GRUNDVANDS
OVERVÅGNING
2002
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE
MILJØMINISTERIET
2
Særudgivelse
Redaktør: Lisbeth Flindt Jørgensen
Tegning: Forfattere og Kristian Rasmussen
Omslag og foto: Peter Moors
Oplag: 800
Dato: 1. december 2002
Rapporten kan hentes på internettet på www.grundvandsovervaagning.dk
ISBN 87-7871-105-3
Pris: kr. 160, - inkl. moms
Ó Miljøministeriet
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS
Øster Voldgade 10
DK-1350 København K
Telefon: 38 14 20 00
Telefax: 38 14 20 50
E-post:
Internet: www.geus.dk
3
Indhold
INDHOLD
3
FORORD
5
SAMMENFATNING
7
ENGLISH SUMMARY
9
INDLEDNING
11
Overvågningsprogrammet
11
Grundvandsovervågningen
11
Vandværksboringer
11
Rapportering
12
Vandrammedirektivet og revisionen af NOVA 2003
13
Rapport om Grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse
14
Forskellige definitioner mv.
14
Detektionsgrænse
14
Fund og fund over grænseværdien for drikkevand
15
Boringsindretning
15
Box-diagram
15
Redoxzoner
16
GRUNDVANDETS HOVEDBESTANDDELE
17
Nitrat
17
Udviklingen i grundvandets indhold af nitrat
17
Nitratudvikling i grundvandsovervågningsområderne
20
Nitrat i ungt grundvand
21
Nitrat i vandværkernes boringskontrol
23
Redoxboringer
25
Redoxboring ved GRUMO Sibirien, Storstrøms Amt
25
Redoxboring ved GRUMO Grindsted, Ribe Amt
28
Redoxboring ved GRUMO Kasted, Århus Amt
30
Redoxboring ved GRUMO Albæk, Nordjyllands Amt
32
Sammenfatning om nitrat
34
Fosfor
35
UORGANISKE SPORSTOFFER
37
Måleprogrammer
38
Grundvandsovervågning
38
Landovervågningens grundvandsindtag
39
Vandværksboringer
40
Grundvandets tilstand
40
Overskridelser af grænseværdier for drikkevand
40
Overskridelser af økotoksikologiske kvalitetskrav
41
Enkeltstoffer
42
Arsen
42
Nikkel
43
4
Zink
44
Aluminium
44
Cadmium
44
Sammenfatning om uorganiske sporstoffer
44
ORGANISKE MIKROFORURENINGER
47
Mulige kilder til de 7 grupper af organiske mikroforureninger
48
Aromatiske kulbrinter
48
Phenoler
48
Nonylphenoler
48
Halogenerede alifatiske kulbrinter
48
Chlorphenoler
49
Phthalater (blødgørere)
49
Detergenter
49
Ethere
49
Grundvandsovervågning
49
Landovervågningsoplande
52
Vandværkernes boringskontrol
53
Andre boringer
54
Sammendrag om organiske mikroforureninger
55
PESTICIDER OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER
57
Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen
57
Undersøgelse af pesticidforurening i små vandforsyningsanlæg
62
Pesticider og nedbrydningsprodukter i landovervågningen
64
Vandværksboringer
64
BAM 2,6-dichlorbenzamid
69
Andre boringer
71
VAP - Varslingssystem for tidlig udvaskning af pesticider
72
Sammenfatning om pesticider og nedbrydningsprodukter
74
GRUNDVANDSRESSOURCEN OG HYDROLOGISK MODELLERING
75
Grundvandspotentiale
75
Vandindvinding
78
Hydrologisk modellering
81
Status for modellering af GRUMO
82
Erfaringer fra modellering af GRUMO
84
Temarapport om ferskvandets kredsløb
86
Sammenfatning om grundvandsressourcen og hydrologisk modellering
86
LITTERATUR
89
BILAG
93
5
Forord
Nærværende rapport præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand og ud-
vikling, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en
del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger nærværende rapport på resul-
taterne af vandværkernes boringskontrol, der indsamles af kommunerne og videreformidles til
amterne, hvor de indgår i amternes rapportering og dataindberetning til fagdatacentret for
grundvand ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).
