43
Organiske mikroforureninger
I dette kapitel behandles de organiske mikroforureninger, der er omfattet af programmet for
grundvandsovervågning i NOVA 2003 (Miljøstyrelsen, 2000b). De enkelte stoffer er placeret i
en af grupperne: Aromatiske kulbrinter, phenoler, halogenerede alifatiske kulbrinter, chlor-
phenoler, phthalater, detergenter og ethere, se tabel 4.1. Af tabellen fremgår grænseværdier for
koncentrationen af de pågældende stoffer i drikkevand (ved fraløb fra vandværk) (Miljø- og
Energiministeriet, 2001). For en nærmere beskrivelse af de kemiske analyser og deres detekti-
onsgrænser henvises til Grundvandsovervågning 2000 (GEUS, 2000).
Parametre
Grænseværdier for
drikkevand i µg/l
Aromatiske kulbrinter:
Benzen
Naphtalen
Toluen
Xylener (
p
-xylen,
m
-xylen,
o
-xylen)
1
2
1)
10
2)
10
2)
Phenoler:
Nonylphenoler (NP)
Nonylphenolethoxylater (NP1EO, NP2EO)
Phenol
20
3)
45
1)
0,5
2)
Halogenerede alifatiske kulbrinter:
1,2-dibromethan
Tetrachlorethen
Tetrachlormethan
Trichlorethen
1,1,1,-trichlorethan
Trichlormethan (chloroform)
Vinylchlorid
0,01
1
1
1
1
1
2)
0,3
Chlorphenoler:
2,4-dichlorphenol
2,6-dichlorphenol
Pentachlorphenol
0,1
0,1
0,01
Phthalater (blødgørere):
Dibutylphthalat (DBP)
1
4)
Detergenter:
SUM-parameter (anioniske detergenter)
100
Ethere:
Methyl-tertiær-butyl-ether (MTBE)
5
5)
1) Miljøstyrelsen 2000a
2) Miljøstyrelsen 1995a
3) Værdien af en sum af octyl- og nonylphenoler
4)
5)
Værdien er en sum af andre phthalater end DEHP
Ifølge drikkevandsbekendtgørelsen (Miljø- og Energiministeriet 2001) bør det tilstræbes at indholdet er under 2 g/l
Tabel 4.1
Grænseværdier for koncentrationen i drikkevand af organiske mikroforureninger,
der indgår i grundvandsovervågningen (Miljø- og Energiministeriet, 2001).
Mulige kilder til de 7 grupper af organiske mikroforureninger
I det følgende gennemgås de mulige kilder til en grundvandsforurening med de 7 forskellige
grupper af stoffer, som indgår i NOVA 2003 programmet.
44
Aromatiske kulbrinter
Kilderne til de aromatiske kulbrinter kan være fyld- og lossepladser, olie- og benzinanlæg,
asfalt og tjærevirksomheder samt gasværker.
Phenoler
Tjære indeholder ca. 10% phenoler og er hermed en potentiel kilde til forurening med pheno-
ler. Tjæreforureninger stammer blandt andet fra grunde, hvorpå der har ligget gasværker, og
steder hvor tjære er blevet anvendt i produktionen (asfalt), hvor tjæreaffald er blevet deponeret
(lossepladser), samt pladser som har været anvendt til tjæring af fiskenet. Phenol og methylp-
henoler kan dannes ved nedbrydning af naturligt organisk stof. Ifølge Miljøstyrelsen (1995b) er
indholdet af phenol i kvæg- og svinegødning henholdsvis 31 og 26 mg pr. kg vådvægt. Simple
alkylphenoler kan også fremkomme under nedbrydning af nonylphenoler.
Nonylphenoler
Nonylphenoler i miljøet stammer primært fra nedbrydning af nonylphenolethoxylater, som
blandt andet findes i vaskemidler og rengøringsmidler. I de seneste år har der været stor fokus
på hormonlignende stoffers forekomst i miljøet, og nonylphenolerne er en af de grupper, som
har været diskuteret i denne sammenhæng. Eksempelvis har potentielle grundvandsforurenin-
ger med nonylphenoler, phthalater og detergenter (se senere angående kilder) været diskuteret
i forbindelse med problematikker omkring spildevand og slam.
