33
Uorganiske sporstoffer
Uorganiske sporstoffer forekommer naturligt i grundvand i relativt små mængder, typisk i stør-
relsesordenen mikrogram pr. liter. De overvåges regelmæssigt i permanente målepunkter i
grundvandsovervågningsprogrammet. De samme stoffer måles også af vandværkerne i deres
vandforsyningsboringer, den såkaldte boringskontrol, men langt mindre hyppigt og uregelmæs-
sigt. Omfanget af dette måleprogram afhænger af den udpumpede vandmængde. Endelig over-
våges et mindre antal uorganiske sporstoffer i landovervågningsprogrammets grundvandsdel.
Stofgruppen uorganiske sporstoffer omfatter grundstoffer af vidt forskellig karakter, bl.a. tung-
metaller men også andre grundstoffer som f.eks. arsen. Inden for gruppen medtages også cya-
nid, der består af kulstof og kvælstof, som dannes ved forbrænding ved høje temperaturer, ty-
pisk i f.eks. traditionelle gasværker. For en lang række sporstoffer må det anses for sandsyn-
ligt, at de målte indhold ud over den naturligt forekommende baggrundsværdi også rummer
bidrag fra samfundsmæssig aktivitet. En kvantificering af denne fordeling kræver dog et ud-
redningsarbejde, der ligger udenfor rammerne af denne rapport.
I miljømæssig henseende kan de uorganiske sporstoffer opdeles i 3 grupper: 1) de toksiske der
har sundheds- og miljømæssigt skadelige effekter (humantoksiske og økotoksiske) selv ved
små koncentrationer; 2) de såkaldt essentielle, der omfatter stoffer som er nødvendige for den
menneskelige organisme i små mængder, men som er sundhedsskadelige og økotoksiske i stør-
re koncentrationer; 3) en tredje gruppe af stoffer, som normalt ikke optræder i så høje koncen-
trationer, at de udgør et problem, men hvis baggrundskoncentrationer har relevans, og som i
rette mængde og form kan have både humantoksikologiske og økotoksikologiske effekter.
Til de toksiske stoffer hører bl.a. antimon, arsen, bly, cadmium, kviksølv samt cyanid. Arsen er
yderst giftigt for mennesker, og visse uorganiske arsenforbindelser kan forårsage kræft hos
mennesker (Miljøstyrelsen, 1995a). Til de essentielle hører bl.a. chrom, kobber, nikkel, zink
og selen. For selen er forskellen mellem nødvendigt indtagelse og giftvirkning relativt lille. De
forskellige grænseværdier er sammenstillet i tabel 3.1.
Grundvandets kemiske sammensætning benævnes ofte grundvandskvaliteten, fordi grundvan-
dets indholdsstoffer har en afgørende indflydelse på anvendelsen af vandet f.eks. til drikke-
vandsforsyning. For drikkevand er der fastsat grænseværdier bl.a. for indholdet af uorganiske
sporstoffer. Med baggrund i vandforsyningsstrukturen er grænseværdierne opdelt i én krav-
værdi ved afgang fra vandværk og en anden (højere) værdi ved forbrugers taphane (Miljø- og
Energiministeriet, 2001).
Grundvandskvaliteten har derudover indflydelse på flora og fauna i vandløbene, hvis vandfø-
ring især i sommerhalvåret i høj grad eller overvejende består af grundvand. Grundvand dannet
forholdsvis nær et vandløb, bevæger sig relativt tæt under jordoverfladen og kommer frem i
vandløbet nær bredden, mens grundvand dannet langt fra vandløbet bevæger sig i dybere
strømningsbaner og kommer frem i vandløbet gennem dets bund. Grundvandets indhold af
uorganiske sporstoffer, som bl.a. er bestemt af strømningsbanernes dybde og dermed af kon-
taktbjergarter og redoxzoner, er medbestemmende for hvilke flora og fauna, der kan leve i
vandløbet. Terrænnært strømmende grundvand vil være præget af sporstoffer, som er tilført fra
overfladen og som afhænger af arealanvendelsen, mens dybere strømmende grundvand er præ-
get af andre sporstoffer. Med det formål at sikre en maksimal biodiversitet er der for et antal
stoffer fastsat økotoksikologisk betingede kvalitetskriterier som et mål for det maksimale ind-
hold af stoffet, der kan tolereres af vandløbets flora og fauna (Miljøstyrelsen, 1994; Miljø- og
Energiministeriet, 1996).