Omfanget af analyseprogrammet og rapporteringerne er fastlagt i rapporten `Programbeskri-
velse for det nationale program for overvågningen af vandmiljøet 1998 2003, NOVA 2003
(Miljøstyrelsen 2000b).
Rapporten er en faglig rapport og målgrupperne er Regeringen, Folketinget og offentligheden
samt DMU, der har ansvaret for den samlede rapportering af NOVA 2003.
De indrapporterede data og amternes rapporter danner som nævnt grundlag for denne rapport,
som præsenteres på grundlag af indlæg fra medarbejdere ved GEUS, der har de pågældende
fagområder som deres arbejdsområde:
Grundvandets hovedbestanddele
Per Nyegaard
Uorganiske sporstoffer
Carsten Langtofte Larsen
Organiske mikroforureninger
René Juhler og Walter Brüsch
Pesticider og nedbrydningsprodukter Walter Brüsch og René Juhler
Vandindvinding og modellering
Per Rasmussen og Anker Lajer Højbjerg
Projektgruppen, der står bag databearbejdning og rapportering, består endvidere af Birgit
Ahlgren Pedersen, Frants von Platen, Jens Stockmarr, Kristian Rasmussen, Lisbeth Flindt Jør-
gensen, Poul Merkelsen og Uffe Larsen.
7
Sammenfatning
"Grundvandsovervågning 2002" bygger på oplysninger fra grundvandsovervågningen,
landovervågningen og vandværkernes boringskontrol og giver dermed et omfattende kvalita-
tivt billede af grundvandets kemiske og forureningsmæssige tilstand.
Den generelle vurdering af nitratkoncentrationen i grundvandet er fortsat, at der ikke kan kon-
stateres nogen overordnet ændring af nitratindhold i grundvandet begrundet i implementerin-
gen af Vandmiljøplanen i 1987, idet langt størstedelen af det overvågede grundvand er dannet
før 1990.
I år er det muligt at følge udviklingen i nitratindholdet i 10 indtag med grundvand dannet efter
vedtagelsen af Vandmiljøplanen, men disse viser ikke nogen entydigt tidslig udvikling. Det
unge grundvand (6-7 år gammelt) i grundvandsovervågningsområderne (GRUMO) viser varie-
rende udviklingstendenser. I det øverste og mest terrænnære grundvand i landovervågnings-
oplandene (LOOP), hvor det må forventes at en eventuel effekt af Vandmiljøplanens tiltag til
begrænsning af nitratudvaskningen først må kunne erkendes, ses en variation i nitratindholdet,
der tilsyneladende i stor udstrækning følger variationen i vinternedbøren.
Ca. 50% af de liniemoniterende indtag i GRUMO og ca. 75 % af vandforsyningsboringerne er
nitratfrie (dvs. nitratindhold
£ 1 mg/l). I GRUMO indeholder ca. 17 % af indtagene nitrat over
grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l, hvilket er det samme som i 2001. Kun 1,3% af
vandværksboringerne indeholder nitrat over grænseværdien. Det lave tal for vandværksborin-
ger skyldes, at boringer med et for højt nitratindhold typisk lukkes og erstattes af dybere borin-
ger, således at den forurenede del af grundvandet fravælges.
De første års analyseresultater fra fire redoxboringer etableret til forståelse af nitratomsæt-
ning viser betydelige forskelle i redoxzonering.
Uorganiske sporstoffer er naturligt forekommende i dansk grundvand. I grundvand med lav
pH kan der forekomme høje indhold af eksempelvis aluminium. I iltfrit grundvand kan der
forekomme særskilt høje indhold af arsen. Men forekomster af uorganiske sporstoffer nær
grænseværdierne for drikkevand kan også skyldes samfundsmæssige aktiviteter, enten i form
af forurening, vandspejlssænkning eller anden påvirkning.
Generelt kan høje indhold af uorganiske sporstoffer i grundvandet påvirke kilder, vandløb og
søer gennem tilstrømning af terrænnært grundvand. Der er konstateret høje indhold af bl.a.
zink, nikkel og aluminium i det allerøverste grundvand i landovervågningsoplandene, og disse
stoffer må antages at kunne spredes til hele vandmiljøet. Dette kan have væsentlig betydning
set i lyset af de kommende krav i Vandrammedirektivet. Der er antagelig et vidensbehov på
dette område, da spredningen af uorganiske sporstoffer i vandmiljøet er dårligt belyst.
