17
Grundvandets hovedbestanddele
Nitrat
Udviklingen i grundvandets indhold af nitrat
I denne rapport er nitratdata fra alle aktive indtag blevet benyttet til bedømmelse af udviklin-
gen i grundvandets nitratindhold for hele perioden 1990-2001. Denne praksis betyder, at der
vil indgå et varierende antal indtag i de årlige beregninger. Hvis kun indtag der var analyseret
kontinuerligt fra 1990 og frem blev anvendt, ville det betyde væsentlige færre data og dermed
tab af informationer, samt at nye GRUMO-boringer ikke vil blive inddraget i databehandlin-
gen.
Der er i overvågningsperioden frem til 2002 blevet etableret 1602 indtag og i alt nedlagt 274
indtag i GRUMO. De fleste indtag er blevet etableret i perioden 1987-1989 (figur 2.1), mens
de fleste nedlæggelser af indtag er sket i begyndelsen af 1990erne. I 1998-99 er der igen en
stigning i antallet af nye indtag i forbindelse med etableringen af redoxboringerne.
0
100
200
300
400
500
600
1990
1995
2000
1990
1995
2000
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
Nedlagte filtre
Etablerede filtre
Filtre analyseret
Analyser
Figur 2.1
Antallet af etablerede og nedlagte indtag i GRUMO fordelt efter år samt antallet
af nitratanalyser og antallet af aktive indtag frem til 2002.
18
Antallet af nitratanalyser har frem til 1998 ligget nogenlunde konstant omkring 2500 om året.
Efter revisionen af overvågningsprogrammet i 1997 er der sket et fald i 1998 efterfulgt af en
stigning ved ibrugtagning af redoxboringerne.
Med hensyn til LOOP boringerne er der sket et kraftigt fald i antallet af prøvetagede indtag i
perioden 1988-2001. I begyndelsen af 1990erne lå antallet af aktive indtag på ca. 270, mens de
i 2001 er nede på 65. Et tilsvarende fald i antallet af nitratanalyser ses ligeledes. En stor del af
faldet skyldes den ovennævnte revision, herunder nedlæggelse af et LOOP-område, mens en
række indtag ikke er prøvetaget i 2001 pga. renovering af boringer.
Denne udvikling i antallet af prøvetagede indtag og nitratanalyser, både i GRUMO og LOOP,
betyder generelt et tyndere datagrundlag til bedømmelse af udviklingen af nitratudviklingen i
det danske grundvand.
1 mg/l
16,9%
125 mg/l
27,7%
2550 mg/l
23,1%
50 mg/l
32,3%
1 mg/l
49,5%
125 mg/l
21,8%
2550 mg/l
9,2%
50 mg/l
19,6%
GRUMO Punkt
1 mg/l
52,3%
125 mg/l
19,9%
2550 mg/l
9,8%
50 mg/l
18,1%
Vandforsyning
1 mg/l
74,4%
20,2%
125 mg/l
4,2%
2550 mg/l
50 mg/l
1,3%
GRUMO Linie
LOOP
n="65"
n="266"
n="859"
n="2071"
Figur 2.2
Indtag fordelt efter nitratindholdet i mg/l for de fire grupperinger LOOP,
GRUMO linie, GRUMO punkt samt boringskontrol (vandværksboringer). Medianværdier for
nitratdata kun for 2001.
De indtag som indgår i overvågningen af det danske grundvand kan grupperes i henholdsvis
LOOP-indtag som ligger 1½ - 5 meter under terræn og derfor overvåger det nydannede grund-
vand; GRUMO-indtag klassificeret som punktmoniterende der typisk overvåger vand i øvre
sekundære magasiner med en nedadgående gradient, mens GRUMO-indtag klassificeret som
liniemoniterende overvåger grundvand med en hovedsagelig horisontal bevægelseskomponent
19
(typisk områdets hovedmagasin). Endelig er der boringskontrol-indtagene (vandværksborin-
gerne), som overvåger det grundvand, der anvendes til drikkevandsproduktion. En oversigt
over fordelingen af nitratindholdet for disse grupperinger i 2001 er vist i figur 2.2.
Som det fremgår af figur 2.2 er det LOOP-områderne med det yngste grundvand, der har det
største andel af indtag med nitrat over 25 mg/l (den tidligere vejledende max. værdi for drik-
kevand jf. Miljøministeriet 1988) ca. 55%. For linie- og punktmoniterende indtag i GRUMO
er det ca. 28%, mens det for vandforsyningsboringerne er nede på 5,5%. Denne fordeling har
stort set været uændret siden overvågningsprogrammets start.
I 2001 er der i LOOP udført analyse for nitrat i 65 indtag, mens nitratanalyserne for GRUMO
fordeler sig på 721 liniemoniterende og 242 punktmoniterende indtag (i alt 963 GRUMO-
indtag). Endelig indgår der i rapporten nitratanalyser fra i alt 2071 aktive vandforsyningsbo-
ringer analyseret i 2001. Den højst tilladelige værdi for nitrat i drikkevand er 50 mg/l nitrat
(Miljø- og Energiministeriet 2001).
Geokemisk kan grundvandet opdeles i 4 redoxzoner, hvor den øverste - ilt-zonen - har et højt
iltindhold svarende til iltindholdet i regnvand. Desuden kan nitratindholdet være højt på grund
af udvaskning fra rodzonen. Som oxidationsmiddel forbruges ilt før nitrat, og iltindholdet fal-
der ned mod den næste zone nitrat-zonen, hvor iltindholdet er meget lavt, og hvor det er ni-
trat, der bliver omsat (anoxiske forhold). Under denne zone findes så jern- og sulfat-zonen med
jern og sulfat, men uden nitrat og ilt. Endelig findes der nederst den stærkt reducerede sulfid-
holdige/sulfatreducerende zone metan-zonen.
