FYN-Odense
20
7,3
280
FYN-Bogense
4,7
5,5
85
FYN-Nyborg
3,6
4,0
91
SJV-Holbæk
6,9
9,6
72
SJV-Kalundborg
8,2
4,5
183
SJV-Slagelse
7,7
4,5
172
SJV-Næstved
11
4,8
235
SJN-Hillerød
38
20
196
SJN-Søndersødal
32
5,3
604
SJN-København
64
12
533
SJS-Fakse
6,4
3,6
177
SJS-Vordingborg
3,4
3,6
94
SJS-Møn
0,9
2,7
35
SJS-Falster
3,8
3,5
110
SJS-Lolland
5,6
4,8
118
JSY-Vidå
13
47
27
JSY-Brede å
10
33
31
JSY-Ribe å
9,8
38
26
JSY-Kongeå
3,4
8,3
41
JSY-Haderslev
4,1
14
28
JSY-Sønderborg
8,3
30
28
JSV-Holsted
11
25
43
JSV-Varde
22
52
43
JSV-E sbjerg
15
26
58
JSV-Sk jern
55
108
51
JSO-Gudenå
17
34
51
JSO-Århus
25
14
181
JSO-Horsens
9,8
14
69
JSO-Vejle
17
20
84
JSO-Kolding
7,3
18
41
JVE-Storå
35
91
39
JVE-Ringkøbing
6,2
14
43
JVE-Karup
10
33
30
JVE-Thy
6,8
26
26
JVE-Mors
2,9
22
13
JVE-Salling
12
29
42
JOE-Hjarbæk Fj.
8,7
28
31
JOE-Mariager Fj.
7,0
20
35
JOE-Randers Fj.
13
33
39
JOE-Djursland
9,1
29
31
JNO-Vesthimmerland.
16
33
49
JNO-Ålborg syd
18
23
80
JNO-Ryå
7,9
25
32
JNO-Frederikshavn
7,0
17
41
JNO-Hjørring
11
13
81
JNO- Fjerritslev
2,6
6,1
43
Alle områder
624
1.024
61
Tabel 6.2 Indvinding år 2002, udnyttelig ressource og udnyttelsesgrad (%) for 48 underområ-
der
83
Ringkjøbing Amt har vurderet, at kun ca. 35% af de tilladte mængder til markvanding blev
udnyttet for år 2002, idet der blev indvundet ca. 60 mio. m
3
/år af en samlet tilladt mængde på
knap 180 mio. m
3
/år i amtet. I perioden 1980-2000 steg tilladelserne til markvanding i Ring-
kjøbing Amt fra ca. 110 mill. m
3
/år i 1980 til 180 mill. m
3
/år i år 2000, hvor indvindingstilla-
delserne toppede.
Hydrologisk modellering
Med henblik på at forbedre forståelsen af vand- og stoftransporten inden for grundvandsover-
vågningsområderne opbygges hydrogeologiske modeller, som kan anvendes til numerisk
strømningsmodellering indenfor de enkelte overvågningsområder. Arbejdet med at opbygge
modellerne strækker sig over den igangværende overvågningsperioden frem til og med 2003.
På grundlag at den i 2000-2001 gennemførte evaluering af det eksisterende datagrundlag, blev
det besluttet at det ikke vil være formålstjenligt at opstille numeriske beregningsmodeller for
alle GRUMO. Desuden blev en egentlig stoftransportsimulering af GRUMO stillet i bero, men
strømningsmodellerne udbygges i stedet for med partikelbanesimuleringer. Samtidig vil over-
vågningsaktiviteterne fra 2004 blive droslet ned i visse GRUMO, og disse GRUMO forventes
derfor ikke modelleret.
Dataevalueringen og de allerede opstillede strømningsmodeller har vist et behov for at revide-
re de eksisterende oplandsgrænser, hvorfor dette er indføjet som supplement til modelarbejdet
og som erstatning for den egentlige stoftransportmodellering.
I dette afsnit gives en status og erfaringsopsamling for modelarbejdet i GRUMO.
Status for modellering af GRUMO
GRUMO
Ko ncep-
tuel
geologisk
model
Digital
geolo-
gisk
model
Strøm-
nings-
model
Partikel-
bane-
beregning
Revision
af opland
Modeller i amter
antal
antal
antal
antal
antal
antal
Kbh. & Fr.berg K.
