53
Pesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen
Der er i grundvandsovervågningen i perioden 1990-2002 gennemført 8.626 analyser af grund-
vandsprøver udtaget fra 1.182 indtag i overvågningsboringer, tabel 5.1 og 5.2.
Filtre
An alyser
Midd eldybde til
top af ind tag
Midd eldybde til
bund af i ndt ag
Grund van dsovervågning
199 0-2002
antal
antal
meter
meter
Københavns og
Frederiksberg kommuner
29
205
17,5
20,7
Københavns Amt
67
484
33,4
35,5
Frederiksborg Amt
70
604
24,6
27,1
Roskilde Amt
54
486
21,1
26,4
Ve stsjællands Amt
84
551
17,3
19,5
Storstrøms Amt
105
551
23,3
25,4
Bornholms Amt
28
154
15,4
30,5
Fyns Amt
89
954
28,8
30,3
Sønderjyllands Amt
104
716
24,6
26,3
Ribe Amt
93
499
31,1
32,6
Ve jle Amt
80
504
24,0
26,0
Ringkjøbing Amt
71
484
26,1
27,6
Århus Amt
127
873
23,9
27,5
Viborg Amt
86
691
24,0
27,0
Nordjyllands Amt
95
870
24,3
30,6
Alle amter
1.182
8.626
Tabel 5.1
Analyserede indtag og vandprøver med pesticidanalyse og gennemsnitlige dybde
til top og bund af indtaget i grundvandsovervågningen 1990-2002. Baseret på oplysninger
indsendt af amterne til GEUS´s database Jupiter. Alle indtag analyseret for pesticider gennem
hele perioden er medtaget.
Den gennemsnitlig dybde til toppen af indtaget (tabel 5.1) viser, at indtagene i Københavns
Amt, Fyns Amt, Ribe Amt og Ringkjøbing Amt er ligger dybest, mens de i gennemsnit højest
placerede indtag findes i Vestsjællands Amt, Bornholms Amt og Københavns og
Frederiksberg kommuner.
Der er fundet ca. 50 pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen, hvoraf
ca. 20 er nedbrydningsprodukter, se bilag 5.1.
Derudover er der fundet en række phenolforbin-
delser, som kan stamme fra nedbrydning af phenoxysyrer, fra andre pesticider eller fra orga-
nisk stof. Disse stoffer er ikke beskrevet i kapitel 5, men er medtaget i bilag 4.1, som omfatter
organiske mikroforurenende stoffer.
I perioden 1990-2002 er der en eller flere gange fundet et eller flere stoffer i 497 indtag ud af
1.182 undersøgte svarende til ca. 41%. Grænseværdien for indhold af et pesticid i drikkevand
på 0,1 µg/l, er overskredet en eller flere gange i ca. 14% af de undersøgte indtag (tabel 5.2).
Andelen på 41% af indtag svarer til det antal indtag, som på et eller flere tidspunkter gennem
hele perioden har været i berøring med pesticidholdigt grundvand. De 41% kan således ses
som den andel af indtag, der er placeret i grundvand, som er sårbart overfor nedvaskning af
pesticider.
54
Analyser Indtag med
analyse
Indtag med fund
Indtag med
fund
0,1µg/l
Grundvandsovervågning
1990-2002
antal
antal
antal
antal
Alle pesticider 1990-2002
8.626
1.182
487
41,2
163
13,8
Alle pesticider 2002
789
742
200
27
63
8,5
Tabel 5.2
Oversigt over gennemførte analyser for pesticider og nedbrydningsprodukter i
grundvandsovervågningen 1990-2002. "Alle pesticider, 1990-2002" omfatter alle analyser for
pesticider og nedbrydningsprodukter. "Alle pesticider, 2002" omfatter kun analysedata fra
2002, rapporteret til GEUS i 2003.
Der blev i 2002 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 27% af de undersøgte indtag,
og grænseværdien var overskredet i 8,5%. Det fremgår af figur 5.1, at antallet af indtag med
fund i perioden 1993-1995 ligger lidt under 10% pr. år, men stiger til næsten 30% i 1998. I
2000 falder andelen til ca. 21%, men stiger igen til 27% i 2001 og 2002.
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
40
30
20
10
0
Pesticidfund i grundvandsovervågningen 1992-2002
Fund
Fund over grænseværdi for drikkevand
Figur 5.1
Indtag med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvands-
overvågningen 1990-2002
Det stigende antal fund af pesticider i grundvandsovervågningen i perioden frem til 1998
afspejler, at grundvandet i denne periode er blevet analyseret for stadig flere pesticider og
nedbrydningsprodukter. Antallet af indtag med overskridelse af grænseværdien har været
næsten konstant i perioden 1996-2002. Faldet i antallet af indtag med pesticider i 1998 til 2000
skyldes, at de oftest fundne stoffer findes mindre hyppigt, mens stigningen i 2001 skyldes at
mange stoffer findes lidt hyppigere, f.eks. de 3 triazin nedbrydningsprodukter, figur 5.2.
Desuden er forekomsten af glyphosat og dette stofs nedbrydningsprodukt AMPA stigende. Af
figuren fremgår også, at indholdet af BAM, atrazin og dichlorprop generelt er faldende i
indtag, som ligger fra 0 til 30 meter under terræn. Der er ikke i dette års kapitel om pesticider
medtaget chlorphenolforbindelser, som er mulige nedbrydningsprodukter fra nogle af
phenoxysyrerne. Disse findes dog kun i begrænset omfang i grundvand, og vil derfor ikke have
nogen signifikant betydning for den påvirkede del af grundvandsressourcen.
55
Andel % indtag med fund
Fundhyppighed for 6 stoffer, 1990-2002
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
atrazin
deethylatrazin
BAM
deisopropylatrazin
dichlorprop
deethylisopropylatrazin
0
5
10
15
20
25
Figur 5.2
Forekomst af 6 udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter: BAM (2,6-
dichlorbenzamid), dichlorprop, atrazin og de tre triazin nedbrydningsprodukter deisopro-
pylatrazin, deethylatrazin og deethylisopropylatrazin i indtag 0 til 30 meter under terræn.
Den dybdemæssige fordeling af pesticidfund (figur 5.3) viser at der i perioden 1990-2002 er
fundet pesticider i ca. 55% af indtagene i dybdeintervallet 0-10 meter under terræn, og at
grænseværdien var overskredet i ca. 20% af disse indtag. Fundhyppigheden aftager med
dybden til ca. 12% i intervallet 60-70 meter under terræn, men der er også fundet pesticider i
større dybder. Disse er ikke medtaget i figur 5.3, da der kun er undersøgt få indtag dybere end
80 meter.
