75
Grundvandsressourcen og hydrologisk
modellering
Grundvandspotentiale
Regelmæssige målinger af grundvandsstanden giver mulighed for at vurdere ændringer i
mængden af grundvand. Variationen i nedbør og fordampning hen over året gør, at grund-
vandsstanden ligeledes varierer naturligt hen over året med maksimum omkring april måned
og minimum omkring oktober. På få år kan grundvandsstanden dog ændre sig betydeligt i for-
hold til den normale årsvariation, enten som følge af ændringer i nedbørsmængden eller i
grundvandsoppumpningen eller en kombination af ændringer i begge forhold.
Udover at tjene som en metode til overvågning af den kvantitative udvikling i grundvands-
ressourcens størrelse, udgør tidsserier over variationer i grundvandsstanden i forskellige
grundvandsmagasiner et meget vigtigt datainput til grundvandsmodeller.
I dette års amtslige rapportering præsenteres en lang række tidsserier over variationerne i
grundvandsstandens niveau i overvågningsområderne i perioden 1989 2001. Enkelte amter
behandler desuden tidsserier over grundvandsstanden, som går længere tilbage i tiden, f.eks.
præsenterer Sønderjylland og Viborg amter pejleserier, som er påbegyndt i starten af
1980'erne. Flere amter illustrerer vandstandsvariationens sammenhæng dels med vinter-
nedbøren (oktober til marts måned), og dels med nettonedbøren (nedbør minus fordampning)
(Fyns Amt, 2002, Ribe Amt, 2002, Sønderjyllands Amt, 2002, Viborg Amt, 2002 og Århus
Amt, 2002).
Pejleserierne afspejler generelt fire situationer: (1) terrænnære grundvandsmagasiner med hur-
tig og markant respons på nedbørs- og klimaforhold, (2) dybere magasiner med afdæmpet,
forsinket og/eller begrænset respons på år til år variationer i nedbørsforhold, (3) vandindvin-
dingsstrategien for en nærliggende boring eller kildeplads, og (4) korttids- og sæsonbetingede
oppumpninger, f.eks. markvandinger. Figur 6.1 og figur 6.2 viser variationen i grundvandstan-
den over en længere årrække for 4 udvalgte repræsentative pejlestationer fra GEUS' nationale
pejlestationsnet og er eksempler på situation (1). Også i Sønderjyllands Amt (2002) og Ribe
Amt (2002) ses eksempler på situation (1). Bl.a. fra Vestjylland og Nordsjælland haves ek-
sempler på situation (2) (Frederiksborg Amt, 2002 og GEUS, 1996). Vestsjællands Amt
(2002), Bornholms Amt (2002), Nordjyllands Amt (2002) og Vejle Amt (2002) præsenterer
eksempler på situation (3). I Fyns Amt (2002) og Ringkjøbing Amt (2002) ses eksempler på
situation (4).
I overvågningsperioden 1989-2001 er der målt store variationer i grundvandstanden. I 1994 og
1995 og igen i vinteren 1999/2000 var grundvandstanden høj. Men de meget store nedbørs-
mængder, som faldt i januar og især i februar 2002, hvor der flere steder i landet faldt mere en
tre gange den normale nedbør for februar måned, har betydet, at grundvandsstanden mange
steder ved afslutningen af vinteren 2001/02 var på højde med eller højere end den højeste
grundvandstand registreret i den forudgående 20-årige periode.
Nedbøren har i årene 1998 til 2001 været på mellem 743 og 900 mm for landet som helhed,
hvilket har været op til 25% over det normale på 712 mm pr. år. Især 1998 og 1999 var meget
nedbørsrige år. Også vinternedbøren fra oktober til marts, hvor hovedparten af grundvands-
dannelsen finder sted, har for de 4 vintre 1998/99 til 2001/02 været over det normale. Vinter-
76
nedbøren har i disse år varieret fra 391 til 494 mm, hvor det normale for perioden 1961 til
1990 har været 362 mm for vinterhalvåret.