01 mg/l
150 mg/l
50 mg/l
29,1%
22,1%
17,4%
12,5%
8,2%
4,7%
3,3%
1,8%
1,0%
8090
7080
6070
5060
4050
3040
2030
1020
010
Antal nitratanalyser
0
5.000
10.000
15.000
20.000
Dybde i meter til top af indtag
Figur 2.3
Indtag fordelt efter nitratindholdet i mg/l og indtagsdybde under terræn for
LOOP, GRUMO og boringskontrol (vandværksboringer). Alle data i basen er medtaget. Det
skal bemærkes, at der kun er medtaget data fra aktive boringer fra vandværkernes borings-
kontrol, og da vandværkerne typisk lukker boringer med forhøjet nitratindhold, kan disse data
skævvride billedet af nitratindholdet i det danske grundvand betragtet som et hele.
Der er i perioden 1990-2001 udført i alt 27.013 nitratanalyser på vand fra 1504 indtag i
GRUMO-boringer. Desuden findes der nu nitratdata fra 4 redoxboringer, hvor de i alt 1.034
analyser fordeler sig på 75 indtag. Der er 369 LOOP-indtag med i alt 10.449 nitratanalyser, og
i boringskontrollen er der nu 6.187 boringer med i alt 18.237 nitratanalyser. Fordeling af disse
mange nitratanalyser opdelt i tre grupper
£1, 1-50 og>
50 mg/l er i figur 2.3 plottet mod top-
pen af indtaget (m.u.t.). Den største del af analyserne med nitrat kommer fra indtag, der ligger
20
ned til ca. 40 meter under terræn, og de højeste nitratindhold findes ikke uventet i de øverste
10 meter af jordsøjlen.
Nitratudvikling i grundvandsovervågningsområderne
Til vurdering af den tidsmæssige udvikling af nitratindholdet i det øverste ofte nitratbelastede
grundvand er der i dette års rapport anvendt data fra grundvand med oxiske og anoxiske for-
hold, dvs. iltholdigt grundvand og iltfattigt men nitratholdigt grundvand. Nitrat er omregnet til
årlige medianværdier for indtag med mere end én analyse pr. år. Kun aktive indtag er anvendt.
Der er maximalt anvendt 269 indtag i det oxiske grundvand og 157 i det anoxiske grundvand.
Udviklingen fra 1990 til 2001 indenfor disse 2 redoxkategorier er vist i figur 2.4. Grundvan-
dets nitratindhold i de to redoxzoner varierer meget for de enkelte år, mens variationen i medi-
anværdien (50% over og 50% under) for perioden 1990 2001 kun viser meget små udsving
både for det anoxiske grundvand og for det oxiske grundvand. Det anoxiske vand nitrat-
zonen - har et lavere nitratindhold end den oxiske zone på grund af omsætning af nitrat bl.a.
ved oxidation af pyrit.
Langt den største del af grundvandet i GRUMO-indtagene er dateret til at være dannet før
1990. Derfor kan en effekt af de tiltag, der blev gennemført som en del af Vandmiljøplanen,
naturligvis ikke forventes at kunne erkendes i grundvandets indhold af nitrat endnu. Den gene-
relle udvikling viser kun svage udsving, idet der dog er en ret stor spredning i indtagenes ni-
tratindhold. Undersøges variationen i nitratindholdet i de enkelte indtag, ses der store variatio-
ner uanset om disse viser et faldende, stigende eller har et meget fluktuerende nitratindhold.
Disse forhold kan skyldes vandspejlsændringer, ændringer i nedbøren eller landbrugspraksis
og dermed i udvaskningen af nitrat fra rodzonen.
mg/l
mg/l
Oxisk
Anoxisk
0
50
100
150
200
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2001
2000
0
50
100
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Figur 2.4
Nitratudviklingen i mg/l i perioden 1990-2001 baseret på data fra alle aktive ind-
tag. Redoxzonerne er: Oxisk (med ilt) med max. 269 indtag og Anoxisk (med nitrat men uden
ilt) med max. 157 indtag.
21
Nitrat i ungt grundvand
I et stort antal indtag (553) blev i 1998 og delvist i 1997 udtaget vandprøver med henblik på
CFC-datering af grundvandet (GEUS 1999). Dateringerne viste, at kun ca. 40 indtag indeholdt
vand, som i 1997-1998 var yngre eller samtidig med Vandmiljøplanens igangsættelse i 1988.
For at kunne se en eventuel effekt af planen er nitratdata fra 10 indtag med det yngste grund-
vand og med kontinuerlige nitratanalyser vist i figur 2.5. Data er blevet tidskorrigeret efter
CFC-dateringerne, hvor der må regnes med en usikkerhed på et par år. De tekniske data er vist
i tabel 2.1.
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
150
100
50
0
150
100
50
0
mg/l
Nitrat
mg/l
Nitrat
35.12.06.01
60.11.10.03
55.01.11.01
55.01.15.01
70.14.03.03
80.02.10.03
80.11.07.01
80.11.18.01
60.11.11.01
60.11.11.01
40.01.06.02
40.01.06.02
Figur 2.5
Nitratudviklingen i ungt grundvand. 10 indtag med grundvand dannet efter Vand-
miljøplanens igangsættelse (markeret med blå linie) og med kontinuerlig prøvetagning.
