37
Uorganiske sporstoffer
Indledning
En række uorganiske sporstoffer, det vil sige stoffer der forekommer naturligt i relativt små
mængder, typisk i størrelsesordenen mikrogram pr. liter, overvåges regelmæssigt i grund-
vandsovervågningsprogrammet. De samme stoffer måles også af vandværkerne i deres vand-
forsyningsboringer, den såkaldte boringskontrol, men langt mindre hyppigt og uregelmæssigt.
Omfanget af dette måleprogram afhænger af den udpumpede vandmængde. Vandforsynings-
anlæg under 3000 m
3
kontrolleres ikke, boringer til anlæg mellem 3000 og 35.000 m
3
kon-
trolleres hvert 5. år, for anlæg mellem 35.000 og 1.500.00 kontrolleres boringerne hvert fjerde
år, og for anlæg der er større kontrolleres boringerne hvert 3 år. Endelig overvåges et mindre
antal uorganiske sporstoffer i landovervågningsprogrammets grundvandsdel.
Stofgruppen uorganiske sporstoffer omfatter grundstoffer af vidt forskellig karakter, bl.a. tung-
metaller men også andre grundstoffer som f.eks. arsen. Inden for gruppen medtages også cya-
nid, der består af kulstof og kvælstof og som dannes ved forbrænding ved høje temperaturer,
typisk i f.eks. traditionelle gasværker. For en lang række sporstoffer må det anses for sandsyn-
ligt, at de målte indhold ud over den naturligt forekommende baggrundsværdi også rummer
bidrag fra samfundsmæssig aktivitet.
I miljømæssig henseende kan de uorganiske sporstoffer opdeles i 3 grupper: 1) de toksiske der
har sundheds- og miljømæssigt skadelige effekter (humantoksiske og økotoksiske) selv ved
små koncentrationer; 2) de såkaldt essentielle, der omfatter stoffer som er nødvendige for den
menneskelige organisme i små mængder, men som er sundhedsskadelige og økotoksiske i stør-
re koncentrationer; 3) en tredje gruppe af stoffer som normalt ikke optræder i så høje koncen-
trationer at de udgør et problem, men hvis baggrundskoncentrationer har relevans, og som i
den rette mængde og form kan have både humantoksikologiske og økotoksikologiske effekter.
Til de toksiske stoffer hører bl.a. antimon, arsen, bly, cadmium, kviksølv samt cyanid. Arsen er
yderst giftigt for mennesker, og visse uorganiske arsenforbindelser kan forårsage kræft hos
mennesker (Miljøstyrelsen 1995). Til de essentielle hører bl.a. chrom, kobber, nikkel, zink og
selen. For selen er forskellen mellem nødvendigt indtagelse og giftvirkning relativt lille. De
forskellige grænseværdier er sammenstillet i tabel 3.1.
Grundvandets kemiske sammensætning benævnes ofte grundvandskvaliteten, fordi grundvan-
dets indholdsstoffer har en afgørende indflydelse på anvendelsen af vandet f.eks. til drikke-
vandsforsyning. For vand, der anvendes til drikkevand, er der fastsat grænseværdier bl.a. for
indholdet af uorganiske sporstoffer. Med baggrund i vandforsyningsstrukturen er grænseværdi-
erne opdelt i én kravværdi ved afgang fra vandværk og en anden (højere) værdi ved forbrugers
taphane (Miljø- og Energiministeriet 2001).
Grundvandskvaliteten har derudover indflydelse på flora og fauna i vandløbene, hvis vandfø-
ring især i sommerhalvåret i høj grad eller overvejende består af grundvand. Grundvand, som
dannes forholdsvis nær et vandløb, bevæger sig relativt tæt under jordoverfladen og kommer
frem i vandløbet nær bredden, mens grundvand som dannes langt fra vandløbet bevæger sig i
dybere strømningsbaner og kommer frem i vandløbet gennem dets bund, centralt i vandløbet.
Grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer, som bl.a. er bestemt af strømningsbanernes
dybde og dermed af kontaktbjergarter og redoxzoner, er medbestemmende for hvilke flora og
fauna, der kan leve i vandløbet. Terrænnært strømmende grundvand vil være præget af spor-
stoffer, som er tilført fra overfladen og som afhænger af arealanvendelsen, mens dybere
38
strømmende grundvand er præget af andre sporstoffer. Med det formål at sikre en maksimal
biodiversitet er der for et antal stoffer fastsat økotoksikologisk betingede kvalitetskriterier som
et mål for det maksimale indhold af stoffet, der kan tolereres af vandløbets flora og fauna
(Miljøstyrelsen 1994; Miljø- og Energiministeriet 1996)).
Endelig er der i forbindelse med oprydning af forurenede lokaliteter fastsat kvalitetskriterier
for grundvand for en række uorganiske sporstoffer (Miljøstyrelsen, 1998). Kvalitetskriterier for
grundvand er fastsat således, at grænseværdierne for drikkevand (Miljø- og Energiministeriet
2001) kan forventes at være opfyldt, når vandet tappes hos forbrugeren. Se tabel 3.1.
Uorganiske
sporstoffer
Grundvands-
kvalitetskriterer
(MST 1998)
µg/l
Grænseværdi
for drikkevand
1)
(MEM 2001)
µg/l
Udlednings-
kriterier
(MEM 1996)
µg/l
Økotoksikologisk
grænseværdi
(MST 1994)
µg/l
Aluminium
Antimon
Arsen
Barium
Bly
Bor
Cadmium
Chrom, total
Chrom VI
Cyanid, total
Kobber
Kviksølv
Molybdæn
Nikkel
Zink
Selen
Sølv
Tin
8
1
300
0,5
25
1
50
100
20
10
100
100
2
5
700
5
1.000 / 300
4)
2
20
50
100
1 / 0,1
4)
20
100
10
10
10
4
3,2
2)
5
10
2)
12
2)
1
160
2)
110
2)
2,6
3)
4
1
1
1) Ved indgang til ejendom
2) Forslag til kvalitetskrav hvor datagrundlaget ikke er endeligt kvalitetsvurderet
3) Hultberg, H., 1988.
4) Krav / Anbefaling
Tabel 3.1
Grundvandskvalitetskriterier og grænseværdier for uorganiske sporstoffer.
Selv om grundvandets kemiske sammensætning kan ændres henholdsvis ved vandbehandlin-
gen i vandværket og under transporten og opholdet i vandrørene eller ved grundvandets passa-
ge gennem vandløbets bundsedimenter, er det formålstjenligt at relatere grundvandets indhold
af uorganiske sporstoffer til disse ovennævnte kvalitetsangivelser, også kaldet grænseværdier.
Måleprogrammer
Grundvandsovervågning
Ved udgangen af 2001 var der 993 aktive indtag, som var egnede til prøvetagning og analyse
for uorganiske sporstoffer. I perioden 1993 til 2001 er et flertal af disse indtag analyseret fem
til syv gange for over halvdelen af stofferne Der begynder således at være etableret egentlige
tidsserier for en række af de uorganiske sporstoffer. Hovedtal for de uorganiske sporstoffer,
som indgår i grundvandsovervågningen og i Jupiter databasen hos GEUS, fremgår af bilag 3.1.
39
Der er fundet ét eller flere uorganiske sporstoffer i alle overvågningsindtag egnet til sporstof-
analyser, og der er fundet koncentrationer, der overskrider grænseværdien for drikkevand
(Miljø- og Energiministeriet 2001) for ét eller flere uorganiske sporstoffer i 355 indtag
svarende til 36 % af overvågningsprogrammets samlede antal egnede indtag.
Da de uorganiske sporstoffer, med undtagelse af cyanid, forekommer naturligt i grundvandet
og dermed i princippet er tilstede i alle prøver, er genfindingsprocenten et udtryk for, hvorvidt
det med de fastsatte (og analytisk gennemførlige) detektionsgrænser er muligt positivt at be-
stemme indholdet af stofferne i grundvandet.
Landovervågningens grundvandsindtag
I landovervågningsoplandene er der etableret grundvandsindtag af samme type som anvendes i
grundvandsovervågningsprogrammet (montejus), men på grund af den terrænnære position kan
de være tørlagte under lav grundvandsstand. Grundvandet herfra er analyseret for de
uorganiske sporstoffer, som formodes at kunne tilføres det nydannede grundvand fra over-
fladen, nemlig aluminium, arsen, barium, bly, cadmium, chrom, nikkel, kobber, selen og zink.