Karup - Midtjylland
44,5
45,0
45,5
46,0
46,5
47,0
47,5
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
Bjerndrup - Sønderjylland
17,0
17,5
18,0
18,5
19,0
19,5
20,0
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
Vandstand
Kote i m
Vandstand
Kote i m
Figur 6.1
Grundvandstand for to jyske pejlestationer fra GEUS' nationale pejlestationsnet
(Karup i Midtjylland og Bjerndrup i Sønderjylland
I nogle regioner, bl.a. Ribe, har der dog været en generel nedgang i grundvandsstanden i 2000
og 2001 i forhold til 1998 og 1999 som følge den relativt lavere nedbør de seneste år.
De meget nedbørsfattige vintre 1995/96 og 1996/97 betød, at grundvandstanden faldt til et
niveau svarende til det lavest målte i den forudgående 20-årige periode.
De 'våde' år 1998 til 2001 har betydet, at grundvandsstanden mange steder er tilbage på sam-
me høje niveau som i 1994-95 og i begyndelsen af 1980'erne. Nedbørsrige år, med deraf føl-
gende mindre behov for markvanding, har en særlig gunstig effekt på grundvandsressourcens
77
størrelse i det syd- og vestjyske område, hvor oppumpning til markvanding visse steder udgør
mere end halvdelen af den samlede grundvandsindvinding (se næste afsnit).
Vejstrup - Sydøstfyn
24
25
26
27
28
29
30
1955
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
Villingerød - Nordsjælland
5,0
5,5
6,0
6,5
7,0
1975
1980
1985
1990
1995
2000
Vandstand
Kote i m
Vandstand
Kote i m
Figur 6.2
Grundvandstand for to pejlestationer på øerne fra GEUS' pejlestationsnet (Vej-
strup på Sydfyn og Villingerød i Nordsjælland).
Generelle nationale tendenser i vandindvindingens påvirkning af grundvandsstanden kan ikke
drages ud fra de relativt få pejleboringer, der indgår i overvågningsprogrammet. Ændringer i
grundvandsstanden i den enkelte pejleboring er helt afhængig af oppumpningsstrategien for
nærliggende pumpeboringer. Men informationer om ændringer i grundvandsstanden omkring
kildepladser er meget værdifulde i den regionale og lokale forvaltning af grundvands- og
overfladevandsressourcer.
Nedbørsregistreringen begyndte for mange år siden. I figur 6.3 ses en opgørelse over vinter-
nedbøren i København de sidste godt 100 år for at illustrere variationer i grundvandsdannelsen.
78
Mens nedbøren er præget af klimaet, er grundvandsspejlet også præget af vandindvindingen. I
figur 6.3 er vist vandspejlskurver for to boringer, hvor konsekvensen af lav nedbør og deraf
følgende stor indvinding til vanding i 1970'erne er tydeligt. En tilsvarende udvikling ses i slut-
ningen af 1980'erne og første del af 1990'erne.
Vinternedbør (mm)
Vinternedbør København 18912001 og
Grundvandsstand Sydsjælland og Sønderjylland 19542001
1891
1891
1901
1911
1921
1931
1941
1951
1961
1971
1981
1991
2001
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
500
1,5
2,5
9,0
8,0
Grundvandsstand i Sønderjylland
3-års glidende middel
Grundvandsstand på Sydsjælland
3-års glidende middel
Vinternedbør
3-års glidende middel
Vinternedbør (oktobermarts)
Figur 6.3
Grundvandsstanden er nu igen normal efter rigelig nedbør i vintrene 1997/98-
2001/02. Baggrundskurven viser nedbøren i København i en årrække, mens de stiplede kurver
viser udviklingen i grundvandsstanden to steder i landet.
Vandindvinding
Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 99% af van-
det hentes fra grundvandsmagasiner. Tre steder, Haraldsted Sø nord for Ringsted, Tissø ved
Kalundborg og på Christiansø, anvendes også en beskeden mængde overfladevand i vandfor-
syningen. Drikkevandsforsyningen i Danmark er bygget op omkring en decentral struktur med
2.792 almene vandforsyninger, heraf 166 offentlige fællesanlæg (Vandforsyningsstatistik,
2000). Derudover findes en række lokale vandforsyninger til bl.a. institutioner, industri, mark-
vanding, sportspladser, gartneri og dambrug samt såkaldte enkelt-vandforsyninger som hver
forsyner 1-9 til husstande.