Der ses en stigning i antallet af vandværksboringer med et nikkelindhold, hvor grænseværdien
for drikkevand er overskredet i samtlige analyser. Problemet med forhøjet nikkelindhold udgør
dermed et stigende problem for vandværkerne.
Med den nye drikkevandsbekendtgørelse er der kommet en lavere grænseværdi for arsen.
Denne nye værdi vil antageligvis visse steder sætte en ny nedre grænse for, hvor dybt der kan
indvindes grundvand til drikkevand en grænse, der kommer til at ligge højere end den i dag
oftest sete begrænsning i form af forhøjet saltindhold.
Der er i grundvandsovervågningen i perioden 1993-2001 undersøgt 7.749 vandprøver fra 1.116
indtag for organiske mikroforureninger. Ses der bort fra de anioniske detergenter var der
8
mindst én gang i perioden fund i 67% af indtagene. Data har vist, at mange af stofferne kan
trænge dybt ned i jordlagene, eksempelvis er stoffet trichlormethan fundet på dybder ned til
over 60 m under terræn. De fleste fund koncentrerer sig dog i intervallet fra overfladen og ned
til 40 m under terræn.
I vandværksboringer er der udført analyser af miljøfremmede stoffer i knap 4.800 boringer. I
godt hver 5. boring er der fundet mindst et miljøfremmed stof (hvis der ses bort fra anioniske
detergenter). Fælles for langt de fleste fund er, at de er under grænseværdien for drikkevand.
Der er blevet analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervåg-
ningsprogrammet siden 1990. I starten kun for enkelte stoffer, men antallet er gradvist tiltaget i
analyseprogrammet, og med det også antallet af fund. Siden 1998 har antallet af analyserede
stoffer dog været nogenlunde konstant, men der er alligevel sket en stigning i andelen af indtag
med fund af pesticider fra 21,4% i 2000 til 27,2% i 2001. Andelen af indtag med fund over
grænseværdien er tilsvarende steget fra 6,8% til 8,5%. I hele perioden fra 1990 til 2001 er der
nu fundet pesticider i ca. 40% af de undersøgte indtag.
Det er særligt BAM (nedbrydningsprodukt af de nu forbudte herbicider chlorthiamid og dich-
lobenil), triaziner og triazinnedbrydningsprodukter, der findes i grundvandsovervågningsområ-
derne. I de sidste par år har amterne også rapporteret om et stigende antal fund af glyphosat og
særligt dette stofs nedbrydningsprodukt, AMPA. Dette stof er også fundet i Varslingssystemet
for tidlige udvaskning af pesticider, VAP.
Grundvandsmagasiner med frit vandspejl er i særlig grad sårbare overfor nedvaskning af pesti-
cider. I 1990-2001 er der således en eller flere gange fundet pesticider i mere end 50% af de
indtag, der ligger i intervallet 0-40 meter under terræn i sådanne magasiner. Under denne dyb-
de findes kun få indtag med pesticidfund. I de artesiske magasiner er der fund i næsten 50% af
indtagene i intervallet 0-20 meter under terræn. Antallet af fund aftager langsomt med stigende
dybde, men selv i dybder på 60-70 meter under terræn er der fundet pesticider i mere end 10%
af de undersøgte indtag.
Vandværkernes boringer er stadig kraftigt påvirket af pesticider, men andelen af boringer med
fund er faldet fra 34,8% i 2000 til 31% i 2001. Det er stadig BAM, atrazin og triazinnedbryd-
ningsprodukter samt mechlorprop og dichlorprop, som findes hyppigst. I 2001 blev der fundet
pesticider i ca. 50% af indvindingsboringer sat i intervallet 0-20 meter under terræn,og påvirk-
ningen bliver som i grundvandsovervågningen mindre med tiltagende dybde.
En undersøgelse af pesticider i små vandforsyningsanlæg (boringer/brønde til forsyning af
enkelthusstande) viser, at der er fundet pesticider i mere end 50% af de udtagne drikke-
vandsprøver, og at grænseværdien var overskredet i ca. hver tredje boring. Derudover er der
fundet coliforme bakterier over grænseværdien i ca. 40% af boringerne, og grænseværdien for
nitrat er også overskredet i en del af anlæggene.