Detektionsgrænserne er de samme som for grundvandsovervågningen. Alle stoffer er fundet,
selen dog kun i et mindre antal indtag. Analyserne stammer overvejende fra de dybeste indtag i
landovervågningsoplandene, dvs. 5 meter under terræn, med undtagelse af analyserne fra
Sønderjyllands Amt der stammer fra indtag i 2,2 meters dybde.
For 2001 er der kun indberettet 13 analyser for uorganiske sporstoffer fra landovervågnings-
programmets grundvandsdel fordelt med 5 analyser fra Nordjyllands Amt og 8 analyser fra
Sønderjyllands Amt.
Status for grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer i landovervågningsprogrammets
grundvandsdel fremgår af bilag 3.2. I tabel 3.2 er de markante forskelle mellem de forskellige
landovervågningsområder fremhævet.
Storstrøm
Fyn
Sønderjylland
Vejle
Nordjylland
Landovervågning
µg/l
µg/l
µg/l
µg/l
µg/l
Arsen
Bly
Cadmium
Selen
Nikkel
Zink
Kobber
Chrom
Aluminium
0,5
0,4
0,02
0,2
1,9
3,2
1,0
0,12
1,6
0,3
0,2
0,01
0,5
0,8
4,2
0,4
0,15
7,0
0,1
0,7
0,75
0,2
61
110
3,9
0,3
350
0,3
0,9
0,13
0,3
22
73
2,9
0,1
0,9
0,3
0,4
0,11
0,1
6
28
3,1
0,6
60
Tabel 3.2
Uorganiske sporstoffer (medianværdier) i landovervågningens grundvandsborin-
ger 1998-2001. Analyser under detektionsgrænsen er medregnet med dennes værdi.
Samlet leder resultaterne til den antagelse, at uorganiske sporstoffer i større mængder kan ud-
vaskes fra rodzonen og eventuelt tilbageholdes i den øverste del af den mættede zone - når der
sammenlignes med terrænnære indtag i grundvandsovervågningen. Bilag 3.2 angiver generelle
hovedtal for belastningen af det allerøverste grundvand i landovervågningsoplandene med
uorganiske sporstoffer, men der ses som illustreret i tabel 3.3 store forskelle landovervåg-
ningsoplandene imellem.
40
Vandværksboringer
Udover analyserne i de ca. 90 vandindvindingsboringer, der indgår i grundvandsovervågningen
(volumenmoniterende boringer), er der med indberetningerne for året 2001 i alt indkommet
analyseresultater for uorganiske sporstoffer fra 6064 boringer, der var underlagt tilsyn jf.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 (Miljøministeriet 1988) henholdsvis bekendtgørelse
nr. 871 (Miljø- og Energiministeriet 2001). Langt de fleste analysesæt omfatter kun nikkel,
som sammen med aluminium var obligatorisk jf. bekendtgørelse nr. 515 aluminium dog kun
ved pH-værdier under 6,. Ifølge den nye bekendtgørelse nr. 871 (Miljø- og Energiministeriet
2001) er det fra 1. januar 2002 for så vidt angår uorganiske sporstoffer endvidere obligatorisk
at udføre boringskontrol for arsen, barium og bor. Hyppigheden afhænger af den distribuerede
eller producerede vandmængde.
Der er fundet uorganiske sporstoffer i 3.138 boringer. Procentuelt udgør boringer med fund ca.
52 % af de undersøgte boringer. I de øvrige boringer er analyseresultaterne `under detektions-
grænsen'. Af bilag 3.2 fremgår hovedtal for de uorganiske sporstoffer som er indberettet til
GEUS's database Jupiter.
Det skal fremhæves, at boringskontrol - i modsætning til grundvandsovervågningen der
gennemføres i et fast net af boringer - over tid vil blive udført i et skiftende antal boringer, idet
vandforsyningsboringer af forskellige årsager, så som tekniske problemer, forureninger m.v.,
udgår af vandindvindingen, som typisk flyttes til andre nyere eller uforurenede boringer.