Københavns Amt
Frederiksborg Amt
Roskilde Amt
Ve stsjællands Amt
Storstrøms Amt
Bornholms Amt
Fyns Amt
Sønderjyllands Amt
Ribe Amt
Ve jle Amt
Ringkøbing Amt
Århus Amt
Viborg Amt
Nordjyllands Amt
1
2
4
3
5
4
1
4
4
4
5
5
6
5
5
1
2
4
3
5
4
1
4
4
4
5
4
6
5
5
1
2
4
3
2
4
0
4
4
4
5
4
3
5
4
1
2
4
3
2
1
0
3
3
3
3
4
3
5
4
1
2
2
0
2
1
0
3
3
3
3
2
3
5
4
1
0
0
0
1
1
0
3
3
3
3
2
0
0
0
I alt
58
57
49
41
34
17
Tabel 6.3
Samlet status over modelarbejdet i GRUMO. Der er kun medregnet de aktive
GRUMO, hvor der skal opstilles modeller.
84
I 1997 startede arbejdet med at opstille først hydrogeologiske modeller og siden strømnings-
modeller for grundvandsovervågningsområderne. I dag er der opbygget strømningsmodeller
for mere end 2/3 af GRUMO (tabel 6.3 og figur 6.7).
0
50 km
Smålyng
Tornby
Albæk
Thisted
Drastrup
Gislum
Råkilde
Haderup
Finderup
Brande
Grindsted
Klosterhede
Rabis Bæk
Hvinningdal
Kasted
Homå
Ejstrupholm
Vorbasse
Herning
Fillerup
Forumlund
Bramming
Rødding
Jullerup
Nyborg
Store
Fuglede
Nørre Søby
Holbæk
Follerup
Havdal
Nykøbing
Asemose
Jyderup Skov
Trudsbro
Svendborg
Ishøj
Hjelmsølille
Asserbo
Attemose
Espergærde
Sibirien
Bedsted
Frøslev
Søndersø
Torkildstrup
Skuldelev
Brokilde
Eggeslevmagle
Store
Heddinge
Nord-Samsø
Thyregod
Vesterborg
Egebjerg
Frederiksberg
Nykøbing
Viborg
Christiansfeld
Skive
Grundvandsovervågning
Opstillede modeller
Ingen model
Konceptuel geologisk model
Digital geologisk model
Strømningsmodel
Figur 6.7
Status for udarbejdelse af geologiske og hydrologiske modeller over GRUMO.
Der er kun medtaget de aktive GRUMO, hvor der skal opstilles modeller.
Siden sidste år er der udarbejdet strømningsmodeller for yderligere 8 GRUMO. Nøgleparame-
tre, kalibreringskriterier og udvalgte modelresultater for de enkelte GRUMO-modeller er præ-
senteret i årets grundvandsrapporter fra amterne.
I mange amter er flere af GRUMO placeret i indsatsområder, og det fortsatte modelarbejde i
GRUMO koordineres i stigende omfang med den igangværende indsatsplanlægning i amterne.
Flere amter er i den forbindelse nu i færd med at opbygge regionale eller amtsdækkende
grundvandsmodeller. Den igangværende eller kommende og ofte ret omfattende geologiske
kortlægning i indsatsområderne vil kunne bidrage betydeligt til en forbedring af datagrundlaget
for grundvandsmodelleringen i overvågningsområderne.
For at give et indtryk af det aktuelle GRUMO-modelleringsarbejde i amterne er følgende for-
hold fremhævet fra årets amtslige rapportering:
Københavns & Frederiksberg kommuner:
De gennemførte partikelbane simuleringer i 2001
viser det grundvandsdannende område for GRUMO-indvindingsboringen og giver et godt
85
grundlag for revision af oplandsgrænsen og placering af nye overvågningsboringer til det
kommende NOVANA-program.
Københavns Amt:
Opstilling af strømningsmodel
som dækker overvågningsområdet Sønder-
sø. Anvendelse af partikelberegninger til vurdering af overvågningsområdets afgrænsning.
Frederiksborg Amt:
Opstilling af strømningsmodel for Attemose (stationær model). Model-
len er skåret ud af den regionale grundvandsmodel og kalibreret mod både potentialer, alders-
dateringer og vandløbsafstrømninger. Der er konstateret god overensstemmelse mellem det
oprindelige og det simulerede GRUMO-opland.
Roskilde Amt:
Der er i perioden 2001-2003 opstillet en regional dynamisk grundvandsmodel
for hele Roskilde Amt. Grundvandsdannelsen er beregnet ved brug af DaisyGIS
Vestsjællands Amt:
Der er opstillet en submodel for St. Fuglede overvågningsområde ud fra
den regionale Tude Å model. Beregnede transporttider er sammenlignet med CFC-dateringer.
Modellen er anvendt til at simulere de grundvandsdannende oplande til GRUMO-boringerne
og til at revurdere afgrænsningen af overvågningsoplandet .
