GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2011 - Grundvand. Status og udvikling 1989-2010
|
|
|
|
|
Redaktør:
Lærke Thorling
Indhold:
Forord
1
Sammenfatning
2
Indledning
3
Grundvandets alder
4
Hovedbestanddele
-
Nitrat i grundvand
-
Nitrat, vandværkernes kontrol af indvindingsboringer
-
Vandmiljøhandlingsplanernes effekt på grundvandets nitratindhold
-
Tidsmæssige variationer i redoxzonernes dybde og tykkelse
-
Fosfor i grundvand
-
Fosforindhold i vandværkernes indvindingsboringer
-
Udviklingen og tilstand for fosfor i øvre terrænnært grundvand (LOOP)
5
Uorganiske sporstoffer
-
Grundvandsovervågning
-
Vandværkernes egenkontrol
6
Organiske mikroforureninger
-
Grundvandsovervågning
-
Vandværkernes egenkontrol af indvindingsboringer
7
Pesticider
-
Grundvandsovervågning
-
Vandværkernes kontrol af indvindingsboringer
-
Pesticider fundet ved forskellige typer af overvågninger af grundvandet
8
Vandindvinding
9
Det Nationale Pejleprogram
10
Hydrologisk modellering og vandressourcevurdering
11
Referencer
Hjemtag (download)
HELE RAPPORTEN
g-o-2010.pdf
(~7,3 Mb)
Bilag
g-o-2010-bilag.pdf
(~0,3 Mb)
PDF-filer kræver et separat program.
Hvis du ikke allerede har et program til at vise pdf-filer
kan du hjemtage (downloade):
Acrobat Reader
|
Denne rapportering om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet af miljøcentrene(og før 2007 amterne) i perioden 1989 til 2010, som led i den nationale grundvandsovervågning(GRUMO) og landovervågning (LOOP). Fra de almene vandværker præsenteres
data fra egenkontrollen af indvindingsboringernes vandkvalitet. Der er ligeledes i et
vist omfang inddraget kemiske analyser af grundvandet fra andre grundvandsundersøgelser,
fx i forbindelse med kortlægningen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser.
Fra alle indvindere af grundvand, vandværker, industrier, markvandere mv. anvendes de
indberettede oplysninger om indvindingens størrelse.
Data er præsenteret med en række enkle indikatorer, der hvert år opdateres i den løbende
rapportering. Med udgangspunkt heri præsenteres supplerende resultater og konklusioner.
Derudover kan der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af
et tema. I år er det uddybende tema indbygget i kapitlet om pesticider.
Omfanget af analyseprogrammet for grundvandsovervågningen er fastlagt i rapporten 'NOVANA'
– det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen' (DMU 2007).
Målgrupperne for denne rapportering er Regeringen, Folketinget og offentligheden samt de involverede
aktører i overvågningen, herunder Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, kommuner, vandforsyninger
og Århus Universitet (DMU). Rapporten udkommer alene elektronisk på GEUS´
hjemmeside www.geus.dk, hvorfra man kan printe en samlet rapport til eget brug.
Rapporten bygger på en række afsnit fra medarbejdere ved GEUS, der har de pågældende
fagområder som deres arbejdsområde:
-
Grundvandets hovedbestanddele: Birgitte Hansen og Lærke Thorling
-
Uorganiske sporstoffer: Carsten Langtofte
-
Organiske mikroforureninger: Carsten Langtofte
-
Pesticider og nedbrydningsprodukter: Walter Brüsch
-
Vandindvinding: Rasmus Rønde Møller
-
Det nationale pejleprogram: Susie Mielby
-
Hydrologisk modellering: Anker Lajer Højberg
Projektgruppen, der står bag databearbejdning og præsentation, består endvidere af
Brian Sørensen, Kristian A. Rasmussen og Richard Thomsen.
Denne rapport er behæftet med copyright. Hvis figurer eller andet materiale anvendes
skal den nødvendige kildeangivelse anføres, enten i form af et link til GEUS hjemmeside
eller ved en henvisning til denne rapport:
Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. og Højberg,
A.L. 2011: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2010. Teknisk rapport, GEUS 2011.
Denne rapport har ISBN 978-87-7871-324-7
|
Sammenfatning
Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har nu fundet sted i godt 20 år, med
systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Indholdet af overvågningsprogrammet
præsenteres i kap 2. Dette års rapport rapporterer resultaterne for perioden 1989-2010.