GRUMO-indtag 35.12.06.01 viser et tydeligt fald fra ca. 1991, mens GRUMO-indtag
40.01.06.02 viser en fald frem til 1990 efterfulgt af en kraftig stigning og så igen et fald til
under niveauet før 1990. Indtag 55. 01.11.01 viser et meget fluktuerende forløb. GRUMO-
indtag 55.01.15.01 viser et markant fald fra ca. 1989. Dette indtag har dog også tidligere vist et
fald for perioden 1984-1988 efterfulgt af en stigning. Indtag 70.14.03.03 viser et svagt fald
frem til 1990, hvorpå der sker en stigning. GRUMO-indtag 60.11.10.03 har vist et fald fra ca.
1985 og frem til 1993, men derpå en stigning gennem de sidste prøvetagninger. Indtag
60.11.11.01 varierer meget kraftigt. GRUMO-indtag 80.02.10.03 viser ingen variation, mens
22
80.11.07.01 og 80.11.18.01 viser en svagt faldende tendens siden 1988/89. Flere GRUMO-
indtag vil blive benyttet, når dataserierne bliver længere.
GRUMO
nr.
DGU nr.
Top af
indtag
m.u.t.
Bund af
indtag
m.u.t.
Lertykkelse
meter
Tykkelse af
umættet zone
meter
CFC-
alder, år
før 1998
35.12.06.01
238. 626
13,6
14,6
4,2
6,5
4
40.01.06.02
247. 550
15
17
3
3
8
55.01.11.01
114. 1440
8,5
9
0
2,5
8
55.01.15.01
114. 1444
6
6,5
0
6
7
60.11.10.03
105. 1395
12,66
13,36
6
6,2
6
60.11.11.01
105. 1380
6,6
7,3
1,6
4
9
70.14.03.03
71. 484
20
22
4,7
12
6
80.02.10.03
34. 1915
19
21
0
9,7
9
80.11.07.01
34. 1706
21
33
0
10
8
80.11.18.01
34. 1746
10
18
0
10
9
Tabel 2.1
Boretekniske data for de 10 indtag plottet i figur 2.5.
Det er således endnu ikke muligt at se en klar udviklingstendens i grundvandets nitratindhold
for de GRUMO-indtag, der overvåger det yngste grundvand.
Grundvandet i landovervågningsoplandene (LOOP) er det yngste vand som overvåges. Nitrat-
indholdet i dette grundvand, fordelt på sand- og lerområder, er vist som et box-diagram i figur
2.6 sammen med vinternedbøren. Da det er den relative variation, som er interessant og ikke
mængden af nedbør, er det valgt at benytte et gennemsnit af DMI's 40x40 km nedbørsdata for
de grid, hvori LOOP-områderne ligger. Der er kun medtaget nitratdata fra grundvandsprøver
indsamlet i kvartal 4 og 1, og kun de indtag fra hvilke der foreligger data for 2001. For
sandområderne er data fra 24 indtag benyttet og for lerområderne fra op til 55 indtag.
mg/l
Vinternedbør
mm
Vinternedbør
mm
Nitrat
mg/l
Nitrat
0
100
200
300
400
0
100
200
300
400
0
25
50
75
100
125
150
175
200
89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01
Ler
Sand
0
25
50
75
100
125
150
175
200
89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01
Figur 2.6
Nitrat i landovervågningsoplandene, LOOP, fordelt på sand- og lerområder,
sammenlignet med vinternedbøren (øverste kurve). Kun nitratdata fra kvartalerne 4 og 1 er
medtaget.
Af box-diagrammet i figur 2.6 fremgår det, at der er en stor spredning i nitratdata for vinterpe-
rioderne, hvor der i sandområderne er et noget højere nitratindhold i grundvandet end i lerom-
råderne, hvor der er en større reduktionskapacitet. Sammenlignes medianværdien for nitrat
23
med kurven for vinternedbøren ses en tydelig sammenhæng, således at den første forøgede
vinternedbør giver et højt nitratindhold i det nydannede grundvand, som de næste år med høj
nedbør resulterer i et fald i nitratindholdet, der evt. kan skyldes en fortyndingseffekt. Hvert år
efter høst og evt. nedvisning af markerne er der ved mineralisering af plantedelene ophobet et
stort kvælstofoverskud i jorden i den såkaldte nitratpulje. Kommer der herefter et efterår og en
vinter med stor nedbør, giver det et højt nitratindhold i det nydannede grundvand. Det reduce-
rer kvælstofindholdet i nitratpuljen, og har det næste efterår/vinter også stor nedbør, vil nitra-
tindholdet i det nydannede grundvand være betydeligt mindre, fordi bidraget fra tidligere års
nitratpulje nu er formindsket ved udvaskning og/eller denitrifikation. Det vurderes således, at
grundvandet i LOOP-områderne har et nitratindhold, som i høj grad er præget af vinternedbø-
ren, der overskygger andre udviklingstendenser.
Nitrat i vandværksboringer
Der er frem til og med 2001 indberettet i alt 6.187 vandværksboringer/pejleboringer med i alt
18.237 nitratanalyser til GEUS's database. Hovedparten af boringerne, ca. 75%, er nitratfrie
dvs. med et nitratindhold under 1 mg/l nitrat (figur 2.2).
Den procentvise andel af nitratbelastede boringer (>
25 mg/l nitrat) har ikke ændret sig væsent-
ligt gennem 90-erne, mens andelen af nitratfrie boringer er svagt stigende. Nitratindholdet i det
grundvand, som benyttes til drikkevandsproduktionen, har således ikke ændret sig væsentligt
gennem de sidste 12 år. Det skyldes sandsynligvis, at boringer med over 50 mg/l nitrat bliver
nedlagt, og nye boringer uden eller med lavt nitratindhold bliver taget i anvendelse.