34
Endelig er der i forbindelse med oprydning af forurenede lokaliteter fastsat kvalitetskriterier
for grundvand for en række uorganiske sporstoffer (Miljøstyrelsen, 1998). Kvalitetskriterier for
grundvand er fastsat således, at grænseværdierne for drikkevand (Miljø- og Energiministeriet,
2001) kan forventes at være opfyldt, når vandet tappes hos forbrugeren. Se tabel 3.1.
Uorganiske
sporstoffer
Grundvands-
kvalitets-
kriterier
(MST 1998)
Grænseværdi
for drikkeva nd
1)
(MEM 2001)
Udlednings-
kriterie
r
(MEM 1996)
Økotoksiko-
logisk
grænseværdi
(MST 1994)
g/l
g/l
g/l
g/l
Aluminium
Antimon
Arsen
Barium
Bly
Bor
Cadmium
Chrom, total
Chrom VI
Cyanid, total
Kobber
Kviksølv
Molybdæn
Nikkel
Zink
Selen
Sølv
Tin
8
1
300
0,5
25
1
50
100
20
10
100
100
2
5
700
5
1.000 / 300
4)
2
20
50
100
1 / 0,1
4)
20
100
10
10
10
4
3,2
2)
5
10
2)
12
2)
1
160
2)
110
2)
2,6
3)
4
1
1
1) Ved indgang til ejendom
2) Forslag til kvalitetskrav hvor datagrundlaget ikke er endeligt kvalitetsvurderet
3) Hultberg, H., 1988.
4) Krav / Anbefaling
Tabel 3.1
Grundvandskvalitetskriterier og grænseværdier for uorganiske sporstoffer.
Indhold af uorganiske sporstoffer i grundvandet over grænseværdierne for drikkevand kan
medføre, at den del af grundvandsressourcen, der kan anvendes til drikkevand til mennesker,
husdyr og til levnedsmiddelfremstilling, reduceres. Grundvand med et indhold af uorganiske
sporstoffer over grænseværdien for drikkevand kan ikke umiddelbart anvendes til drikkevand,
f.eks. i forbindelse med enkeltforsyning og små vandforsyninger uden vandbehandling.
Selv om grundvandets kemiske sammensætning kan ændres henholdsvis ved vandbehandlin-
gen i vandværket og under transporten og opholdet i vandrørene eller ved grundvandets passa-
ge gennem vandløbets bundsedimenter, er det formålstjenligt at relatere grundvandets indhold
af uorganiske sporstoffer til disse ovennævnte kvalitetsangivelser, også kaldet grænseværdier.
Måleprogrammer
Grundvandsovervågning
Ved udgangen af 2002 var der 998 aktive indtag, som var egnede til prøvetagning og analyse
for uorganiske sporstoffer. I perioden 1993 til 2002 er et flertal af disse indtag analyseret seks
til otte gange for over halvdelen af stofferne Der begynder således at være etableret egentlige
tidsserier for en række af de uorganiske sporstoffer. Af bilag 3.1 fremgår hovedtal for de uor-
ganiske sporstoffer, som indgår i grundvandsovervågningen og i Jupiter databasen hos GEUS.
35
Der er fundet ét eller flere uorganiske sporstoffer i alle overvågningsindtag egnet til sporstof-
analyser, og der er fundet koncentrationer, der overskrider grænseværdien for drikkevand
(Miljø- og Energiministeriet 2001) for ét eller flere uorganiske sporstoffer i 350 indtag,
svarende til 35% af overvågningsprogrammets samlede antal egnede indtag.
Da de uorganiske sporstoffer, med undtagelse af cyanid, forekommer naturligt i grundvandet
og dermed i princippet er tilstede i alle prøver, er genfindingsprocenten et udtryk for, hvorvidt
det med de fastsatte (og analytisk gennemførlige) detektionsgrænser er muligt positivt at be-
stemme indholdet af stofferne i grundvandet.
Landovervågningens grundvandsindtag
I landovervågningsoplandene er der etableret grundvandsindtag af samme type som anvendes i
grundvandsovervågningsprogrammet (montejus), men på grund af den terrænnære position kan
de være tørlagte under lav grundvandsstand. Grundvandet herfra er analyseret for de uor-
ganiske sporstoffer, som formodes at blive tilført det nydannede grundvand fra overfladen,
nemlig aluminium, arsen, barium, bly, cadmium, chrom, nikkel, kobber, selen og zink.