79
De indvundne grundvandsmængder i 2001 er opgjort i følgende 10 kategorier:
1. offentlige almene vandværker,
2. private almene vandværker,
3. små ikke almene anlæg (1-9 hustande),
4. institutioner med egen indvinding,
5. erhverv/industri med egen indvinding,
6. oppumpning af vand til markvanding og gartneri,
7. oppumpning af vand til dambrug,
8. grundvandssænkninger,
9. afværgepumpninger,
10. anden indvinding.
De indvundne vandmængder fra kategori 3 er ofte skønnede. Flere amter gør desuden opmærk-
som på, at der kan ligge skøn til grund for den samlede markvandingsmængde, da der ofte
mangler indberetninger om aktuel markvanding fra en mindre del af de givne tilladelser på
opgørelsestidspunktet. Desuden skal det bemærkes, at kategorierne ikke er helt entydige, f.eks.
forsynes mange industrier fra almene vandværker.
Indvinding af overfladevand er også indberettet opdelt på ovenstående kategorier, men er her
præsenteret som en samlet indvinding af overfladevand for hvert amt. Indvinding af overflade-
vand er dog ikke oplyst af alle amter, hvorfor opgørelsen kun er et udtryk for størrelsesordenen
af anvendelsen af overfladevand på landsplan. Overfladevand anvendes hovedsageligt til van-
ding og industriformål og kun en meget lille del anvendes til drikkevand.
Anden indvinding
Afværgeboringer
Grundvandssænkning
Dambrug
Markvanding og gartneri
Erhverv og Industri m.v.
Institutioner
Små anlæg 1-9 husstande
Private vandværker
Offentlige vandværker
Figur 6.4
Indvundne vandmængder i Danmark i 2001 fordelt på 10 forbrugskategorier.
80
Indvindingen fra vandværker, den almene vandforsyning, udgør 60% af den samlede indvin-
ding. Den almene vandforsyning og oppumpning af grundvand til markvanding, gartneri og
dambrug tegner sig for 87% af grundvandsindvindingen i Danmark (figur 6.4). I bilag 6.1 er
vandindvindingen opgjort på de 10 kategorier samt overfladevand for hvert amt.
Grundvands-
indvinding 2001
Vandværker
Erhvervsvanding
Industri mv.
Overfladevand
mio. m
3
mio. m
3
mio. m
3
mio. m
3
Københavns og
Frederiksberg kommuner
2,167
0
2,631
i.o.
Københavns Amt
35,438
0,048
6,279
i.o.
Roskilde Amt
37,240
0,560
5,910
i.o.
Frederiksborg Amt
40,712
1,059
2,192
1,100
Vestsjællands Amt
32,677
0,903
1,652
5,919
Storstrøms Amt
14,000
1,000
3,125
i.o.
Bornholms Amt
3,930
0,041
0,375
0,007
Fyns Amt
37,574
3,698
6,306
2,707
Sønderjyllands Amt
21,400
29,900
10,400
1,490
Ribe Amt
21,100
40,500
4,805
i.o.
Vejle Amt
29,070
19,981
16,162
i.o.
Ringkjøbing Amt
28,036
63,113
9,690
2,914
Århus Amt
47,075
5,671
4,161
i.o.
Viborg Amt
20,812
7,896
4,549
0,425
Nordjyllands Amt
39,514
17,797
11,814
i.o.
Hele landet
410,745
192,126
90,051
14,562
Tabel 6.1
Grundvandsindvinding i 2001 fordelt på 4 hovedkategorier baseret på amternes
grundvandsrapporter for 2001. Den samlede grundvandsindvinding i Danmark var i 2001 på
693 mio. m
3
. (i.o. = ingen oplysninger).
På grundlag af amtsrapporter og indberettede data er der foretaget en opgørelse for hele landet
på fire hovedkategorier (tabel 6.1 og figur 6.5):
1. Almene vandværker: offentlige og private enkeltanlæg.
2. Erhvervsvanding: markvanding, gartneri og dambrug.
3. Industri mv.: erhverv, industri, institutioner, afværgepumpninger, grundvands-
sænkninger, enkeltindvindinger til husholdninger og anden grundvandsindvinding.