Pesticidfund i
grundvandsovervågningen 1990-2002
Pesticidfund i
grundvandsovervågningen 2002
0
10
20
30
40
50
60
0
10
20
30
40
50
60
0-10
10-20
20-30
30-40
40-50
50-60
60-70
70-80
0-10
10-20
20-30
30-40
40-50
50-60
60-70
70-80
Dybde i meter til top af indtag
Fund
Fund over grænseværdi for drikkevand
Figur 5.3
Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen fra
forskellige dybdeintervaller for perioden 1990 - 2002 og for 2002. Der forekommer også
enkelte fund af pesticider og nedbrydningsprodukter under 80 meters dybde.
56
De hyppige fund i det højtliggende grundvand skyldes især forekomsten af BAM og
nedbrydningsprodukter fra triaziner og phenoxysyrer. Opgøres antal indtag med fund for året
2002 alene ses samme tendens, men dog med en noget mindre fundhyppighed. F.eks. er der i
2002 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 45% af de indtag, der har toppen af
indtaget liggende i intervallet 0-10 meter under terræn. Figur 5.3 giver et klart indtryk af, at det
sårbare grundvand særligt ligger tæt ved terræn, men også at grundvandet i høj grad er påvirket
i mere end 30 meters dybde.
Nedbrydningsprodukterne deethyldeisopropyl -, deethyl -, deisopropyl - og hydroxyatrazin fra
triaziner er fundet hyppigt i grundvandet (tabel 5.3). De mange fund af deethylisopropylatrazin
på henholdsvis 8,4% og heraf 2,5% over grænseværdien for drikkevand er repræsentative, da
der nu er analyseret vandprøver fra mere end 900 indtag. Det fremgår af tabellen, at nedbryd-
ningsprodukterne fra triaziner er fundet hyppigere end moderstofferne.
Analyser Indtag med
analyse
Indtag med
fund
Indtag med
fund
0,1µg/l
Grundvandsovervågning
1993-2002
antal
antal
antal
antal
2,6-Dichlorbenzamid, BAM
5096
1049
200
19,1
79
7,5
Atrazin, deethylisopropyl-
3133
932
78
8,4
23
2,5
Atrazin, deisopropyl-
4906
1047
72
6,9
14
1,3
Atrazin, deethyl-
4931
1047
64
6,1
13
1,2
4-Nitrophenol
3049
924
55
6,0
3
0,3
Atrazin
7228
1117
57
5,1
14
1,3
Bentazon
4934
1048
44
4,2
13
1,2
Dichlorprop
7229
1117
45
4,0
11
1,0
Mechlorprop
7227
1117
36
3,2
7
0,6
Atrazin, hydroxy-
4227
996
25
2,5
2
0,2
AMPA
3319
939
21
2,2
4
0,4
Simazin
7221
1117
23
2,1
4
0,4
Hexazinon
4891
1044
19
1,8
6
0,6
Glyphosat
3331
940
17
1,8
1
0,1
Metribuzin
3744
978
16
1,6
5
0,5
Tabel 5.3
De 15 hyppigst fundne stoffer i grundvandsovervågningen fra 1993-2002. Der er
kun medtaget stoffer, som er analyseret i mere end 200 indtag. Se også bilag 5.1 for oversigt
over alle analyserede stoffer i perioden 1993-2002, hvor også bl.a. mediankoncentrationer er
beregnet.
Nedbrydningsproduktet BAM er fundet hyppigst i grundvandsovervågningen med 19,1%;
heraf 7,5% over grænseværdien. BAM er et nedbrydningsprodukt, som stammer fra nedbryd-
ning af herbiciderne dichlobenil (Prefix og Casoron G) og chlorthiamid (Casoron). Chlor-
thiamid nedbrydes i jord til dichlobenil. Dichlobenil har været anvendt som granulat ved be-
kæmpelse af ukrudt på udyrkede arealer, især i bymæssig bebyggelse, på gårdspladser, i plan-
tager og under prydtræer og prydbuske i doseringer op til 400 kg/ha med 6,75% aktivstof
svarende til 27 kg aktivstof/ha. Dichlobenil blev solgt sidste gang i Danmark i 1997, hvor
Miljøstyrelsen forbød anvendelse af stoffet.
Bentazon er fundet i 4,2% af de undersøgte indtag, hvoraf 1,2% var over grænseværdien for
drikkevand. Der er analyseret for glyphosat i 940 indtag med fund af stoffet i 17 indtag, mens
der er fundet AMPA i 21 indtag ud af 939 analyserede (2,2%). Se tabel 5.3 og bilag 5.1.
Opgøres fordelingen af triaziner og triazinernes nedbrydningsprodukter i redoxgrupper, ses en
klar overrepræsentation i de iltrige miljøer. Dette skyldes formodentlig, at disse stoffer kun
57
nedbrydes langsomt i iltrigt grundvand og derfor dominerer i de højtliggende grundvands-
magasiner, hvor en række andre pesticider som phenoxysyrerne tilsyneladende omsættes hur-
tigt. Desuden forekommer triaziner i grundvand med endog meget høje nitratkoncentrationer.
Triazinerne forekommer også i iltfattigt grundvand, hvor stofferne tilsyneladende ligeledes
nedbrydes dårligt. Sammenholdes forekomsten af de to phenoxysyrer dichlorprop og mechlor-
prop med forekomsten af BAM og atrazin i grundvand findes, at phenoxysyrerne forekommer i
nitratfrit grundvand, mens atrazin og BAM også forekommer i nitratholdigt iltet vand. Dette
stemmer godt overens med fordelingen af stofferne på landsplan, hvor phenoxysyrer særligt
forekommer i magasiner under lerede sedimenter i "Østdanske" oplande. BAM og atrazin
forekommer også i de sandede iltede grundvandsmagasiner med frit vandspejl i "Vestdanske"
oplande. I de iltede og sandede magasiner når phenoxysyrerne formodentligt sjældent grund-
vandet, før de omsættes i den umættede zone.
Mange af de kendte mobile og grundvandstruende pesticider er blevet forbudt eller reguleret af
Miljøstyrelsen i løbet af 1990'erne.
Undersøgelse af pesticider i små vandforsyningsanlæg
Resultaterne fra denne undersøgelse rapporteres i 2003. Resultaterne bearbejdes i 2003 også i
to arbejdsgrupper nedsat af Miljøministeriet. Der henvises til statusrapporten (Brüsch, 2002).
