www.geus.dk > Publikationer > Grundvandsovervågning > Grundvand 2004 - Status og udvikling 1989-2004 > Pesticider og nedbrydningsprodukter > Pesticidfund pr. år i grundvandsovervågningen

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
GEUS logo - link til forsiden

Pesticidfund pr. år i grundvandsovervågningen

pdf ikonSiden i PDF-format

Datagrundlag

Indikatoren er baseret på pesticidanalyser i grundvandsovervågningsområdernes indtag i perioden 1990 – 2004, begge år inklusive.

Relevans

Denne indikator beskriver udviklingen i indholdet af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet i det danske grundvandsovervågningssystem fra 1990 - 2004. Desuden vises den dybdemæssige fordeling af fund, dels i 2004, dels i perioden 1990 - 2004.

Pesticider og disses nedbrydningsprodukter i grundvand stammer fra brug af pesticider i skov- og jordbrug samt fra anvendelse på befæstede arealer i byområder og nær anden bebyggelse.

Pesticider og deres nedbrydningsprodukter er miljøfremmede og uønskede i vandmiljøet.

Målsætning

Pesticider og deres nedbrydningsprodukter bliver ikke tilbageholdt eller nedbrudt i ved traditionel vandbehandling på de danske vandværker. Grundvandets indhold af disse stoffer må derfor ikke øges således at videregående vandbehandling bliver nødvendig for drikkevandsproduktion.

Pesticidindholdet i drikkevand og grundvand må ikke overstige 0,1 µg/l for enkeltstoffer. De enkeltstoffer er relevante nedbrydningsprodukter og disses moderstoffer. Forekommer der flere stoffer i drikkevandet eller i grundvandet, må summen ikke overstige 0,5 µg/l. I Danmark er denne grænseværdi stort set aldrig i anvendelse, da der i boringer/indtag med pesticidfund over grænseværdien næsten altid forekommer et enkelt stof, der overskrider grænseværdien på 0,1 µg/l. Der er således kun fundet enkelte boringer, der indeholder så mange pesticider i koncentrationer under 0,1 µg/l, at grænseværdien på 0,5 µg/l er overskredet. Grænseværdien for summen af pesticider vil antageligvis anvendes hyppigere i Danmark, hvis der i større omfang end nu, blev anvendt overfladevand til drikkevandsformål, da overfladevand ofte indeholder mange pesticider og nedbrydningsprodukter.

Grænseværdierne er fastsat i bl.a. EU´s drikkevandsdirektiv(1) og Drikkevandsbekendtgørelsen(2) ud fra et princip om, at der ikke må være pesticider i drikkevand. Grænseværdierne er ikke fastsat ud fra en direkte sundhedsmæssig vurdering af stofferne.

Tilstand, udvikling og årsager

Der blev i 2004 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter ca. 33% af de undersøgte indtag, mens grænseværdien blev overskredet i ca. 12%. Indikatoren viser, se figur 29, at antallet af indtag med fund i perioden 1993-1995 ligger lidt under 10% pr. år, men stiger til næsten 30% i 1998, hvorefter andelen falder til ca. 21% i 2000. I perioden 2001 til 2003 er andelen af indtag med fund ca. 27%, mens andelen igen stiger i 2004 hvor der som nævnt er fundet pesticider i ca. 33%. Det stigende antal fund af pesticider i grundvandsovervågningen i perioden frem til 1998 afspejler, at grundvandet i denne periode er blevet analyseret for stadig flere pesticider og nedbrydningsprodukter.

Antallet af indtag med overskridelse af grænseværdien for drikkevand (0,1 µg/l) har været næsten konstant i perioden 1996-2002, mens andelen der overskrider grænseværdien desværre er steget i 2003 og igen i 2004.

Faldet i antallet af indtag med pesticider i 1998 til 2000 skyldes, at de oftest fundne stoffer findes mindre hyppigt, mens stigningen i 2001 skyldes, at mange stoffer findes lidt hyppigere, f.eks. triazin-nedbrydningsprodukter. Stigningen i både samlet antal fund og antal fund over grænseværdien i 2004 skyldes til dels, at der udelukkende analyseres for pesticider i ungt grundvand, og at ukrudtsmidlet metribuzin (anvendt i kartoffelmarker, forbudt i 2003) er inddraget i analyseprogrammet fra 2004.