Detektionsgrænserne er de samme som for grundvandsovervågningen. Alle stoffer er fundet,
selen dog kun i et mindre antal indtag. Analyserne stammer overvejende fra de dybeste indtag i
landovervågningsoplandene, dvs. 5 meter under terræn, med undtagelse af analyserne fra
Sønderjyllands Amt, der stammer fra indtag i 2,2 meters dybde. Et enkelt indtag fra Sønder-
jyllands Amt er ekskluderet fra det samlede datasæt på grund af stærkt afvigende stofindhold.
For 2002 er der indberettet 46 analyser for uorganiske sporstoffer fra landovervågningspro-
grammets grundvandsdel.
Status for grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer i landovervågningsprogrammets
grundvandsdel fremgår af bilag 3.2. I tabel 3.2 er de markante forskelle mellem de forskellige
landovervågningsområder fremhævet.
Storstrøm
Fyn
Sønderjylland
Ve jle
Nordjylland
Landovervågning
g/l
g/l
g/l
g/l
g/l
Arsen
Bly
Cadmium
Selen
Nikkel
Zink
Kobber
Chrom
Aluminium
Barium
0,5
0,3
0,01
0,2
1,7
4,2
0,7
0,1
2,2
80
0,2
0,2
0,01
0,6
2,3
5,2
0,5
0,15
8,3
43
0,1
0,7
0,5
0,3
12
66
3,6
0,2
730
92
0,3
0,7
0,11
0,3
20
68
2,9
0,1
1,3
42
0,4
0,5
0,11
0,1
6
27
2,9
0,6
60
41
Tabel 3.2
Uorganiske sporstoffer (medianværdier) i landovervågningens grundvandsborin-
ger 1998-2002. Analyser under detektionsgrænsen er medregnet med dennes værdi.
Samlet leder resultaterne til den antagelse, at uorganiske sporstoffer i større mængder kan ud-
vaskes fra rodzonen og eventuelt tilbageholdes i den øverste del af den mættede zone - når der
sammenlignes med terrænnære indtag i grundvandsovervågningen. Bilag 3.2 angiver generelle
hovedtal for belastningen af det allerøverste grundvand i landovervågningsoplandene med uor-
ganiske sporstoffer, men der ses som illustreret i tabel 3.2 store forskelle landovervågnings-
oplandene imellem.
36
Vandværksboringer
Udover analyserne i de ca. 90 vandindvindingsboringer, der indgår i grundvandsovervågningen
(volumenmoniterende boringer), er der med indberetningerne for året 2002 i alt indkommet
analyseresultater for uorganiske sporstoffer fra 7.002 boringer, der var underlagt tilsyn jf.
bekendtgørelse nr. 871 (Miljø- og Energiministeriet, 2001). Ifølge bekendtgørelsen er det fra 1.
januar 2002 obligatorisk at udføre boringskontrol for nikkel, aluminium (ved pH
<6), arsen,
barium og bor. Hyppigheden afhænger af den distribuerede eller producerede vandmængde.
Vandforsyningsanlæg under 3.000 m
3
kontrolleres ikke, boringer til anlæg mellem 3.000 og
35.000 m
3
kontrolleres hvert 5. år, for anlæg mellem 35.000 og 1.500.00 kontrolleres
boringerne hvert fjerde år, og for anlæg der er større, kontrolleres boringerne hvert 3 år.
Der er fundet uorganiske sporstoffer i 3.970 boringer. Procentuelt udgør boringer med fund ca.
57% af de undersøgte boringer. I de øvrige boringer er analyseresultaterne under detektions-
grænsen. Af bilag 3.2 fremgår hovedtal for de uorganiske sporstoffer som er indberettet til
GEUS's database Jupiter.
Det skal fremhæves, at boringskontrol - i modsætning til grundvandsovervågningen der
gennemføres i et fast net af boringer - over tid vil blive udført i et skiftende antal boringer, idet
vandforsyningsboringer af forskellige årsager, så som tekniske problemer, forureninger m.v.,
udgår af vandindvindingen, som typisk flyttes til andre nyere eller uforurenede boringer.
