www.geus.dk > Publikationer > Grundvandsovervågning > Siden her
Udskriftsvenlig version af sidenUdskriftsvenlig 

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1999

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) 		GEUS logo - link til forsiden

Redaktør: Jens Stockmarr

Formålet med grundvandsovervågningen er, at tilvejebringe viden om grundvandets tilstand og udvikling, især for at sikre godt drikkevand i fremtiden.
Hovedparten af det grundvand der indvindes til drikkevandsfremstilling i Danmark er kun i mindre grad påvirket af menneskelig aktivitet.
Betydelige dele af det øvre grundvand er dog i udpræget grad belastet med nitrat og pesticider, der især hidrører fra landbrugsdrift. Pesticiderne stammer dog også fra anvendelse i bymæssig bebyggelse og langs veje og jernbaner. I de senere år er mange boringer med højt nitrat- eller pesticidindhold blevet lukket.
I grundvandsovervågningen analyseres der nu for 45 pesticider eller nedbrydningsprodukter af pesticider, og heraf er der fundet rester af ialt 37. I vandværksboringer er der fundet endnu flere stoffer, men i overvejende grad under grænseværdien for drikkevand på 0.1 mg/l.
Indenfor de sidste otte år er der således fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 23% af vandværkernes boringer, og i 9% er grænseværdien for drikkevand overskredet.
Også i drænvand er der fundet pesticider i stor mængde. Her er blandt andet fundet aktivstoffet glyphosat fra sprøjetmidlet Round-up, og nedbrudningsproduktet AMPA. Disse to stoffer er også fundet i enkelte højtliggende grundvandsboringer.
Efter et par meget tørre vintre er grundvandsstanden nu igen normal. Samtidig har en meget våd sommer i 1998 medført at vandindvindingen var den mindste i mange år.
Indhold:

FORORD

SAMMENFATNING

ENGLISH SUMMARY

INDLEDNING
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-1999-indl.pdf (64 Kb)

GRUNDVANDETS HOVEDBESTANDDELE
Per Nyegaard
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-1999-kap2.pdf (439 Kb)
  • Nitrat
    • Nitratudvikling i grundvandsovervågningsområderne
    • Nitrat og datering af grundvandet
    • Sammenhæng mellem varierende grundvandskemi og varierende grundvandsspejl
    • Nitrat i vandværkernes boringskontrol
    • Amternes status over grundvandets indhold af nitrat
    • Sammenfatning om nitrat
  • Fosfor
    • Udviklingen i grundvandets indhold af fosfor
    • Amternes status over grundvandets indhold af fosfor
    • Sammenfatning om fosfor
UORGANISKE SPORSTOFFER
Carsten Langtofte Larsen
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-1999-kap3.pdf (160 Kb)
  • Grundvandsovervågning
    • Overskridelser af grænseværdien for drikkevand i grundvandsovervågningen
  • Vandværkernes boringskontrol
    • Overskridelser af grænseværdien for drikkevand i vandforsyningsboringer
  • Genfund af uorganiske sporstoffer i grundvandsovervågningen
  • Uorganiske sporstoffer i landovervågningens grundvandsfiltre


ORGANISKE MIKROFORURENINGER
René Juhler
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-1999-kap4.pdf (456 Kb)

  • Grundvandsovervågning
  • Vandværkernes boringskontrol
  • Sammendrag om organiske mikroforureninger
PESTICIDER OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER
Walter Brüsch og Gitte Felding
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-1999-kap5.pdf (1220 Kb)
  • Pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen
  • Fund af glyphosat og AMPA
  • Pesticider og nedbrydningsprodukter i landovervågningen
    • Pesticider og nedbrydningsprodukter i drænvand og grundvand i LOOP 4
  • Vandværkernes boringskontrol
  • BAM - 2,6-dichlorbenzamid
  • Sammendrag om pesticider og nedbrydningsprodukter
DATERING AF GRUNDVAND
Troels Laier
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-1999-kap6.pdf (209 Kb)
  • CFC-metoden
  • Analyseteknik
  • Datering af grundvand i overvågningsområderne ved hjælp af CFC-metoden
  • CFC-Alder af grundvand i forskellige miljøer og dybder
  • Variation af nitratindhold i ungt grundvand
  • Variation af nitrat over længere tidsrum
  • Pesticider og alder af grundvand
  • Sammenfatning om CFC-datering
GRUNDVANDSRESSOURCER
Hans Jørgen Henriksen og Per Rasmussen
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-1999-kap7.pdf (165 Kb)
  • Grundvandsindvinding i 1998
  • Grundvandspejlinger
GEOLOGISK MODELLERING
Martin Hansen
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-1999-kap8.pdf (72 Kb)
  • Modelbeskrivelse