Nonylphenoler (NP), nonylphenolmonoethoxylater (NP1EO) og nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO) består hver af fra 8-12 isomere, og analysen skelner ikke mellem disse. Rent analy-
seteknisk er det muligt at adskille de forskellige isomere, men i overvågningssammenhæng
behandles stofgrupperne som en sum af isomerer. Analysemetoden bygger på en GC/MS ana-
lyse, der på rå-ekstrakter bestemmer indholdet af nonylphenoler, nonylphenolmonoethoxylater
og nonylphenoldiethoxylater som isomersummer.
Halogenerede alifatiske kulbrinter
Kilderne til de halogenerede alifatiske kulbrinter kan f.eks. være fyld- og lossepladser, farve-
og lakindustri, galvanisering, benzinanlæg og kemisk tøjrensning. Stoffet vinylchlorid er et
nedbrydningsprodukt fra de chlorerede kulbrinter. Ved nedbrydning af tetrachlorethen dannes
trichlorethen, som via dichlorethen isomerer nedbrydes til vinylchlorid. Vinylchlorid kan mi-
neraliseres direkte eller nedbrydes til ethan via ethen (Albrechtsen og Bjerg, 2000). Da omsæt-
ningshastigheden af vinylchlorid i grundvandsmagasinerne formodentligt er mindre end for de
øvrige chlorerede kulbrinter, må det antages, at der på længere sigt vil ske en opkoncentrering
af vinylchlorid i de grundvandsmagasiner, der i dag er forurenet med chlorerede kulbrinter.
Undersøgelser har vist, at chloroform (trichlormethan) kan dannes naturligt f.eks. under skov-
jorde (Engvild, 2000). 1,2-dibromethan har været anvendt i blyholdig benzin for at undgå bly-
belægninger i motorerne. Ifølge Shell har der ikke været solgt benzin med 1,2-dibromethan i
Danmark siden marts 1994.
Chlorphenoler
Kilderne til chlorphenoler er primært produktion af pesticider og uhensigtsmæssig deponering
af affald fra produktionen. Fremstilling af træimprægneringsmidler kan også være en mulig
kilde til forurening med chlorerede phenoler. Eksempelvis pentachlorphenol har i perioden
1956 til 1979 været anvendt til træimprægnering i mængder på op til 4.300 kg/år.
45
Chlorphenoler optræder blandt andet som tekniske urenheder i forbindelse med fremstilling af
chlorphenoxysyrerne; disse har gennem mange år været anvendt i store mængder som ukrudts-
midler. Ved nedbrydning af chlorphenoxysyrerne kan der blandt andet dannes chlorphenoler
Phthalater (blødgørere)
Blødgøreren dibutylphthalat (DBP
forekommer blandt andet i trykfarver, maling, udfyld-
ningsmidler, opløsningsmidler, hærdere, metaloverfladebehandlingsmidler, bindemidler, gulv-
belægningsmaterialer og isoleringsmaterialer. DBP er altså et stof, som forekommer i mange
forbindelser, og dets fysisk/kemiske egenskaber medfører, at de er hyppigt forekommende i
miljøet, i laboratorieudstyr o.l. Det er derfor meget svært at undgå et vist baggrundsniveau i
forbindelse med analyser af DBP.
Detergenter
Detergenter kan forekomme naturligt, men de typer af detergenter, som analyseres i overvåg-
ningsprogrammet, stammer primært fra vaske- og rengøringsmidler. Stofferne kan muligvis
også stamme fra overfladeaktive stoffer, som tilsættes ved opblanding af pesticider før ud-
sprøjtning.
Ethere
MTBE er et hjælpestof, som tilsættes benzin for at øge oktantallet og fremme forbrændingen i
motoren.