Pesticider og nedbrydningsprodukter i landovervågningen
Der er i perioden 1990-2002 fundet ca. 35 pesticider og nedbrydningsprodukter ud af ca. 90
analyserede stoffer i de fem undersøgte landovervågningsoplande (LOOP). Der er gennemført
1.167 analyser af vandprøver, heraf er 366 med fund af pesticider, og 70 med fund
0,1µg/l.
Landovervågning
1993-2002
Analyser
Indtag
med
analyse
Indtag med fund
antal
antal
antal
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
1990-2002
44
129
131
93
95
186
167
98
45
149
1167
38
57
6
48
52
40
21
433
48
58
142
4
24
34
16
12
19
29
17
6
25
78
11
42
54
33
21
40
56
43
29
58
55
Tabel 5.4
Antal analyser pr. år, undersøgte indtag og indtag med fund af pesticider og ned-
brydningsprodukter pr. år i landovervågningen 1993-2002. Dog omfatter den samlede op-
gørelse også 30 analyser fra 1990, men der ikke er gennemført pesticidanalyser i 1991 og
1992
Vandprøverne er udtaget fra 142 indtag (der er placeret i højtliggende ungt grundvand), og der
er en eller flere gange påvist pesticider eller nedbrydningsprodukter i 78 indtag svarende til ca.
55% af de undersøgte indtag. Grænseværdien er overskredet én eller flere gange i 26 indtag
svarende til ca. 18% (tabel 5.4). Figur 5.4 viser fundhyppigheden i perioden 1990-2002 for de
5 landovervågningsoplande.
58
I 2002 blev der udtaget 149 vandprøver fra 43 grundvandsindtag. I 25 af disse indtag blev der
fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter, svarende til 58%. Grænseværdien var over-
skredet en eller flere gange i 6 indtag svarende til ca. 4%.
Fund af pesticider i de enkelte oplande
Fund
Fund over grænseværdi for drikkevand
0
20
40
60
80
100
Højvads Rende, ler
Lillebæk, ler
Bolbro bæk, sand
Horndrup Bæk, ler
Odder Bæk, sand
alle oplande
Figur 5.4
Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i de enkelte landovervågnings-
oplande, 1990 - 2002.
Tabel 5.4 viser, at indholdet af pesticider og metabolitter i landovervågningsoplandene svinger
meget fra år til år. Da grundvandsprøverne fra landovervågningsoplandene alle er udtaget fra
højtliggende og relativt ungt grundvand, er det den aktuelle brug af pesticider og de klimatiske
forhold, som nedbørsfordeling, der præger omsætningen af pesticider og nedbrydnings-
produkter.
Analyser Indtag med
analyse
Indtag med
fund
Indtag med
fund
0,1µg/l
Landovervågning
1993-2002
antal
antal
antal
antal
4-Nitrophenol
375
54
19
35,2
2
3,7
Atrazin, deethylisopropyl-
331
43
14
32,6
5
11,6
Atrazin, deisopropyl-
715
94
20
21,3
8
8,5
Bentazon
784
103
21
20,4
1
1,0
AMPA
405
58
11
19,0
6
10,3
Glyphosat
408
58
9
15,5
7
12,1
Atrazin, deethyl-
738
100
15
15,0
2
2,0
Te rbutylazin, deethyl-
413
57
6
10,5
1
1,8
Metamitron
697
95
10
10,5
Mechlorprop
1005
118
12
10,2
MCPA
1009
118
11
9,3
Isoproturon
802
103
9
8,7
3
2,9
Atrazin, hydroxy-
581
77
6
7,8
2,6-Dichlorbenzamid BAM
649
91
7
7,7
1
1,1
Atrazin
1017
118
8
6,8
2
1,7
Tabel 5.5
De 15 hyppigst fundne stoffer i landovervågningen fra 1993-2002. Der er kun
medtaget stoffer, som er analyseret i mere end 40 indtag. Se også bilag 5.2 for oversigt over
alle analyserede stoffer i perioden 1993-2002, hvor også bl.a. mediankoncentrationer er
beregnet. Sorteret efter faldende fundhyppighed.
59
Det er især triaziner og nedbrydningsprodukter, som er fundet hyppigt i landovervågningen
(tabel 5.5 og bilag 5.2). De mange fund af deethylisopropylatrazin er i overensstemmelse med
mange fund af samme stof i grundvandsovervågningen, mens stoffet endnu kun sjældent findes
i vandværksboringer (henholdsvis 8,4% og 2,9%), hvilket dog kan skyldes, at stoffet p.t. kun er
analyseret i små 200 vandværksboringer. Bentazon er fundet hyppigt, men kun i ét tilfælde i
koncentrationer over grænseværdien for drikkevand.
Atrazin blev sidste gang anvendt lovligt i Danmark i 1994. Det skønnes, at der i rodzonen må
være opbygget en pulje af stoffet, som langsomt frigives. Tilsvarende findes der gennem hele
overvågningsperioden forskellige nedbrydningsprodukter fra triaziner, (figur 5.5). Denne
gruppe viser snarere en svag tendens til stigning i koncentrationer og hyppighed med hensyn til
antal analyser med fund gennem perioden. Det skal bemærkes, at visse af nedbrydnings-
produkter fra triazingruppen kan stamme fra lovlige midler.
Fund i LOOP
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
0,01
0,1
1
g/l
deethylisopropylatrazin
deethylatrazin
deisopropylatrazin
hydroxyatrazin
Figur 5.5
Udvalgte triazinmetabolitter målt i vandprøver udtaget i juli i 5 LOOP oplande.
Ikke alle stoffer har været analyseret gennem hele perioden.
Opgøres fundene af pesticider og nedbrydningsprodukter efter anvendelsesformål kan det
konstateres, at herbicider er dominerende, og at fungicider og insekticider kun findes i ringe
omfang. Der er kun fundet herbicider og i mindre grad fungicider over grænseværdien for
drikkevand.
Vandværksboringer
Vandværkerne har gennemført 13.880 analyser i perioden 1989-2002 i boringer, hvorfra der i
de sidste 5 år før prøvetagningen i 2002 er indvundet grundvand til drikkevandsformål (tabel
5.6). De analyserede vandprøver er udtaget fra 6.012 boringer, tabel 5.7. Nedlagte vandværks-
boringer og boringer som der ikke er indvundet grundvand fra i perioden rapporteres i afsnittet
om "Andre boringer".
Der er fundet ca. 45 pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværksboringer. Der er også
fundet andre stoffer, bl.a. phenolforbindelser, som kan stamme fra nedbrydning af bl.a.
phenoxysyrerne, men som også kan stamme fra nedbrydning af naturligt organisk materiale
60
eller fra forurenede grunde og lossepladser. Disse er ikke medtaget i dette kapitel, men rap-
porteret i bilag 4.3 om organiske mikroforurenende stoffer.
