47
Organiske mikroforureninger
I dette kapitel behandles de organiske mikroforureninger, der er omfattet af programmet for
grundvandsovervågning i NOVA 2003 (Miljøstyrelsen 2000b). De enkelte stoffer er placeret i
en af grupperne: Aromatiske kulbrinter, phenoler, halogenerede alifatiske kulbrinter, chlor-
phenoler, phthalater, detergenter og ethere, se tabel 4.1. Af tabellen fremgår grænseværdier for
koncentrationen af de pågældende stoffer i drikkevand (ved fraløb fra vandværk) (Miljø- og
Energiministeriet 2001). For en nærmere beskrivelse af de kemiske analyser og deres detekti-
onsgrænser henvises til Grundvandsovervågning 2000 (GEUS 2000).
Parametre
Grænseværdier for
drikkevand i
µg/l
Aromatiske kulbrinter:
Benzen
Naphtalen
Toluen
Xylener (p-xylen, m-xylen, o-xylen)
1
2
1 )
10
2 )
10
2 )
Phenoler:
Nonylphenoler (NP)
Nonylphenolethoxylater (NP1EO, NP2EO)
Phenol
20
3 )
45
1 )
0,5
2 )
Halogenerede alifatiske kulbrinter:
1,2-dibromethan
Tetrachlorethen
Tetrachlormethan
Trichlorethen
1,1,1,-trichlorethan
Trichlormethan (chloroform)
Vinylchlorid
0,01
1
1
1
1
1
2 )
0,3
Chlorphenoler:
2,4-dichlorphenol
2,6-dichlorphenol
Pentachlorphenol
0,1
0,1
0,01
Phthalater (blødgørere):
Dibutylphthalat (DBP)
1
4 )
Detergenter:
SUM-parameter (anioniske detergenter)
100
Ethere:
Methyl-tertiær-butyl-ether (MTBE)
5
5 )
1)
M il jøstyrelsen 2000a
2)
M il jøstyrelsen 1995a
3)
V ærdi en af en sum af octyl- og n ony lphenoler
4)
V ærdi en er en sum af andre phthalater end DE HP
5)
I følge drik kevandsbekendtgørels en (M iljø- og E nergiministeriet 2001) bør det til stræbes at indholdet er under 2
µg/l
Tabel 4.1
Grænseværdier for koncentrationen i drikkevand af organiske mikroforureninger,
der indgår i grundvandsovervågningen (Miljø- og Energiministeriet 2001).
48
Mulige kilder til de 7 grupper af organiske mikroforureninger
I det følgende gennemgås de mulige kilder til en grundvandsforurening med de 7 forskellige
grupper af stoffer, som indgår i NOVA 2003 programmet.
Aromatiske kulbrinter
Kilderne til de aromatiske kulbrinter kan være fyld- og lossepladser, olie- og benzinanlæg,
asfalt og tjærevirksomheder samt gasværker.
Phenoler
Tjære indeholder ca. 10% phenoler og er hermed en potentiel kilde til forurening med pheno-
ler. Tjæreforureninger stammer blandt andet fra grunde, hvorpå der har ligget gasværker, og
steder hvor tjære er blevet anvendt i produktionen (asfalt), hvor tjæreaffald er blevet deponeret
(lossepladser), samt pladser som har været anvendt til tjæring af fiskenet. Phenol og methylp-
henoler kan dannes ved nedbrydning af naturligt organisk stof. Ifølge Miljøstyrelsen (1995b) er
indholdet af phenol i kvæg- og svinegødning henholdsvis 31 og 26 mg pr. kg vådvægt. Simple
alkylphenoler kan også fremkomme under nedbrydning af nonylphenoler.
Nonylphenoler
I de seneste år har der været stor fokus på hormonlignende stoffers forekomst i miljøet, og
nonylphenolerne er en af de grupper, som har været diskuteret i denne sammenhæng. Nonylp-
henoler i miljøet stammer primært fra nedbrydning af nonylphenolethoxylater, som blandt
andet findes i vaskemidler og rengøringsmidler.
Nonylphenoler (NP), nonylphenolmonoethoxylater (NP1EO) og nonylphenoldiethoxylater
(NP2EO) består hver af fra 8-12 isomere, og analysen skelner ikke mellem disse. Rent analy-
seteknisk er det muligt at adskille de forskellige isomere, men i overvågningssammenhæng
behandles stofgrupperne som en sum af isomerer. Analysemetoden bygger på en GC/MS ana-
lyse, der på rå-ekstrakter bestemmer indholdet af nonylphenoler, nonylphenolmonoethoxylater
og nonylphenoldiethoxylater som isomersummer.