Der anvendes generelt højere og forskellige detektionsgrænser i vandværkernes boringskontrol
sammenlignet med land- og grundvandsovervågningen. Ofte anvendes en detektionsgrænse,
som er lig med eller det halve af den højst tilladelige værdi for drikkevand. For at få en
pålidelig bedømmelse af om grænseværdien er overtrådt, bør der anvendes en
detektionsgrænse på en tiendedel af grænseværdien for drikkevand.
Der er fundet overskridelser af grænseværdien for drikkevand (Miljø- og Energiministeriet,
2001) i 502 boringer. Langt de største antal overskridelser vedrører nikkel og arsen. Procen-
tuelt udgør overskridelserne godt 7% af de undersøgte boringer.
Grundvandets tilstand
Overskridelser af grænseværdier for drikkevand
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 indeholder be-
stemmelser, der gennemfører dele af Drikkevandsdirektivet (EU, 1998). I bekendtgørelsen
fastsættes der to grænseværdier for vand fra vandforsyningsanlæg, som forsyner mennesker
med vand til husholdningsbrug; henholdsvis én værdi ved indgang til ejendom og én værdi ved
forbrugers taphane. For en række tungmetaller og uorganiske sporstoffer er værdien ved ind-
gang til ejendom nu lavere end den førhen gældende grænseværdi.
Den endelige grænseværdi for nikkel ved indgang til ejendom henholdsvis ved forbrugers tap-
hane er endnu ikke fastsat, hvorfor den førhen gældende værdi på 20 µg/l ved fraløb fra pumpe
eller vandværk fortsat finder anvendelse både ved afgang fra vandværk og ved forbrugers tap-
hane.
Det kan konstateres (tabel 3.3), at der samlet set forekommer overskridelse af grænseværdier-
ne for drikkevand for alle undersøgte uorganiske sporstoffer med undtagelse af tin og sølv i et
eller flere af de eksisterende måleprogrammer. Blandt måleprogrammerne skiller landover-
vågningens grundvand sig klart ud som det mest belastede. Dette grundvand befinder sig ter-
rænnært i områder med intensiv landbrugsdrift op der ses procentuelle overskridelser i størrel-
sesordenen fra 3% for cadmium til 51% for nikkel. Grundvandsovervågningen giver på grund
37
af de permanente målesteder et mere dækkende billede af den generelle tilstand i dansk grund-
vand. Her ses der overskridelser for de fleste stoffer, dog ikke for tin, sølv og chrom. For de
fleste stoffer er de procentuelle overskridelser beskedne, men aluminium, arsen og nikkel
skiller sig ud som de mest belastende. I boringskontrollen ses der betydelige procentuelle over-
skridelser for aluminium og arsen, mens nikkel, zink og bor kun viser mere beskedne procen-
tuelle overskridelser.
Uorganiske
sporstoffer
GRUMO
LOOP
Boringskontrol
Grænseværdi
drikkevand
g/l
Mindst en
analyse
over
Alle
analyser
over
Mindst en
analyse
over
Alle
analyser
over
Mindst en
analyse
over
Alle
analyser
over
Aluminium
Antimon
Arsen
Barium
Bly
Bor
Cadmium
Chrom, total
Cyanid, total
Kobber
Kviksølv
Molybdæn
Nikkel
Selen
Sølv
Tin
Zink
100
2
5
700
5
1.000/300
1)
2
20
50
100
1/0,1
1)
20
10
10
10
100
15
<1
16
<1
1
<1/3
2)
<1
0
<1
<1
0/1
2)
6
<1
0
0
6
3
<1
6
0
<1
<1/1
2)
1
0
0
0
0/0
2)
1
0
0
0
<1
49
i.m.
9
i.m.
31
i.m.
3
0
i.m.
0
i.m.
i.m.
51
0
i.m.
i.m.
40
9
i.m.
0
i.m.
0
i.m.
0
0
i.m.
0
i.m.
i.m.
3
0
i.m.
i.m.
