D
E
S
L
E
G
Ø
S
R
E
D
N
U
E
K
S
I
G
O
L
O
E
G
S
D
N
A
L
N
Ø
R
G
G
O
S
K
R
A
M
N
A
T
E
I
R
E
T
S
I
N
I
M
Ø
J
L
I
M
G
N
I
N
G
Å
V
R
E
V
O
S
D
N
A
V
D
N
U
R
G
3
0
0
2
2
Særudgivelse
Redaktør:
Lisbeth Flindt Jørgensen
Tegning:
Forfattere og Kristian Rasmussen
Omslag og foto:
Peter Moors
Oplag:
700
Dato:
1. december 2003
Rapporten kan hentes på internettet på www.grundvandsovervaagning.dk
ISBN 87-7871-117-7
Pris:
kr. 160, - inkl. moms
Miljøministeriet
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS
Øster Voldgade 10
DK-1350 København K
Telefon: 38 14 20 00
Telefax: 38 14 20 50
E-post:
geus@geus.dk
Internet: www.geus.dk
3
Indhold
INDHOLD
3
FORORD
5
SAMMENFATNING
7
ENGLISH SUMMARY
9
INDLEDNING
11
Overvågningsprogrammet
11
Grundvandsovervågningen
11
Vandværksboringer
11
Rapportering
12
Vandrammedirektivet og revisionen af NOVA 2003
13
Temarapport om ferskvandets kredsløb
14
Forskellige definitioner mv.
14
Detektionsgrænse
14
Fund og fund over grænseværdien for drikkevand
14
Boringsindretning
15
Box-diagram
15
Redoxzoner
15
GRUNDVANDETS HOVEDBESTANDDELE
17
Nitrat
17
Udviklingen i grundvandets indhold af nitrat
17
Nitratudvikling i grundvandsovervågningsområderne
19
Nitrat i ungt grundvand
20
Nitrat i vandværksboringer
23
Nitratdata associeret med CFC dateringer
25
Redoxboringer
28
Redoxboring ved GRUMO Sibirien, Storstrøms Amt
28
Redoxboring ved GRUMO Grindsted, Ribe Amt
29
Redoxboring ved GRUMO Kasted, Århus Amt
30
Redoxboring ved GRUMO Albæk, Nordjyllands Amt
31
Sammenfatning om nitrat
31
Fosfor
32
UORGANISKE SPORSTOFFER
33
Måleprogrammer
34
Grundvandsovervågning
34
Landovervågningens grundvandsindtag
35
Vandværksboringer
36
Grundvandets tilstand
36
Overskridelser af grænseværdier for drikkevand
36
Overskridelser af økotoksikologiske kvalitetskrav
37
4
Enkeltstoffer
38
Arsen
38
Nikkel
40
Sammenfatning om uorganiske sporstoffer
41
ORGANISKE MIKROFORURENINGER
43
Mulige kilder til de 7 grupper af organiske mikroforureninger
43
Aromatiske kulbrinter
44
Phenoler
44
Nonylphenoler
44
Halogenerede alifatiske kulbrinter
44
Chlorphenoler
44
Phthalater (blødgørere)
45
Detergenter
45
Ethere
45
Grundvandsovervågning
45
Landovervågningsoplande
48
Vandværksboringer
49
Andre boringer
50
Sammendrag om organiske mikroforureninger
51
PESTICIDER OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER
53
Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen
53
Undersøgelse af pesticidforurening i små vandforsyningsanlæg
57
Pesticider og nedbrydningsprodukter i landovervågningen
57
Vandværksboringer
59
BAM - 2,6-dichlorbenzamid
65
Andre boringer
66
Fordelingen af vand med pesticider i vandværkernes boringskontrol
67
VAP - Varslingssystem for tidlig udvaskning af pesticider
69
Sammenfatning om pesticider og nedbrydningsprodukter
71
GRUNDVANDSRESSOURCEN OG HYDROLOGISK MODELLERING
73
Grundvandspotentiale
73
Vandindvinding
75
Aktuel udnyttelse af grundvandsressourcen
79
Hydrologisk modellering
83
Status for modellering i GRUMO
83
Sammenfatning om grundvandsressourcen og hydrologisk modellering
85
LITTERATUR
87
BILAG
89
5
Forord
Nærværende rapport præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand og ud-
vikling, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en
del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger nærværende rapport på resul-
taterne af vandværkernes boringskontrol, der indsamles af kommunerne og videreformidles til
amterne, hvor de indgår i amternes rapportering og dataindberetning til fagdatacentret for
grundvand ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).