Halogenerede alifatiske kulbrinter
Kilderne til de halogenerede alifatiske kulbrinter kan f.eks. være fyld- og lossepladser, farve-
og lakindustri, galvanisering, benzinanlæg og kemisk tøjrensning. Stoffet vinylchlorid er et
nedbrydningsprodukt fra de chlorerede kulbrinter. Ved nedbrydning af tetrachlorethen dannes
trichlorethen, som via dichlorethen isomerer nedbrydes til vinylchlorid. Vinylchlorid kan mi-
neraliseres direkte eller nedbrydes til ethan via ethen (Albrechtsen og Bjerg 2000). Da omsæt-
ningshastigheden af vinylchlorid i grundvandsmagasinerne formodentligt er mindre end for de
øvrige chlorerede kulbrinter, må det antages, at der på længere sigt vil ske en opkoncentrering
af vinylchlorid i de grundvandsmagasiner, der i dag er forurenet med chlorerede kulbrinter.
Undersøgelser har vist, at chloroform (trichlormethan) kan dannes naturligt f.eks. under skov-
jorde (Engvild 2000). 1,2-dibromethan har været anvendt i blyholdig benzin for at undgå bly-
belægninger i motorerne. Ifølge Shell har der ikke været solgt benzin med 1,2-dibromethan i
Danmark siden marts 1994.
49
Chlorphenoler
Kilderne til chlorphenoler er primært produktion af pesticider og uhensigtsmæssig deponering
af affald fra produktionen. Fremstilling af træimprægneringsmidler kan også være en mulig
kilde til forurening med chlorerede phenoler. Eksempelvis pentachlorphenol har i perioden
1956 til 1979 været anvendt til træimprægnering i mængder på op til 4.300 kg/år.
Chlorphenoler optræder blandt andet som tekniske urenheder i forbindelse med fremstilling af
chlorphenoxysyrerne; disse har gennem mange år været anvendt i store mængder som ukrudts-
midler. Ved nedbrydning af chlorphenoxysyrerne kan der blandt andet dannes chlorphenoler. I
overvågningssammenhæng kan det derfor være relevant at betragte chlorphenolerne som pesti-
cidnedbrydningsprodukter, og derfor behandles stofgruppen også i afsnittet om pesticider.
Phthalater (blødgørere)
Blødgøreren dibutylphthalat (DBP) forekommer blandt andet i trykfarver, maling, udfyld-
ningsmidler, opløsningsmidler, hærdere, metaloverfladebehandlingsmidler, bindemidler, gulv-
belægningsmaterialer og isoleringsmaterialer. DBP er altså et stof, som forekommer i mange
forbindelser, og dets fysisk/kemiske egenskaber medfører, at de er hyppigt forekommende i
miljøet, i laboratorieudstyr o.l. Det er derfor meget svært at undgå et vist baggrundsniveau i
forbindelse med analyser af DBP.
Detergenter
Detergenter kan forekomme naturligt, men de typer af detergenter, som analyseres i overvåg-
ningsprogrammet, stammer primært fra vaske- og rengøringsmidler. Stofferne kan muligvis
også stamme fra overfladeaktive stoffer, som tilsættes ved opblanding af pesticider før ud-
sprøjtning.
Ethere
MTBE er et hjælpestof, som tilsættes benzin for at øge oktantallet og fremme forbrændingen i
motoren.
Grundvandsovervågning
Der er i grundvandsovervågningen i perioden 1993-2001 i alt gennemført analyse for organi-
ske mikroforureninger i 7.749 vandprøver repræsenterende 1.116 forskellige indtag (tabel 4.2
og 4.3). I 993 af de 1.116 undersøgte indtag er der i perioden mindst en gang fundet én eller
flere organiske mikroforureninger, svarende til fund i 89 % af indtagene (67 % hvis der ses
bort fra anioniske detergenter se nedenfor). I perioden er der udtaget 3 eller flere prøver fra
hvert enkelte indtag. Det skal bemærkes, at et enkelt fund i perioden ikke nødvendigvis er ens-
betydende med en konstant tilstedeværelse af organiske mikroforureninger i vandet ved indta-
get. Dette kan indirekte ses af tabel 4.1, hvor det årlige procentvise antal boringer med fund
ligger mellem 26% og 67%, mens der set over hele perioden 1993-2001 findes indhold i langt
de fleste indtag mindst een gang (89%).