Storstrøms Amt:
Den opstillede
strømningsmodel for overvågningsområdet Sibirien er an-
vendt til at modelberegne oplandsgrænsen. Der er væsentlige forskelle mellem den oprindelige
og den modelberegnede oplandsafgrænsning. Indsatskortlægningen forventes at forbedre den
geologiske og hydrogeologiske forståelse af området.
Bornholms Amt:
Modellering af et større område omkring Smålyngen vil forløbe i perioden
2002 - 2005.
Fyns Amt:
Der er gennemført
partikelbaneberegninger og revision af oplandsgrænsen til
overvågningsoplandet Jullerup.
Sønderjyllands Amt:
Der er opstillet strømningsmodeller og gennemført følsomhedsanalyser
og partikelbaneberegninger for overvågningsområderne Bedsted, Rødding og Christiansfeld.
De oprindelige oplandsafgrænsninger har et relativt pænt sammenfald med de nye modelsi-
mulerede oplande.
Ribe Amt:
For de 3 GRUMO Forumlund, Grindsted og Bramming-Hunderup er der gennem-
ført en modelberegning af oplandsgrænser ved hjælp af partikelbaneberegninger. Modelsimu-
leringer er sammenlignet CFC-aldre af grundvand udtaget fra forskellige overvågningsindtag.
Vejle Amt:
For de 3 GRUMO Thyregod, Trudsbro og Ejstrupholm, er der opstillet forbedrede
eller reviderede geologiske modeller og strømningsmodeller, og gennemført modelberegninger
af oplandsgrænserne. For de øvrige 2 GRUMO er der opstillet digitale geologiske modeller
Ringkjøbing Amt:
En samlet model er opstillet for overvågningsområderne Finderup og Her-
borg. Desuden har Ringkjøbing Amt igangsat et stort modelleringsprojekt til vurdering af
kvælstof og fosfortransport til Ringkjøbing Fjord. Der arbejdes med en integreret grund-
vands/overfladevandsmodel.
Århus Amt:
I forbindelse med kortlægningsarbejdet er der opstillet strømningsmodeller for
GRUMO Kasted og Havdal. Desuden er datagrundlaget for områderne Fillerup og Nordsamsø
forbedret i det forløbne år.
Viborg Amt:
Strømningsmodeller er opstillet for de 5 GRUMO; der er ikke planer om yderli-
gere modellering p.t.
Nordjyllands Amt:
I 2002/2003 færdiggøres strømningsmodeller for overvågningsområderne
Albæk og Tornby.
I takt med at der opstilles strømningsmodeller og gennemføres partikelbanesimuleringer for de
enkelte oplande, foretages der en evaluering og eventuelt en revision af de eksisterende op-
landsgrænser.
86
Sammenfatning
I overvågningsperioden 1989-2002 er der målt store variationer i grundvandstanden. I 1994-95
og igen 2000-02 var grundvandstanden høj. De meget store nedbørmængder, som faldt i januar
og især i februar 2002, hvor der flere steder i landet faldt mere en tre gange den normale ned-
bør for februar måned, har betydet, at grundvandsstanden mange steder ved afslutningen af
vinteren 2001/02 var på højde med den højeste grundvandstand registreret i den forudgående
20-årige periode. Tilsvarende betød de meget nedbørsfattige vintre 1995/96 og 1996/97, at
grundvandstanden faldt til et niveau svarende til det lavest målte i den forudgående 20-årige
periode.
Den samlede vandindvinding i 2002 på vandværkerne var på 410 mio. m
3
mod 640 mio. m
3
i
1989, et fald på næsten 36%. Indvindingen til markvanding var i 2002 på 158 mio. m
3
, hvilket
er den lavest registrerede indvinding i overvågningsperioden.
Det kan fortsat konstateres, at der i mange områder i landet indvindes mere vand end der vur-
deres bæredygtigt jf. forudsætningerne opstillet i NOVA temarapporten
Ferskvandets Kreds-
løb
. På landsplan er ressourcen rigelig i forhold til oppumpningen i 2002, men der er proble-
mer med den regionale fordeling, idet vandindvindingen for en række områder på Sjælland,
Fyn og i Østjylland enten er tæt på den bæredygtige mængde og endog i visse områder væ-
sentligt overskrider denne grænse. Hermed forøges risikoen for en forringet grundvands-
og/eller vandløbskvalitet som følge af den intensive vandindvinding.
Grundvandsmodeller og hydrologiske modeller, herunder den nationale Vandressourcemodel
(DK-modellen) samt regionale og lokale modeller bruges i stigende omfang til at vurdere
grundvandsdannelsen og afgrænse indvindingsoplande. Amterne har nu opstillet strømnings-
modeller for omkring 2/3 af GRUMO områderne, og dette har i flere tilfælde givet anledning
til revision af overvågningsområdernes oplandsgrænser.
|