Omfanget af analyseprogrammet og rapporteringerne er fastlagt i rapporten `Programbeskri-
velse for det nationale program for overvågningen af vandmiljøet 1998 - 2003, NOVA 2003
(Miljøstyrelsen 2000b).
Rapporten er en faglig rapport og målgrupperne er Regeringen, Folketinget og offentligheden
samt DMU, der har ansvaret for den samlede rapportering af NOVA 2003.
De indrapporterede data og amternes rapporter danner som nævnt grundlag for denne rapport,
som præsenteres på grundlag af indlæg fra medarbejdere ved GEUS, der har de pågældende
fagområder som deres arbejdsområde:
Grundvandets hovedbestanddele
Per Nyegaard
Uorganiske sporstoffer
Carsten Langtofte Larsen
Organiske mikroforureninger
René Juhler og Walter Brüsch
Pesticider og nedbrydningsprodukter Walter Brüsch og René Juhler
Vandindvinding og modellering
Per Rasmussen og Hans Jørgen Henriksen
Projektgruppen, der står bag databearbejdning og rapportering, består endvidere af Alex Son-
nenborg, Birgit Ahlgren Pedersen, Frants von Platen, Jens Stockmarr, Kristian Rasmussen,
Lisbeth Flindt Jørgensen, Poul Merkelsen og Uffe Larsen.
6
Sammenfatning
"Grundvandsovervågning 2003" bygger på oplysninger fra grundvandsovervågningen,
landovervågningen og vandværkernes boringskontrol og giver dermed et omfattende kva-
litativt billede af grundvandets kemiske og forureningsmæssige tilstand.
Størstedelen af det grundvand der overvåges, er dannet før 1990, og det er derfor ikke muligt
at konstatere nogen overordnet ændring af nitratindhold i grundvandet begrundet i imple-
menteringen af Vandmiljøplanen i 1987 og senere tiltag. Men der ses en begyndende tendens
til et fald i indholdet af
nitrat
i det unge grundvand i de 2 sandede landovervågningsoplande -
et fald, der måske kan tilskrives ændringer i landbrugets dyrkningspraksis siden vedtagelsen af
Vandmiljøplanen. Det skal dog bemærkes, at det gennemsnitlige indhold de fleste år ligger
over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l.
I år er det muligt at følge udviklingen i nitratindholdet i 39 indtag med ungt grundvand dannet
efter vedtagelsen af Vandmiljøplanen. Disse viser varierende udviklingstendenser, men det
vurderes, at 1/3-del viser faldende nitratindhold.
I grundvandsovervågningen indeholder ca. 16% af indtagene nitrat over grænseværdien for
drikkevand på 50 mg/l, hvilket stort set er det samme som de 2 forudgående år. Kun 1,1% af
vandværksboringerne indeholder nitrat over grænseværdien. Det lave tal for vandværksborin-
ger skyldes, at boringer med et for højt nitratindhold typisk lukkes og erstattes af dybere borin-
ger, således at den forurenede del af grundvandet fravælges. Ca. 50% af indtagene i grund-
vandsovervågningen og ca. 75% af vandforsyningsboringerne er nitratfrie (dvs. nitratindhold
1 mg/l).
Uorganiske sporstoffer
er naturligt forekommende i dansk grundvand. I grundvand med lav
pH kan der forekomme høje indhold af eksempelvis aluminium, mens der i iltfrit grundvand
kan forekomme særskilt høje indhold af arsen. Forekomster af uorganiske sporstoffer nær
grænseværdierne for drikkevand kan også skyldes samfundsmæssige aktiviteter, som forure-
ning, vandspejlssænkning eller anden påvirkning.