Nedbrydningsprodukter fra stoffet metribuzin findes hyppigt i sandede områder i Jylland, hvor der overvåges forholdsvis højtliggende grundvand, og hvor stoffet har været anvendt ved kartoffeldyrkning. I et enkelt amt er der således fundet nedbrydningsprodukter fra stoffet i mere end 50% af de analyserede vandprøver (25 vandprøver med fund ud af 45), mens nedbrydningsprodukterne er fundet i omkring 10% af vandprøverne i andre sandede områder. Nedbrydningsprodukterne er ikke endnu fundet på Øerne. Da nedbrydningsprodukterne er ret stabile i grundvand, vil vi formodentlig i fremtiden se en stigende andel indtag med disse stoffer under arealer, hvor moderstoffet har været anvendt.

I perioden 1990 til 2004 er der fundet pesticider en eller flere gange i ca. 45% af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen og i ca. 17% af indtagene var grænseværdien en eller flere gange overskredet. Da pesticiderne stammer fra anvendelse i skov- og jordbrug samt fra privat anvendelse på f.eks. befæstede arealer, forekommer pesticiderne ofte som pulser/fronter, der bevæger sig gennem grundvandsmagasinerne.



Figur 29. Pesticidfund pr. år i grundvandsovervågningen. Antal indtag med analyseresultater i hver af de 3 klasser er anført under de enkelte år.

Forekomst af pesticider mod dybde i grundvandsovervågningen

Figur 30 beskriver fordelingen af pesticider og nedbrydningsprodukter mod dybden i grundvandsmagasinerne. Dels hvordan den aktuelle situation i 2004 var, men også hvor stor en andel af de undersøgte indtag der gennem hele overvågningsperioden har været påvirket af pesticider og som derfor må anses for at være sårbare overfor forurening fra overfladen.

Den dybdemæssige fordeling af pesticidfund for grundvandsovervågningen viser, at der i hele overvågningsperioden 1990-2004 er fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 60% af indtagene i dybdeintervallet 0-10 meter under terræn, og at grænseværdien var overskredet i næsten 30%. Antallet af fund aftager med dybden til ca. 20% i intervallet 60-70 meter under terræn, men der er også fundet pesticider i større dybder. Disse er ikke medtaget, da der kun er undersøgt få indtag dybere end 80 meter. Fordelingen viser ikke overraskende, at det mest sårbare grundvand ligger tættest ved terræn. Fordelingen af fund mod dybde i 2004 viser et tilsvarende billede, dog er der i 2004 ikke fundet så mange pesticider og nedbrydningsprodukter i dybere niveauer af magasinerne.

De hyppige fund i det højtliggende grundvand skyldes især forekomsten af BAM og nedbrydningsprodukter fra triaziner og phenoxysyrer.

Der er i intervallet 0 til 10 meter under terræn fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i ca. 58% af de undersøgte indtag gennem hele overvågningsperioden, mens der i 2004 blev fundet pesticider i ca. 46% og overskridelser af grænseværdien i ca. 18%. Den store forekomst af pesticider og nedbrydningsprodukter i det højtliggende grundvand viser, at små vandværker der indvinder grundvand fra sårbare magasiner er truet, også fordi de små vandforsyninger ofte har boringer placeret nær befæstede arealer, hvor der ofte er fundet BAM i grundvandet. De små private vandforsyningsanlæg (der forsyner enkelte husstande) indvinder grundvand nær terræn under arealer hvor pesticider håndteres eller anvendes. Disse anlæg er ikke blot truet af pesticider, men også at nitrat, bakterier og andre stoffer som håndteres i disse anlægs opland(3).



Figur 30. Fund af pesticider og nedbrydningsprodukter mod dybde gennem hele overvågningsperioden og i 2004. Antal indtag med analyseresultater i hver af de 3 klasser i hvert dybdeinterval er anført under figurerne.

  1. Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 98/83/EF om kvaliteten af vand til drikkevand.
  2. Bekendtgørelse nr. 871 fra Miljø- og Energiministeriet af 21. september 2001
  3. Forurenet drikkevand i små vandforsyningsanlæg. GEUS rapport 2004/9.

[Til top]   Sidst ændret: 11. oktober 2005 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: Lisbeth Flindt Jørgensen


*