Grundvandsovervågning
Der er i grundvandsovervågningen i perioden 1993-2002 i alt gennemført analyse for organi-
ske mikroforureninger i 8.601 vandprøver repræsenterende 1.127
forskellige indtag (tabel 4.2
og 4.3). I 1.022 af de 1.127 undersøgte indtag er der i perioden mindst en gang fundet én eller
flere organiske mikroforureninger, svarende til fund i 91% af indtagene (59% hvis der ses
bort fra anioniske detergenter - se nedenfor). Det skal bemærkes, at et enkelt fund i perioden
ikke nødvendigvis er ensbetydende med en konstant tilstedeværelse af organiske mikroforure-
ninger i vandet ved indtaget. Dette kan indirekte ses af tabel 4.2, hvor det årlige procentvise
antal indtag med fund ligger mellem 26% og 67%, mens der set over hele perioden 1993-2002
findes indhold i langt de fleste indtag mindst een gang (91%). Det er karakteristisk for fundene
i GRUMO, at de fundne overskridelser af grænseværdier (hvor en sådan findes) ligger omkring
1% eller mindre af de undersøgte indtag. En oversigt over fundhyppigheder i GRUMO på bo-
ringsniveau gives i figur 4.1.
I grupperne aromatiske kulbrinter, halogenerede alifatiske kulbrinter, alkylphenoler og chlorp-
henolerne er der blevet analyseret stort set lige mange indtag, omkring 1.100. Analyserne for
de aromatiske kulbrinter repræsenterer 1.083 indtag og denne stofgruppe er den hyppigst fund-
ne med en hyppighed på 29,5% (der ses bort fra detergentanalyserne, se senere). For benzens
vedkommende er der overskridelser af grænseværdien for drikkevand (Miljø- og Energimini-
steriet, 2001) i ca. 0,5% af de undersøgte indtag. For fire af de halogenerede alifatiske kul-
brinter (bilag 4.1) er der ligeledes tilfælde med overskridelse af grænseværdien for drikkevand.
Data i GRUMO har vist, at mange af stofferne i de nævnte grupper kan trænge dybt ned gen-
nem jordlagene, eksempelvis er der fund af chloroform (trichlormethan) i området ned til 40 m
under terræn og enkelte fund i området 60-105 m. I GRUMO er der fund af chloroform i 106
af 3.620 undersøgte indtag. En del af disse fund er beliggende i områder, hvor arealanvendel-
sen er skov og naturareal, og det skal io denne sammenhæng bemærkes at undersøgelser har
46
vist, at chloroform (trichlormethan) kan dannes naturligt under skovjorde (Engvild, 2000). En
sådan dannelse er især relevant i kystnære nåleskovsområder, hvor klor fra havluft opfanges på
træerne derefter ved gennemdrypning når skovbunden.
I gruppen af chlorphenoler, som er analyseret i 1.105 indtag, forekommer også overskridelser
af grænseværdier. For 2,4-dichlorphenol er der overskridelser i halvdelen af de indtag, hvor
der er gjort fund af stoffet. Grænseværdien for pentachlorphenol i drikkevand er 0,01 µg/l, og i
samtlige 8 indtag med fund er grænseværdien overskredet. Ud over de strukturelt simple phe-
noler analyseres der også for nonylphenoler og nonylphenol-ethoxylaterne. Phenol analyseres
dog langt hyppigere end nonylphenol og ethoxylaterne.
uden indhold
indhold
indhold over grænseværdi for drikkevand (0,1 µg/l)
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Benzen
629
Benzen
629
Naphtalen
629
Toluen
627
M+P-xylen
627
M-xylen
77
O-xylen
629
P-xylen
82
Xylen
49
1,2-Dibromethan
467
Tetrachlorethylen
630
Tetrachlormethan
630
1,1,1-trichlorethan
630
Chloroform
629
Vinylchlorid
432
Nonylphenoler(NP)
496
Nonylpheonolethoxylater 494
Phenol
640
2,4-dichlorphenol
642
2,6-dichlorphenol
640
Pentachlorphenol
642
Dibuthylphthalat
517
Anioniske detergenter
624
MTBE
171
Andel af grundvandsovervågningsboringer
Figur 4.1
Fordeling af undersøgte GRUMO boringer (bemærk boringer og ikke indtag) uden
indhold, indhold under grænseværdi og indhold over grænseværdi. Bemærk at grænseværdi ikke
forefindes for alle stoffer. Se bilag 4.1 for detaljer om analyser og fund. Det totale antal boringer,
der er undersøgt, er angivet ved stoffets navn.