Der er konstateret høje indhold af bl.a. nikkel, bly og arsen i det allerøverste grundvand i
landovervågningsoplandene, og disse stoffer må antages at kunne spredes til hele vandmiljøet.
Generelt kan høje indhold af uorganiske sporstoffer i grundvandet påvirke kilder, vandløb og
søer gennem tilstrømning af grundvand.
Antallet af vandværksboringer med et nikkelindhold, hvor grænseværdien for drikkevand er
overskredet i samtlige analyser, er steget. Det forhøjede nikkelindhold udgør derfor et stigende
problem for vandværkerne.
Som forventet stiger antallet af analyser for arsen efter at analysekravet blev indført i borings-
kontrollen i 2001. Analyseresultaterne er dog stadig fordelt ujævnt over landet, men der ses en
tendens til overskridelser primært i områder med tertiært marint ler i undergrunden eller opar-
bejdet i morænedækket. Yngre marine aflejringer kan dog også udgøre en kilde til arsen.
I større vandværker med vandbehandling og velfungerende sandfiltre tilbageholdes uorganiske
sporstoffer i nogen grad, hvorfor overskridelser af grænseværdierne i grundvandet ikke nød-
vendigvis medfører en problematisk drikkevandskvalitet. For enkeltforsyninger og små fælles
vandforsyninger uden vandbehandling kan sporstofferne derimod udgøre et kvalitetsproblem.
Ses der bort fra de anioniske detergenter (pga. manglende specifik analysemetode) er der fun-
det
organiske mikroforureninger
mindst én gang i perioden i 59% af overvågningsboringer-
7
ne. Data viser, at mange af stofferne kan trænge dybt ned i jordlagene. De fleste fund koncen-
trerer sig dog i intervallet fra overfladen og ned til 40 m under terræn.
I vandværksboringer er der fundet organiske mikroforureninger i godt hver 5. boring (excl.
anioniske detergenter). Fælles for langt de fleste fund i både vandværksboringer og i grund-
vandsovervågningen er, at de er under grænseværdien for drikkevand.
Andelen af indtag med fund af
pesticider og nedbrydningsprodukter
i grundvandsovervåg-
ningen har stabiliseret sig på ca. 27% i 2001 og 2002, mens andelen af indtag med fund over
grænseværdien begge år var 8,5%. I perioden 1990-2002 er der nu fundet pesticider i mere end
40% af de undersøgte indtag.
Der er især fundet BAM, triaziner og triazinnedbrydningsprodukter, og ikke mindst deethylis-
opropylatrazin findes i stadigt stigende omfang. Stoffet er nu fundet i 8,4% af de undersøgte
indtag i grundvandsovervågningen. I landovervågningen er deethylisopropylatrazin fundet i
mere end 30% af det undersøgte højtliggende, unge grundvand, dannet under marker med
landbrugsmæssig anvendelse. I vandværkernes kontrol af boringer er stoffet fundet i ca. 3% af
de analyserede boringer. Stoffet er dog kun analyseret i små 200 vandindvindingsboringer, og
det må forventes, at vandværkerne fremover vil finde stoffet hyppigere.
Vandværkernes boringer er stadig påvirket af pesticider. Andelen af boringer med fund har
gennem perioden 1997-2002 været omkring ca. 30%. I samme periode er andelen af vand-
værksboringer med fund over grænseværdien faldet fra ca. 10% til ca. 7%. I opgørelsen med-
tages kun vandværksboringer, hvorfra der er indvundet grundvand i en periode på 5 år før
2002. I 2002 blev der fundet pesticider i mere end 50% af det højtliggende grundvand i inter-
vallet 0-20 meter under terræn, og antallet af fund bliver som i grundvandsovervågningen
mindre med tiltagende dybde.
En opgørelse af vandindvindingen i 2002 fra de boringer, der er undersøgt for pesticider viser,
at der blev indvundet grundvand med pesticider svarede til 36,7% af den samlede indvinding.
Grænseværdien på 0,1 µg/l for drikkevand er i 2002 kun overskredet i 4,2% af de undersøgte
boringer, hvilket viser, at vandværkerne har lukket mange boringer med fund over grænsevær-
dien.