I grupperne aromatiske kulbrinter, halogenerede alifatiske kulbrinter og chlorphenolerne er der
blevet analyseret stort set lige mange indtag. Analyserne for de aromatiske kulbrinter repræ-
senterer 1.069 indtag og denne stofgruppe er den hyppigst fundne (der ses bort fra deter-
gentanalyserne, se senere). For benzens vedkommende er der overskridelser af grænseværdien
for drikkevand (Miljø- og Energiministeriet 2001) i ca. 0,5% af de undersøgte indtag. For fem
af de halogenerede alifatiske kulbrinter (bilag 4.1) er der ligeledes tilfælde med overskridelse
50
af grænseværdien for drikkevand. Data i GRUMO har vist, at mange af stofferne i de nævnte
grupper kan trænge dybt ned gennem jordlagene. I figur 4.1 er der som eksempel vist fund af
chloroform (trichlormethan). Der kan ses mange fund i området ned til 40 m under terræn og
enkelte fund i området 60-105 m.
0
1
2
3
4
Dybde i meter til top af indtag
Chloroform i GRUMO indtag 1993-2001 (medianværdier)
0
20
40
60
80
100
120
5
µg/l
Figur 4.1
Koncentration af chloroform (trichlormethan) i grundvandsovervågningen sam-
menholdt med dybde til top af indtag. Medianværdier af fund er beregnet for hvert enkelte
indtag (data grundlag 1993-2001, 223 fund i 101 indtag). Grænseværdien for drikkevand er
angivet med rød linie (se tabel 4.1).
I gruppen af chlorphenoler, som repræsenterer 1.093 indtag, overskrides grænseværdierne og-
så. For 2,4-dichlorphenol er der overskridelser i halvdelen af indtagene med fund. Grænsevær-
dien for pentachlorphenol i drikkevand er 0,01 µg/l, og i samtlige 7 indtag med fund er græn-
seværdien overskredet. Udbredelsen af chlorphenol i dybden er illustreret i figur 4.2. Der er
indrapporteret analyser af indtag, der ligger mere end 100 m under terræn, men fundene er
koncentreret i området 10-40 m.
Dybde i meter til top af indtag
0
10
20
30
40
50
µg/l
2,4-dichlorphenol i GRUMO indtag 1993-2001 (medianværdier)
0
0,1
0,2
0,3
0,4
Figur 4.2
Koncentration af 2,4-dichlorphenol i grundvandsovervågningen sammenholdt
med dybde til top af indtag. Medianværdier af fund er beregnet for hvert enkelte indtag (data-
grundlag 1993-2001, 39 fund i 20 indtag). Grænseværdien for drikkevand er angivet med rød
linie (se tabel 4.1).
51
Ud over de mere strukturelt simple phenoler analyseres der også for nonylphenoler og nonylp-
henol-ethoxylaterne. Phenol analyseres dog langt hyppigere end nonylphenol og ethoxylaterne.
Det er karakteristisk for fundene i GRUMO, at de fundne overskridelser af grænseværdier lig-
ger på 1% eller mindre af de undersøgte indtag.
Hvad angår de anioniske detergenter er analyseresultaterne usikre, idet metoden der anvendes kan
give anledning til falske positive resultater (metoden er ikke specifik). Desuden har en interkali-
brering vist, at nogle laboratorier havde vanskeligt ved at finde de korrekte indhold under 10 µg/l
(Miljøstyrelsen 1997). De eksisterende data er derfor mest et mål for et maksimal niveau, og der
arbejdes i disse år på at få indført en specifik analysemetode, så den reelle belastning med disse
stoffer kan vurderes.
Grundvandsovervågning
Prøvetagningsår
Analyser
antal
Indtag med
analyse
antal
Indtag med fund
antal
1993
545
486
325
67
(41)
1994
714
596
293
49
(15)
1995
846
669
338
51
(19)
1996
982
753
353
46
(16)
1997
926
726
329
45
(11)
1998
894
781
222
28
(19)
1999
1.097
834
313
38
(19)
2000
877
749
245
32
(23)
2001
868
790
202
26
(13)
1993-2001
7.749
1.116
993
89
(67)
Tabel 4.2
Analyse for organiske mikroforureninger (jævnfør bilag 4.1) samlet og år for år i
grundvandsovervågningen i perioden 1993-2001. Tallene i parentes angiver de fundprocenter,
der fremkommer hvis anioniske detergenter udelades af opgørelsen (se tekst for diskussion af
forbehold for data i denne stofgruppe).