Hvad angår de anioniske detergenter er analyseresultaterne usikre, idet den anvendte metode kan
give anledning til falske positive resultater (metoden er ikke specifik). Desuden har en interkalib-
rering vist, at nogle laboratorier havde vanskeligt ved at finde de korrekte indhold under 10 µg/l
47
(Miljøstyrelsen 1997). De eksisterende data er derfor mest et mål for et maksimal niveau. Såvel i
laboratorierne som i overvågningssammenhæng arbejdes der i disse år på at indføre specifikke
analysemetoder, så den reelle belastning med disse stoffer kan vurderes.
Grundvandsovervågning
Prøvetagningsår
Prøver
analyseret
Indtag
med
analyse
Indtag med fund
antal
antal
antal
1993
543
484
324
67
(41)
1994
706
592
291
49
(15)
1995
842
665
338
51
(19)
1996
981
751
353
47
(16)
1997
923
723
329
46
(11)
1998
893
780
221
28
(19)
1999
1.090
828
310
37
(19)
2000
874
746
245
33
(23)
2001
868
790
202
26
(13)
2002
881
801
310
39
(17)
1993-2002
8.601
1.127
1.022
91
(59)
Tabel 4.2
Analyse for organiske mikroforureninger (jævnfør bilag 4.1) samlet og år for år
i grundvandsovervågningen i perioden 1993-2002. Tallene i parentes angiver de fundprocen-
ter, der fremkommer hvis anioniske detergenter udelades af opgørelsen.
På trods af den hyppige indrapportering af fund vurderes det, at der ikke umiddelbart er pro-
blemer med indhold af anioniske detergenter. Denne vurdering baseres dels på niveauerne i
forhold til grænseværdien på 100 µg/l i drikkevand, dels på muligheden for falsk positive på
lavt niveau. Kun i grundvandsovervågningen er der en enkelt boring, hvor der er gjort fund af
anioniske detergenter i en koncentration over grænseværdien, og generelt er der kun ganske få
fund over 40 µg/l. På baggrund af denne usikkerheden bag data for anioniske detergenter angi-
ves der et supplerende sæt fundprocenter i tabel 4.2, hvor tallene i parentes angiver fundpro-
centerne uden anioniske detergenter (den samme supplerende oplysning er givet i oversigtsta-
bellerne for LOOP tabel 4.5 og boringskontrollen tabel 4.6).
Grundvandsovervågning
1993-2002
Indtag med
analyse
Indtag med fund
Indtag med fund
over grænseværdi
1)
antal
antal
Aromatiske kulbrinter
1.083
319
29
0,5
Halogenerede alifatiske kulbrinter
1.086
175
16
2,8
Phenoler
1.099
179
16
1,4
Alkylphenol forbindelser
1.074
35
3
0
Chlorphenoler
1.105
43
4
2,1
Blødgørere
796
44
6
3,5
Detergenter, anioniske
1.065
935
88
0
Ethere, MTBE
253
3
1
0,4
1) Der anvendes her grænseværdien for drikkevand hvor en sådan findes, se tabel 4.1.
Tabel 4.3
Oversigt over analyseresultaterne for de organiske mikroforureninger i grund-
vandsovervågningen fordelt på grupper dækkende perioden 1993-2002. En mere detaljeret
oversigt over enkeltstoffer inden for grupperne fremgår af bilag 4.1.