I overvågningsperioden 1989-2002 er der målt store variationer i
grundvandstanden
. I 1994-
95 og igen 2000-02 var grundvandstanden høj. De meget store nedbørmængder, som faldt i
januar og især i februar 2002, har betydet, at grundvandsstanden mange steder ved afslutnin-
gen af vinteren 2001/02 var på højde med den højeste grundvandstand registreret i den forud-
gående 20-årige periode. Tilsvarende betød de meget nedbørsfattige vintre 1995/96 og
1996/97, at grundvandstanden faldt til et niveau svarende til det lavest målte i den forudgående
20-årige periode.
Det kan fortsat konstateres, at der i mange områder i landet
indvindes
mere vand end vurderet
bæredygtigt
i NOVA-2003 temarapporten om Ferskvandets Kredsløb. På landsplan er res-
sourcen rigelig i forhold til oppumpningen i 2002, men der er problemer med den regionale
fordeling, idet vandindvindingen for en række områder på Sjælland, Fyn og i Østjylland enten
er tæt på den bæredygtige mængde eller endog i visse områder væsentligt overskrider denne
grænse. Hermed forøges risikoen for en forringet grundvands- og/eller vandløbskvalitet som
følge af den intensive vandindvinding.
8
English summary
"Grundvandsovervågning 2003" (Groundwater monitoring 2003) presents data from the na-
tional groundwater monitoring areas (GRUMO), the agricultural watershed catchment areas
(LOOP) and water abstraction wells, and thereby provides a comprehensive picture of
groundwater quality in Denmark. The data mainly represents the period from 1989 to 2002.
The Action Plan for the Aquatic Environment was approved in 1987. As the age of the ground-
water in the majority of well screens predates 1990, it is generally not possible to recognise
any effect of the Action Plan on the nitrate content of groundwater. However, the
nitrate
con-
tent seems to be declining in the very youngest groundwater sampled in sandy agricultural
catchments. The average concentrations are still well above the maximum admissible concen-
tration (MAC) for drinking water (50 mg/l).
The age of groundwater in 39 monitoring well screens in the groundwater monitoring areas is
younger than 1987 (6-8 years old), and thus provide an indication of the affect of the Action
Plan on nitrate concentrations in groundwater. The monitoring data from these well screens
show ambiguous variations, but the nitrate content seems to be declining in 1/3 of these well
screens.
Half of the monitoring wells in the groundwater monitoring areas are screened in primary aq-
uifers, and about 75% of the water abstraction wells do not contain nitrate (less than 1 mg/l).
The nitrate concentration in about 16% of the monitoring screens exceeds the MAC for drink-
ing water. This is the same as was observed in 2001 and 2002. Presently, only 1.1 % of the
water abstraction wells contains nitrate concentrations that exceed the MAC for drinking water
as most wells with nitrate concentrations have been abandoned and replaced with deeper
wells.
Inorganic trace elements
occur naturally in groundwater in Denmark. Where pH is low some
of these elements as aluminium may occur in high concentrations. In aquifers without oxygen
arsenic may be abundant in high concentrations. But the occurrence of inorganic trace ele-
ments near the MAC for drinking water may also be due to anthropogenic activities such as
contamination, lowering of the groundwater level etc. Generally high contents of inorganic
trace elements in the groundwater may impact the water quality of natural springs, streams and
lakes if these are feed by groundwater. High concentrations of e.g. nickel, lead and arsenic
have been detected in the uppermost groundwater in LOOP areas and these elements may be
spread throughout the aquatic environment. But the dynamics of the spreading of these ele-
ments is not well described.
There is an increase in the number of water abstraction wells with nickel concentrations that
exceed the MAC for drinking water in all analysis. It appears that the problem with high nickel
concentrations in groundwater is increasing in some parts of Denmark.
As expected the numbers of arsenic analysis of groundwater from water abstraction wells is
increasing due to the regulatory requirements established in 2001. The availability of arsenic
data is still not evenly spread out through the country, but a tendency of the concentrations
above the MAC for arsenic exists in areas with tertiary marine clays, either in the subsurface
or in till. Younger marine deposits may also be a source of arsenic.