Nitrat
For at vurdere effekten på grundvandets nitratindhold som følge af implementeringen af Vandmiljøplanen
i 1987 og de efterfølgende vandplaner og miljøreguleringer må man se på det
yngste iltede grundvand. Der blev i rapportering for 2009 (Thorling mfl., 2010b) gennemført en
statistisk analyse af den tidslige udvikling i de enkelte indtag med iltet grundvand i grundvandsovervågningen(GRUMO). I omkring 44 % af det yngste (0-15 år) iltede grundvand er
der en signifikant faldende tendens i nitratindholdet, mens kun omkring 9 % af det ældre (25-
50 år) iltede grundvand oplever en tilsvarende signifikant faldende tendens. Samtidig er det
vigtigt at pointere, at der stadig er mange overvågningsindtag i GRUMO, placeret i iltet grundvand,
hvor der er en signifikant stigende tendens i nitratindholdet., Specielt i det ældre iltede
grundvand har 64 % af indtagene signifikant stigende nitratindhold. Generelt viser de statistiske
analyser af de sidste 20 års overvågningsdata, at nitratindholdet i det danske grundvand
overordnet set er faldende i det yngste grundvand, hvilket er i overensstemmelse med udviklingen
i kvælstofoverskuddet i dansk landbrug og overvågningsprogrammets målinger af nitratudvaskningen
og nitrattransporten i vandløb.
Det konkluderes således, at det overordnet set ser ud til at gå den rigtige vej med hensyn til at
nedbringe nitratindholdet i grundvandet, men at der flere steder fortsat kan konstateres stigninger,
herunder også i det helt unge grundvand dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræden.
Kun få af vandværkernes indvindingsboringer har et nitratindhold over drikkevandskvalitetskravet.
Dette kan bl.a. skyldes, at den forurenede del af grundvandet fravælges, idet boringer
med et for højt nitratindhold lukkes og erstattes af dybere boringer. Kommunerne har indtil
2010 sendt indberetninger om lukningsårsager efter jordforureningsloven til Miljøstyrelsen, der
er afrapporteret i forbindelse med punktkilde rapporteringen (MST, 2010).
Nitrat begrænser omfanget af den anvendelige drikkevandsressource, mens kun ganske få
forbrugere i dag udsættes for høje nitratindhold i drikkevandet. Omvendt er overfladevand og
natur stadig påvirket idet der fortsat er et højt nitratindhold mange steder i det øvre grundvand,
også selv om der de senere år er konstateret et overordnet fald i nitratkoncentrationerne i forhold
til, da belastningen var størst. Der henvises her til overvågningsrapporterne fra DCE for
natur og overfladevand.(
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Overvaagning_af_vand_og_natur/)
Grundvandsovervågning i Landovervågningsområderne (LOOP)
I landovervågningsoplandene overvåges det allerøverste grundvand 1-6 m.u.t. I sidste års
rapportering (Grant m.fl., 2010) blev der udført en statistisk analyse af trenden for nitrat i det
øvre grundvand for perioden 1990 til 2009, som viste et signifikant fald i nitratindholdet for 59
% af filtrene. Men der var også filtre i det øvre grundvand (ca. 13 %) i landovervågningsoplandene,
hvor nitratindholdet var signifikant stigende.
Der er i det forløbne år gennemført en faglig vurdering af stationsnettet for grundvandsdelen af
LOOP. Det konkluderes, at der bl.a. er brug for en optimering af feltarbejdet, således at det
kan vurderes, hvilke boringer der er egnede til overvågning af nitratudvaskningen til grundvandet.
Som det er nu, indgår der en del boringer med nitratreducerende forhold, der ikke afspejler
kvælstofpåvirkningen fra landbruget.
Uorganiske sporstoffer
En række uorganiske sporstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over drikkevandskvalitetskravene.
En del af disse koncentrationer er naturligt forekommende, mens andre
skyldes påvirkninger fra samfundsmæssige aktiviteter. I indvindingsboringer er der fundet
overskridelser for arsen i 169 boringer og for nikkel i 45 boringer, mens der kun er få overskridelser
for bor, barium og aluminium. Arsen og nikkel kan fjernes helt eller delvist ved vandbehandlingen,
således der i langt mindre omfang findes overskridelser i det drikkevand, der leveres
til forbrugerne.
I sandede boringer med frit vandspejl ses forhøjede koncentrationer af sporstofferne, aluminium,
nikkel, bly og kobber i overvågningsboringerne i det øvre grundvand. Data stammer alle
fra boringer, hvor der ikke er kendte punktforureninger.
Organiske mikroforureninger
Sammenfattende for såvel grundvandsovervågningen som vandværkernes boringskontrol viser
de mange fund af organiske mikroforureninger, at der i et moderne industrialiseret samfund
med en bred anvendelse af miljøfremmede stoffer ofte forekommer spild af mindre
mængder, som kan påvirke i grundvandet, uden at det er muligt efterfølgende at fastslå beliggenheden
af kilden. Samlet set er data især præget af lave koncentrationer, få genfund eller
genfund over en kortere årrække.