I vandværksboringer er der i 1992-2002 en eller flere gange fundet pesticider i 1.533 ud af de
6.012 undersøgte i dag aktive vandværksboringer. Det svarer til 25,5% af de undersøgte
boringer (tabel 5.7 og 5.8 og bilag 5.3). Grænseværdien for drikkevand på 0,1µg/l er over-
skredet i 438 boringer svarende til 7,3% af de undersøgte boringer.
Analyser
Middel-
dybde til top
af indtag
Middel-
dybde til
bund af
indtag
Middel-
længde af
indtag
Boringskontrol 1989-2002
antal
meter
meter
meter
Uden oplysninger om amt
67
38,9
49,8
10,9
Københavns og Frederiksberg
kommuner
4
25,9
28,7
2,8
Københavns Amt
837
24,8
47,1
22,2
Frederiksborg Amt
685
41,4
60,3
18,9
Roskilde Amt
902
25,5
46,9
21,4
Ve stsjællands Amt
890
33,4
45,1
11,7
Storstrøms Amt
1.022
34,2
50,9
16,7
Bornholms Amt
220
22,2
52,8
30,6
Fyns Amt
1.250
30,8
39,5
8,7
Sønderjyllands Amt
987
41,4
49,8
8,3
Ribe Amt
601
54,2
68,0
13,8
Ve jle Amt
732
41,7
50,8
9,1
Ringkjøbing Amt
621
61,5
73,8
12,2
Århus Amt
2.987
41,1
55,1
14,0
Viborg Amt
690
36,0
46,3
10,3
Nordjyllands Amt
1.385
34,7
53,5
18,7
Alle amter
13.880
36,7
51,1
14,4
Tabel 5.6
Pesticid- og nedbrydningsprodukt analyser fra vandværksboringer 1989-2002
fordelt på amter. Tabellen er baseret på data indberettet til Jupiter i 2003 og omfatter kun
boringer, hvorfra der er indvundet grundvand. I tabellen er vist middellængde af de indtag,
hvorfra der indvindes grundvand og middeldybde til top og bund af indtagene.
I 33,4% af de vandværksboringer, som blev undersøgt i 2002, blev der fundet et eller flere
pesticider, mens grænseværdien var overskredet i 7,4% af de undersøgte boringer (tabel 5.7).
Af skemaet fremgår, at andelen af boringer med fund er steget fra 31% i 2001 til 33,4% i 2002,
mens andelen af boringer med fund over grænseværdien for pesticider stort set er uændret -
7,4% i 2002 mod 7,5% i 2001.
Analyser
Indtag
med
analyse
Indtag
med fund
Indtag
med fund
Boringskontrol
1989-2002
antal
antal
antal
antal
Alle pesticider 1989-2002
13.880
6.012
1.53
25,5
438
7,3
Alle pesticider 2002
1.622
1.289
33,4
95
7,4
Alle pesticider 2001
2.097
1.713
31
128
7,5
3
430
531
Tabel 5.7
Samlet antal analyser, analyserede boringer, boringer med fund af pesticider og
nedbrydningsprodukter, boringer med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter over
grænseværdien på 0,1 µg/l og fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværks-
boringer fra perioden 1989-2002.
61
nalyser Boringer
analyseret
Boringer med
fund
Boringer med
fund
0,1µg/l
antal
antal
antal
antal
2,6-Dichlorbenzamid, BAM
10.968
5.548
1.186
21,4
368
6,6
Atrazin
10.992
5.796
169
2,9
13
0,2
Atrazin, deethyl-
8.149
5.317
151
2,8
11
0,2
4CCP
1.537
970
25
2,6
4
0,4
Atrazin, desisopropyl-
8.000
5.255
110
2,1
4
0,1
Mechlorprop
11.213
5.869
114
1,9
13
0,2
Simazin, hydroxy-
334
230
4
1,7
1
0,4
Bentazon
8.109
5.309
91
1,7
16
0,3
Dichlorprop
11.252
5.871
99
1,7
12
0,2
Hexazinon
8.330
5.332
82
1,5
13
0,2
Simazin
11.049
5.857
87
1,5
3
0,1
Glyphosat
351
274
4
1,5
AMPA
376
296
3
1,0
1
0,3
Te rbutylazin, hydroxy-
404
298
3
1,0
1
0,3
Atrazin, hydroxy-
6.467
4.461
37
0,8
3
0,1
A
Boringskontrol
1992-2002
Tabel 5.8
De 15 hyppigst fundne stoffer i vandværksboringer, 1992-2002. Sorteret efter
faldende antal fund. Der er kun medtaget stoffer som er analyseret i mere end 200 boringer.
Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværksboringer er steget gennem perioden
1992-1998 til et niveau på ca. 30%, (figur 5.6). Stigningen gennem perioden kan skyldes, at
indvindingsboringerne gennem perioden er blevet undersøgt for et stigende antal stoffer, men
formodentlig også en stigende forureningsgrad. Vandværkerne har dog været i stand til fra
1998 til 2002 at mindske andelen af boringer, som overskrider grænseværdien for drikkevand
på 0,1 µg/l fra ca. 11% til ca. 7%.
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
40
30
20
10
0
Pesticidfund i vandværksboringer 1992-2002
Fund
Fund over grænseværdi for drikkevand
Figur 5.6
Fund af pesticider i vandværkernes indvindingsboringer i perioden 1992-2002.
Fordelingen af pesticidfund i forhold til dybde (figur 5.7) viser, at ca. 50% af de undersøgte
boringer i intervallet 0-20 meter under terræn indeholdt et eller flere pesticider eller ned-
62
brydningsprodukter i perioden 1989-2002. Grænseværdien var overskredet i ca. 15% af
boringerne i intervallet 0-20 meter under terræn, (figur 5.7). Antallet af fund falder med dyb-
den, men selv i boringer, som indvinder grundvand i intervallet 60-70 meter under terræn, er
der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 10% af de undersøgte boringer. Op-
gørelse fra hele perioden viser, i hvilket omfang de undersøgte vandværksboringer er sårbare
overfor pesticidforurening. Opgørelsen fra 2002 viser et øjebliksbillede, og det ses, hvordan
påvirkningen af vandværksboringer er større i 2002 end i hele perioden. Antallet af over-
skridelser af grænseværdien for drikkevand på 0,1µg/l er steget fra 2001 til 2002 i intervallet 0
til 20 meter under terræn, fra ca. 15-20% til ca. 15-25%.