De høje indhold over 25 mg/l nitrat optræder mest i det såkaldte `Nitrat-bælte', der strækker
sig fra det nordvestlige Århus Amt til ind i Viborg Amt (figur 2.7). Grundvand, der indvindes
til drikkevand i dårligt beskyttede områder som på Mors, ved Ålborg, på Djursland og omkring
Roskilde Fjord, har også et højt nitratindhold.
På grund af kombinationen af stor nitratbelastning og geologi (ringe reduktionskapacitet) er
det som de tidligere år stadig Nordjylland, Viborg, Århus og Ribe amter, der har den største
andel af indtag med over 25 mg/l nitrat. I Ringkøbing, Vejle, Sønderjylland og Bornholm am-
ter ligger andelen af indtag med over 25 mg/l nitrat på mellem 5 og 10%. Det er således sta-
digvæk i Jylland - med de mest sandede områder - at andelen af boringer med relativt meget
nitrat i det oppumpede grundvandet er størst. En del af de boringer, der ydede grundvand med
over 50 mg/l nitrat, kan de seneste år være erstattet af nye boringer med lavt nitratindhold.
Der er nu indberettet data gennem de sidste 12 år for de boringer, der benyttes til drikkevands-
produktion, og der begynder at være nitratdata for flere år for den samme boring. For at under-
søge udviklingen i nitratindholdet er analyserne delt op i 3-års perioder med start i 1990
1990-92, 1993-95, 1996-98 og 1999-2001. Der er derefter beregnet en median for boringerne
for perioderne. Der er kun medtaget data for boringer, der i mindst en af perioderne har haft et
indhold af nitrat over 25 mg/l. Den sidste periode, der foreligger data for, er så sammenlignet
med den forrige periode. Hvis ændringen i nitratindholdet er større end 10 mg/l, er ændringen
betegnet som stigende eller faldende, og hvis den er mindre eller lig 10 mg/l nitrat, er beteg-
nelsen ingen ændring benyttet. I alt er der medtaget 432 boringer. Antallet af boringer i de
forskellige grupperinger fremgår af tabel 2.2, og den geografiske fordeling af boringer med
fald eller stigning fremgår af figur 2.8 . De fleste boringer med ændringer ligger i det såkaldte
`Nitrat-bælte'. På Sjælland forekommer der dog en del boringer, som har en stigning over 10
mg/l til et nitratindhold på over 50 mg/l.
24
0
50 km
2550
50
mg/l
Nitrat i vandværksboringer
19902001
Figur 2.7
Nitratkoncentrationen i vandværksboringer baseret på samtlige analyser fra peri-
oden 1990-2001. Kun boringer med mere end 25 mg/l nitrat er medtaget.
Nitratgruppe n
Bemærkninger
25 mg/l
35
Ændring
10 mg/l. Har i en tidligere gruppe været>
25 mg/l
25-50 mg/l
159
Ændring
10 mg/l
50 mg/l
31
Ændring
10 mg/l
25 mg/l
32
Fald>
10 mg/l
25-50 mg/l
21
Fald>
10 mg/l
50 mg/l
10
Fald>
10 mg/l
25-50 mg/l
51
Stigning>
10 mg/l
50 mg/l
29
Stigning>
10 mg/l
25-50 mg/l
47
Kun data for én periode
50 mg/l
17
Kun data for én periode
Ændring
Ingen
Fald
Stigning
Tabel 2.2
Variation i gennemsnitlige nitratindhold på boringsniveau for boringer med over
25 mg/l nitrat på basis af nitratdata fra vandværksboringer for alle indberettede data for peri-
oden 1990-2001. n = antal.
25
De fleste vandværksboringer har et uændret nitratindhold, mens der er en svag overvægt af
boringer med en stigning i forhold til boringer med et fald i nitratindholdet.
0
50 km
median
25 mg/l
median 2550 mg/l
median>
50 mg/l
Fald i nitratindhold
Stigning i nitratindhold
Nitratudvikling i Danmark
Figur 2.8
Variationer i nitratindholdet på 3-årsperioder for vandværksboringer. Nitratkon-
centrationen i boringerne er baseret på samtlige analyser fra perioden 1990-2001. Kun borin-
ger med mere end 25 mg/l nitrat i en 3-års periode er medtaget. Kun fald og stigninger er vist.
Redoxboringer
Der er etableret 4 redoxboringer i forbindelse med grundvandsovervågningen. Boringerne
ligger fordelt ud over landet med én boring i hvert af amterne Storstrøm, Ribe, Århus og Nord-
jylland. Formålet med boringerne er at få mere detaljerede oplysninger om nitratfrontens
bevægelser i forskellige områder af Danmark og i forskellige geologiske scenarier.
Redoxboring ved GRUMO Sibirien, Storstrøms Amt.
Redoxboringen er etableret i 1999 med i alt 18 indtag, og der er prøvetaget fra oktober 1999 til
december 2001 i alt 14 prøvetagninger. Indtagene ligger i en kvartær lagsøjle bestående af
moræneler, smeltevandssand, -grus og -ler, og boringen slutter i skrivekridt. Der er dog ikke
altid vand i det øverste indtag 7,7-7,8 m.u.t.
26
Redoxboringen gennemskærer en lagserie, der øverst består af 0,6 m muld efterfulgt af 3,1 m
oxideret moræneler. Derunder følger en smeltevandsserie domineret af finkornet sand med 2
lag af grus, som er ca. 2 meter tykke. Serien er ca. 12 meter tyk. Derunder oxideret moræneler
og -sand underlejret af reduceret smeltevandsler. Under disse lerede indslag kommer igen en
smeltevandsserie bestående af øverst finkornet sand, som nedad gå over i sand og grus og
slutter i grus. Serien er 15,5 meter tyk. Derpå følger 9 meter moræneler ovenpå skrivekridt.