Som det fremgår af bilag 4.1 er der ingen umiddelbare problemer med indholdet af anioniske
detergenter. Kun i grundvandsovervågningen er der to fund af anioniske detergenter over
grænseværdien for drikkevand på 100 µg/l, og der er kun ganske få fund over 40 µg/l. På bag-
grund af denne usikkerheden bag data for anioniske detergenter angives der et supplerende sæt
fundprocenter i tabel 4.2, hvor tallene i parentes angiver fundprocenterne uden anioniske de-
tergenter (den samme supplerende oplysning er givet i oversigtstabellerne for LOOP tabel 4.5
og boringskontrollen tabel 4.6).
Der har i de forløbne år været en del omtale af stoffet MTBE, et hjælpestof der tilsættes benzin
for at øge oktantallet og fremme forbrændingen i motoren. Stoffet er fundet i grundvand i ud-
landet i høje koncentrationer. GEUS har data for 5 år fra grundvandsovervågningen og vand-
værksboringer. Det fremgår af bilag 4.1, at der er udført 243 analyser, men der er stadig kun ét
fund (1,4 µg/l) i grundvandsovervågningen. Til sammenligning er der i boringskontrollen (bi-
lag 4.3) fundet MTBE i 96 ud af 1.722 analyserede boringer, og heraf var 10 fund (0,6%) over
grænseværdien. Dette indikerer, at det er væsentligt at opretholde overvågningen af MTBE,
selvom anvendelsen af stoffet er nedadgående, og selvom der kun er et enkelt fund i GRUMO.
52
Indtag med
analyse
Indtag med fund
Indtag med fund
over grænseværdi
1)
Grundvandsovervågning
1993-2001
antal
antal
Aromatiske kulbrinter
1.069
283
26,5
0,5
Halogenerede alifatiske kulbrinter
1.070
1.087
165
159
15,4
14,6
1,9
1,3
Phenoler
Alkylphenol forbindelser
1.056
32
3,0
0
Chlorphenoler
1.093
29
2,7
1,6
Blødgørere
725
35
6,1
3,9
Detergenter
1.048
901
86,0
0
Ethere
218
1
0,5
0
1) Der anvendes her grænseværdien for drikkevand hvor en sådan findes, se tabel 4.1.
Tabel.4.3
Oversigt over analyseresultaterne for de organiske mikroforureninger i grund-
vandsovervågningen fordelt på grupper dækkende perioden 1993-2001. Antallet af analyser
og undersøgte indtag vises. Desuden vises den procentandel af de undersøgte indtag, hvor der
er fundet indhold og indhold over grænseværdien for drikkevand. En mere detaljeret oversigt
over enkeltstoffer indenfor grupperne fremgår af bilag 4.1.
Landovervågningsoplande
I landovervågningsoplandene (LOOP) er der i perioden 1995-2001 gennemført analyser for
organiske mikroforureninger i 267 vandprøver repræsenterende 53 forskellige indtag (tabel 4.4
og 4.5).
Landovervågning
Prøvetagningsår
Analyser
antal
Indtag med
analyse
antal
Indtag med fund
antal
1995
25
16
1
6
(6)
1996
31
15
0
0
(0)
1997
7
4
0
0
(0)
1998
28
22
1
4
(5)
1999
81
37
22
60
(60)
2000
47
18
8
44
(11)
2001
48
19
5
26
(26)
1993-2001
267
53
29
55
(52)
Tabel 4.4
Analyse for organiske mikroforureninger udført pr. år i landovervågningen i peri-
oden 1995-2001. Detaljer om stofgrupper findes i bilag 4.2. Tallene i parentes angiver de
fundprocenter, der fremkommer, hvis anioniske detergenter udelades af opgørelsen (se tekst
under grundvandsovervågning for diskussion af usikkerheder for denne stofgruppe).
I landovervågningsoplandene er der fundet organiske mikroforureninger i 55 % (52% hvis der
ses bort fra de anioniske detergenter) af indtagene (se bilag 4.2 for detaljerede oplysninger om
enkelt stoffer). Undersøgelserne har især været rettet mod de chlorerede phenoler, men kun
stoffet 2,4-dichlorphenol er fundet. Der er udført analyser for phenol i vand fra 39 indtag, og
stoffet er fundet i 12, heraf et indtag med indhold over grænseværdien for drikkevand. Der er
nogle få data for nonylphenoler og nonylphenol-ethoxylater. Nonylphenol er fundet i 7 ud af
25 indtag, men i lave koncentrationer. Der er også udført analyser for dibutylphthalat (DBP) i
53
landovervågningsoplandene, og der er fund i 11 ud af 23 indtag. Medianværdierne for de stof-
fer, der er vist i bilag 4.2, er alle under grænseværdierne for indhold i drikkevand.