4. Overfladevand.
Det er ikke alle amter, der indberetter indvindingsdata for samtlige kategorier til GEUS på
elektronisk form. Tallene i tabel 6.1, figur 6.5 og bilag 6.1 er derfor baseret på såvel amternes
rapporter som de elektronisk indberettede indvindingsdata.
I figur 6.5 er vist vandindvindingen opgjort på fire hovedkategorier for perioden 1989-2001.
Den totale grundvandsindvinding i 2001 var på 693 mill. m
3
og indvindingen af overfladevand
var på over 15 mill. m
3
Faldet i de almene vandværkers vandindvinding stagnerede i 2000 i forhold til de foregående
år. For perioden som helhed fra 1989 til 2001 er der sket et fald på 36% i denne indvin-
dingskategori.
Vandforbruget til markvanding og gartneri har de seneste 4 år været markant lavere end i den
forudgående periode fra 1989 til 1997. Dette skyldes den større og tidsmæssigt gunstige ned-
81
bør i vandingssæsonen maj til juni i de senere år. I 2001 var der en udnyttelsesprocent på om-
kring 40% for markvanding i forhold til af de givne tilladelser (Sønderjyllands Amt, 2002;
Ringkjøbing Amt, 2002).
mill. m
3
/år
Vandindvinding i Danmark
0
100
200
300
400
500
600
700
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Overfladevand til alle formål
Virksomheder med egen indvinding
Erhvervsvanding og dambrug
Almene vandværker
Figur 6.5
Vandindvinding i Danmark (mill. m
3
/år) fordelt på indvindingskategorier baseret
på indberetninger til GEUS og oplysninger fra amternes overvågningsrapporter for perioden
1989-2001. Der er ingen opgørelse af indvinding af overfladevand før 1997.
En opdeling af den grundvandsindvinding, der ligger ud over husholdnings- og erhvervsfor-
bruget de i tre kategorier 'grundvandssænkninger', 'afværgeboringer' og 'anden indvinding',
viser, at afværgepumpninger i forbindelse med grundvandsforurening udgør omkring 1,6%
eller 10,8 mio. m
3
af den samlede grundvandsindvinding i 2001 (bilag 6.1). Afværgeboringer
tegner sig for langt den største indvinding af de tre kategorier. Grundvandssænkninger udgjor-
de i 2001 2,7 mio. m
3
, hvoraf ca. halvdelen blev foretaget i forbindelse med Metrobyggeriet i
København.
Hydrologisk modellering
Med henblik på at forbedre forståelsen af vand- og stoftransporten inden for grundvandsover-
vågningsområderne opbygges hydrogeologiske modeller, som kan anvendes til numerisk
strømningsmodellering indenfor de enkelte overvågningsområder. Arbejdet med at opbygge
modellerne strækker sig over den igangværende overvågningsperioden frem til 2003.
82
Den i 2000-2001 gennemførte evaluering af det eksisterende datagrundlag viste, at dette i
nogle få grundvandsoplande er utilstrækkeligt til, at der kan opstilles numeriske beregnings-
modeller. Dataevalueringen har endvidere vist, at der kun i ganske få - om nogen - oplande kan
gennemføres en egentlig simulering af stoftransport, men at strømningsmodellerne kan udbyg-
ges med partikelbanesimuleringer.
Dataevalueringen og de allerede opstillede strømningsmodeller har vist et behov for at revide-
re de eksisterende oplandsgrænser, hvorfor dette er indføjet som supplement til modelarbejdet
og som erstatning for den egentlige stoftransportmodellering.
Ved den igangværende revision af overvågningsprogrammet skal overvågningsaktiviteterne fra
2004 drosles ned i visse GRUMO. Disse GRUMO forventes ikke modelleret.
I dette afsnit gives en status og erfaringsopsamling for modelarbejdet i GRUMO.