Ifølge prøvebeskrivelsen var bjergarterne, på det tidspunkt boringen blev udført, oxiderede ned
til 19 meter. Det øverste sandlag har frit vandspejl, med en umættet zone på ca. 6 meter.
Redoxboring - Storstrøms Amt
Redoxzoner
Dybde i meter til top af indtag
50
45
40
35
30
25
20
15
10
1999
2000
2001
metan
jern
nitrat - O
2
3 mg/l, NO
3
1 mg/l
ilt - O
2
3 mg/l
Figur 2.9
Variationer i indtagenes redoxforhold for perioden 1999-2001. Redoxboring,
Storstrøms Amt.
Til trods for frit vandspejl i det øverste sandlag, er der ikke udviklet/bevaret nogen markant ilt-
zone i sandlaget. Først i moræneleret og det overliggende finkornede sand er der fundet iltind-
hold over 1-3 mg/l. Det øverste sandlag ligger derfor primært i nitrat-zonen. I det næste sand-
lag er nitrat-zonen udviklet i det øverste finkornede sandlag 21,2 m.u.t., mens det næste indtag
ved 23,2 meter varierer mellem nitrat og jern- og sulfat-zonen. Det næste indtag ved 25,2
m.u.t. i fin og mellemkornet sand viser igen nitrat-zone efterfulgt af jern- og sulfat-zonen. Fra
ca. 31,2 m.u.t. kommer metan-zonen (figur 2.9). Redoxzonernes placering varierer en del gen-
nem tid, hvilket kan skyldes sandets varierende kornstørrelser og deraf følgende horisontal
vandstrømning, eller usikkerhed på analyserne af især iltmålingerne. Grænsen mellem jern- og
sulfat-zonen og metan-zonen varierer ligeledes en del, hvilket kan skyldes usikkerhed på me-
tananalyserne.
Variationen i nitratindholdet gennem tid (figur 2.10) er for en del af indtagene meget stor, og
afhængig af hvilken formation vandprøven er taget i. Nitratindholdet i det øverste sandlag vi-
ser en svag stigning, mens variationen i moræneleret og indtaget i sand lige over morænen
viser en stor variation, som muligvis kan være årstidsbestemt. Indtaget lige under morænen
viser tilsvarende udsving. Resten af indtagene i det nederste sandlag har et lavt indhold af ni-
trat.
27
10,20
12,20
13,20
14,20
15,20
16,20
17,20
21,20
23,20
25,20
27,20
29,20
31,20
33,20
34,20
35,20
2000
1999
2001
2000
1999
2001
2000
1999
2001
70
60
50
40
30
20
10
0
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0
10
20
30
40
Nitrat i redoxboring i Storstrøms Amt
Top af indtag i meter under terræn
mg/l
mg/l
mg/l
Figur 2.10 Variationer i indtagenes nitratindhold. Redoxboring, Storstrøms Amt.
For parametrene ilt, nitrat, nitrit, sulfat, jern, mangan og klorid er der beregnet medianværdier
for perioden 2000-2001, som er plottet mod top af indtag i meter under terræn (figur 2.11).
Dette generelle billede viser også en mangel på en tydelig ilt-zone, og under den mellemste
morænebænk er ilten opbrugt. Nitraten forsvinder i indtaget 27,2 m.u.t., kommer igen ved
29,2, hvorefter det ikke findes i resten af indtagene herunder. Nitrit følger i vid udstrækning
nitrat. Sulfatindholdet er højt i det nederste sandlag, hvor også jernindholdet begynder at stige.
10
20
30
40
10
20
30
40
0
1,5
0
80
0
0,4
0
0,5
0
150
0
30
0
150
Ilt
Nitrat
Nitrit
Mangan
Klorid
Jern
Sulfat
Redoxboring i Storstrøms Amt
dybde i meter
mg/l
Figur 2.11 Variationer i indtagenes indhold af ilt, nitrat, nitrit, sulfat, jern, mangan og klorid
i forhold til dybden. Redoxboring, Storstrøms Amt. Medianværdier for perioden 2000-2001.
28
Placeringen af redoxzonerne er tydelig påvirket af den varierende kornstørrelse af den geologi-
ske lagsøjle og dermed af den horisontale strømning mere end af den vertikale.
Redoxboring ved GRUMO Grindsted, Ribe Amt.
Boringen blev etableret i 1999 og er monteret med i alt 23 indtag fra 12,98 til 39,48 meter un-
der terræn. Indtagene er placeret i smeltevandssand, som er underlejret af tertiære kvarts- og
glimmersand med brunkul. Hovedparten af smeltevandssandet er mellemkornet, dog med en-
kelte indslag af en blanding af mellem- og grovkornet sand. Der er i alt gennemført 16 prøve-
tagningsrunder. Den umættede zone varierer fra ca. 1 m om vinteren til ca. 2,5 meter om
sommeren.
Beliggenheden af ilt-zonen varierer fra ca. 16 m.u.t. i slutningen af 1999, hvorpå den falder til
ca. 17 m.u.t. i løbet af sommeren 2000. I slutningen af 2000 stiger beliggenheden af zonen igen
til ca. 16 m.u.t., hvorpå der sker et stort fald til ca. 21,5 m.u.t. i sommeren 2001 efterfulgt af en
stigning til ca. 17 m.u.t. Ilt-zonens placering varierer tilsyneladende med årstiden (figur 2.12).