In major water works with well effective sand filters, inorganic trace element will partly be
fixed and will not necessary have a negative effect on the drinking water quality. However, in
smaller water supplies without water treatment, they may constitute a quality problem.
9
Organic micro pollutants
have been found in 91% of the well screens in the groundwater
monitoring areas in the monitoring period. If the anionic detergents are excluded (due to a
non-specific method of analysis), then organic micro pollutants are detected at least once in
59% of the well screens. Data have shown that organic micro pollutants can readily be trans-
ported to depth in aquifers and aquitards. For example, the pollutant trichlormethan has been
found at depths exceeding 60 meters below ground surface (mbgs). However, the occurrence
of these compounds is mainly limited to wells screens at depths between 0 to 40 mbgs.
Organic micro pollutants (excluding anionic detergents) have been detected at least once in
20% of the water abstraction wells which were sampled. However, the concentration of these
compounds is below the MAC for drinking water in most of the groundwater abstraction wells,
as well as in most well screens in the groundwater monitoring areas.
The number of well screens with
pesticides and/or
their
metabolites
in the
groundwater
monitoring areas was approximately 27% in both 2001 and 2002. The number of well screens
with concentrations above the MAC for drinking water (0,1 µg/l) was about 8.5% in both
years. Pesticides or their metabolites have been detected in more than 40% of the well screens
sampled during the period from 1990 until 2001.
The metabolite 2,6-dichlorbenzamid (BAM) (degradation product of chlorthiamid and dichlo-
benil), and the triazins and their metabolites, especially deethylisopropylatrazine, are the most
commonly detected compounds. The detection of deethylisopropylatrazine has increased to
8.4% of the wells sampled. This metabolite is detected in more than 30% of monitoring wells
that are completed at shallow depth below the agricultural watershed catchment areas. The
metabolite was detected in about 3% of the water supply wells analysed. Only about 200 water
supply wells were analysed for this metabolite, and it is anticipated that their detection will
increase as analyses are made in an increasing number of water supply wells.
Groundwater abstraction wells are still severely affected by pesticides or metabolites. During
the period from 1997 to 2002 the number of detections has varied by about 30%. During the
same period, the number of wells with concentrations exceeding the MAC has declined from
10% to 7%. In 2002 pesticides or their metabolites were detected in more than 50% of the
shallow (0 to 20 mbgs) groundwater abstraction wells sampled. As in groundwater monitoring
areas, their occurrence decreases with increasing depth.
An estimation of the ground water abstraction in 2002 compared to the wells being analysed
shows that 36.7% of the abstracted groundwater contains pesticides and/or metabolites. The
percent of the abstraction exceeding the MAC was only 4,2% which indicates, that the water
works have been forced to close a large number of wells with concentrations above the MAC.
Groundwater levels
were high in 1994-95 and again in 2000-2002 due to unusually high lev-
els of precipitation. Groundwater levels were very low in 1995-1997 due to very low winter
precipitation during this period.
A thematic report on the entire
freshwater cycle
points out, that the resource is being over
exploit
ed in several areas of the country, resulting in excessive streamflow depletion. Nation-
ally, the resource is sufficient compared to the abstraction in 2002, but the abstraction is not
regionally balanced. Groundwater is being over-exploited in the greater Copenhagen, Odense
and Århus areas. This may results in the degradation of the quality of groundwater and surface
water.
11
Indledning
Overvågningsprogrammet
Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågnings-
program for vandmiljøet, NOVA 2003, blev oprindelig iværksat som en konsekvens af vedta-
gelsen af Vandmiljøplanen i 1987 med det hovedformål at registrere grundvandets belastning
med kvælstof og fosfor samt vurdere virkningerne af ændringer i næringsstofbelastningen, som
Vandmiljøplanens tiltag ville medføre. Endvidere har grundvandsovervågningen til formål
generelt at følge udviklingen i grundvandsressourcens kvalitet og størrelse for også i fremtiden
at kunne sikre Danmarks befolkning drikkevand af god kvalitet. Endelig er det et formål at
beskrive kvaliteten af det vand, der udgør basistilstrømningen til de danske ferske vande.