6
11
0
16
0
1
5
0
1
0
0
1
3
0
0
0
2
2
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
1) Drikkevandkvalitetskrav / anbefalet indhold
2) Overskridelse af hhv. drikkevandkvalitetskrav / anbefalet indhold
i.m. : i kke målt
Tabel 3.3
Overskridelse af grænseværdier for drikkevand i forskellige måleprogrammer for
perioden 1993-2002 (LOOP dog kun 1998-2002). Procentuel overskridelse af drikke-
vandskvalitetskravene i forhold til analyserede indtag. For antal overskridelser se bilag 3.4
Overskridelser af økotoksikologisk betingede kvalitetskrav
Sammenlignes grundvandets tilstand med de kvalitetskrav, som er fastsat som maksimumind-
hold for vand, som tilføres vandløb, søer eller havet ses, et tilsvarende mønster, men mere
markant, da udlederkravene, der grundlæggende er baseret på økotoksikologiske undersøgel-
ser, generelt er koncentrationsmæssigt lavere end grænseværdierne for drikkevand (se tabel
3.1). Det forekommer bekymrende - at de økotoksikologiske grænseværdier overskrides i op
til 83% af de undersøgte indtag i landovervågningsoplandene, se tabel 3.4. Det må nemlig an-
tages, at det terrænnære grundvand i disse områder bliver tilført de vandløb, som gennem-
strømmer områderne. Der findes ingen undersøgelser af de uorganiske sporstoffers indvirkning
på flora og fauna i disse vandløb. Dette forudsætter en nøjere undersøgelse af sporstoffers
skæbne fra rodzone til vandløb. Også grundvandsovervågningsprogrammet og boringskon-
trollen viser markante overskridelser af de økotoksikologiske grænseværdier for især alumini-
um og arsen og i mindre grad for zink.
38
Uorganiske
sporstoffer
GRUMO
LOOP
Boringskontrol
Kvalitets-
krav
Øko-tox.
g/l
En
analyse
over
Alle
analyser
over
En
analyse
over
Alle
analyser
over
En
analyse
over
Alle
analyser
over
Aluminium
Antimon
Arsen
Barium
Bly
Bor
Cadmium
Chrom, total
Cyanid, total
Kobber
Kviksølv
Molybdæn
Nikkel
Selen
Sølv
Tin
Zink
2,6
1)
4
3,2
2)
5/1
3)
10
2)
12
2)
1,0
160
2)
110
2)
73
19
2
<1/2
4)
0
3
0
<1
6
19
8
0
<1/
<1
4)
0
<1
0
<1
1
83
11
34
3/9
4)
0
37
11
40
28
0
0
0
0
3
0
3
41
19
2
<1
1
<1
<1
<1
2
12
3
<1
0
0
0
0
0
0
1)
Hultberg, H., 1988.
2)
Forslag til kvalitetskrav, hvor datagrundlaget ikke er endeligt kvalitetsvurderet
3)
Udledningskriterie / Økotoksikologisk grænseværdi
Overskridelse af hhv. udledningskriterie / økotoksikologisk grænseværdi
Tabel 3.4
Overskridelse af økotoksikologisk betingede kvalitetskrav (se tabel 3.1) i for-
skellige måleprogrammer. Procentuel overskridelse i forhold til analyserede indtag. For antal
overskridelser se bilag 3.5
Enkeltstoffer
Arsen
Arsen er giftigt og kræftfremkaldende, og der er international erkendelse af arsens sundheds-
skadelige egenskaber. Således er grænseværdien for drikkevand sænket fra 50 µg/l til 5 µg/l
med den nye drikkevandsbekendtgørelse (Miljø- og Energiministeriet, 2001) og samtidig er
stoffet gjort obligatorisk i boringskontrollen.
Indholdet af arsen i grundvandet bestemmes - ud over kildestyrken - blandt andet af redoxfor-
holdene, idet arsenindholdet under reducerende betingelser er ca. 10 gang højere end under
iltholdige betingelser. Ud over en regional geologisk oprindelse, er der bl.a. mulighed for
diffus arsenforurening fra handelsgødning (fosfat), arsenholdige pesticider og afbrænding af
kul og mere lokalt fra træimprægneringsvirksomheder, spredning af slagger (og flyveaske)
som jordforbedringsmiddel og udbringning af slam fra produktion af genbrugspapir. I tilknyt-
ning hertil kan det bemærkes, at fortids lokale kulfyrede industrier som fx papirfabrikker,
sukkerfabrikker og mange andre kan være en undervurderet kilde til grundvandsforurening.