Pesticidfund i
vandværksboringer 1990-2002
Pesticidfund i
vandværksboringer 2002
0
10
20
30
40
50
60
0
10
20
30
40
50
60
0-10
10-20
20-30
30-40
40-50
50-60
60-70
70-80
80-90
90-100
0-10
10-20
20-30
30-40
40-50
50-60
60-70
70-80
80-90
90-100
Dybde i meter til top af indtag
Fund
Fund over grænseværdi for drikkevand
Figur 5.7
Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværksboringer i perioden
1989-2002 og i 2002. Der forekommer også enkelte fund af pesticider og nedbrydningspro-
dukter under 100 meters dybde, som er udeladt af figuren. Der foreligger oplysninger om
5.401 vandværksboringers dybde i perioden 1989-2002, mens der foreligger oplysninger om
1.165 boringers dybde i 2002.
BAM er fundet hyppigst i vandværksboringer i perioden 1995 til 2002. Stoffet er fundet i ca.
21% af de undersøgte boringer og i ca. 7% af boringerne med mindst én overskridelse af græn-
seværdien for drikkevand. I 2002 er der analyseret for BAM i 1.254 vandværksboringer, hvor
der blev detekteret BAM i 354 svarende til 28,2%. Ud af disse blev der fundet 79 boringer
(6,3%) med overskridelse af grænseværdien.
Blandt de "gamle" pesticider er det især atrazin og deethylatrazin, der forekommer hyppigt
(2,9% og 2,8%), mens to af phenoxysyrerne dichlorprop og mechlorprop er fundet omtrent lige
hyppigt (1,7 og 1,9%). Overskridelser af grænseværdien ligger for alle stoffer på nær BAM
under én procent (tabel 5.8 og bilag 5.3).
Der foreligger nu analyser for fem nedbrydningsprodukter, som kan stamme fra nedbrydning
af triaziner som f.eks. atrazin, terbuthylazin og simazin. Stofferne deethylisopropyl-, deethyl-,
63
deisopropyl-, hydroxyatrazin og hydroxyterbuthylazin forekommer i op til ca. 3% af de under-
søgte boringer. Glyphosat og AMPA er analyseret i små 300 boringer og fundet i henholdsvis
4 og 3 boringer, heraf AMPA over grænseværdien på 0,1 µg/l i een boring.
Den relative forekomst af forskellige pesticider og disses nedbrydningsprodukter viser, at
gruppen "BAM og moderstoffer" forekommer hyppigst, mens gruppen "triaziner og nedbryd-
ningsprodukter" og gruppen "phenoxysyrer og nedbrydningsprodukter" forekommer i omtrent
lige store mængder. Vurderes på samme måde fund
0,1 µg/l ses, at "BAM og moderstoffer"
er den stofgruppe, som udgør langt de fleste fund.
Vurderes fund af pesticider og nedbrydningsprodukter efter anvendelsesformål, kan det kon-
stateres, at det i overvejende grad er herbicider, som dominerer fundmønstret i vandværks-
boringer, men at der også findes både fungicider, insekticider samt stoffer, som kan stamme
fra træbeskyttelse. Medtages kun fund
0,1 µg/l indtager herbiciderne en helt dominerende
rolle, men andre typer er også repræsenterede.
Pesticidfund i vandværksboringer
1992-2002
Fund over grænseværdi
0,1 µg/l
Fund under grænseværdi
0,01-0,1 µg/l
0
50 km
Figur 5.8
Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværksboringer i 1992-2002.
Der er kun medtaget koordinatsatte boringer med fund, svarende til knap 90% af boringer
med indberettede analyser.
På kortet (figur 5.8) ses, hvor de undersøgte boringer er placeret, og hvor der er fund af pes-
ticider og nedbrydningsprodukter. Der foreligger dog ikke oplysninger om koordinater for alle
boringer. Af kortet fremgår, at der er fundet mange pesticider og nedbrydningsprodukter ved
de større byer (antagelig fortrinsvins BAM og moderstoffer), og at der tilsyneladende er en
64
overrepræsentation af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i lerede områder. F.eks. er
der kun fundet få pesticider og nedbrydningsprodukter på de sandede jyske hedesletter og på
de marine sletter i Nordjylland.
Dette stemmer godt overens med, at en række pesticider og nedbrydningsprodukter tilsyne-
ladende er stabile i iltfattige grundvandsmiljøer, og at pesticider og nedbrydningsprodukter
hurtigt kan transporteres til disse grundvandsmiljøer ved præferentiel strømning gennem f.eks.
sprækker. Desuden viser amternes analyser af vandløbsprøver også, at der netop i de lerede og
drænede oplande findes mange pesticider og nedbrydningsprodukter. I modsætning hertil fin-
des der oftest kun triaziner og nedbrydningsprodukter heraf samt BAM i vandløbene i sandede
oplande. Hertil kommer, at nedbørsmængden og dermed fortyndingsgraden i Midt- og Vest-
jylland er langt større end i Østdanmark, der har en mindre nedbør og en betydelig mindre
grundvandsdannelse.
Figur 5.9 viser middeldybden på kommuneniveau til toppen af indtag med oplysninger om
filterplaceringer, hvor der er analyseret for pesticider. Sammenholdes dette kort med figur 5.8
ses, at kommuner med en lille afstand fra terræn til top filter også er de kommuner, hvor der
findes flest pesticider ved vandværkernes boringskontrol.
Kommuner og middeldybde
i meter til top af indtag
0
50 km
0-20
20-40
40-60
60-80
80
Figur 5.9
Middeldybde til top af indtag i kommunerne. Middeldybden til toppen af indtag er
beregnet for de boringer, hvor er analyseret for pesticider.
65
BAM - 2,6-dichlorbenzamid
I GEUS's database er der oplysninger om 10.968 vandprøver med analyse for BAM udtaget fra
5.548
vandværksboringer. Der er fundet BAM i vandprøver fra 1.186 boringer svarende til
21% af de undersøgte boringer. Grænseværdien for drikkevand er overskredet i 368 boringer
svarende til 7% (tabel 5.8 og bilag 5.3).
Forekomsten af indtag med BAM fund (figur 5.10) viser, at hovedparten af BAM fundene fra
perioden 1995-2002 med høje koncentrationer stammer fra grundvand i intervallet 0-50 meter
under terræn, men også at der kan findes BAM i dybtliggende grundvandsmagasiner. En række
af de rapporterede fund kan skyldes anvendelse af moderstoffet nær de påvirkede boringer.
BAM koncentration i
g/l
Dybde i meter til top af indtag
0,01
0,1
1
10
100
0
20
40
60
80
100
120
140
Figur 5.10 Vandværksboringer med fund af BAM i 1995-2002 mod dybden til top af indtag.