Nitrat-zonens beliggenhed falder gennem prøvetagningsperioden fra ca. 22 m.u.t. i 1999 til ca.
25 m.u.t. i 2000/01 og slutter i ca. 26 m.u.t. i slutningen af 2001. Gennem måleperioden har
nitratfronten bevæget sig ned med ca. 3,5 meter (ca. 4 mm/dag), hvilket er hurtigt. Grænsen
mellem jern- og sulfat-zonen synes diffus men ligger omkring 40 meter under terræn.
metan
jern
nitrat - O
2
3 mg/l, NO
3
1 mg/l
ilt - O
2
3 mg/l
40
35
30
25
20
15
10
Dybde i meter til top af indtag
1999
2000
2001
50
45
Redoxzoner
Redoxboring -- Ribe Amt
Figur 2.12
Variationer i indtagenes redoxforhold for perioden 1999-2001. Redoxboring,
Ribe Amt.
Nitratindholdet falder ned gennem ilt- og nitrat-zonen og fra omkring 100 mg/l i de øverste 5
indtag som det højeste. I disse indtag har nitratindholdet været stigende fra 1999 frem til be-
gyndelsen af 2001, hvorefter der er sket et kraftigt fald på ca. 40-50 mg/l (figur 2.13). Disse
indtag ligger i ilt-zonen. De næste 4-5 indtag ned til 21,5 meter ligger i en zone, hvor grænsen
mellem ilt- og nitrat-zonen har svinget frem og tilbage. Nitratindholdet i disse indtag varierer
lidt anderledes end i de øverste indtag. De viser relativt lave indhold i begyndelsen af året og
relativt høje indhold i slutningen af året. Svingningerne er på op til 60 mg/l. Alle disse indtag
29
ligger i mellemkornet smeltevandssand. De næste 5 indtag ligger i en blanding af mellem- og
grovkornet smeltevandssand, og de befinder sig i det interval, hvor nitrat-zonen har bevæget
sig nedad. Nitratindholdet i disse indtag varierer ikke så sammenfaldende som i de øverste
indtag. De nederste indtag står i mellemkornet smeltevandssand, og de øverste af disse befin-
der sig på grænsen mellem nitrat- og jern/sulfat-zonerne.
Nitrat i redoxboring i Ribe Amt
2000
1999
2001
2000
1999
2001
2000
1999
2001
2000
1999
2001
Top af indtag i meter under terræn
mg/l
mg/l
mg/l
mg/l
120
100
80
60
40
20
0
50
40
30
20
10
0
80
60
40
20
0
80
60
40
20
0
12.98
14.48
15.98
16.98
17.68
18.38
19.08
19.78
20.48
21.18
21.88
22.58
23.28
23.98
24.68
25.38
26.08
27.08
29.48
31.98
34.48
36.98
39.48
Figur 2.13 Variationer i indtagenes nitratindhold. Redoxboring, Ribe Amt.
For parametrene ilt, nitrat, nitrit, sulfat, jern, mangan og klorid er der beregnet medianværdier
for perioden 2000-2001 som er plottet mod top af indtag i meter under terræn (figur 2.14).
30
Nitratindholdet falder ned gennem ilt- og nitrat-zonen. Tilsyneladende er der en 1-meter zone
ved ca. 21 m.u.t., hvor der sker en nitratreduktion samtidigt med en sulfatstigning, hvilket kan
skyldes et forhøjet pyritindhold i sedimentet. I den nederste del af nitrat-zonen ses et højt ind-
hold af nitrit, som er et mellemprodukt ved omsætningen af nitrat. Under nitrat-zonen stiger
jernindholdet markant. Sulfat falder jævnt ned gennem boringen. Klorid stiger jævnt i ilt-zonen
og ligger relativt højt i nitrat-zonen, hvorpå det falder til et lavt niveau i jern- og sulfat-zonen.
Manganindholdet stiger på overgangen mellem ilt- og nitrat-zonen og ligger relativt højt gen-
nem hele nitrat-zonen, hvorpå der sker et fald på overgangen mellem nitrat-zonen og jern- og
sulfat-zonen. I de andre redoxboringer ses ikke samme fald ved denne grænse (figur 2.11, 2.17
og 2.20), men i stedet en stigning i mangan i jern- og sulfat-zonen som kan være startet i nitrat-
zonen.
10
20
30
40
10
20
30
40
0
60
0
50
0
1,5
0
15
0
0,04
0
80
0
10
Ilt
Nitrat
Nitrit
Mangan
Klorid
Jern
Sulfat
Redoxboring i Ribe Amt
dybde i meter
mg/l
Figur 2.14 Variationer i indtagenes indhold af ilt, nitrat, nitrit, sulfat, jern, mangan og klorid
i forhold til dybden. Redoxboring, Ribe Amt. Medianværdier for perioden 2000-2001.
Redoxboring ved GRUMO Kasted, Århus Amt.
Boringen med 21 indtag blev etableret i 1999. Det øverste indtag sidder ca. 7 m.u.t. og det
dybeste i ca. 44 m.u.t., og alle indtag sidder i smeltevandssand og grus. I boringen findes des-
uden et indslag af morænesand og enkelte horisonter af smeltevandsler og silt. Til trods for at
boringen var udsat for groft hærværk i 2000, blev 5 ud af 6 planlagte prøvetagningsrunder
gennemført, og der er nu i alt gennemført 11 prøvetagningsrunder. Det øverste indtag sidder
over grundvandsspejlet, men de resterende 20 indtag er prøvetaget.