Omvendt viser eksempler med langvarige overskridelser af drikkevandkvalitetskravene i boringskontrollen,
at når en massiv forurening først er etableret, varer det meget længe, inden
den forsvinder igen, og den kan trænge dybt ned i det, der ellers betragtes som en reserve af
rent grundvand.
"Renseri-stofferne" trikloretylen og tetrakloretylen og deres nedbrydningsprodukter udgør fortsat
et problem for vandværkerne i en lang række kommuner. På samme måde præger følgevirkningerne
af den samfundsmæssige brug af benzin og olie-relaterede stoffer grundvandets
kvalitet i vandværkernes indvindingsboringer i en lang række kommuner. (MST, 2010)
Pesticider i grundvandsovervågningen
Der findes stadig en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. I 2010 blev der i grundvandsovervagningen
fundet pesticider i 44 % af indtagene, mens drikkevandskvalitetskravet
pa 0,1 µg/l var overskredet i 15 % af indtagene. Sarligt de ovre grundvandsmagasiner er
praget af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det mere
dybtliggende og aldre grundvand er vasentligt mindre.
Pesticider kan inddeles tre grupper: godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i
denne sammenhang stoffer, hvor der er indfort begransninger pa anvendelsen af hensyn til
grundvandet.
I 2010 blev der fundet godkendte stoffer i 2 % af boringerne, mens stoffer palagt restriktioner
blev fundet i 7 % og forbudte stoffer i 35 %. Pesticidanalyserne for de sidste 4 ar viser, at ca.
1/4 af fundene skyldes godkendte og regulerede stoffer, mens ca. 3/4 stammer fra forbudte
stoffer. I samme 4-ars periode er der fundet godkendte stoffer i 7 % af de undersogte indtag,
mens der er fundet regulerede pesticider eller nedbrydnings produkter fra disse i 8 % af indtagene.
I 31 % af indtagene blev der fundet forbudte pesticider eller nedbrydningsprodukter.
Hyppigheden af fund af godkendte stoffer faldt i 2010, fordi der ikke blev fundet sa mange indtag
med glyphosat og AMPA, der er de to eneste godkendte stoffer, der indgar i analyseprogrammet.
Fundhyppigheden af Glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA ligger i 2010 pa
1,5 % og 0,4 % (hhv. 0,6 og 0,2 % over gransevardien), hvilket er samme niveau som tidligere
i grundvandsovervagningen. Der er dog endnu ikke foretaget genanalyser i 2010 i alle de
indtag, hvor der blev funder glyphosat eller AMPA i 2009. Den gennemsnitlige koncentration af
glyphosat og AMPA har i de sidste 5 ar vist en svagt stigende tendens i prover med fund.
Gennemsnitskoncentrationen for prover med fund af de to forbudte stoffer, BAM og DEIA er
faldet gennem de sidste 15 ar, mens gennemsnitkoncentrationen for de to regulerede stoffer,
dichlorprop og bentazon, henholdsvis falder og stiger i samme periode.
Pesticider i vandværkernes boringskontrol
I vandvarkerne er mange ars faldende pesticidindhold i ravandet ophort. I 2010 blev der fundet
pesticider i 25 % af de undersogte aktive indvindingsboringer, mens kvalitetskravet pa 0,1
µg/l for enkeltstoffer var overskredet i 4,5 % af boringerne. Resultatet kan sammenlignes med
fundene i arene omkring 2004, hvor fundene naede op pa 26 % med 4,5 % over gransevardien.
Glyphosat er kun analyseret i fa indvindingsboringer i 2010 og stoffer er ikke fundet i aktive
vandvarksboringer.
Der er i 2011 gennemfort en revision af analyseprogrammet for boringskontrollen. Det ny program
skal anvendes af vandvarkerne fra 2012, nar vand fra indvindingsboringer analyseres.
Dette program omfatter en del nye stoffer, som er fundet i grundvandsovervagningen, og det
ma derfor forventes, at nogle indvindingsboringer kan indeholde disse stoffer.
De storre vandvarker indvinder ofte grundvand fra dybereliggende magasiner med aldre
grundvand. Det er derfor af afgorende betydning for fremtidens indvinding af drikkevand, om
forureningen i de hojtliggende grundvandsmagasiner omsattes eller bindes til jordlagene, for
grundvandet nar de magasiner, hvorfra der i dag indvindes upavirket grundvand.
Som tidligere findes der flest pesticider i aktive vandvarksboringer pa lerede jorder og omkring
de storre byer, hvor isar BAM er pavist.
Vandindvinding
Der er iagttaget en meget ujævn indberetning af data fra kommunerne de senere år, hvilket giver
et mangelfuldt datasæt. Der er dog på flere områder sket væsentlige forbedringer, skønt 8
kommuner stadig helt mangler at indberette data fra et eller flere år.