Der anvendes generelt højere og forskellige detektionsgrænser i vandværkernes boringskontrol
sammenlignet med land- og grundvandsovervågningen. Ofte anvendes en detektionsgrænse
som er lig med eller det halve af den højst tilladelige værdi for drikkevand. For at få en
pålidelig bedømmelse af om grænseværdien er overtrådt, bør der anvendes en
detektionsgrænse på en tiendedel af grænseværdien for drikkevand.
Der er fundet overskridelser af grænseværdien for drikkevand (Miljø- og Energiministeriet
2001) i 403 boringer. Langt de største antal overskridelser vedrører nikkel og arsen.
Procentuelt udgør overskridelserne knapt 7% af de undersøgte boringer.
Grundvandets tilstand
Overskridelser af grænseværdier for drikkevand
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 indeholder be-
stemmelser, der gennemfører dele af drikkevandsdirektivet (EU 1998). I bekendtgørelsen fast-
sættes der to grænseværdier for vand fra vandforsyningsanlæg, som forsyner mennesker med
vand til husholdningsbrug, henholdsvis en værdi ved indgang til ejendom og en værdi ved for-
brugers taphane. For en række tungmetaller og uorganiske sporstoffer er den nye værdi ved
indgang til ejendom lavere end den førhen gældende grænseværdi.
Den endelige grænseværdi for nikkel ved indgang til ejendom henholdsvis ved forbrugers tap-
hane er endnu ikke fastsat, hvorfor den førhen gældende værdi på 20 µg/l ved fraløb fra pumpe
eller vandværk fortsat finder anvendelse både ved afgang fra vandværk og ved forbrugers tap-
hane.
Det kan konstateres (tabel 3.3), at der samlet set forekommer overskridelse af grænseværdier-
ne for drikkevand for alle undersøgte uorganiske sporstoffer med undtagelse af tin og sølv i et
eller flere af de eksisterende måleprogrammer. Blandt måleprogrammerne skiller landover-
vågningens grundvand sig klart ud som det mest belastede. Dette grundvand befinder sig ter-
rænnært i områder med intensiv landbrugsdrift. Der ses procentuelle overskridelser i størrel-
41
sesordenen fra 6 % for cadmium til 51 % for nikkel. Grundvandsovervågningen giver et mere
dækkende billede af den generelle tilstand i dansk grundvand. Her ses der overskridelser for de
fleste stoffer, dog ikke for tin, sølv, chrom og cyanid. For de fleste stoffer er de procentuelle
overskridelser beskedne, men aluminium, arsen og nikkel skiller sig ud som de mest belasten-
de. I boringskontrollen ses der betydelige procentuelle overskridelser for aluminium og arsen,
mens nikkel, zink og bor kun viser mere beskedne procentuelle overskridelser. Dette er en
følge af, at vandværksboringer, hvis grundvandskvalitet ikke overholder grænseværdierne, i
stadig større omfang må lukkes, da det bliver stadig mere svært at finde ubelastet grundvand til
at fortynde det belastede grundvand med.
Uorganiske
sporstoffer
GRUMO
LOOP
Boringskontrol
Grænse-
værdi
µg/l
Mindst en
analyse
over
Alle
analyser
over
Mindst en
analyse
over
Alle
analyser
over
Mindst en
analyse
over
Alle
analyser
over
Aluminium
Antimon
Arsen
Barium
Bly
Bor
Cadmium
Chrom, total
Cyanid, total
Kobber
Kviksølv
Molybdæn
Nikkel
Selen
Sølv
Tin
Zink
100
2
5
700
5
1.000/300
1)
2
2 0
5 0
100
1/0,1
1)
2 0
2 0
1 0
1 0
1 0
100
1 5
<1
1 6
<1
1
<1/3
2)
<1
0
<1
<1
0/2
2)
<1
6
<1
0
0
6
3
<1
6
0
<1
<1/1
2)
<1
0
0
0
0/
<1
2)
0
2
0
0
0
1
4 3
i.m.
1 4
i.m.
3 4
i.m.
6
0
i.m.
0
i.m.
i.m.
5 1
0
i.m.
i.m.
4 9
1 4
i.m.
0
i.m.
3
i.m.
3
0
i.m.
0
i.m.
i.m.
29
0
i.m.
i.m.