Som forventeligt øges antallet af analyser i boringskontrollen som følge af analysekravet i Be-
kendtgørelse 871. Antallet af undersøgte boringer er steget fra 758 i 2001 til 1518 i 2002. I
tabel 3.5 er angivet en oversigt over fordelingen på amtsbasis. Det fremgår af oversigten over
maksimumindhold, at problemerne omkring overskridelse af drikkevandskravet er størst i
Storstrøms, Århus, Fyns og Vejle amter.
39
Amt
Analyser
Minimum
Gennemsnit
Maksimum
ikke angivet
10
0,3
3,1
7,8
Kbh. og Frederiksberg
0
København
45
0,2
1,5
3,6
Frederiksborg
126
0,03
0,9
7
Roskilde
36
0,4
1,7
4,2
Ve stsjælland
51
0,1
3,5
8
Storstrøm
129
0,2
5,4
42
Bornholm
80
0,02
0,6
5,7
Fyn
230
0
5,1
39
Sønderjylland
16
0,03
1,8
5,5
Ribe
98
0,05
0,8
6,4
Ve jle
255
0,03
2,5
28
Ringkjøbing
100
0,03
1,2
12
Århus
313
0,05
4,5
41
Viborg
47
0,3
3,3
20
Nordjylland
274
0,05
2,6
20
Samlet
1.810
0
3,0
42
Tabel 3.5
Oversigt over antal analyser og indhold af arsen i µg/l i drikkevandsboringer.
Opgjort på enkeltanalyser fra 1993 til og med 2002 og fordelt på amter
0
50 km
Arsen i vandværksboringer
1993-2002
5 µg/l
5 µg/l
Miocæn
Oligocæn
Eocæn
Paleocæn
Københavnkalk
Bryozokalk
Skrivekridt
Ældre end skrivekridt
Figur 3.1. Regional fordeling af arsenindhold i vandværksboringer 1993-2002 vist i forhold til
aflejringer ældre end istiderne.
40
Såvel tabel 3.5 som figur 3.1 understøtter den antagelse, at arsenindholdet i grundvandet
primært er af geologisk oprindelse, idet der forekommer tertiære marine lerbjergarter med høje
indhold af arsen i undergrunden under disse amter. De tertiære bjergarter kan under istidens
gletcherfremstød være indarbejdet i istidsaflejringerne, primært i moræneler. Dog kan yngre
marine aflejringer også udgøre kilder til arsen.
I større vandværker med vandbehandling tilbageholdes en del af uorganiske sporstoffer i nogen
grad i okkerslammet i vandværkernes sandfiltre (Miljøstyrelsen, 1999). Således fjernes gen-
nemsnitligt op mod halvdelen af grundvandets arsenindhold. Den nye, lavere grænseværdi for
arsen vil antageligvis visse steder sætte en ny nedre grænse for, hvor dybt der kan indvindes
grundvand til drikkevand - afhængigt af vandværkernes muligheder for at fjerne stoffet ved
okkerudfældningen.
Nikkel
Nikkelbelastningen hidrører primært fra iltning af sulfidmineraler (f.eks. bravoit og pyrit)
enten i forbindelse med sænkning af grundvandsspejlet i vandindvindingsoplandene eller ved
udskiftning af luften i den umættede zone under tætte lerlag via åbne boringer, den såkaldte
barometerånding (Jensen et al., 2002). En eventuel senere retablering af grundvandsspejlet kan
yderligere øge frigivelsen af nikkel til grundvandet i en periode. Sulfidoxidation kan også
forekomme med nitrat som oxidationsmiddel.
Tabel 3.6 viser en oversigt over fordelingen på amtsbasis af nikkelanalyser over grænsevær-
dien på 20 µg/l. Det fremgår af oversigten, at der findes grundvand som overskrider krav-
værdien i alle amter. Problemerne er størst i Roskilde, Vestsjællands og Viborg amter samt i
Bornholms Regionskommune.
Amt
Analyser ove r
grænseværdi
Gennemsnit
Maksimum
ikke angivet
1
25
25
Kbh. og Frederiksberg
5
28
34
København
468
45
160
Frederiksborg
1
36
36
Roskilde
93
70
590
Ve stsjælland
17
136
460
Storstrøm
34
38
59
Bornholm
9
68
310
Fyn
8
39
64
Sønderjylland
2
27
32
Ribe
89
40
120
Ve jle
6
29
45
Ringkjøbing
16
41
81
Århus
13
31
55
Viborg
5
62
160
Nordjylland
5
34
54
Samlet
772
49
590
Tabel 3.6
Antal analyser over grænseværdien og maksimumindhold af nikkel i µg/l i drikke-
vandsboringer. Opgjort på enkeltanalyser fra 1993 til og med 2002 og fordelt på amter.