Grundvandsovervågning
Nogenlunde jævnt fordelt over landet er der etableret 70 grundvandsovervågningsområder
(GRUMO), se figur 1.1, hver udbygget med ca. 17 overvågningsindtag fordelt i hoved-
grundvandsmagasinet med en overvejende horisontal strømning (liniemoniterende boringer),
øvre sekundære grundvandsmagasiner med en nedadgående strømning (punktmoniterende boringer)
og én indvindingsboring (volumenmoniterende boring), der overvåger det grund-
vand, der anvendes til drikkevandsproduktion, se principskitsen figur 1.2. Det skal bemærkes,
at en overvågningsboring kan indeholde flere adskilte indtag i forskellige dybder.
Grundvandsovervågningen omfattede i alt 1.052 indtag, der er egnede til analyse for grund-
vandets hovedbestanddele. Heraf er 998 indtag egnede til analyse for specielle parameter som
uorganiske sporstoffer, pesticider og andre organiske mikroforureninger. Hertil kommer 112
indtag til overvågning af grundvandets hovedbestanddele i Rabis Bæk området, og 77 indtag i
fire redox-boringer etableret i 1998-1999. Grundvandsovervågningen omfatter endelig ca. 85
indtag i grundvandet i de fem landovervågningsoplande (LOOP), se figur 1.1, hvor bl.a. kvali-
teten af det helt nydannede grundvand overvåges i indtag som ligger 1½-5 meter under terræn.
Vandværksboringer
I Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Mil-
jøministeriet, 1988; Miljø- og Energiministeriet, 2001) er der siden 1989 stillet krav om over-
vågning af det grundvand, der indvindes fra vandværkernes boringer - boringskontrol (Mil-
jøstyrelsen, 1990, 1997).
Dette års rapport er som de 2 foregående år gennemført på baggrund af GEUS nye databasesy-
stem Jupiter. Der er med anvendelsen af Jupiter sket en kobling mellem det tidligere vandres-
sourceregister og den tidligere grundvandskemidatabase ved GEUS. Dette skulle udelukke, at
analyseresultater, som tilsyneladende ikke stammer fra vandindvindingsboringer, men som er
indberettet som "boringskontrol", indgår som vandværksboringer. Herved bliver et antal bo-
ringer med forskelligt andet formål, f.eks. afværgeboringer, private boringer og brønde, pejle-
boringer eller boringer til overvågning af lossepladser, ikke medtaget som vandværksboringer,
med deraf følgende krav til kvalitet. Denne gruppe af boringer er i de enkelte afsnit behandlet
under betegnelsen 'Andre boringer'. Således omfatter gruppen vandværksboringer kun borin-
ger, hvorfra der i de sidste 5 år er indvundet grundvand til drikkevandsproduktion
12
Rapportering
Hvert år siden 1989 har GEUS udarbejdet en rapport over grundvandsovervågningen. I Aftale-
udvalget mellem staten og amterne er det vedtaget, at rapporteringen skal ske efter et standar-
diseret format, således at rapporteringen bliver overskuelig og ikke for omfattende. Grund-
vandsovervågning 1995 (GEUS, 1995) var ekstraordinært omfattende, idet grundvand var ud-
valgt som årets tema indenfor vandmiljøplanens overvågningsprogram. Dette års rapport er en
standardrapport. Det gældende analyseprogram for grundvandsovervågningen i såvel GRUMO
som LOOP er beskrevet i NOVA 2003 (Miljøstyrelsen, 2000b).
Årets rapport bygger, som de foregående, på de data amterne har indberettet til GEUS´s data-
base Jupiter samt på de årlige rapporter fra amterne. Dog er data der måtte være nævnt i am-
ternes rapporter, men som ikke er indberettet til databasen ved GEUS, normalt ikke medtaget i
tabeller og grafer i GEUS's rapport.