1 7
1 2
0
1 9
0
2
4
0
1
0
0
2
0
4
0
0
0
5
2
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
1) Drikkevandkvalitetskrav /
anbefalet
indhold
2) Overskridelse
af
hhv.
drikkevandkvalitetskrav
anbefalet
indhold
i.m. : ikke målt
Tabel 3.3
Overskridelse af grænseværdier for drikkevand i forskellige måleprogrammer for
perioden 1993-2001 (LOOP dog kun 1998-2001). Procentuel overskridelse af drikke-
vandskvalitetskravene i forhold til analyserede indtag. For antal overskridelser se bilag 3.4
Overskridelser af økotoksikologisk betingede kvalitetskrav
Sammenlignes grundvandets tilstand med de kvalitetskrav, som er fastsat som maksimumind-
hold for vand, som tilføres vandløb, søer eller havet ses, et tilsvarende mønster, men mere
markant, da udlederkravene, der grundlæggende er baseret på økotoksikologiske undersøgel-
ser, generelt er koncentrationsmæssigt lavere end grænseværdierne for drikkevand (se tabel
3.1). Det forekommer bekymrende ikke mindst set i lyset af de kommende krav i Vandram-
medirektivet om kvaliteten af det grundvand, der tilstrømmer overfladevandet at de økotok-
sikologiske grænseværdier overskrides i op til 71 % af de undersøgte indtag i landovervåg-
ningsoplandene. Det må nemlig antages, at det terrænnære grundvand i disse områder bliver
tilført de vandløb som gennemstrømmer områderne. Der findes ingen undersøgelser af de uor-
ganiske sporstoffers indvirkning på flora og fauna i disse vandløb. Dette forudsætter en nøjere
undersøgelse af sporstoffers skæbne fra rodzone til vandløb. Også grundvandsovervågnings-
42
programmet og boringskontrollen viser markante overskridelser af de økotoksikologiske græn-
seværdier for især aluminium og arsen og i mindre grad for zink.
Enkeltstoffer
Arsen
Arsen er giftigt og kræftfremkaldende, og der er international erkendelse af arsens sundheds-
skadelige egenskaber. Således er grænseværdien for drikkevand sænket fra 50 µg/l til 5 µg/l
med den nye drikkevandsbekendtgørelse. Samtidig er stoffet gjort obligatorisk i borings-
kontrollen, hvilket fremover vil resulterer i et stigende antal analyser.
Indholdet af arsen i grundvandet bestemmes blandt andet af redoxforholdene, idet arsenind-
holdet under reducerende betingelser er ca. 10 gang højere end under iltholdige betingelser. I
Storstrøms Amt er især overvågningsområdet "Holeby" belastet af høje arsenkoncentrationer.
Ud over geologisk oprindelse påpeger amtet muligheden for arsenforurening fra handels-
gødning (forfat), arsenholdige pesticider, afbrænding af kul, spredning af slagger (og
flyveaske) som jordforbedringsmiddel og udbringning af slam fra produktion af genbrugspapir.
En anden mulig kilde til arsenforurening er især træimprægneringsvirksomheder. I tilknytning
hertil kan det bemærkes, at fortids lokale kulfyrede industrier som fx papirfabrikker, sukker-
fabrikker og mange andre kan være en undervurderet kilde til grundvandsforurening.
Overordnet ser det dog ud til, at hovedparten af overskridelserne af grænseværdien for drikke-
vand på 5 µg/l kan betragtes som geologisk/geokemisk betingede i øvrigt i lighed med høje
fosfatindhold, idet arsen og fosfor geokemisk som væsentligt fællestræk har afhængigheden af
redoxforholdene.
Til karakterisering af fordelingen af indhold over 5 µg/l på landsplan kan anføres at:
· der forekommer indtag med overskridelser i alle amter varierende fra 2 i Frederiksborg
amt til 31 i Fyns amt. Det gennemsnitlige antal er 10.