De første analyser af BAM i boringskontrollen blev gennemført i 1995. Figuren er baseret på
3141 analyser med fund af BAM, hvor der er oplysninger om dybden til indtag.
Da der er tale om indvindingsboringer, vil der også være tale om opblanding af gammelt og
yngre grundvand i indvindingsboringernes indtag. Længden af det indtag, hvorfra drikkevandet
indvindes, spiller også en rolle for hvilke BAM koncentrationer, der findes i vandet. Ved
længere indtag falder BAM koncentrationerne, hvilket viser, at der sker en opblanding af højt-
liggende ungt og dybereliggende ældre grundvand (GEUS 2002).
Sammenholdes alle detekterede BAM koncentrationer i vandprøver med prøvetagningstids-
punkt, ses svagt varierende BAM koncentrationer gennem perioden 1995-2002, figur 5.11.
Denne tendens kan skyldes, at vandværkerne lukker eller midlertidigt lukker boringer med
BAM, og at boringerne ikke prøvetages derefter. Vurderes derimod den gennemsnitlige kon-
centration pr. år for BAM detektioner større end grænseværdien for drikkevand ses, at kon-
centrationerne i vandværksboringerne har været stigende gennem de senere år efter et fald i
perioden 1998 til 2000. Dette skyldes formodentligt, at det ikke alle steder er muligt at lukke
de forurenede boringer. Alle indvindingsboringer, der ikke er indvundet grundvand fra i de
sidste 5 år, er rapporteret i afsnittet om 'andre boringer'.
66
Gennemsnitlig BAM koncentration pr år
0,10
0,20
0,30
0,40
g/l
2002
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
0,1µg/l
alle analyser
Figur 5.11 Den gennemsnitlig BAM koncentration pr. år i perioden 1995 til 2002 for alle
analyser med fund og for analyser
0,1µg/l. Gennemsnitskoncentrationen er beregnet på
grundlag af analyser mindre end 10 µg/l for hele perioden. N="3576" og 824.
Vurderes fordelingen af BAM på landsplan, ses at BAM i vandværksboringer forekommer
med forskellig hyppighed i amterne. I amter præget af byområder som Københavns Amt og
Københavns og Frederiksberg kommuner er der fundet mange boringer med BAM. En lav
fundhyppighed i amter som Ringkjøbing Amt kan formodentlig forklares ved, at amtet er do-
mineret af landbrugsarealer, og fordi vandværkerne i de sandede områder indvinder gammelt
grundvand fra større dybder for at undgå nitrat forurening.
Andre boringer
Gruppen 'Andre boringer' omfatter nedlagte vandværksboringer, markvandingsboringer, vand-
værkernes overvågningsboringer, afværgeboringer og boringer gennemført i forbindelse med
forureningsundersøgelser. Desuden indeholder gruppen i år også resultaterne fra en undersø-
gelse af 625 små private vandforsyningsanlæg, som indvinder grundvand fra højtliggende
grundvandsmagasiner. Når vandværkerne ophører med indvinding af råvand fra indvindings-
boringer som følge af fund af f.eks. pesticider, nedbrydningsprodukter, overføres boringerne til
gruppen 'Andre boringer'.
Analyser
Boringer
med
analyse
Boringer med
fund
Fund
0,1µg/l
Andre boringer
antal
antal
antal
antal
Alle pesticid er 1992-2002
2.928
1.835
741
40,4
419
22,8
Tabel 5.9
'Andre boringer'. Samlet antal analyser, analyserede boringer, boringer med fund
af pesticider og nedbrydningsprodukter, boringer med fund af pesticider og nedbrydnings-
produkter over grænseværdien på 0,1 µg/l og fund af pesticider og nedbrydningsprodukter fra
perioden 1991-2002.
67
Gruppen omfatter p.t. 2.928 analyser af vandprøver udtaget fra 1.895 boringer, se tabel 5.9.
Antallet of analyser og boringer i gruppen er væsentligt mindre end i sidste års rapport, særligt
fordi de 625 ny boringer, som er undersøgt i forbindelse med undersøgelsen af de små private
vandforsyningsanlæg, er nye boringer i denne gruppe. Dette skyldes, at en række analyser fra
aktive vandværksboringer sidste år fejlagtigt blev placeret i gruppen pga. manglende oplysnin-
ger om boringerne.
Der er fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i ca. 40% af boringerne, mens grænsevær-
dien for drikkevand var overskredet en eller flere gange i 22,8% af de analyserede boringer.
Analyser Boringer
analyseret
Boringer
med fund
Boringer med
fund
0,1 µg/l
antal
antal
antal
antal
2101
1283
467
36,4
294
22,9
1829
1130
183
16,2
51
4,5
1858
1147
168
14,6
53
4,6
2677
1759
214
12,2
77
4,4
2663
1756
181
10,3
30
1,7
739
690
54
7,8
21
3,0
1296
695
48
6,9
9
1,3
744
693
42
6,1
8
1,2
1857
1147
55
4,8
21
1,8
1600
954
44
4,6
10
1,0
1851
1162
46
4,0
8
0,7
2650
1751
56
3,2
23
1,3
2657
1753
54
3,1
33
1,9
1827
1131
34
3,0
6
0,5
1884
1171
28
2,4
12
1,0
Andre boringer
1993-2002
2.6-Dichlorbenzamid -BAM
Atrazin, deisopropyl-
Atrazin, deethyl-
Atrazin
Simazin
AMPA
Terbutylazin, deethyl-
Glyphosat
Bentazon
Diuron
Dichlobenil
Mechlorprop
Dichlorprop
Terbuthylazin
Hexazinon
Tabel 5.10 Andre boringer. De 15 hyppigst fundne stoffer. Sorteret efter faldende antal fund.
Gruppen 'Andre boringer' domineres af nedbrydningsproduktet BAM samt triaziner og tria-
zinnedbrydningsprodukter, tabel 5.10 og bilag 5.4. De mange fund af glyphosat og AMPA
stammer fra en undersøgelse gennemført af 4 amter og GEUS af pesticidindhold i små vand-
forsyningsanlæg.
Fordelingen af vand med pesticider i vandværkerne boringskontrol
Boringskontrol
Boringer analyseret for
pesticider i hele perioden
Boringer analyseret for pesticider i
2002
Pesticidindhold
i µg/l
Indvinding
Indvinding
Antal
boringer
Boringer
antal
0,01 til 0,1 µg/l
48.035.598
20,3
968
22.515.986
32,5
313
26,5
0,1 µg/l
12.185.114
5,2
332
2.925.220
4,2
81
6,9
Uden fund
176.230.303
74,5
4067
43.737.708
63,2
786
66,6
Samlet
236.451.015
100
5367
69.178.914
100
1180
100
m
3
m
3
Tabel 5.11 Vandindvinding i 2002. Vandindvindingen er fordelt på to kategorier: Indvin-
dingsmængder fra 2002 i boringer analyseret for pesticider i hele overvågningsperioden, og
indvindingsmængder fra 2002 fordelt på boringer, hvor der er analyseret for pesticider i 2002.