Ilt-zone udvikling kan følges fra omkring 17 m.u.t. ved etableringen af boringen i 1999 ned til
ca. 23 m.u.t. ved slutningen af 2001. Derpå følger den anoxiske nitrat-zone, som har ligget
stabilt omkring de 32 m.u.t. det meste af perioden. Den falder dog i første halvår af 2001 ca. 1
meter, hvorpå den igen ligger stabilt resten af 2001. Herunder følger reduceret grundvand i
jern- og sulfat-zonen (figur 2.15). De øverste indtag er formodentlig påvirkede af en svingende
grundvandsstand, men ellers har boringen en veludviklet anoxisk nitrat-zone på ca. 10 meters
tykkelse.
Nitratindholdet i de to øverste indtag svinger med et-års intervaller (figur 2.16). Det næste
indtag viser en stigning gennem perioden fra ca. 50 op til ca. 90 mg/l nitrat. Indtaget ligger i et
31
sand-gruslag mellem to tynde (30 cm) lerlag. Den næste indtag har et nitratindhold på under
30 mg/l. Indtagene mellem 21 og 28 m.u.t. viser en sammenlignelig variation med en stigning
frem til januar 2001 efterfulgt af et kortvarigt fald og så en fortsat stigning i 2002. Indtagene
mellem 28 og 32 meter varierer ligeledes på samme måde med et fald i slutningen af 2000, en
stigning omkring årsskiftet og endnu et fald efterfulgt af en stigning i resten af 2001. Indtaget
ved 32,54 m.u.t. viser en stigning og ændrer oxidationszone fra reduceret til anoxisk. De reste-
rende indtag har nitrat under detektionsgrænsen.
metan
jern
nitrat - O
2
3 mg/l, NO
3
1 mg/l
ilt - O
2
3 mg/l
40
35
30
25
20
15
10
Dybde i meter til top af indtag
1999
2000
2001
45
Redoxzoner
Redoxboring -- Århus Amt
Figur 2.15
Variationer i indtagenes redoxforhold for perioden 1999-2001. Redoxboring,
Århus Amt.
Nitrat i redoxboring i Århus Amt
2000
1999
2001
2000
1999
2001
2000
1999
2001
Top af indtag i meter under terræn
12.60
14.60
17.58
mg/l
21.57
22.56
23.56
24.50
25.56
26.58
27.55
mg/l
mg/l
28.55
29.55
30.55
31.55
32.54
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
30
20
10
0
30
20
10
0
Figur 2.16 Variationer i indtagenes nitratindhold. Redoxboring, Århus Amt.
32
For parametrene ilt, nitrat, nitrit, sulfat, jern, mangan og klorid er der beregnet medianværdier
for perioden 2000-2001, som er plottet mod top af indtag i meter under terræn (figur 2.17). Det
gennemsnitlige nitratindhold ligger nogenlunde konstant i nitrat-zone. Nitritindholdet er højt i
nitrat-zonen, hvor også sulfat viser forhøjet indhold. Jern og mangan stiger i jern- og sulfat-
zonen, og mangan viser ligeledes en svag stigning på overgangen mellem ilt- og nitrat-zonen.
Klorid er højest i ilt-zonen.
10
20
30
40
50
0
0,25
0
0,8
0
100
0
100
0
0,25
0
40
80
0
5
10
Ilt
Nitrat
Nitrit
Mangan
Klorid
Jern
Sulfat
Redoxboring i Århus Amt
dybde i meter
mg/l
Figur 2.17 Variationer i indtagenes indhold af ilt, nitrat, nitrit, sulfat, jern, mangan og klorid
i forhold til dybden. Redoxboring, Århus Amt. Medianværdier for perioden 2000-2001.
Redoxboring ved GRUMO Albæk, Nordjyllands Amt.
Denne redoxboring er etableret i 1998/99 med 15 indtag og dækker en zone på 7 meter fra 34
til 41 m.u.t. Hele boringen står i smeltevandssand med et enkelt indslag af smeltevandsler. Den
umættede zone er ca. 16 meter tyk.
Den oxiske ilt-zone strakte sig ned til ca. 36 m.u.t. ved etableringen af boringen i 1998/99 og
er nu nået ned til ca. 38,5 m.u.t. ved slutningen af 2001 (figur 2.18). Nitratfronten ligger ved
ca. 40,5 m.u.t., men den er ikke klart afgrænset, idet der under indtaget med reduceret grund-
vand igen kommer vand, der tilhører nitrat-zonen (41 m.u.t.). Der er således ikke nogen indtag
i en veldefineret jern- og sulfat-zone. Dette kan være forårsaget af, at indtaget 41 m.u.t. ligger i
et lag af smeltevandsler. Det meget kraftige fald i grænsen mellem ilt- og nitrat-zonen kan evt.
skyldes, at der pumpes på nærliggende vandværksboringer.
Udviklingen i nitratindholdet er vist i figur 2.19. De 4 øverste indtag viser et jævnt fald fra ca.
115 mg/l nitrat ved etableringen af boringen i 1998/99 til ca. 75 mg/l ved slutningen af 2001.
De næste 7 indtag viser samme variation, men tidsmæssigt forskudt således at jo dybere indta-
get ligger jo senere kommer der et minimum i nitratindholdet. En beregning giver en forskyd-
ning på ca. 1 cm om dagen i vertikal retning. De øverste af disse indtag viser et fald i den sid-
ste del af perioden. Denne meget store gradient kan være forårsaget af pumpning på nærlig-
gende boringer.