Den regionale fordeling af nikkelindholdet i aktive vandindvindingsboringer er vist i figur 3.2.
I de hårdest ramte områder må boringer lukkes, da det bliver stadig mere svært at finde ubela-
stet grundvand til at fortynde det belastede grundvand med. Generelt ses en stigning i antallet
af vandværksboringer med et nikkelindhold, hvor grænseværdien for drikkevand er overskre-
41
det i samtlige analyser fra 121 i 2001 til 142 i 2002. Det problem, som forhøjede nikkelindhold
udgør for vandværkerne, ser derfor ud til at være voksende.
0
50 km
20 µg/l
20 µg/l
Nikkel i vandværksboringer
1993-2002
Figur 3.2: Nikkel i vandværksboringer 1993-2002.
Københavns Amt konkluderer i sin rapport, at stor sænkning af grundvandsspejlet med
forhøjelse af bl.a. nikkelindholdet til følge har medført en uacceptabel forringelse af
drikkevandskvaliteten visse steder i amtet. Antallet af drikkevandsboringer, hvori drikke-
vandskvalitetskravet på 20 µg/l er overskredet, er steget fra 16-19% de forudgående år til 23%
i 2001 og 31% i 2002. Vestsjællands Amt bemærker, at kun halvdelen af indvindings-
boringerne er undersøgt for nikkel i perioden 1989 til 2002. Storstrøms Amt præsenterer
tidsserier for iltning af sulfid med nitrat. Derudover ses en svagt stigende antal boringer med
forhøjet nikkelindhold i det vestlige Jylland på grund af øget indvinding i visse områder og
dermed iltning af tertiære pyritholdige sedimenter. Ribe Amt anfører, at den ved oxidationen
dannede syre fremmer en lav pH og dermed desorption af nikkel.
Sammenfatning om uorganiske sporstoffer
Generelt ses der overskridelser af grænseværdierne for drikkevand i alle måleprogrammer, dvs.
i både grundvandsovervågningen, landovervågningen og vandværkernes boringskontrol. I
grundvandsovervågningen er der således fundet overskridelser af grænseværdierne for et eller
flere uorganiske sporstoffer i 35% af indtagene i perioden 1993-2002.
42
Resultaterne fra landovervågning skiller sig klart ud. Her overvåges terrænnært grundvand i
områder med intensiv landbrugsdrift. Der ses overskridelser af grænseværdien i forhold til
antal analyserede indtag på eksempelvis 9% for arsen, 31% for bly, 40% for zink og 51% for
nikkel. De tilsvarende tal fra grundvandsovervågningen er 16%, 1%, 6% og 6%; for borings-
kontrollen 16%, 1%, 2% og 3%.
Sammenlignes der med de økotoksikologisk betingede kvalitetskrav, der er fastsat af hensyn til
kvaliteten af det vand, der tilføres vandløb, søer eller havet, ses endnu større overskridelser -
eksempelvis overskrides disse værdier i op til 83% af de undersøgte indtag i landovervåg-
ningsoplandene, og i op til hhv. 73% og 41% af de undersøgte indtag/boringer i hhv. grund-
vandsovervågningsprogrammet og boringskontrollen. Her er det især stofferne aluminium, bly,
kobber og arsen, der overskrider kravværdierne.
Som forventet stiger antallet af analyser for arsen i boringskontrollen som følge af analysekra-
vet indført i 2001. Analyserne er dog stadig ujævnt spredt udover landet, men der ses en ten-
dens til overskridelser primært i områder med tertiært marint ler i undergrunden eller oparbej-
det i morænedækket. Dog kan yngre marine aflejringer også udgøre arsenkilder.
I større vandværker med vandbehandling og velfungerende sandfiltre, tilbageholdes uorganiske
sporstoffer i nogen grad, hvorfor overskridelser af grænseværdierne i grundvandet ikke nød-
vendigvis medfører en problematisk drikkevandskvalitet. For enkeltforsyninger og små fælles
vandforsyninger uden vandbehandling kan sporstofferne derimod udgøre et kvalitetsproblem.
|