68
Tabel 5.11 viser den forholdsvise fordeling af de indvundne vandmængder fra 2002 med og
uden pesticider eller nedbrydningsprodukter i de boringer, hvor der er gennemført en eller flere
pesticidanalyser i overvågningsperioden, se også figur 5.12, og fordelingen af vandmængder
for der boringer, der er analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter i 2002. Det frem-
går, at der i hele overvågningsperioden er fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i
25,8% (20,3+5,2) af den samlede indvindingsmængde, hvoraf 5,2% overskred grænseværdien
på 0,1µg/l, mens der blev fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 36,7% af indvindingen
i 2002 (fra boringer undersøgt for pesticider i 2002). Den større andel grundvand med påvirk-
ning i 2002 skyldes formodentlig, at vandværkerne oftere analyserer for pesticider i boringer,
hvor der tidligere er fundet pesticider, hvorved disse bliver overrepræsenteret i forhold til bo-
ringer, der ikke er undermistanke og derfor analyseres sjældnere.
Fund
Uden fund
Fund over grænseværdi for drikkevand
0
20
40
60
80
100
Fordeling af 2002 indvinding
Figur 5.12 Fordeling af 2002 indvindingen i boringer med analyseret for pesticider i hele
overvågningsperioden. Se også tabel 5.11.
Vandindvindingen for anlæg med flere boringer er fordelt på ligeligt på de enkelte boringer, og
der er derfor tale om et skøn, da nogle boringer kan være ude af drift, eller da den indvundne
vandmængde kan være indvundet i forskellige mængder fordelt på de enkelte boringer i an-
lægget.
Uden fund
Fund
Fund over grænseværdi for drikkevand (0,1 µg/l)
Inter
v
al for indvinding
500
0
1000
1500
2000
2500
0-100
100-1.000
1.000-5.000
5.000-10.000
10.000-50.000
50.000-100.000
100.000-250.000
250.000
antal boringer
Figur 5.13 Boringer analyseret for pesticider i hele overvågningsperioden fordelt efter ind-
vindingens størrelse i 2002 pr. boring.
69
Figur 5.13 og 5.14 viser boringer analyseret for pesticider fordelt på indvindens størrelse pr.
boring. Af figurerne fremgår, at langt de fleste boringer, hvor der er analyseret for pesticider,
indvinder fra 10.000 til 50.000 m
3
grundvand pr. år i 2002, men også at de boringer som ind-
vinder de største mængder også er de boringer, som har relativt færrest overskridelser af græn-
seværdien for drikkevand på 0,1 µg/l.
Uden fund
Fund
Fund over grænseværdi for drikkevand (0,1 µg/l)
Inter
v
al for indvinding
500
0
1000
1500
2000
2500
0-100
100-1.000
1.000-5.000
5.000-10.000
10.000-50.000
50.000-100.000
100.000-250.000
250.000
antal boringer
Figur 5.14 Fordeling i indvindingsintervaller for boringer uden fund af pesticider eller ned-
brydningsprodukter, med fund og fund over grænseværdien. Antal boringer i de enkelte inter-
valler er vist i kolonnerne. Der er medtaget alle boringer med pesticidanalyse fra hele over-
vågningsperioden og indvindingstal fra 2002.
VAP - Varslingssystem for tidlig udvaskning af pesticider.
Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand har til formålet at undersøge, hvor-
vidt godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter ved regelret brug udvaskes til
grundvandet i uacceptable koncentrationer.
Programmet omfatter seks marker af en størrelse
mellem 1,1 og 2,6 ha, repræsenterende forskellige typer af geologi. To af markerne er placeret
på henholdsvis en grovsandet og en finsandet aflejring, og de sidste fire er morænelersaflejrin-
ger, heraf tre på ung moræne og en på gammel (bakkeø). Markerne er ligeledes placeret, så der
tages hensyn til de klimatiske variationer i Danmark, specielt med hensyn til nedbørsforhold.
Tre af markerne er beliggende i områder med relativ høj nedbør, og tre i områder med en lav
til middel nedbør. I alle områder ligger grundvandsspejlet forholdsvis nær ved jordoverfladen,
mellem to og fem meter under terræn. Markerne bliver drevet som traditionelt landbrug hvad
angår sædskifter og jordbehandling.
På nuværende tidspunkt er der 27 stoffer inkluderet i programmet. På hver lokalitet er der in-
stalleret udstyr til måling af nedbør, jordens vandindhold (TDR) og temperatur, ligesom der er
installeret udstyr til udtagning af vandprøver. For at undgå menneskeskabte sprækker og rev-
70
ner der, hvor udvaskningen skal undersøges, er alt gravearbejde og placering af måleudstyr
sket rundt langs markernes kanter (randzonen). Udtagning af vandprøver sker fra såvel den
vandmættede som den umættede zone af jorden: Jordvandsprøver, grundvandsprøver og dræn-
vandsprøver.
En overordnet status efter tre års overvågning (1999 - 2002) er vist i tabel 5.12, (Kjær et. al.
2003). Mange af de viste stoffer har kun været inkluderet i overvågningsprogrammet i én ud-
vaskningssæson - markeret med en enkelt stjerne, og det er derfor, for disses vedkommende,
for tidligt at konkludere om stofferne udvaskes i uacceptable koncentrationer.
Tylstrup
Jyndevad
Silstrup
Estrup
Fårdrup Slæggerup
Jordtype
Leret sand
Sand
Sandet ler
Sandet ler
Sandet ler
Sandet ler
Metribuzin
1)
Glyphosat
Metamitron
Ethofumesat
Bentazon
Ioxynil
Flamprop-M-
isopropyl
Pirimicarb
Terbuthylazin
Propiconazole
Bromoxynil
Pendimethalin
Phenmedipham
Fenpropimorph
Dimethoat
Clomazone
Clopyralid
Desmedipham
Fluroxypyr
Metsulfuron-methyl
Triazinamin-methyl
(Tribenuron methyl)
Pendimethalin
ETU (Mancozeb)
Linuron
Triasulfuron
Pyridate
1)
Sk ylde s tidligere a nvend else
Pe sticid eller ned brydningsprod ukt udvaske t fra r odz onen (1 m .u.t.) i ko ncen tratione r der s om ge nnem snit
overskr ider 0,1 µ g/l.