Landovervågning
1995-2001
Indtag med
analyse
antal
Indtag med fund
antal
Aromatiske kulbrinter
26
11
42
Halogenerede alifatiske kulbrinter
7
0
0
Phenoler
39
12
31
Alkylphenol forbindelser
41
9
22
Chlorphenoler
47
3
6
Blødgørere
23
11
48
Detergenter
23
11
48
Tabel 4.5
Oversigt over analyseresultaterne for de organiske mikroforureninger i landover-
vågningen fordelt på grupper dækkende perioden 1995-2001. En mere detaljeret oversigt over
enkeltstoffer indenfor grupperne fremgår af bilag 4.2
Vandværksboringer
Datamaterialet fra vandværkernes boringskontrol er indberettet til GEUS med en virksomheds-
kode der angiver, at det indvundne vand skal anvendes til drikkevandsproduktion. Virksom-
hedskoderne bliver ikke nødvendigvis opdateret, når boringerne ændrer formål/anvendelse.
Det betyder i praksis, at der hos GEUS kan være registreret boringer, som ikke længere leverer
drikkevand, med høje koncentrationer af organiske mikroforureninger. Ved henvendelse til de
pågældende vandværker viser det sig ofte, at boringerne nu anvendes som afværgeboringer for
at beskytte en nærliggende drikkevandsressource, eller at de fra starten er registreret misvisen-
de. Fejl i data rettes i takt med at de registreres, men samlet set kan antallet af vandværksbo-
ringerne, der fremstår som forurenede, være lidt lavere end det rapporterede.
Boringskontrol
Prøvetagningsår
Analyser
antal
Boringer med
analyse
antal
Boringer med fund
antal
1993
169
125
39
21
(16)
1994
491
350
95
27
(19)
1995
604
358
132
37
(25)
1996
489
324
75
23
(18)
1997
798
558
155
28
(19)
1998
1.245
882
234
27
(18)
1999
1.900
1.460
497
34
(25)
2000
2.116
1.667
598
36
(21)
2001
2.958
2.447
561
23
(13)
1993-2001
10.770
4.788
1.745
36
(22)
Tabel 4.6
Oversigt over analyseresultaterne for organiske mikroforureninger pr. år i vand-
værksboringer 1993-2001. Tallene i parentes angiver de fundprocenter der fremkommer, hvis
anioniske detergenter udelades af opgørelsen (se tekst under grundvandsovervågning for dis-
kussion af usikkerheder for denne stofgruppe).
54
Der er i perioden 1993-2001 udtaget vandprøver fra 4.788 boringer til analyse for organiske
mikroforureninger (se bilag 4.3). Der er fundet organiske mikroforureninger i 1.745 boringer
svarende til 36 % (22% hvis der ses bort fra de anioniske detergenter) (tabel 4.6). Fordelingen
indenfor stofgrupper er opsummeret i tabel 4.7 (en nærmere beskrivelse af stoffer indenfor
grupperne og tilknyttede data findes i bilag 4.3). Der findes enkelte andre sporadiske analyser,
men de her viste tegner det generelle billede af vandværkernes boringskontrol.
Boringer med
analyse
Boringer med fund
Boringer med fund
over grænseværdi
1)
Boringskontrollen
1993-2001
antal
antal
Aromatiske kulbrinter
2.166
282
13
0,6
Halogenerede alifatiske kulbrinter
2.114
339
16
1,1
Phenoler
1.212
123
10
1,7
Alkylphenol forbindelser
732
47
6
0
Chlorphenoler
3.644
49
1
0,6
Blødgørere
16
2
13
0
Detergenter
1.658
1.023
62
0
Ethere
1.722
96
6
0,6
1) Der anvendes her grænseværdien for drikkevand hvor en sådan findes, se tabel 4.1.
Tabel.4.7
Oversigt over analyseresultaterne for de organiske mikroforureninger i vandvær-
kernes boringskontrol fordelt på grupper dækkende perioden 1993-2001. Antallet af analyser
og undersøgte boringer vises. Desuden vises den procentandel af de undersøgte boringer, hvor
der er fundet indhold og indhold over grænseværdien for drikkevand. En mere detaljeret over-
sigt over enkeltstoffer indenfor grupperne fremgår af bilag 4.3.