Der har i de forløbne år været en del omtale af stoffet MTBE, et hjælpestof der tilsættes benzin
for at øge oktantallet og fremme forbrændingen i motoren. Stoffet er fundet i grundvand i ud-
landet i høje koncentrationer. I Jupiter databasen er der data for 6 år fra grundvandsovervåg-
ningen og vandværksboringer. Det fremgår af bilag 4.1, at der i GRUMO er udført 320 analy-
ser fordelt på 253 indtag. Indtil sidste overvågningsrunde var der udelukkende fund i et indtag
på Fyn, men i 2002 er der gjort fund i yderligere to indtag beliggende på henholdsvis Fyn og
København/Frederiksberg. Af fundene i disse 3 indtag er der dog stadig kun ét fund, der lige
48
netop ligger på grænseværdien (5µg/l). Dette fund er bekræftet ved genanalyse, hvor der blev
målt 2,7 µg/. Til sammenligning er der i boringskontrollen (bilag 4.3) fundet MTBE i 109 ud
af 1.818 analyserede boringer, og heraf var indholdet i 7 boringer over grænseværdien.
Landovervågningsoplande
I landovervågningsoplandene (LOOP) er der i perioden 1995-2002 gennemført analyser for
organiske mikroforureninger i 405 vandprøver repræsenterende 63 forskellige indtag (tabel 4.4
og 4.5).
Landovervågning
Prøvetagningsår
Analyser
Indtag med
analyse
Indtag med fund
antal
antal
antal
1995
25
16
1
6
(6)
1996
31
15
0
0
(0)
1997
7
4
0
0
(0)
1998
28
22
1
4
(5)
1999
81
37
22
60
(60)
2000
47
18
8
44
(11)
2001
48
19
5
26
(26)
2002
138
42
7
17
(14)
1993-2002
405
63
31
49
(48)
Tabel 4.4
Analyse for organiske mikroforureninger udført pr. år i landovervågningen i peri-
oden 1995-2002. Detaljer om stofgrupper findes i bilag 4.2. Tallene i parentes angiver de
fundprocenter, der fremkommer, hvis anioniske detergenter udelades af opgørelsen).
I landovervågningsoplandene er der fundet organiske mikroforureninger i 49% (48% hvis der
ses bort fra de anioniske detergenter) af indtagene (se bilag 4.2 for detaljerede oplysninger om
enkelt stoffer). Undersøgelserne har især været rettet mod de chlorerede phenoler, men kun
stoffet 2,4-dichlorphenol er fundet. Der er udført analyser for phenol i vand fra 46 indtag, og
stoffet er fundet i 15, heraf et indtag med indhold over grænseværdien for drikkevand. Der er
nogle få data for nonylphenoler og nonylphenol-ethoxylater. Nonylphenol er fundet i 7 ud af
34 indtag, men i lave koncentrationer. Der er også udført analyser for dibutylphthalat (DBP) i
landovervågningsoplandene, og der er fund i 11 ud af 33 indtag. For alles stoffer gælder det, at
medianværdier af fundene ligger under grænseværdierne for drikkevand (detaljer i bilag 4.2).
Landovervågning
1995-2002
Indtag
med
analyse
Indtag med fund
antal
antal
Aromatiske kulbrinter
35
11
31
Halogenerede alifatiske kulbrinter
10
0
0
Phenoler
46
15
33
Alkylphenol forbindelser
45
8
18
Chlorphenoler
57
3
5
Blødgørere
33
11
33
Detergenter, anioniske
31
13
42
Tabel 4.5
Oversigt over analyseresultaterne for de organiske mikroforureninger i landover-
vågningen fordelt på grupper dækkende perioden 1995-2002. En mere detaljeret oversigt over
enkeltstoffer inden for grupperne fremgår af bilag 4.2
49
Vandværksboringer
Der er i perioden 1993-2002 udtaget vandprøver fra 5.413 boringer til analyse for organiske
mikroforureninger (se bilag 4.3). Der er fundet organiske mikroforureninger i 1.961 boringer
svarende til 36% (23%, hvis der ses bort fra de anioniske detergenter) (tabel 4.6). Fordelingen
inden for stofgrupper er opsummeret i tabel 4.7 (se i øvrigt bilag 4.3). Der findes enkelte andre
sporadiske analyser, men de her viste tegner det generelle billede af vandværkernes borings-
kontrol.