Den samlede vandindvinding på almene vandværker udgjorde i 2001 411 millioner m
3
mod
640 millioner m
3
i 1989, et fald på næsten 36%. Indvindingen til erhvervsvanding var i 2001
på 192 millioner m
3
mod 453 millioner m
3
i 1992, hvor den var højest i perioden 1989 - 2001.
Der er nu på femte år udarbejdet og beskrevet geologiske modeller og strømningsmodeller i
amternes grundvandsovervågningsrapporter. Der er opbygget konceptuelle hydrogeologiske
modeller for mere end ni ud af ti GRUMO, og der er opstillet strømningsmodeller for omkring
halvdelen af de 67 grundvandsovervågningsområder. Det sidste giver i flere tilfælde anledning
til revision af de eksisterende oplandsgrænser.
9
English summary
"Grundvandsovervågning 2002" presents data from the national ground water monitoring ar-
eas (GRUMO), the agricultural watershed catchment areas (LOOP) and water abstraction
wells, and thereby provides a comprehensive picture of chemistry and state of pollution in
ground water in Denmark.
The Action Plan for the Aquatic Environment was approved in 1987. The effect of this plan on
the nitrate content in ground water is unknown because the age of ground water in the major-
ity of well screens predates 1990. The age of ground water in 10 monitoring well screens is
younger than 1987, and thus allow for monitoring of the affect of the Action Plan on nitrate
concentrations in ground water. However, the monitoring data from these well screens show
ambiguous variations. It is expected that possible effects of the Action Plan first should be
seen in shallow ground water (LOOP). However, the variation in the nitrate content in these
well screens appears to follow the variations in the winter precipitation.
Half of the GRUMO monitoring wells screened in primary aquifers and about 75% of the wa-
ter abstraction wells do not contain nitrate (less than 1 mg/l). The nitrate concentration in
about 17% of the monitoring screens exceeds the maximum admissible concentration (MAC)
for drinking water (50 mg/l). This is the same as was observed in 2001. Presently, only 1.3 %
of the water abstraction wells contains nitrate concentrations that exceed the MAC for drink-
ing water as most wells with nitrate concentrations have been abandoned and replaced with
deeper wells.
Four redox wells have been installed with the objective of increasing our knowledge con-
cerning the degradation of nitrate. The first years of analysis show significant differences in
the redox zonation.
Inorganic trace elements occur naturally in ground water in Denmark. Where pH is low some
of these elements as aluminium may occur in high concentrations. In aquifers without oxygen
arsenic may be abundant in high concentrations. But the occurrence of inorganic trace ele-
ments near the MAC for drinking water may also be due to anthropogenic activities such as
contamination, lowering of the ground water level etc.
Generally high contents of inorganic trace elements in the ground water may impact the water
quality of natural springs, streams and lakes if these are feed by ground water. High concen-
trations of e.g. zinc, nickel and aluminium have been detected in the uppermost ground water
in LOOP areas and these elements may be spread throughout the aquatic environment. But the
dynamics of the spreading of these elements is not well described.
There is an increase in the number of water abstraction wells with nickel concentrations that
exceed the MAC for drinking water in all analysis. It appears that the problem with high nickel
concentrations in ground water is increasing in some parts of Denmark.
The MAC for arsenic in drinking water has been lowered due to new legislation. The new
MAC for arsenic may limit the depth to which it is possible to abstract ground water for
drinking water in some areas. Up to now the occurrence of saline conditions has been the pre-
dominate limitation to the depth from which drinking water could be abstracted.
Organic micro pollutants, excluding anionic detergents, have been analysed for in 7749 sam-
ples from 1116 well screens during the period from 1993 to 2001 and have been detected at
least once in 67% of the well screens. Data have shown that organic micro pollutants can
10
readily be transported to depth in aquifers and aquitards. For example, the pollutant trichlor-
methan has been found at depths exceeding 60 meters below ground surface (mbgs). However,
the occurrence of this compound is limited predominately to wells screens at depths between 0
to 40 mbgs. During the same period approximately 4800 analyses of organic micro pollutants
have been carried out on samples from ground water abstraction wells. At least one organic
micro pollutant (excluding anionic detergents) has been detected in about 20% of the samples.