0
50 km
Smålyng
Tornby
Albæk
Skerping
Thisted
Drastrup
Gislum
Råkilde
Haderup
(Herning)
Finderup
Herborg
Brande
Grindsted
Ølgod
Ølgod
Klosterhede
Rabis Bæk
Hvinningdal
Kasted
Homå
Ejstrupholm
Vorbasse
Fillerup
Forumlund
Bramming
Rødding
Jullerup
Nyborg
Borreby
Harndrup
Store
Fuglede
Nørre Søby
Holbæk
Follerup
Havdal
Nykøbing
Osted
Asemose
Jyderup Skov
Mjang Dam
Trudsbro
Svendborg
Ishøj
Hjelmsølille
Asserbo
Endrup
Attemose
Espergærde
Sibirien
Bedsted
(Abild)
Holeby
Frøslev
Søndersø
Torkildstrup
Skuldelev
Brokilde
Eggeslevmagle
Store
Heddinge
(Munke
Bjergby)
Nord-Samsø
Thyregod
Vesterborg
Egebjerg
Frederiksberg
Nykøbing
Viborg
Christiansfeld
Skive
Gladsaxe
Odderbæk
Horndrup Bæk
Højvands
Rende
Bolbro Bæk
Lillebæk
Grundvandsovervågningsområde
Landovervågningsopland
Figur 1.1
Grundvandsovervågningen i Danmark omfatter 70 grundvandsovervågnings-
områder (GRUMO) og 5 Landovervågningsoplande (LOOP).
I områderne Sibirien, Grindsted, Kasted og Albæk er der yderligere etableret en redoxboring
til overvågning af de kemiske forhold omkring redoxzonerne. Endelig gennemføres der en me-
get begrænset overvågning i de tre områder Munke Bjergby, Herning og Abild.
Landovervågningsoplandene består af tre ler-oplande (Horndrup Bæk, Lillebæk og Højvads
Rende) og to sand-oplande (Odderbæk og Bolbro Bæk).
13
Potentialelinie
Strømlinie
Oplandsgrænse
Indvindingsboring
i hovedmagasin
Volumenmoniterende
Overvågningsboring
i hovedmagasin
Liniemoniterende
Overvågningsboring
i øvre magasin
Punktmoniterende
Overvågningsboring
i øvre magasin
Punktmoniterende
Dæklag
Vandførende lag
Grundvandsspejl
Sekundært
magasin
Figur 1.2
Principskitse for et Grundvandsovervågningsområde (efter Andersen 1987).
Vandrammedirektivet og revision af NOVA 2003
Siden 2002 er der blevet arbejdet der med at revidere det eksisterende overvågningsprogram
NOVA 2003 til NOVANA 2004-2009 (Det
N
ationale
O
vervågningsprogram for
VA
ndmiljø
og
NA
tur), der træder i kraft pr. 1. januar 2004. Som akronymet antyder, skal der i det nye
program udover vandmiljøovervågning også etableres en overvågning af naturen (biodiversitet
og terrestrisk natur).
14
For grundvandsovervågningens vedkommende vil det nye program fortrinsvis betyde en øget
fokusering på det øvre grundvand og vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelsen. Det
betyder bl.a., at et antal af de eksisterende grundvandsovervågningsområder vil bliver yderlige-
re udbygget med nye boringer, mens et mindre antal skal overgå til begrænset overvågning. I
programmet vil der desuden være større fokus på kvantiteten af det danske grundvand, og der
skal derfor etableres en hydrologisk modellering af vandbalancen og grundvandsdannelsen på
overordnet oplandsniveau (vandområdedistrikt - se nedenfor) og national skala. Denne mo-
dellering opdateres årligt med nye klimadata og indvindingstal. Dette arbejde vil bidrage til at
opnå en bedre forståelse for den kvantitative sammenhæng mellem grundvand og overflade-
vand.
Det er endnu ikke endeligt afklaret, hvilke krav der vil blive stillet i Vandrammedirektivet
(EU, 2000) og det kommende Grundvandsdirektiv (EU, 2003) til overvågning af grundvandet,
men visse forventede krav er så vidt muligt forsøgt indarbejdet i NOVANA. Implementeringen
af direktiverne vil givetvis medføre justeringer i overvågningsprogrammet i programperioden.