Overordnet ser det ud til, at der de seneste 5-10 år har været en stabil/let faldende indvinding
til de almene vandforsyninger, mens der tidligere gennem 1990'erne var et fald på omkring 30
% i de almene vandforsyningers indvindinger af grundvand.
Af de indberettede data fremgår det, at der de senere år har været en stigning i markvandingen,
der formentlig hænger sammen med de særligt tørre forår og forsomre. Noget af
variationerne mellem årene kan knyttes til vandingsbehovet.
Det Nationale pejleprogram
I 2007 blev der etableret et nationalt pejleprogram med det formål at overvåge grundvandets
kvantitative tilstand. Dette muliggør på national skala en overvågning af ændringer i grundvandsstanden
forårsaget af klimaændringer eller ændringer i vandindvindingen. Flere af de
udpegede pejleboringer havde allerede i mange år bidraget med pejlinger til lokale eller regionale
pejleprogrammer, og derfor er det muligt at præsentere tidsserier for de sidste 40 år eller
mere i såvel terrænnære, regionale som dybe grundvandsforekomster.
For at kunne anvende pejleserierne er det nødvendigt med tidsserier af god kvalitet. Årets
rapportering har således koncentreret sig om vurdering af kvaliteten og indholdet af de enkelte
pejleserier med henblik på dels forbedring af datamaterialet, dels udsortering af repræsentative
tidsserier på landsplan.
Den nationale vandressource model (DK-model)
Et af formålene med den nationale vandressource model er at kunne lave nationale og regionale
vurderinger af vandbalancen bl.a. til brug for vandplanerne. DK-modellen blev opdateret
til den nuværende version (DK-model2009) under NOVANA programmet 2004 – 2009. Under
revisionen af overvågningsprogrammet er der lagt op til en styrkelse af modelleringen indenfor
NOVANA, ligesom der er påpeget et behov for en koordinering af data og viden oparbejdet indenfor
hhv. overvågningen og forvaltningen, bl.a. ved at anvende samme modelværktøjer for
de to opgavetyper. I forbindelse med revisionsprocessen er der opstillet en prioriteret modelstrategi,
indenfor hvilken der er planlagt et udbud for modelleringsdelen. Dette udbud er ikke
formuleret i skrivende stund, og modellering med DK-modellen indgår p.t. ikke i overvågningsprogrammet
2011 – 2015.
For at opnå en optimal anvendelse af DK-modellen i næste vandplansperiode er det imidlertid
nødvendigt at påbegynde den påkrævede opdatering og forbedring af DK-modellen samt udvikling
af modelbaserede metoder og principper hurtigst muligt. Som fundament for denne videre
udvikling er der i 2010 udført nogle indledende analyser med modellen. Dette arbejde er
udført i projektet "Udvikling af principper og metodikker til forbedring af DK-model".
Datagrundlag
Rapporteringen omfatter kemiske analyser, pejledata for grundvandet og oplysninger om oppumpede
vandmængder fra grundvand og overfladevand. Data fra Det Nationale Vand og Natur
overvågningsprogram (NOVANA), består af kemiske analyser fra grundvandsovervågningsprogrammet
og det nationale pejlenet (GRUMO) og grundvandsdelen af Landovervågningsprogrammet(LOOP). Så godt som alle NOVANAdata er korrekt og rettidigt indberettet
til JUPITER databasen. Dog mangler der ca. 50 % af data fra LOOP 6 på grund af
tekniske problemer med prøvetagningen i 2010.
Der er i det forløbne år sket markante forbedringer på mængden af pejledata fra overvågningsprogrammet,
der er tilgængelige i JUPITER. Der resterer dog fortsat et vist arbejde med
at få indlæst alle overvågningsprogrammets pejledata, især fra dataloggere til JUPITER, samt
at få gennemført de nødvendige rettelser af data.
Alle relevante data om grundvand og drikkevand skal være tilgængelige i den fællesoffentlige
database JUPITER. Kommunernes opdatering af vandværkernes oppumpede vandmængder
er stadig ikke helt dækkende, skønt de fleste kommuner nu indberetter data. Der er ikke noget
sted i Danmark et samlet overblik over, hvor mange og hvilke vandværker og indvindingsboringer,
der er aktive. Dette medfører en række problemer for såvel datahåndteringen som rapporteringen,
herunder hvilke svar overvågningen kan give om kvalitet og kvantitet af det vand,
der anvendes til vandforsyning. For det landsdækkende billede vurderes det, at der fra enkelte
kommuners side siden kommunalreformen har været en ujævn indberetning af data fra såvel
vandværker som andre indvindere. Der er fortsat et betydeligt behov for, at kommunerne kvalitetssikrer
og retter op i data tilbage til 2006. Derudover er der fundet fejlindberetninger af især
anvendelsen af overfladevand i dambrug.
|
|
Udskriftsvenlig 