· der forekommer indtag med overskridelser i 45 ud af 67 overvågningsområder, svarende til
67%
· indtag med overskridelser forekommer dybdemæssigt fra 1,5 meter under terræn til 129
meter under terræn
· ud af 156 indtag med overskridelse forekommer de 145 i den reducerende zone, 4 i den
anoxiske zone og 7 i den oxiske zone. Procentuelt svarer det til henholdsvis 93%, 2% og
5%
· ud af 140 indtag med overskridelse forekommer de 103 i grundvandsmagasiner med arte-
siske trykforhold og 37 i grundvandsmagasiner med frit grundvandspejl svarende til en
procentuel fordeling på henholdsvis 74% og 26 %
· ud af 156 indtag med overskridelse forekommer de 14 i volumenmoniterende indtag
(vandindvindingsindtag), 95 i liniemoniterende indtag (indtag med overvejende
subhorisontal grundvandsstrømning) og 47 i punktmoniterende indtag ( indtag med over-
vejende vertikal grundvandsstrømning)
· ud af 156 indtag med overskridelse findes de 43 (eller 28%) i primære grundvands-
magasiner, hvor fra der typisk hentes vand til store almene vandforsyninger, 58 (eller 37
%) i sekundære grundvandsmagasiner, hvor fra der typisk hentes vand til såvel store som
43
små vandværker og 55 (eller 35 %) i terrænnære, lokale grundvandsmagasiner, der ofte er
anboret med korte boringer til små lokale vandforsyninger og enkelthusstande.
Uorganiske
sporstoffer
GRUMO
LOOP
Boringskontrol
Kvalitets-
krav
µg/l
En analyse
over
Alle
analyser
over
En analyse
over
Alle
analyser
over
En
analyse
over
Alle
analyser
over
Aluminium
Antimon
Arsen
Barium
Bly
Bor
Cadmium
Chrom, total
Cyanid, total
Kobber
Kviksølv
Molybdæn
Nikkel
Selen
Sølv
Tin
Zink
2,6
1)
4
3,2
2)
5/1
3)
1 0
2)
1 2
2)
1,0
160
2)
110
2)
7 2
1 9
3
<1/2
4)
<1
3
0
<1
6
1 9
8
<1
<1/
<1
4)
0
<1
0
<1
1
7 1
1 7
3 7
6/9
4)
0
3 1
1 4
4 6
1 7
0
0
3
0
0
0
3
4 4
2 3
3
<1
2
1
2
<1
5
1 4
2
<1
0
0
0
0
0
0
1) Hultberg,
H.,
1988.
2) Forslag
til
kvalitetskrav,
hvor
datagrundlaget
ikke
er
endeligt
kvalitetsvurderet
3) Udledningskriterie
Økotoksikologisk
grænseværdi
4) Overskridelse
af
hhv.
udledningskriterie
økotoksikologisk
grænseværdi
Tabel 3.4
Overskridelse af økotoksikologisk betingede kvalitetskrav (se tabel 3.1) i for-
skellige måleprogrammer. Procentuel overskridelse i forhold til analyserede indtag. For antal
overskridelser se bilag 3.5
Nikkel
Nikkelbelastningen antages primært at hidrøre fra iltning af sulfidmineraler (f.eks. bravoit og
pyrit) enten i forbindelse med sænkning af grundvandsspejlet i vandindvindingsoplandene eller
ved udskiftning af luften i den umættede zone under tætte lerlag via åbne boringer, den
såkaldte barometerånding (Jensen et al., 2002). En eventuel senere retablering af
grundvandsspejlet kan yderligere øge frigivelsen af nikkel til grundvandet i en periode.
Københavns Amt kan konstatere, at der tilsyneladende er en fortsat stigende tendens til over-
skridelse af grænseværdien for drikkevand, idet der er fundet overskridelse i 23% af indvin-
dingsboringerne i år mod 16 til 19 % de foregående år. Vestsjællands Amt bemærker, at kun
halvdelen af indvindingsboringerne er undersøgt for nikkel i perioden 1989 til 2001. Stor-
strøms Amt har påvist sammenhæng mellem nikkelindhold og nitratindhold svarende til iltning
af pyrit med nitrat. Amtet påpeger, at selv om nitrat er et mindre effektivt iltningsmiddel end
ilt, er der ofte en tykkere nitratzone. Derudover ses en svagt stigende antal boringer med for-
højet nikkelindhold i det vestlige Jylland på grund af øget indvinding i visse områder og
dermed iltning af tertiære pyritholdige sedimenter.
44
Zink
Der er i dag ikke nogen kendt årsag til forekomsten af høje zinkkoncentrationer, idet
frigivelsen af zink til grundvandet kan skyldes naturlige årsager, men også forurening fra f.eks.
galvaniserede materialer. Resultaterne fra overvågningsprogrammet viser, at zinkindholdet i de
enkelte boringer er kraftigt fluktuerende. Det kan ikke udelukkes, at visse prøver er blevet
forurenet under prøvetagning, f.eks. fra taphane på vandværket eller på laboratoriet.