However, the concentration of these compounds is below the MAC for drinking water in most
of the ground water abstraction wells.
Monitoring for pesticides and their metabolites has been conducted in the national ground
water monitoring program since 1990. In the beginning only a few substances were analysed
for, but the number of substances has gradually increased and with that also the number of
detections. Since 1998 the number of compounds analysed for has been constant. However,
there has been an increase in the number of well screens with pesticides and/or metabolites
from 21.4 % in 2000 to 27.2% in 2001. The number of well screens with concentrations above
the MAC for drinking water has increased from 6.8 to 8.5%. Pesticides or their metabolites
have been detected in about 40% of well screens sampled during the period from 1990 until
2001.
The metabolite 2,6-dichlorbenzamid (BAM) (degradation product of chlorthiamid and dichlo-
benil) and the triazins and their metabolites are the most commonly detected compounds. In
the last couple of years the counties have reported an increasing number of detections of gly-
phosat and in particular it's metabolite AMPA. This substance has also been detected in the
"Pesticide warning" project.
Unconfined aquifers are particularly vulnerable to pesticide contamination. During the period
1990-2001 pesticides or their metabolites were detected in more than half of the GRUMO
wells screened at the depths between 0-40 mbgs. There have only been a few detections of
pesticides and metabolites in wells screened at depths greater than 40 mbgs. In confined aqui-
fers, pesticides or their metabolites have been detected in almost half of the wells screened at
depths between 0-20 mbgs. The number of detections decreases with depth, although pesti-
cides or metabolites has been detected in more than 10% of wells screened at depths of 60-70
mbgs.
Ground water abstraction wells are still severely affected by pesticides or metabolites, al-
though the number of detections has decreased from 34.8% in 2000 to 31% in 2001. The most
frequently detected substances are BAM, atrazin and metabolites of triazins, as well as
mechlorprop and dichlorprop. In 2001 pesticides or their metabolites were detected in almost
50% of the shallow (0 to 20 mbgs) ground water abstraction wells sampled. As in GRUMO
areas their occurrence decreases with increasing depth.
An investigation of pesticides in domestic wells shows that there are pesticides or metabolites
in more than 50% of the wells and that the MAC for drinking water was surpassed in approxi-
mately one third. Coliform bacteria were detected in about 40% of the wells sampled, and ni-
trate concentrations were also high in some of the wells.
The total ground water abstraction during 2001 for municipal water works was 411 million
m
3
in comparison to 640 million m
3
in 1989, a difference of almost 36%. Ground water ab-
straction for irrigation was 192 million m
3
in 2001, in comparison to 453 million m
3
in 1992
during which time it was the lowest in many years.
Conceptual hydrogeological models have been made in 90% of the GRUMO areas and flow
models are found for half of the areas. Modelling results has helped to redefine the capture
zones of abstraction wells within some of the GRUMO areas.
11
Indledning
Overvågningsprogrammet
Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågnings-
program for vandmiljøet, NOVA 2003, blev oprindelig iværksat som en konsekvens af vedta-
gelsen af Vandmiljøplanen i 1987 med det hovedformål at registrere grundvandets belastning
med kvælstof og fosfor samt vurdere virkningerne af ændringer i næringsstofbelastningen, som
Vandmiljøplanens tiltag ville medføre. Endvidere har grundvandsovervågningen til formål
generelt at følge udviklingen i grundvandsressourcens kvalitet og størrelse for også i fremtiden
at kunne sikre Danmarks befolkning drikkevand af god kvalitet. Endelig er det et formål at
beskrive kvaliteten af det vand, der udgør basistilstrømningen til de danske ferske vande.
Grundvandsovervågning
Nogenlunde jævnt fordelt over landet er der etableret 67 grundvandsovervågningsområder
(GRUMO), se figur 1.1, hver udbygget med ca. 17 overvågningsindtag fordelt i hoved-
grundvandsmagasinet (liniemoniterende boringer), øvre sekundære grundvandsmagasiner
(punktmoniterende boringer) og én indvindingsboring
volumenmoniterende boring), se prin-
cipskitsen figur 1.2. Det skal bemærkes, at en overvågningsboring kan indeholde flere adskilte
indtag i forskellige dybder.