0
50 km
Smålyng
Tornby
Albæk
Skerping
Thisted
Drastrup
Gislum
Råkilde
Haderup
Finderup
Herborg
Brande
Grindsted
Ølgod
Ølgod
Klosterhede
Rabis Bæk
Hvinningdal
Kasted
Homå
Ejstrupholm
Vorbasse
Herning
Fillerup
Forumlund
Bramming
Rødding
Jullerup
Nyborg
Borreby
Harndrup
Store
Fuglede
Nørre Søby
Holbæk
Follerup
Havdal
Nykøbing
Osted
Asemose
Jyderup Skov
Mjang Dam
Trudsbro
Svendborg
Ishøj
Hjelmsølille
Asserbo
Endrup
Attemose
Espergærde
Sibirien
Bedsted
Holeby
Frøslev
Søndersø
Torkildstrup
Skuldelev
Brokilde
Eggeslevmagle
Store
Heddinge
Nord-Samsø
Thyregod
Vesterborg
Egebjerg
Frederiksberg
Nykøbing
Viborg
Christiansfeld
Skive
Gladsaxe
Grundvandsovervågning
Opstillede modeller
Ingen model
Konceptuel geologisk model
Digital geologisk model
Strømningsmodel
Figur 6.6
Status for udarbejdelsen af geologiske / hydrologiske modeller over GRUMO.
Status for modellering af GRUMO
I 1997 startede arbejdet med at opstille først hydrogeologiske modeller og siden strømnings-
modeller for grundvandsovervågningsområderne. I dag er der opbygget konceptuelle hydroge-
83
ologiske modeller for mere end ni ud af ti GRUMO, og der er opstillet strømningsmodeller for
omkring halvdelen af områderne (figur 6.6 og tabel 6.2).
Siden sidste år er der udarbejdet strømningsmodeller for 9 GRUMO. Der er en klar tendens til
at strømningsmodellerne for overvågningsområderne i stigende omfang udarbejdes som sub-
modeller fra enten amternes modeller for indsatsområderne eller fra regionale grundvandsmo-
deller dækkende hele amtet.
I 2001 er der i amterne især fokuseret på:
- Opstilling af strømningsmodeller for flere GRUMO,
- Revision af oplandsgrænser,
- Opstilling af regionale modeller som en del af indsatsplanlægningen og som en forløber for
flere eller forbedrede strømningsmodeller over overvågningsområderne.
Modeller i amter
GRUMO
Konceptuel
geologisk
model
Digital
geologisk
model
Strøm-
nings-
model
Partikel-
bane-
beregning
Revision
af
opland
antal
antal
antal
antal
antal
antal
Kbhavns og Fr.berg
kommuner
Københavns Amt
Frederiksborg Amt
Roskilde Amt
Vestsjællands Amt
Storstrøms Amt
Bornholms Amt
Fyns Amt
Sønderjyllands Amt
Ribe Amt
Vejle Amt
Ringkøbing Amt
Århus Amt
Viborg Amt
Nordjyllands Amt
1
3
5
4
5
5
1
6
5
5
5
5
6
5
6
1
3
5
3
5
5
(1)
6
5
5
4
3
6
5
2
1
1
5
3
2
5
0
6
5
5
4
3
3
5
4
1
1
3
2
2
1
0
2
2
3
2
3
3
5
3
1
0
0
0
0
1
0
2
1
3
2
2
3
5
3
1
0
0
0
0
1
0
2
1
3
0
2
0
0
0
I alt
67
62
52
33
23
10
Tabel 6.2
Samlet status over modelarbejdet i de forskellige GRUMO.
I mange amter er flere af GRUMO placeret i indsatsområder, og det fortsatte modelarbejde i
GRUMO koordineres i stigende omfang med den igangværende indsatsplanlægning i amterne.
Flere amter er i den forbindelse nu i færd med at opbygge regionale eller amtsdækkende
grundvandsmodeller. Den igangværende eller kommende og ofte ret omfattende geologiske
kortlægning i indsatsområderne vil kunne bidrage betydeligt til en forbedring af datagrundlaget
for grundvandsmodelleringen i overvågningsområderne.
For at give et indtryk af det aktuelle GRUMO-modelleringsarbejde i amterne er følgende for-
hold fremhævet fra årets amtslige rapportering:
Københavns & Frederiksberg Komm.: Gennemført partikelbane simuleringer i 2001 som
viser det grundvandsdannende område for GRUMO-indvindingsboringen.