Aluminium
Grænseværdien for drikkevand overskrides især vest for isens hovedopholdslinie og tilskrives
den generelt lavere pH i disse områder. I overvågningsområdet Brande har Ringkjøbing Amt
påvist en sammenhæng mellem sulfatindhold og aluminiumindhold svarende til stigende
aluminiumindhold som følge af forsuring fra pyritoxidation. På den nordvestlige del af Fyn og
i Vejle Amt i områder, som har været påvirket af den sidste nedisning af Danmark,
forekommer der også et større antal overskridelser.
Cadmium
I overvågningsområdet Ejstrupholm i Vejle Amt indeholder et enkelt indtag høje koncentratio-
ner af zink, nikkel, aluminium og cadmium. Cadmiumindholdet er steget fra 6,7 µg/l i 1995 til
9,7 µg
/l i 2001.
Sammenfatning om uorganiske sporstoffer
Uorganiske sporstoffer er naturligt forekommende i dansk grundvand. I grundvand med lav pH
kan der forekomme særskilt høje indhold, eksempelvis af aluminium. I iltfrit grundvand kan
der forekomme særskilt høje indhold af arsen. Men forekomster af uorganiske sporstoffer nær
grænseværdierne for drikkevand kan også skyldes samfundsmæssige aktiviteter, enten i form
af forurening, vandspejlssænkning eller anden påvirkning.
Generelt kan høje indhold i grundvandet påvirke kilder og vandløb gennem tilstrømning af
terrænnært grundvand og søer gennem opstrømmende grundvand gennem søbunden. Især høje
indhold i det allerøverste grundvand i landovervågningsoplandene fortjener opmærksomhed,
da de må antages ofte at kunne repræsentere en nettotilførsel til vandmiljøet. Dette kan have
væsentlig betydning set i lyset af de kommende krav i Vandrammedirektivet, og der er antage-
lig et vidensbehov på dette område, idet spredning af uorganiske sporstoffer i vandmiljøet er
dårligt belyst.
Høje indhold af uorganiske sporstoffer i boringskontrollen kan medføre, at den del af grund-
vandsressourcen, der anvendes til drikkevand til mennesker, husdyr og til levnedsmiddel-
fremstilling, reduceres.
Spildevand, der udledes direkte eller gennem nedsivningsanlæg efter kortere eller længere
opholdstid i grundvandet, kan påvirke vandmiljøet i negativ retning.
Grænseværdien for drikkevand overskrides oftest for arsen, nikkel, zink og aluminium.
Der ses en stigning i antallet af vandværksboringer med et nikkelindhold, hvor grænseværdien
for drikkevand er overskredet i samtlige analyser. Det problem, som forhøjede nikkelindhold
udgør for vandværkerne, ser derfor ud til at være voksende.
Med den nye drikkevandsbekendtgørelse er der kommet en lavere grænseværdi for arsen.
Denne nye værdi vil antageligvis visse steder sætte en ny nedre grænse for, hvor dybt der kan
indvindes grundvand til drikkevand en grænse, der kommer til at ligge højere end den i dag
45
oftest sete begrænsning i form af forhøjet saltindhold. Hvor store dele af landet der berøres vil
den obligatoriske måling af arsen i vandværkers indvindingsboringer vise i løbet af den første
5-årige turnus.
Grundvand med et indhold af uorganiske sporstoffer over grænseværdien for drikkevand kan
altså ikke umiddelbart anvendes til drikkevand, f.eks. i forbindelse med enkeltforsyning og
små fælles vandforsyninger uden vandbehandling. I større vandværker med vandbehandling
må det antages, at de uorganiske sporstoffer i nogen grad tilbageholdes i okkerslammet i vand-
værkernes sandfiltre (Miljøstyrelsen, 1999). Således fjernes gennemsnitligt op mod halvdelen
af grundvandets arsenindhold. Modsat kan der konstateres et ikke uvæsentligt bidrag til
drikkevandets indhold af bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink fra pumper, beholdere,
prøvehaner m.v.
|