Pe sticid eller ned brydningsprod ukt udvas ket fra rod zonen i fl ere udt agn e vandp røve .
Gen nemsnitskoncentra tionerne l igger u nde r 0,1 µ g/l
Pe sticid og ned brydning sprod ukter ikke f und et e ller kun funde t i få p røver og da i koncentra tioner unde r 0.1
µg/l
Fluazifop-P
Tabel 5.12. Pesticidudvaskning på de seks 6 forsøgsmarker. Antallet af stjerner viser antallet
af udvaskningssæsoner, hvor stofferne har været inkluderet i undersøgelsesprogrammet (Kjær
et al. 2003)
To af de udbragte stoffer, henholdsvis metribuzin og glyphosat, gav anledning til en uaccepta-
bel udvaskning: Udvaskningen af metribuzin blev undersøgt på en sandmark i forbindelse med
71
kartoffeldyrkning. To nedbrydningsprodukter fra metribuzin (diketo-metribuzin og diketo-
desamino-metribuzin) blev udvasket fra rodzonen (1 m.u.t.), i gennemsnitskoncentrationer, der
i flere tilfælde oversteg 0,1 µg/l. Nedbrydningsprodukterne er relative stabile, og blev således
udvasket kontinuert selv tre år efter anvendelse. Tidligere behandling med metribuzin havde
ligeledes givet anledning til en vis grundvandsforurening. Diketo-metribuzin blev fundet i 91%
af de analyserede prøver, og median værdierne oversteg 0,1 µg/l i 67% af de analyserede filtre.
Udvaskningen af glyphosat blev undersøgt på i alt 5 forsøgsmarker. De fem marker repræsen-
terer henholdsvis fire lerede jorde samt en sandet jord. Glyphosat og nedbrydningsproduktet
AMPA blev udvasket på alle de fire lerlokaliteter, og på 2 lokaliteter (Estrup og Silstrup) gav
den sene efterårsanvendelse anledning til en markant udvaskning. Glyphosat blev her udvasket
fra rodzonen til drændybde (1 m.u.t.) i gennemsnitskoncentrationer, der oversteg 0,1 µg/l.
AMPA blev på Estrup også udvasket i gennemsnitskoncentrationer, der oversteg 0,1 µg/l. Ud-
vaskningen synes styret af en kombination af markant makropore flow og begrænset adsorpti-
ons- og nedbrydningskapacitet, hvorved stofferne kunne udvaskes løbende igennem store dele
af undersøgelsesperioden. Langvarig udvaskning var specielt karakteristisk for AMPA, der
blev fundet på Estrup mere end 1½ år efter udbringning. Udvaskningen er kun begrænset til
drændybde (1 m.u.t.), idet glyphosat og AMPA indtil nu kun er fundet i enkelte prøver udtaget
under drændybde i enten sugeceller eller overvågningsfiltre. Der blev kun konstateret udvask-
ning på de lerede lokaliteter, hvorimod udvaskningen på den sandede lokalitet Jyndevad var
ubetydelig. Dette til trods for at der ved Jyndevad var tale om et "worst case scenario". Ud-
sprøjtningen blev fulgt af stor nedbør og nedsivning, og samtidig var afstanden til grundvandet
kort. Forklaringen skal sandsynligvis findes i, at den grovsandede jord har en stor bindingska-
pacitet i form af jern- og aluminiumoxider og at afstrømningen ikke sker ad foretrukne veje
(makroporer), men i stedet gennem så godt som hele jordvolumenet.
Yderligere 14 stoffer gav anledning til udvaskning. Selv om flere af disse stoffer ofte blev fun-
det i koncentrationer over 0,1 µg/l, var udvaskningerne som årsmiddel ikke over den tilladte
grænseværdi på 0,1 µg/l. 11 ud af de 27 pesticider (ca. 40%) blev ikke udvasket i løbet af den
treårige overvågningsperiode.
Sammenfatning om pesticider og nedbrydningsprodukter
Andelen af indtag med fund af pesticider i grundvandsovervågningen har stabiliseret sig på ca.
27% i 2001 og 2002, mens andelen af indtag med fund over grænseværdien begge år var ca.
8,5%. I perioden 1990-2002 er der nu fundet pesticider i mere end 40% af de undersøgte ind-
tag, og andelen af indtag i grundvandsovervågningen, som i samme periode en eller flere gan-
ge har været påvirket af pesticider, er stigende.
Der er særligt fundet BAM, triaziner og triazinnedbrydningsprodukter, hvor særligt deethylis-
opropylatrazin findes i stadigt stigende omfang. Deethylisopropylatrazin er nu fundet i 8,4% af
de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. I LOOP er nedbrydningsproduktet fundet i
mere end 30% af det undersøgte højtliggende og unge grundvand, som er dannet under marker
med landbrugsmæssig anvendelse. I vandværkernes kontrol af boringer er stoffet fundet i ca.
3% af de analyserede boringer. Stoffet er dog kun analyseret i små 200 vandindvindingsborin-
ger, og det må derfor forventes, at vandværkerne fremover vil finde stoffet hyppigere.
Vandværkernes boringer er stadig påvirket af pesticider. Andelen af boringer med fund har
gennem perioden 1997-2002 været omkring ca. 30%. I samme periode er andelen af vand-
værksboringer med fund over grænseværdien faldet fra ca. 10% til ca. 7%. I opgørelsen med-
tages kun vandværksboringer, hvorfra der er indvundet grundvand i en periode på 5 år før
2002.
72
Det er stadig BAM, atrazin og triazinnedbrydningsprodukter samt mechlorprop og dichlor-
prop, som findes hyppigst. I 2002 blev der fundet pesticider i mere end 50% af det højtliggen-
de grundvand i intervallet 0-20 meter under terræn, og antallet af fund bliver som i grund-
vandsovervågningen mindre med tiltagende dybde.
En opgørelse af vandindvindingen fra 2002 er sammenholdt med de boringer, der er analyseret
for pesticider. Opgørelsen viste, at der fra de analyserede boringer i 2002 blev indvundet
grundvand med pesticider svarede til 36,7% af indvindingen fra de analyserede boringer. Da
vandværkerne formodentlig oftere analyserer råvand fra boringer med et konstateret pesticid
indhold, er denne andel sikkert overvurderet. Andelen af indvindingen som overskred grænse-
værdien på 0,1 µg/l for drikkevand var i 2002 kun 4,2%, hvilket viser, at vandværkerne har
lukket mange boringer med fund over grænseværdien.
|