33
metan
jern
nitrat - O
2
3 mg/l, NO
3
1 mg/l
ilt - O
2
3 mg/l
Redoxzoner
40
35
Dybde i meter til top af indtag
1999
2000
2001
Redoxboring -- Nordjyllands Amt
Figur 2.18
Variationer i indtagenes redoxforhold for perioden 1999-2001. Redoxboring,
Nordjyllands Amt.
For parametrene ilt, nitrat, nitrit, sulfat, jern, mangan og klorid er der beregnet medianværdier
for perioden 2000-2001, som er plottet mod top af indtag i meter under terræn (figur 2.20). Det
gennemsnitlige nitratindhold ligger nogenlunde konstant i ilt-zonen med et jævnt fald i nitrat-
zonen. I nitrat-zonen stiger indholdet af sulfat og nitrit ligeledes. Et stykke nede i nitrat-zonen
begynder mangan at stige. Jern bliver kun højt i den reducerede zone og falder igen i det ne-
derste indtag. Klorid er højest i den nederste del af nitrat-zonen og i jern- og sulfat-zonen.
Nitrat i redoxboring i Nordjyllands Amt
2000
1999
2001
2000
1999
2001
2000
1999
2001
Top af indtag i meter under terræn
mg/l
mg/l
mg/l
120
100
80
60
40
20
0
120
100
80
60
40
20
0
60
50
40
30
20
10
0
34.00
34.50
35.00
35.50
36.00
36.50
37.00
37.50
38.00
38.50
39.00
39.50
40.00
40.50
41.00
Figur 2.19 Variationer i indtagenes nitratindhold. Redoxboring, Nordjyllands Amt.
34
30
35
40
45
0
0,15
0
0,1
0
120
0
30
0
0,3
0
50
100
0
5
10
Ilt
Nitrat
Nitrit
Mangan
Klorid
Jern
Sulfat
Redoxboring i Nordjyllands Amt
mg/l
Figur 2.20 Variationer i indtagenes indhold af ilt, nitrat, nitrit, sulfat, jern, mangan og klorid
i forhold til dybden. Redoxboring, Nordjyllands Amt. Medianværdier for perioden 2000-2001.
Sammenfatning om nitrat:
· De indberettede data for 2001 viser, at hovedparten af boringerne, ca. 50 % af de liniemo-
niterende overvågningsindtag og ca. 75 % af vandforsyningsboringerne, ikke indeholder
nitrat (
£ 1 mg/l nitrat).
· For GRUMO indeholder ca. 26 % af de aktive overvågningsindtag mere nitrat end den
tidligere vejledende grænseværdi på 25 mg/l for nitrat i drikkevand og ca. 17 % mere end
grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l, hvilket er det samme som i 2001.
· Det gennemsnitlige (median) nitratindhold i indtag med oxiske forhold ligger for perioden
1990-2001 stabilt omkring 50 mg/l nitrat. I indtag med anoxiske forhold ligger gennem-
snittet (medianen) stabilt på ca. 20 mg/l nitrat.
· Det unge grundvand (6-7 år gammelt) i GRUMO viser varierende udviklingstendenser.
Nitratindholdet i det unge grundvand i LOOP varierer tilsyneladende med vinternedbøren.
· Ændringer i grundvandets nitratindhold, som overvåges i GRUMO, ses hovedsageligt i
Jylland, hvor også de fleste indtag med højt nitratindhold findes.
· Amter med størst nitratproblemer i drikkevandsproduktionen er amterne i det såkaldte
'Nitrat-bælte' (Nordjylland, Viborg og Århus) samt Ribe Amt.
· Data fra de fire redoxboringer viser, i to af boringerne, veludviklede og veldefinerede re-
doxzoner ned gennem lagsøjlen fra oxisk (ilt-zonen), anoxisk (nitrat-zonen) til reduceret
(jern- og sulfat-zonen). Metan-zonen er konstateret i to af boringerne. Ilt-zonen er ikke ud-
viklet i en boring og jern- og sulfat-zonen er dårligt udviklet i den sidste boring.
· Den generelle vurdering af nitratkoncentrationen i grundvandet er fortsat, at der ikke kan
konstateres nogen overordnet ændring af nitratindhold i grundvandet begrundet i vedtagel-
sen af Vandmiljøplanen i 1987, idet langt størstedelen af det overvågede grundvand er fra
før 1990.
35
En meget stor andel af det overvågede grundvand er, som de foregående år, ældre end Vand-
miljøplanens igangsættelse. I år er det muligt at følge udviklingen i nitratindholdet i vand yng-
re end Vandmiljøplanen i 10 indtag, men disse viser ikke noget entydigt mønster. Flere og
flere indtag vil dog kunne anvendes i fremtiden, når data korrigeres på grundlag af CFC-
dateringerne. Det kan dog ikke forventes, at en effekt af Vandmiljøplanen vil kunne påvises
ved overvågningen af grundvandet før om adskillige år. I det øverste og mest terrænnære
grundvand (LOOP), hvor det må forventes at en eventuel effekt af Vandmiljøplanens tiltag til
begrænsning af nitratudvaskningen først må kunne spores, ses en generel stigning i 1992/93, et
fald i 1995/96 og igen en stigning i 1996/97 efterfulgt af et fald frem til år 1999/2001. Denne
variation i nitratindholdet følger tilsyneladende i stor udstrækning variationen i vinternedbø-
ren, således at der først kommer en forøget udvaskning, som ved næste års evt. høje vinterned-
bør resulterer i en begyndende fortynding.
Fosfor
Udviklingen i grundvandets indhold af fosfor
Fosfor er ikke afrapporteret i år, da grundvandet indhold af fosfor ikke ændrer sig nævnevær-
digt. Der henvises til sidste års rapport (GEUS 2001).
|