Grundvandsovervågningen omfatter i alt 1.043 indtag, der er egnede til analyse for grundvan-
dets hovedbestanddele. Heraf er 973 indtag egnede til analyse for specielle parameter som
uorganiske sporstoffer, pesticider og andre organiske mikroforureninger. Hertil kommer 112
indtag til overvågning af grundvandets hovedbestanddele i Rabis Bæk området, og 77 indtag i
fire redox-boringer etableret i 1998-1999. Grundvandsovervågningen omfatter endelig ca. 85
indtag i grundvandet i de fem landovervågningsoplande (LOOP), se figur 1.1, hvor bl.a. kvali-
teten af det helt nydannede grundvand overvåges.
Vandværksboringer
I Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Mil-
jøministeriet 1988, Miljø- og Energiministeriet 2001) er der siden 1989 stillet krav om over-
vågning af det grundvand, der indvindes fra vandværkernes boringer - boringskontrol (Mil-
jøstyrelsen 1990, 1997).
Dette års rapport er som i 2001 gennemført på baggrund af GEUS nye databasesystem Jupiter.
Der er med anvendelsen af Jupiter sket en kobling mellem det tidligere vandressourceregister
og den tidligere grundvandskemidatabase ved GEUS. Dette skulle udelukke, at analyse-
resultater som tilsyneladende ikke stammer fra vandindvindingsboringer, men som er indbe-
rettet som "boringskontrol", indgår som vandværksboringer. Herved bliver et antal boringer
med forskelligt andet formål, f.eks. afværgeboringer eller boringer til overvågning af losse-
pladser, ikke medtaget som vandværksboringer, med deraf følgende krav til kvalitet. Det er
dog ikke lykkedes fuldstændig at undgå, at der indgår andre boringer i det anvendte datasæt,
fordi boringer som tilhører vandværker, men som benyttes til andet formål, f.eks. som pejlebo-
ring eller afværgeboring, ikke har kunnet udskilles på baggrund af de informationer, GEUS er i
besiddelse af.
12
Rapportering
Hvert år siden 1989 har GEUS udarbejdet en rapport over grundvandsovervågningen. Det er
vedtaget, at rapporteringen skal ske efter et standardiseret format, således at rapporteringen
bliver overskuelig og ikke for omfattende. Grundvandsovervågning 1995 (GEUS 1995) var
ekstraordinært omfattende, idet grundvand var udvalgt som årets tema indenfor vandmiljø-
planens overvågningsprogram. Dette års rapport er en standardrapport.. Det gældende analyse-
program for grundvandsovervågningen i såvel GRUMO som LOOP er beskrevet i NOVA
2003 (Miljøstyrelsen 2000b).
Årets rapport bygger, som de foregående, på de data amterne har indberettet til GEUS´s data-
base Jupiter samt på de årlige rapporter fra amterne. Dog er data der måtte være nævnt i am-
ternes rapporter, men som ikke er indberettet til databasen ved GEUS, normalt ikke medtaget i
tabeller og grafer i GEUS's rapport.
0
50 km
Smålyng
Tornby
Albæk
Skerping
Thisted
Drastrup
Gislum
Råkilde
Haderup
(Herning)
Finderup
Herborg
Brande
Grindsted
Ølgod
lgod
Ølgod
Klosterhede
Rabis Bæk
Hvinningdal
Kasted
Homå
Ejstrupholm
Vorbasse
Fillerup
Forumlund
Bramming
Rødding
Jullerup
Nyborg
Borreby
Harndrup
Store
Fuglede
Nørre Søby
Holbæk
Follerup
Havdal
Nykøbing
Osted
Asemose
Jyderup Skov
Mjang Dam
Trudsbro
Svendborg
Ishøj
Hjelmsølille
Asserbo
Endrup
Attemose
Espergærde
Sibirien
Bedsted
(Abild)
Holeby
Frøslev
Søndersø
Torkildstrup
Skuldelev
Brokilde
Eggeslevmagle
Store
Heddinge
(Munke
Bjergby)
Nord-Samsø
Thyregod
Vesterborg
Egebjerg
Frederiksberg
Nykøbing
Viborg
Christiansfeld
Skive
Gladsaxe
Odderbæk
Horndrup Bæk
Højvands
Rende
Bolbro Bæk
Lillebæk
Grundvandsovervågningsområde
Landovervågningsopland
Figur 1.1
Grundvandsovervågningen i Danmark omfatter 67 grundvandsovervågnings-
områder (GRUMO) og 5 Landovervågningsoplande (LOOP).