Boringskontrol
Prøvetagningsår
Analyser
Boringer
med analyse
Boringer med fund
antal
antal
antal
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
1993-2002
12.225
169
125
36
29
(14)
525
385
102
26
(19)
600
358
127
35
(25)
471
329
75
23
(18)
809
581
163
28
(19)
1.519
1.135
302
27
(18)
1.832
1.418
474
33
(24)
2.012
1.603
572
36
(20)
2.871
2.405
564
23
(14)
1.420
1.199
374
31
(18)
5.413
1.961
36
(23)
Tabel 4.6
Oversigt over analyseresultaterne for organiske mikroforureninger pr. år i vand-
værksboringer 1993-2002. Tallene i parentes angiver de fundprocenter der fremkommer, hvis
anioniske detergenter udelades af opgørelsen.
Analyser for halogenerede alifatiske kulbrinterne og aromatiske kulbrinter repræsenterer om-
kring 2.500 boringer hver, og begge grupper er fundet relativt hyppigt. Grænseværdierne er
overskredet i en del tilfælde. En del af overskridelserne kan forklares ved, at boringerne har
ændret formål eller anvendelse. Gruppen af chlorphenoler indeholder også mange analyser,
men her er væsentlig færre boringer med fund i forhold til gruppen med de chlorerede alifati-
ske kulbrinter. De chlorerede phenoler har dog nogle få overskridelser af grænseværdien for
drikkevand. Den ikke-chlorerede phenol er også fundet i koncentrationer, der ligger over
grænseværdien for drikkevand.
Boringskontrollen
1993-2002
Boringer
med fund
Boringer
med fund over
grænseværdi
1)
Boringer
med analyse
antal
antal
Aromatiske kulbrinter
2.532
326
13
0,5
Halogenerede alifatiske kulbrinter
2.455
367
15
1,2
Phenoler
1.322
111
8
1,2
Alkylphenol forbindelser
792
22
3
0
Chlorphenoler
4.294
47
1
0,3
Blødgørere
15
3
20
0
Detergenter, anioniske
1.863
1.142
61
0
Ethere, MTBE
1.818
109
6
0,4
1) Der anvendes her grænseværdien for drikkevand hvor en sådan findes, se tabel 4.1.
Tabel 4.7
Oversigt over analyseresultaterne for de organiske mikroforureninger i vand-
værkernes boringskontrol fordelt på grupper dækkende perioden 1993-2002.
50
MTBE er fundet i 109 ud af 1.818 undersøgte vandværksboringer i perioden 1998-2002. Heraf
havde 7 boringer et indhold over grænseværdien for drikkevand svarende til 0,6% af de under-
søgte boringer, og det maksimale indhold lå på 56 µg/l, altså en væsentlig overskridelse af
grænseværdien for drikkevand.
Databasen fra kontrollen af vandværksboringer indeholder oplysninger fra 5.431 boringer, og
af disse er der en eller flere gange fundet indhold af organiske mikroforureninger i 22.6% af
boringerne (der ses bort fra anioniske detergenter). En analyse af disse 1.216 boringer kan give
et indtryk af, hvor langt der er fra en forurenet boring til en anden. I lokalområdet er dette na-
turligvis stærkt afhængig af såvel områdets anvendelse (by, industri, landbrug, skov etc.) og de
geologiske og hydrologiske forhold i området. Men betragtes data på landsplan tegner der sig
et billede af, at hvis en boring er forurenet kan det forventes, at der inden for en 10 km radius,
findes en anden forurenet boring. Dette kan ses øverst i figur 4.2, hvor minimumsafstanden fra
en forurenet boring til en anden er vist. Det fremgår, at langt de fleste minimumsafstande lig-
ger indenfor 10 km. I denne figur indgår alle organiske mikroforureninger under et. Betragtes
boringer forurenet med et enkelt stof, fremkommer et lignende billede. Dette er illustreret ne-
derst i figur 4.2, hvor fordelingen af indbyrdes minimumsafstande for 239 boringer forurenet
med toluen er vist. Det fremgår, at også for dette ene stof er forekomsten af en forurenet "na-
bo-boring" hyppigst inden for 10 km radius, med en tendens til en lidt hyppigere forekomst af
lange afstande i forhold til analysen med alle forureninger betragtet under et.