LITTERATUR
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-1999-litt.pdf (27 Kb)


BILAG
Hjemtag (download) pdf-fil: g-o-1999-bilag.pdf (120 Kb)

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1999 købes hos:

GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K
Tlf.: 38 14 21 00, e-post: bogsalg@geus.dk

Pris: Kr. 160 incl. moms, excl. forsendelse


Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger rapporten på resultaterne af vandværkernes boringskontrol, der indsamles af kommunerne og videreformidles til amterne, hvor de indgår i amternes rapportering og dataindberetning til fagdatacentret for grundvand ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).
Omfanget af analyseprogrammet og rapporteringerne er fastlagt i rapporten "Nationalt program for overvågningen af vandmiljøet 1998 - 2003, NOVA 2003" (Miljøstyrelsen i tryk). Se også http://www.mst.dk/nova02/01/02010000.htm

Forsidefoto - Grundvandsovervågning 1999
Sammenfatning:
Omkring 60% af overvågningsboringerne og 66% af vandforsyningsboringerne, indeholder ikke nitrat over den anvendte detektionsgrænsen på 1 mg/l. 25% af overvågningsboringerne indeholder mere nitrat end den vejledende grænseværdi for drikkevand på 25 mg/l og 17% mere end tilladeligt i drikkevand (50 mg/l). Tilsvarende indeholder 9% af vandforsyningsboringerne nitratkoncentrationer over 25 mg/l og 3% over 50 mg/l. Det lavere tal for vandforsyningsboringer skyldes, at mange vandforsyningsboringer med højt nitratindhold er blevet lukket. I nogle vandforsyningsboringer sker der også en opblanding af grundvandet i selve boringen på grund at lange filtre med indtag af grundvand fra forskellige dybder. Endelig er vandforsyningsboringer gennemsnitligt lidt dybere end overvågningsboringer.
Den generelle vurdering af nitratindholdet i grundvandet er fortsat, at der ikke kan konstateres noget væsentligt ændret nitratindhold siden vedtagelsen af Vandmiljøplanen. Dette kan dog heller ikke forventes, fordi dateringer på grundlag af grundvandets indhold af CFC-gasser antyder, at langt det meste af det overvågede grundvand der indeholder nitrat er dannet i perioden 1960 ? 1990 og dermed stort set ældre end vandmiljøplanens vedtagelse i 1987.
I det øverste og mest terrænnære grundvand synes ændringer i grundvandets indhold af bl.a. nitrat at hænge sammen med variationer over året i grundvandsspejlet og dermed variationer i nedsivningen til grundvandsmagasinerne. Det er således vanskeligt at afgøre hvornår et mindre fald i nitratkoncentrationen kan tilskrives formindsket kvælstoftab fra landbrugsjorder og hvornår det skyldes variationer i nedsivningens størrelse.
I flere dele af landet måles et geologisk betinget fosfor indhold, der er over grænseværdien for drikkevand på 0,15 mg/l. Dette er især i de dybere grundvandsmagasiner, hvor grundvandets sammensætning er præget af marine aflejringer. De relative høje fosforindhold giver dog ingen problemer for drikkevandskvaliteten, da fosfor normalt fjernes ved almindelig vandbehandling på vandværkerne. I enkelte terrænnære filtre i overvågningsområderne er der konstateret et forhøjet fosforindhold, som kan skyldes overfladeforurening.
Nikkel og zink er fundet i grundvandet i koncentrationer, der overskrider det højst tilladelige for drikkevand i 4% af overvågningsfiltrene. Begge stoffer formodes hovedsagelig at være frigivet fra sedimenterne på grund af sænkning af grundvandsspejlet. Aluminium er fundet i koncentrationer over det højst tilladte for drikkevand i 9% af overvågningsfiltrene, men en væsentlig del af de høje værdier skyldes antagelig forurening af vandprøverne med fint sediment.
Analyse for zink indgår normalt ikke i vandværkernes boringskontrol. I vandværker med vandbehandling må det antages, at zink og andre uorganiske sporstoffer i væsentlig grad tilbageholdes i okkerslammet i vandværkernes sandfiltre.
Blandt de organiske mikroforureninger i overvågningsfiltrene er de tre stofgrupper, klorerede kulbrinter, aromatiske kulbrinter og phenol er fundet i henholdsvis 14, 23 og 11%.
I vandværksboringer er de tre stofgrupper, fundet i henholdsvis 21, 14 og 8%.

PDF-filer (Portable Document Format) kan læses med Acrobat Reader.
Acrobat Reader kan hjemtages på Adobes websted
[Til top]   Sidst ændret: 22. december 2000 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: webredaktøren


*