I områderne Sibirien, Grindsted, Kasted og Albæk er der yderligere etableret en redoxboring
til overvågning af de kemiske forhold omkring redoxzonerne. Endelig gennemføres der en me-
get begrænset overvågning i de tre områder Munke Bjergby, Herning og Abild.
Landovervågningsoplandene består af tre ler-oplande (Horndrup Bæk, Lillebæk og Højvads
Rende) og to sand-oplande (Odderbæk og Bolbro Bæk).
13
Potentialelinie
Strømlinie
Oplandsgrænse
Indvindingsboring
i hovedmagasin
Volumenmoniterende
Overvågningsboring
i hovedmagasin
Liniemoniterende
Overvågningsboring
i øvre magasin
Punktmoniterende
Overvågningsboring
i øvre magasin
Punktmoniterende
Dæklag
Vandførende lag
Grundvandsspejl
Sekundært
magasin
Figur 1.2
Principskitse for et Grundvandsovervågningsområde (efter Andersen 1987).
Vandrammedirektivet og revision af NOVA 2003
I 2002 arbejdes der med at revidere det eksisterende overvågningsprogram NOVA 2003 til
NOVANA (Det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljø og NAtur), der skal træde i
kraft pr. 1. januar 2004. Som akronymet antyder, skal der i det nye program udover vandmiljø-
overvågning også etableres en overvågning af naturen (biodiversitet og terrestrisk natur).
14
For grundvandsovervågningens vedkommende vil det nye program fortrinsvis betyde en øget
fokusering på det øvre grundvand og vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelsen. Det
betyder bl.a., at et antal af de eksisterende grundvandsovervågningsområder vil bliver yderlige-
re udbygget med nye boringer, mens et mindre antal skal overgå til begrænset overvågning.
Vandrammedirektivets (EU 2000) bestemmelser på grundvandsområdet vil bliver suppleret
med et særligt Grundvandsdirektiv, der forventes fremlagt primo 2003. Først herefter kan
NOVANA-programmets grundvandsdel endeligt sammenholdes med de samlede overvåg-
ningsforpligtigelser i forhold til de nævnte direktiver.
For nuværende er grundvandsdelen i NOVANA ikke i stand til at opfylde kravene vedrørende
den kvantitative del af den vandressourceovervågning, Vandramme- og Grundvandsdirektiver-
ne stiller eller forventes at stille krav om. Den mængdemæssige opgørelse er nødvendig for at
sikre en velafbalanceret udnyttelse af grundvand uden ødelæggende effekter på hverken
grundvand, drikkevand, overfladevand eller vandafhængige økosystemer. Hertil kommer, at
der i forbindelse med Grundvandsdirektivet indgår drøftelser om fastsættelser af kvalitetskrav
til grundvandet. Fra dansk side søges dette undgået ud fra en betragtning om, at sådanne vær-
dier vil virke som såkaldte "fill-up" værdier, hvor man kan forurene op til et vist niveau.
Vedrørende samspillet mellem grundvand og overfladevand har GEUS og DMU opgjort vi-
densbehovet (Refsgaard m.fl. 2002) til Miljøstyrelsen, der har igangsat de første aktiviteter for
at skaffe nødvendig ny viden. For at sikre en omkostningseffektiv overvågning af vandressour-
cerne skal der fortsat sikres en tæt koordination mellem det statslige niveau og vandområdedi-
strikterne/amterne. Se endvidere afsnittet om NOVA temarapporten om Ferskvandets kredsløb
(GEUS 2002a) på side 86.
Kvalitetssikring af grundvandsovervågningsboringers egnethed til analyse
Efter ønske fra styringsgruppen for grundvandsovervågning blev der i 2001 gennemført en
kritisk vurdering af alle aktive indtag i grundvandsovervågningsprogrammet med hensyn til
deres egnethed til analyse og med fokus på eventuelle utætheder. Vurdering blev gennemført
af en arbejdsgruppe, hvori 5 amter samt GEUS var repræsenteret (GEUS 2002b).