Analyser for halogenerede alifatiske kulbrinterne og aromatiske kulbrinter repræsenterer godt
2.000 boringer hver, og begge grupper er fundet relativt hyppigt. Grænseværdierne er over-
skredet i mange tilfælde, hvoraf en del kan forklares ved, at boringerne har ændret formål eller
anvendelse. Gruppen af chlorphenoler indeholder også mange analyser, men her er væsentlig
færre boringer med fund. De chlorerede phenoler har dog nogle få overskridelser af grænse-
værdien for drikkevand. I gruppen af phenoler er det kun phenol, der er fundet og kun få gange
over grænseværdien for drikkevand.
MTBE er fundet i 96 ud af 1.722 undersøgte vandværksboringer i perioden 1998-2001. Heraf
havde 10 boringer et indhold over grænseværdien for drikkevand svarende til 0,6% af de un-
dersøgte boringer.
Andre boringer
Gruppen "Andre boringer" omfatter markvandingsboringer, vandværkernes overvågnings-
boringer, nedlagte vandværksboringer og boringer gennemført i forbindelse med forurenings-
undersøgelser etc. Der kan forekomme meget høje indhold i denne gruppe boringer, især i
forbindelse med forureningsundersøgelser, og de indsamlede data kan ikke anvendes til at be-
skrive generelle tendenser i grundvandet. Datasættet må nærmere opfattes som et "værste til-
fælde". Der er i denne gruppe rapporteret analyser af organiske mikroforureninger i 3.018
vandprøver til GEUS i perioden 1993-2001. Vandprøverne stammer fra 1.518 boringer med
fund af organiske mikroforureninger i 536 boringer (se bilag 4.4 for detaljer).
55
Sammenfatning om organiske mikroforureninger
Der er i grundvandsovervågningen i perioden 1993-2001 undersøgt 7.749 vandprøver fra 1.116
indtag for organiske mikroforureninger. I 993 af de undersøgte indtag er der i perioden mindst
en gang fundet én eller flere organiske mikroforureninger, svarende til at der er fund i 89% af
indtagene. De fleste stammer fra anioniske detergenter, men da analysemetoden er ikke speci-
fik kan en del af disse resultater skyldes andre naturligt forekommende stoffer. Ses der bort fra
de anioniske detergenter var der mindst én gang i perioden fund i 67% af indtagene.
Der er i landovervågningsoplandene undersøgt 267 vandprøver fra 53 indtag. Der er fund i
55% af indtagene (52% hvis der ses bort fra de anioniske detergenter). I vandværksboringer er
der udført analyser af miljøfremmede stoffer i knap 4.800 boringer. I ca. 1/3 af boringerne er
der fundet mindst et miljøfremmed stof, oftest anioniske detergenter ses der bort fra disse er
det godt hver 5. boring. Fælles for langt de fleste fund er, at de er under grænseværdien for
drikkevand.
I grundvandsovervågningen er der i udført 218 analyser for MTBE, men der er kun et enkelt
fund. Til gengæld er der i vandværksboringer for perioden 1998-2001 analyseret 1.722 borin-
ger og heraf har 10 (svarende til 0,6%) af de undersøgte boringer en koncentration over græn-
seværdien for MTBE. Det er således fortsat væsentligt at overvåge dette stof i de danske
grundvandsmagasiner og boringer.
De anioniske detergenter tilhører den stofgruppe af organiske mikroforureninger, som er hyp-
pigst rapporteret i grundvandsovervågningen. Den metode, der anvendes til analysen for anio-
niske detergenter, er dog ikke en specifik analysemetode. Grænseværdien for drikkevand er
100 µg/l. I en interkalibrering havde nogle laboratorier vanskeligt ved at finde de korrekte ind-
hold under 10 µg/l. Der arbejdes på at indføre en ny analysemetode. Set i forhold til grænse-
værdien er der ikke umiddelbare problemer med indholdet af anioniske detergenter i grund-
vandet. Men alligevel er det yderst relevant at få indført en mere specifik analyse for deter-
genter i grundvandsovervågningen, således at det kan afgøres, hvorvidt de mange fund i
grundvandet skyldes naturligt forekommende stoffer eller udelukkende stammer fra vaske- og
rengøringsmidler etc.
|