Temarapport om ferskvandets kredsløb
I NOVA temarapporten om ferskvandets kredsløb (Henriksen og Sonnenborg, 2003) er den
udnyttelige grundvandsressource på landsplan opgjort til ca. 1 mia. m
3
pr. år, såfremt der skal
tages hensyn til vandføring i vandløbene, fraregnes en vis mængde forurenet grundvand, ind-
regnes klimavariationer mv. Da der på årsbasis indvindes i størrelsesordenen 0,7 mia. m
3
pr. år
i Danmark er ressourcen tilsyneladende tilstrækkelig, men ikke nødvendigvis fordelt geogra-
fisk efter behov - således indvindes der ifølge opgørelsen i rapporten for meget især i områ-
derne omkring landets største byer og i tørre perioder i visse områder med stort markvandings-
behov.
I kapitlet om Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering i denne rapport, er den aktu-
elle udnyttelse af grundvandsressourcen vurderet på baggrund af de faktisk oppumpede vand-
mængder til både vandværker, industri og markvanding for 2002.
Forskellige definitioner m.v.
Detektionsgrænse
I Grundvandsovervågning 2000 (GEUS, 2000) blev der redegjort for detektionsgrænser. Det
fremgik her, at den egentlige betydning af ordet "detektionsgrænse" er, at et stof kan detekte-
res (påvises), uden at der nødvendigvis kan gøres rede for, i hvilken mængde stoffet forekom-
mer. Der blev også gjort rede for at det rigtige ord for den grænse, hvorover der med rimelig
sikkerhed kan sættes værdier på indholdet af et stof er "kvantificeringsgrænse". Kvantifice-
ringsgrænsen ligger betydelig over detektionsgrænsen.
Den detektionsgrænse, der oplyses fra laboratorierne, er behæftet med en vis usikkerhed, der
varierer fra stof til stof og som afhænger af beregningsmetoden. Et enkelt fund (detektion) af et
stof kan således være behæftet med en betydelig usikkerhed, især hvis den målte koncentration
er tæt på detektionsgrænsen. Sikkerheden for et stofs forekomst i koncentration nær detekti-
onsgrænsen er betinget dels af fund ved gentagen analyse fra den samme lokalitet og dels ved
tilsvarende fund på andre lokaliteter.
15
Fund og fund over grænseværdien for drikkevand
I nærværende rapport betyder et "fund" at analyseresultatet er større end eller lig med (
detektionsgrænsen for det pågældende stof i den pågældende analyse.
Tilsvarende opereres med "fund over grænseværdien for drikkevand" eller "fund over højst
tilladelige værdi for stoffet i drikkevand" (Miljø- og Energiministeriet, 2001).
Boringsindretning
I forbindelse med indberetning til Jupiter-databasen ved GEUS har der været behov for præci-
sering af terminologien omkring boringsindretning. For denne henvises til GEUS 2001.
Box-diagrammer
Box-diagrammer er en god måde at præsentere statistisk bearbejdede data. Box-diagrammer
fortæller noget om en række grundlæggende statistiske parametre for et datasæt. Det er her
typisk middelværdi, medianværdi og spredningen af værdierne for et års data. Spredningen er
beskrevet gennem 25% fraktilen, 75% fraktilen og minimum- og maksimumværdier når out-
layers (ekstreme, formodentlig utro værdier) er udeladt. Nedenfor i figur 1.3 er præsenteret en
legende til alle de anvendte box-diagrammer i denne rapport.
75% (Q75)
25% (Q25)
Middel
Q75 + 1,5(Q75 - Q25)
Q25 - 1,5(Q75 - Q25)
50% = Median
Figur 1.3
Legende til box-diagrammer anvendt i denne rapport. Q står for kvartil således at
Q25 udgør grænsen mellem 25% og 75% af datamængden.
Redoxzoner
I grundvandsovervågningen opereres der i denne rapport generelt med tre redoxzoner:
Oxisk zone
også kaldet
Ilt-zonen
Anoxisk zone
også kaldet
Nitrat-zonen
Reducerende zone
også kaldet
Jern-, sulfat og metan-zonen
De forskellige zoner er i rapporten defineret således:
Oxisk zone
1 mg/l ilt
Anoxisk zone
1 mg/l ilt og>
1 mg/l nitrat
Reducerende zone
1 mg/l ilt og
1 mg/l nitrat
|