Rent praktisk blev vurderingen gennemført ved hjælp af et spørgeskema opstillet på baggrund
af erfaringer fra de seneste 13 års overvågning. Udfyldelsen af skemaet sikrede en kritisk gen-
nemgang af de enkelte overvågningsboringer på indtagsniveau.
Arbejdsgruppens konklusioner var, at langt størstedelen af de aktive indtag i overvågningspro-
grammet fungerer tilfredsstillende. Et antal indtag var dog karakteriserede ved en række for-
hold, der kræver en nærmere undersøgelse med henblik på at vurdere, hvorvidt forholdene
skyldes naturlige tilstande eller eventuelt utætheder. Styringsgruppen har konkluderet, at disse
indtag skal vurderes og resultaterne heraf beskrives med rapporteringen pr. 1. juni 2003. Sam-
tidig skal utætte boringer erstattes eller repareres inden udgangen af indeværende programpe-
riode, dvs. inden udgangen af 2003.
Arbejdsgruppens rapport kan ses og downloades på
Forskellige definitioner m.v.
Detektionsgrænse
I Grundvandsovervågning 2000 (GEUS 2000) blev der redegjort for detektionsgrænser. Det
fremgik her, at den egentlige betydning af ordet "detektionsgrænse" er, at et stof kan detekte-
15
res (påvises), uden at der nødvendigvis kan gøres rede for, i hvilken mængde stoffet forekom-
mer. Der blev også gjort rede for at det rigtige ord for den grænse, hvorover der med rimelig
sikkerhed kan sættes værdier på indholdet af et stof er "kvantificeringsgrænse". Kvantifice-
ringsgrænsen ligger betydelig over detektionsgrænsen.
Den detektionsgrænse, der oplyses fra laboratorierne, er behæftet med en vis usikkerhed, der
varierer fra stof til stof og som afhænger af beregningsmetoden. Et enkelt fund (detektion) af et
stof kan således være behæftet med en betydelig usikkerhed, især hvis den målte koncentration
er tæt på detektionsgrænsen. Sikkerheden for et stofs forekomst i koncentration nær detekti-
onsgrænsen er betinget dels af fund ved gentagen analyse fra den samme lokalitet og dels ved
tilsvarende fund på andre lokaliteter.
Fund og fund over grænseværdien for drikkevand
I nærværende rapport betyder et "fund" at analyseresultatet er større end eller lig med (
³) de-
tektionsgrænsen for det pågældende stof i den pågældende analyse.
Tilsvarende opereres med "fund over grænseværdien for drikkevand" eller "fund over højst
tilladelige værdi for stoffet i drikkevand" (Miljø- og Energiministeriet 2001).
Boringsindretning
I forbindelse med indberetning til Jupiter-databasen ved GEUS har der været behov for præci-
sering af terminologien omkring boringsindretning. For denne henvises til GEUS 2001.
Box-diagrammer
Box-diagrammer er en god måde at præsentere statistisk bearbejdede data. Box-diagrammer
fortæller noget om en række grundlæggende statistiske parametre for et datasæt. Det er her
typisk middelværdi, medianværdi og spredningen af værdierne for et års data. Spredningen er
beskrevet gennem 25% fraktilen, 75% fraktilen og minimum- og maksimumværdier når out-
layers (ekstreme, formodentlig utro værdier) er udeladt. Nedenfor i figur 1.3 er præsenteret en
legende til alle de anvendte box-diagrammer i denne rapport.
75% (Q75)
25% (Q25)
50% = Median
Middel
Ekstremværdi
Q75 + 1,5(Q75 - Q25)
Q25 - 1,5(Q75 - Q25)
Figur 1.3
Legende til box-diagrammer anvendt i denne rapport. Q står for kvartil således at
Q25 udgør grænsen mellem 25% og 75% af datamængden.
16
Redoxzoner
I grundvandsovervågningen opereres der i denne rapport generelt med tre redoxzoner:
· Oxisk zone
også kaldet
Ilt-zonen
· Anoxisk zone
også kaldet
Nitrat-zonen
· Reducerende zone
også kaldet
Jern-, sulfat og metan-zonen
De forskellige zoner er i rapporten defineret således:
· Oxisk zone
1 mg/l ilt
· Anoxisk zone
1 mg/l ilt og>
1 mg/l nitrat
· Reducerende zone
1 mg/l ilt og 1 mg/l nitrat
|