Københavns Amt: Igangværende arbejde med at opstille en grundvandsmodel som dækker
hele amtet.
84
Frederiksborg Amt: Opstilling af strømningsmodel for 2 områder: Endrup (stationær model)
og Espergærde (dynamisk model). Modellerne er skåret ud af den regionale grundvandsmodel
og finkalibreret mod både potentialer og aldersdateringer i den stationære situation.
Roskilde Amt: Opstilling af strømningsmodeller for de 2 områder Brokilde og Torkildstrup er
foretaget ved at skære 2 submodeller ud af den regionale amtsmodel og forfine den horisontal
diskretisering. Gennemført kvalitetsvurdering af modelkalibrering.
Vestsjællands Amt: Opstilling af en strømningsmodel for et udvidet område omkring Jyderup
Skov GRUMO. Gennemført kvalitetsvurdering af modelkalibrering.
Storstrøms Amt: Opstillingen af strømningsmodeller for GRUMO er styret af tidsplanen for
regionalmodeller i forbindelse med indsatskortlægningen.
Bornholms Amt: Start på modellering af et større område omkring Smålyngen i 2002.
Fyns Amt: Revision af oplandet til 2 GRUMO. Det hydrogeologiske datagrundlag forbedres i
takt med, at gennemførelsen af indsatskortlægningen skrider frem.
Sønderjyllands Amt: Forbedre datagrundlag til modeller i forbindelse med indsatskortlæg-
ning, bl.a. for Bedsted-oplandet.
Ribe Amt: I 2001 er der arbejdet med regionale amtsmodel, opstillet en ny GRUMO-model
som er en submodel, og revurderet indvindingsoplande til 3 GRUMO. For 2 modeller er si-
muleringer sammenlignet med CFC-aldre.
Vejle Amt: Ikke gennemført yderligere GRUMO-modellering i 2001, Follerup indgår i større
igangværende og planlagte forbedringer af geologiske modeller og strømningsmodeller for
Ejstrupholm og Thyregod.
Ringkjøbing Amt: Anvendelse af de 2 færdige modeller for Haderup og Brande til vurdering
af grundvandsdannende områder for GRUMO-indvindingsboringer og til vurdering af grund-
vandets alder.
Århus Amt: GRUMO-modelarbejdet koordineres med udarbejdelsen af indsatsplaner for År-
hus Amt.
Viborg Amt: Strømningsmodeller er opstillet for de 5 GRUMO; der er ikke planer om yderli-
gere modellering p.t.
Nordjyllands Amt: Arbejder med grundvandsmodel for det kombinerede GRUMO og LOOP
område Gislum/Odderbæk.
I takt med at der opstilles strømningsmodeller og gennemføres partikelbanesimuleringer for de
enkelte oplande, skal der foretages en revision af de eksisterende oplandsgrænser. I 2001 er der
foretaget en revision af oplandsgrænsen for i alt 10 oplande (tabel 6.3, bilag 6.2).
Erfaringer fra modellering af GRUMO
Gennemgangen af beskrivelserne af modelleringsarbejdet i amternes årlige afrapportering vid-
ner om meget forskellige ambitionsniveauer i de enkelte amter, både med hensyn til arbejdet
med modellerne og beskrivelse af modellerne. Nogle beskrivelser vidner om, at det enkelte
amt har arbejdet detaljeret med modellen og derfor udførligt kan beskrive eksempelvis model-
værktøj, modelopsætning, antagelser i modellen, kalibreringstargets, kalibreringsresultat etc.
samt en diskussion af model resultatet og usikkerheden herpå. Andre viderebringer en kortfat-
tet beskrivelse af modelarbejdet og præsentation af resultatet.
Det bør fremover tilstræbes at den årlige afrapportering af modelarbejdet som minimum inde-
holder information om modellen såsom opsætning og kalibreringsresultat samt en diskussion
af modelresultaterne. Desuden bør der indgå en vurdering af usikkerheder i en evt. partikelba-
nesimulering, idet der generelt savnes diskussioner i de tilfælde hvor det oprindelige opland
ikke er sammenfaldende med det simulerede opland er der eksempelvis sket en ændring i
85
indvindingsstrategien i oplandet, blev GRUMO-oplandet oprindeligt fastlagt på et utilstrække-
ligt grundlag eller er der stor usikkerhed på modelresultaterne og dermed det simulerede op-
land.