Alle organiske mikroforureninger
Antal boringer
Toluen
0
4
8
12
16
20
24
28
32
36
Afstand (km, midtpunkt)
0
100
200
300
400
500
600
0
20
40
60
80
100
Figur 4.2.
Minimumsafstande mellem forurenede boringer. Hyppigheden af minimumsaf-
stande mellem to forurenede boringer er vist. Øverst indgår alle boringer der har været for-
urenet en eller flere gange med organiske mikroforureninger, nederst betragtes udelukkende
forureninger med toluen. Begge steder er enkelte punkter over 40 km udeladt af hensyn til
overskueligheden. En nedre grænse for afstande er sat til 0,5 km (anses for værende samme
boring i denne analyse).
51
Andre boringer
Gruppen 'Andre boringer' omfatter markvandingsboringer, vandværkernes overvågnings-
boringer, nedlagte vandværksboringer, afværgeboringer og boringer gennemført i forbindelse
med forureningsundersøgelser etc. Der kan forekomme meget høje indhold i denne gruppe
boringer, især i forbindelse med forureningsundersøgelser, og de indsamlede data kan ikke
anvendes til at beskrive generelle tendenser i grundvandet. I indrapporteringerne forekommer
også andre stoffer end de, der indgår i overvågningsprogrammet. Et eksempel er undersøgelsen
af forekomst af lægemidler. Denne gruppe data indeholder indrapportering fra 19 prøver, der
blev analyset for lægemidlerne amobarbital, barbital, butobarbital, pentobarbital og secobar-
bital. De 19 analyser stammer fra 19 filtre, og i 14 af filtrene blev der fundet et eller flere af de
analyserede lægemidler. Disse data repræsenter information, som ikke er indeholdt i hverken
overvågningsdata (GRUMO og LOOP) eller boringskontrollen, men de er for få til drage kon-
klusioner. En egentlig undersøgelse og videntilvejebringelse ville kræve mere dokumentation
af såvel prøver som analyser, og datasættet 'Andre boringer' må opfattes som et katalog over
"værste tilfælde" og sjældent undersøgte stoffer.
Der er i denne gruppe af boringer rapporteret analyser af organiske mikroforureninger i 3.151
vandprøver til GEUS i perioden 1993-2002. Vandprøverne stammer fra 1.526 boringer med
fund af organiske mikroforureninger i 396 boringer (se bilag 4.4 for detaljer).
Sammenfatning om organiske mikroforureninger
Der er i grundvandsovervågningen i perioden 1993-2002 undersøgt 8.601 vandprøver fra 1.127
indtag for organiske mikroforureninger. I 1.022 af de undersøgte indtag er der i perioden
mindst en gang fundet én eller flere organiske mikroforureninger, svarende til at der er fund i
91% af indtagene. De fleste stammer fra anioniske detergenter, men da analysemetoden er ikke
specifik kan en del af disse resultater skyldes andre naturligt forekommende stoffer. Ses der
bort fra de anioniske detergenter var der mindst én gang i perioden fund i 59% af indtagene.
Der er i landovervågningsoplandene undersøgt 405 vandprøver fra 63 indtag. Der er fund i
49% af indtagene (48% hvis der ses bort fra de anioniske detergenter). I vandværksboringer er
der udført analyser af miljøfremmede stoffer i 5.413 boringer. I ca. 1/3 af boringerne er der
fundet mindst et miljøfremmed stof, oftest anioniske detergenter - ses der bort fra disse er det
godt hver 5. boring. Fælles for langt de fleste fund er, at de er under grænseværdien for drikke-
vand.
En analyse af hvor langt der er fra en forurenet vandværksboring til en anden viser, at risikoen
for at finde en forurenet naboboring indenfor en radius af 10 km er stor, både når der ses på
organiske mikroforureninger som gruppe, men også for enkeltstoffer som eksempelvis toluen.
|