I grundvandsmodellen for Sibirien viser partikelbanesimuleringer at der
går et markant grundvandsskel gennem det oprindelige opland, dvs. 3
eksisterende GRUMO-boringer (incl. redoxboringen) ligger uden for det
med grundvandsmodellen beregnede opland--det nye opland strækker
sig mod nord i modsætning til det gamle (mod nordøst), dvs. placering,
retning og form af det nye og gamle opland er forskellige
Modellering i amter Revision af oplande
Københavns &
Frederiksberg Komm.
Københavns Amt
Nej
Frederiksborg Amt
Nej
Roskilde Amt
Nej
Vestsjællands Amt
Nej
Storstrøms Amt
Bornholms Amt
Nej
Fyns Amt
Sønderjyllands Amt
Ribe Amt
Vejle Amt
Nej
Ringkøbing Amt
Århus Amt
Nej
Viborg Amt
Nej
Nordjyllands Amt
Nej
Frederiksberg-oplandet er revurderet ved brug af partikelbanesimule-
ringer. Disse modelsimuleringer viser at størstedelen af indvindingsop-
landet tilsyneladende befinder sig vest for hovedparten af GRUMO-bo-
ringerne. Simuleringerne har resulteret i afgrænsning af nye
oplandsgrænser inden for hvilke hovedparten af grundvandsdannelsen
sker i 'det primære opland', samt et større område uden om 'det
primære opland', hvorfra der ifølge modelsimuleringerne også vil ske en
om end begrænset grundvandsdannelse til indvindingsboringen, 'brutto
oplandet'
Revision af de 2 oplande Nr. Søby og Svendborg. Nr. Søby: Model viser
dårlig overensstemmelse mellem overvågningsområde og indvindingsop-
land, dvs. størstedelen af overvågningsboringerne er placeret uhen-
sigtsmæssigt i forhold til de grundvandsdannende områder. Ændringer i
overvågningsdesignet vil først blive gennemført på basis af en revideret
version af modellen, forbedret datagrundlag jf. indsatskortlægningen. For
Svendborg-området er der en bedre overensstemmelse mellem over-
vågningsområde og partikelbaneberegnet indvindingsopland; det vurde-
res dog også at partikelbanesimuleringerne er usikre. Også her vil mo-
dellen og dermed beregningerne blive forbedret i takt med gennem-
førelsen af indsatskortlægningen
For Rødding er der gennemført partikelbanesimuleringer der viser god
overensstemmelse mellem overvågningsområdet og det modelberegne-
de indvindingsopland
Modelberegnet indvindingsoplande for Haderup og Brande overvåg-
ningsområderne
3 oplande vurderet vha. partikelbaner. Forumlund god overensstemmel-
se, få boringer uden for overvågningsområde. Også for Grindsted er der
en god overensstemmelse. Bramming-Hunderup er der ikke god over-
ensstemmelse, en strømningsretningsafvigelse på 45 grader. Overvåg-
ningsområderne sammenlignet med indvindingsoplande beregnet med
regionalmodellen: For Vorbasse og Ølgod er der fundet en mindre god
overensstemmelse, 5-7 boringer uden for oprindeligt opland
Tabel 6.3
Revision af oplandsgrænser (se også bilag 6.2 for tidsplan).
86
Der er i starten af 2001 udgivet to rapporter, som kan være nyttige værktøjer i forbindelse med
kravspecifikation og kvalitetssikring af modelleringsarbejde: 'Retningslinier for opstilling af
grundvandsmodeller' (Miljøstyrelsen 2001) og 'Ståbi i grundvandsmodellering' (GEUS 2001).
Temarapport om ferskvandets kredsløb
I samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks
Meteorologiske Institut arbejder GEUS på en NOVA 2003 temarapport om ferskvandets
kredsløb.
Temarapporten skal give et lettilgængeligt overblik over ferskvandets kredsløb i Danmark,
med beskrivelse af processer og komponenter i vandkredsløbet med særligt henblik på beskri-
velsen af de enkelte kredsløbskomponenters tidslige variationer for perioden 1991-2000, belyst
i forhold til en længere årrække (1961-90). Problemerne med vandbalancen er beskrevet i bl.a.
Refsgaard m.fl. 2001 og Plauborg m.fl. 2002.
Den Nationale Vandressource Model (DK-modellen) udgør det modelmæssige grundlag for
beskrivelsen. Der inddrages hvor det skønnes relevant desuden resultater fra NOVA overvåg-
ningsprogrammet, men også data fra andre relevante forsknings- og overvågningsprogrammer,
modelstudier mm. vil blive inddraget i fornødent omfang. Det vil være et væsentligt element i
rapporten at identificere gode indikatorer, som fremover kan indgå i en årlig rapportering af
vandkredsløbet, f.eks. resultater fra udvalgte målestationer, pejlestationer mv. der præsenteres
sammen med f.eks. modelberegnet nettonedbør eller grundvandsdannelse.
Der er sidst foretaget en landsdækkende vurdering af den udnyttelige drikkevandsressources
størrelse i forbindelse med Vandrådet i 1992. Det er et væsentligt mål med rapporten at foreta-
ge en revurdering af den udnyttelige vandressources størrelse på landsplan, samt tidslige og
regionale fordeling.
Temarapporten blev i juni måned 2002 midtvejsevalueret på et møde arrangeret af Dansk
Vandressource Komité. Resultaterne af evalueringen kan ses på http://www.vandmodel.dk/.
Temarapporten vil blive sendt i høring i januar 2003. Læs mere om temarapporten om fersk-
vandets kredsløb på ovennævnte link.
Sammenfatning om grundvandsressourcen og hydrologisk modellering
Grundvandsmodeller og hydrologiske modeller, herunder Den Nationale Vandressourcemodel
(DK-modellen) og et stigende antal regionale og lokale modeller, bruges nu i stadig større
omfang til at beregne nettonedbøren og dermed få et billede af grundvandsdannelsen i forskel-
lige dele af landet. Grundvandspejleprogrammet benyttes til at få et billede af variationerne i
grundvandsressourcen, naturligt betingede og antropogene. Endelig indberettes den årlige
vandindvinding til GEUS én gang om året. Disse tre faktorer vil også i fremtiden være vigtige
værktøjer til vurdering og beskyttelse af grundvandsressourcen.
Efter et par meget tørre vintre 1995-1997 er grundvandsstanden nu normal, efter at nedbøren i
årene 1998 til 2001 har været på op til 25% over normalen. Samtidig har våde forsomre i flere
af årene medført, at vandindvindingen til erhvervsvanding har været den laveste i mange år.
Den samlede vandindvinding på almene vandværker udgjorde i 2001 411 millioner m
3
mod
640 millioner m
3
i 1989, et fald på næsten 36%. Indvindingen til erhvervsvanding var i 2001
på 192 millioner m
3
mod 453 millioner m
3
i 1992, hvor den var højest i perioden 1989 - 2001.
87
Der er nu på femte år udarbejdet og beskrevet geologiske modeller og strømningsmodeller i
amternes grundvandsovervågningsrapporter. Der er opbygget konceptuelle hydrogeologiske
modeller for mere end ni ud af ti GRUMO, og der er opstillet strømningsmodeller for omkring
halvdelen af de 67 områder. Det sidste giver i flere tilfælde anledning til revision af de eksiste-
rende oplandsgrænser.
Der synes at være meget forskellige ambitionsniveauer i de enkelte amter, både med hensyn til
arbejdet med modellerne og beskrivelse af modellerne i den årlige afrapportering. Det bør
fremover tilstræbes at den årlige afrapportering af modelarbejdet som minimum indeholder
information om modellen såsom opsætning og kalibreringsresultat samt en diskussion af mo-
delresultaterne. Desuden bør der indgå en vurdering af usikkerheder i en evt. partikelbanesi-
mulering, idet der generelt savnes diskussioner i de tilfælde hvor det oprindelige opland ikke
er sammenfaldende med det simulerede opland.
|
